Hurtigere adgang end browser!Ligheder mellem Ikonografi i nordisk religion og Odin
Ikonografi i nordisk religion og Odin har 35 ting til fælles (i Unionpedia): Adam af Bremen, Aristokrati, Brakteat, Einherjer, Fenrisulven, Frej, Gammel Lejre, Germansk jernalder, Germansk religion, Gotland, Hamskifte, Hilda Ellis Davidson, Jætte, Jernalder, Lejre, Lidskjalv, Myte, Nationalmuseet, Nordisk før-kristen begravelse, Nordisk kosmologi, Nordisk mytologi, Nordisk religion, Ofring, Runealfabet, Sejd, Shamanisme, Skjaldekunst, Tacitus, Thor, Træl, ..., Tyr (gud), Valhal, Vendel, Vikingetid, Yggdrasil. Expand indeks (5 mere) »
Adam af Bremen
Uddrag af Adam af Bremens ''Gesta Hammaburgensis ecclesiae pontificum''. Adam af Bremen (latin Adam Bremensis født ca. 1040 – død ca. 1081) var magister scolarum (skoleleder) ved katedralskolen i Bremen i Tyskland; han var præst, forfatter og historiker og en af de mest betydningsfulde tyske kronikører i middelalderen.
Adam af Bremen og Ikonografi i nordisk religion · Adam af Bremen og Odin ·
Aristokrati
Et aristokrati er en styreform, hvor det er overklassen, der har magten.
Aristokrati og Ikonografi i nordisk religion · Aristokrati og Odin ·
Brakteat
Typisk skandinavisk brakteat med svastika for neden og runeindskriften ''alu''. En brakteat (af latin bractea, tynd plade) er en lille, rund, tynd guldplade, der er forsynet med en øsken, så den kan bæres i en snor eller kæde.
Brakteat og Ikonografi i nordisk religion · Brakteat og Odin ·
Einherjer
Einherjer (norrønt: einherjar) er i nordisk mytologi vikingekrigere der er faldet ærefuldt i kamp og fundet værdige af Valkyrierne til at bo i Valhal.
Einherjer og Ikonografi i nordisk religion · Einherjer og Odin ·
Fenrisulven
Thor binder Fenrisulven. Fenrir (norrønt: "kær-boer"Orchard (1997:42).), Fenrisulven (norrønt: Fenrisúlfr: "Fenrirs ulv"Simek (2007:81).), ofte blot forkortet til Fenris på dansk, også kaldet Hrodvitner (norrønt: Hróðvitnir: "berømt videne")Simek (2007:160).
Fenrisulven og Ikonografi i nordisk religion · Fenrisulven og Odin ·
Frej
Vævning, der ofte tolkes som guderne Odin, Thor og Frej fra Skog i Hälsingland i Sverige fra omkring år 1100 Frej, (Norrønt: Freyr, ældre da.: Frø (fx Saxo), evt. Frøj (alternativt: Yngve eller (historicerende i ældre forskningslitteratur) Yngve-Frej). Etymologisk betyder freyr "herre"; Navnet Freyr er beslægtet med gotisk frauja og angelsaksisk frēa, som betyder herre.Steinsland (2005) s. 151).
Frej og Ikonografi i nordisk religion · Frej og Odin ·
Gammel Lejre
Gammel Kongsgaard fra omkring 1700 ligger midt i Gammel Lejre Lejre Museums hovedbygning, Hestebjerggård fra 1800-tallet Skibssætning Gammel Lejre Gammel Lejre er en landsby i Lejre Kommune, ca.
Gammel Lejre og Ikonografi i nordisk religion · Gammel Lejre og Odin ·
Germansk jernalder
En rekonstruktion af et hus fra germansk jernalder. Moesgård Museum. Germansk jernalder betegner perioden fra ca.
Germansk jernalder og Ikonografi i nordisk religion · Germansk jernalder og Odin ·
Germansk religion
Germansk religion er en fællesbetegnelse for de germanske samfunds religiøse traditioner i det før-kristne Nordeuropa.
Germansk religion og Ikonografi i nordisk religion · Germansk religion og Odin ·
Gotland
Gotland set fra rummet. Satellit-foto (Landsat). Pippi Langstrømpes hus, Villa Villekulla, i forlystelsesparken Kneippbyn på Gotland. Gotland/Gylland var dansk i perioden 1361-1645 & 1676-1679. Gotland (gutnisk: Gutland) er en svensk ø i Østersøen cirka 90 kilometer øst for fastlandet.
Gotland og Ikonografi i nordisk religion · Gotland og Odin ·
Hamskifte
Hamskifte i biologi, betyder (også kendt som Afkastning, fælde, eller for nogle arter, ecdysis) den måde, hvorpå et dyr rutinemæssig kaster en del af sin krop (ofte, men ikke altid et ydre lag eller belægning), enten på bestemte tidspunkter af året, eller på bestemte punkter i sin livscyklus.
Hamskifte og Ikonografi i nordisk religion · Hamskifte og Odin ·
Hilda Ellis Davidson
Dr.
Hilda Ellis Davidson og Ikonografi i nordisk religion · Hilda Ellis Davidson og Odin ·
Jætte
Thor hos jætten Trym. Jættekvinden Gunlød, Suttungs datter, malet af Anders Zorn. Jætter er en fællesbetegnelse for en række overnaturlige væsner fra den nordiske mytologi, som de spillede en afgørende rolle i. De blev hovedsageligt knyttet til den vilde natur og naturkræfter, som fx sne, kulde og ild.
Ikonografi i nordisk religion og Jætte · Jætte og Odin ·
Jernalder
Jernalderen i Danmark regnes i dag som tidsrummet mellem ca.
Ikonografi i nordisk religion og Jernalder · Jernalder og Odin ·
Lejre
Lejre er en stationsby på Midtsjælland med i Allerslev Sogn.
Ikonografi i nordisk religion og Lejre · Lejre og Odin ·
Lidskjalv
Lidskjalv eller Hliðskjálf er Odins trone i den nordiske mytologi.
Ikonografi i nordisk religion og Lidskjalv · Lidskjalv og Odin ·
Myte
Myte: (græsk μῦθος mythos "fortælling") Ordet vandt indpas sprogbrug i 19.
Ikonografi i nordisk religion og Myte · Myte og Odin ·
Nationalmuseet
Historisk segl fra 1893. Nationalmuseet er Danmarks statslige, kulturhistoriske hovedmuseum og omfatter såvel danske som udenlandske kulturers historie.
Ikonografi i nordisk religion og Nationalmuseet · Nationalmuseet og Odin ·
Nordisk før-kristen begravelse
Igor (Ingvar) den Gamle af fyrstendømmet Kijev i det nuværende Ukraine. Billedet er en rekonstruktion udført i 1883 af kunstneren Heinrich Semiradzki (1845-1902). Nordisk før-kristen begravelse dækker over flere forskellige former for begravelsestraditioner, der blev praktiseret i Norden før religionsskiftet, dvs.
Ikonografi i nordisk religion og Nordisk før-kristen begravelse · Nordisk før-kristen begravelse og Odin ·
Nordisk kosmologi
Nordisk kosmologi er mest konkret beskrevet hos Snorre (1179-1241).
Ikonografi i nordisk religion og Nordisk kosmologi · Nordisk kosmologi og Odin ·
Nordisk mytologi
Kort, der viser nordisk ekspansion i vikingetiden. Overalt, hvor nordboerne rejste eller slog sig ned, blev de påvirket af og påvirkede selv de lokale mytologier. Nordisk mytologi er den overordnede betegnelse for de myter, legender og forestillinger om overnaturlige væsener, der var relateret til den før-kristne nordiske religion.
Ikonografi i nordisk religion og Nordisk mytologi · Nordisk mytologi og Odin ·
Nordisk religion
Nordisk religion er en betegnelse for de religiøse traditioner og skikke der blev praktiseret førend religionsskiftet i Norden.
Ikonografi i nordisk religion og Nordisk religion · Nordisk religion og Odin ·
Ofring
Abrahams ofring af Isak. Ofring betegner i religiøse sammenhænge overdragelse af gaver, der kan bestå af madvarer, drikkevarer, dyr, mennesker, penge eller fysiske genstande, som led i dyrkelsen af guddommelige væsner.
Ikonografi i nordisk religion og Ofring · Odin og Ofring ·
Runealfabet
Fuþark fra Kylverstenen, Sverige. (ca. 400 e.Kr.) Themsensværdet fundet i Themsen med angelsaksiske runer (ca. 9. årh.) lanseskaft fra Kragehul med runeinskriptioner. (ca. 5. årh. e.Kr.) Runealfabeterne er en række af skriftsystemer, der først opstod i 2.
Ikonografi i nordisk religion og Runealfabet · Odin og Runealfabet ·
Sejd
danmarkskrønike. Genstande fra en vølves grav i Köpingsvik, Öland. Der er en 82 cm lang jernstav med bronzeornamenter og en model af et hus på toppen, en kande fra Persien eller Centralasien, og en bronzekeddel fra Vesteuropa. Liget var iklædt bjørnepels og var begravet i en skibssætning, der indeholdt ofrede dyr og mennesker. Fundet er i dag udstillet på det svenske nationalmuseum i Stockholm. Sejd (af norrønt: seiðr) var en type magi i norrøn tid.
Ikonografi i nordisk religion og Sejd · Odin og Sejd ·
Shamanisme
Kvindelig shaman, sandsynligvis fra khakas-folket i Rusland, fotograferet i 1908 af S. I. Borisov. Shamanisme er en verdensomspændende spirituel praksis, som har eksisteret over hele verden siden oldtiden.
Ikonografi i nordisk religion og Shamanisme · Odin og Shamanisme ·
Skjaldekunst
Sagaornament. Skjaldekunst eller skjaldskab var en stærkt formbundet, mundtligt overleveret digtekunst, der stod centralt i vikingetidens dannelsesideal.
Ikonografi i nordisk religion og Skjaldekunst · Odin og Skjaldekunst ·
Tacitus
Publius (eller Gaius) Cornelius Tacitus (ca. 56-120 e.Kr) var romersk historiker.
Ikonografi i nordisk religion og Tacitus · Odin og Tacitus ·
Thor
"Tors strid med jättarna" (1872), maleri af Mårten Eskil Winge Thor eller Tor (norrønt: Þórr, angelsaksisk: Þunor, oldhøjtysk: Donar) er i nordisk mytologi Sifs ægtemand, og er tordenguden i den germanske og nordiske mytologi.
Ikonografi i nordisk religion og Thor · Odin og Thor ·
Træl
trællen Kark dræbte Håkon jarl i 995, da de sammen gemte sig for jarlens forfølgere under svinestien hos jarlens frille Tora. Træl er en gammel nordisk betegnelse for slave.
Ikonografi i nordisk religion og Træl · Odin og Træl ·
Tyr (gud)
Mars. Islandsk fremstilling fra 1700-tallet. Fenrisulven og Tyr, der ofrer sin højre hånd. Tyr (norrønt: Týr) er i nordisk mytologi en af aserne.
Ikonografi i nordisk religion og Tyr (gud) · Odin og Tyr (gud) ·
Valhal
Valhal (af oldnordisk Valhöll, "de faldnes hal"Orchard (1997:171–172).) er i nordisk mytologi Odins bolig i Asgård.
Ikonografi i nordisk religion og Valhal · Odin og Valhal ·
Vendel
''Ottarshögen'' Ohtheres gravhøj i Vendel. Vendel er et sogn i det svenske område Uppland.
Ikonografi i nordisk religion og Vendel · Odin og Vendel ·
Vikingetid
Vikingetiden er en periode i Europas historie og særligt i Skandinaviens historie fra slutningen af 700-tallet e.Kr.
Ikonografi i nordisk religion og Vikingetid · Odin og Vikingetid ·
Yggdrasil
Snorris verdensbillede fra den Yngre Edda. Yggdrasil (1895) af Lorenz Frølich. I nordisk mytologi er verdenstræet Yggdrasil (også kendt som livets træ, skæbnetræet og verdenstræet) et vældigt asketræ eller måske snarere den evigtgrønne Yr / Almindelig taks.
Ikonografi i nordisk religion og Yggdrasil · Odin og Yggdrasil ·
Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål
- I hvad der synes Ikonografi i nordisk religion og Odin
- Hvad de har til fælles Ikonografi i nordisk religion og Odin
- Ligheder mellem Ikonografi i nordisk religion og Odin
Sammenligning mellem Ikonografi i nordisk religion og Odin
Ikonografi i nordisk religion har 121 relationer, mens Odin har 162. Da de har til fælles 35, den Jaccard indekset er 12.37% = 35 / (121 + 162).
Referencer
Denne artikel viser forholdet mellem Ikonografi i nordisk religion og Odin. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge:
