Islandsk litteratur i middelalderen og Vi (helligsted)

Genveje til: Forskelle, Ligheder, Jaccard lighed Koefficient, Referencer.

Forskel mellem Islandsk litteratur i middelalderen og Vi (helligsted)

Islandsk litteratur i middelalderen vs. Vi (helligsted)

Islandsk litteratur i middelalderen (undertiden kaldet oldnordisk eller oldislandsk litteratur) er den norrøne litteratur, der blev nedskrevet i Island før Reformationen. Vi (norrønt: vé, n.) var i den nordiske før-kristne religion en betegnelse for en indhegnet helligdom.

Angelsaksisk (sprog)

Angelsaksisk eller oldengelsk (ISO 639-3 kode) er den tidligste form af engelsk.

Angelsaksisk (sprog) og Islandsk litteratur i middelalderen · Angelsaksisk (sprog) og Vi (helligsted) · Se mere »

Etymologi

Etymologi (af græsk ἔτυμον / étymon 'sand, egentlig, ægte' og λόγος / lógos 'ord, fornuft, forklaring') er læren om enten ords oprindelse og udvikling eller et enkelt ords oprindelse.

Etymologi og Islandsk litteratur i middelalderen · Etymologi og Vi (helligsted) · Se mere »

Middelalderen

støbning, filigran, emalje, polering og fastsættelse af juvel og genbrug af klassiske kaméer og gemme. egning i et håndskrift fra middelalderen. Byggeplads i højmiddelalderen. Middelalderen er den ene af fire store tidsperioder i Europas historie: antikken, middelalderen, renæssancen og nyere tid.

Islandsk litteratur i middelalderen og Middelalderen · Middelalderen og Vi (helligsted) · Se mere »

Nordisk mytologi

Kort, der viser nordisk ekspansion i vikingetiden. Overalt, hvor nordboerne rejste eller slog sig ned, blev de påvirket af og påvirkede selv de lokale mytologier. Nordisk mytologi er den overordnede betegnelse for de myter, legender og forestillinger om overnaturlige væsener, der var relateret til den før-kristne nordiske religion.

Islandsk litteratur i middelalderen og Nordisk mytologi · Nordisk mytologi og Vi (helligsted) · Se mere »

Nordisk religion

Nordisk religion er en betegnelse for de religiøse traditioner og skikke der blev praktiseret førend religionsskiftet i Norden.

Islandsk litteratur i middelalderen og Nordisk religion · Nordisk religion og Vi (helligsted) · Se mere »

Norrønt

Norrønt eller oldvestnordisk er betegnelsen på det vestnordiske sprog i perioden ca.

Islandsk litteratur i middelalderen og Norrønt · Norrønt og Vi (helligsted) · Se mere »

Odin

''Odin som vandringsmand'', 1886 af Georg von Rosen. Odin (/ˈo·din/; fra Óðinn, "raseri") er i nordisk mytologi en af de mest fremtrædende guder i den traditionelle nordiske religion; han forbindes i særlig grad med.

Islandsk litteratur i middelalderen og Odin · Odin og Vi (helligsted) · Se mere »

Oldhøjtysk

Udbredelsen af oldhøjtyske dialekter i Tysk-romerske rige omkring 950 e.v.t. Oldhøjtysk (Althochdeutsch, Ahd.) er den ældste kendte skriftlige form af højtysk. Oldhøjtysk blev sandsynligvis benyttet mellem 500 og 1050 e.v.t. De ældste længere tekster stammer fra tiden omkring 750, men kortere runeindskrifter kendes fra 6. århundrede. Det var ikke et enhedssprog sprog i moderne betydning, men omfattede en større gruppe af beslægtede vestgermanske dialekter, som alle blev talt syd for den såkaldte Benrath-linje. Disse dialekter adskilte sig fra de øvrige vestgermanske sprog gennem den højtyske lydforskydning. I det nordtyske lavland og Nederlandene fandt denne lydforskydning ikke sted. Sproget i de egne kaldes i stedet oldsaksisk. Ordet ”tysk” optræder første gang i den middellatinske form ”theodisce” i 786. Herfra stammer en forordning om at beslutningerne i en kirkelig forsamling skal læses op ”tam latine quam theodisce”, dvs. ”både på latin og folkesproget” (tysk). Oldhøjtysk blev efterfulgt af middelhøjtysk (fra år 1050) og nyhøjtysk (siden 1500).

Islandsk litteratur i middelalderen og Oldhøjtysk · Oldhøjtysk og Vi (helligsted) · Se mere »