Ligheder mellem Jordens fremtid og Jordens historie
Jordens fremtid og Jordens historie har 60 ting til fælles (i Unionpedia): Afrika, Aksehældning, Antarktis, Basalt, Brint, Cellekerne, Den industrielle revolution, DNA, Drivhuseffekt, Erosion, Eukaryoter, Evolution (biologi), Fotosyntese, Fugle, Global opvarmning, Gravitation, Helium, Heterotrof, Hvirveldyr, Hydrotermisk væld, Insekter, Istid, Jern, Jordens alder, Jordens kerne, Jordens magnetfelt, Kappe (geologi), Kernefusion, Kernevåben, Kinetisk energi, ..., Komet, Konvektion, Kridt (geologisk periode), Kuldioxid, Kvælstof, Mars (planet), Masseuddøen, Menneske, Merkur (planet), Nanoteknologi, Oceanbundsplade, Ozon, Ozonlaget, Padder, Pattedyr, Pladetektonik, Prokaryoter, Scientific American, Skorpe (geologi), Solen, Solsystemet, Solsystemets dannelse og udvikling, Solvind, Subduktion, Superkontinent, Supernova, Svampe, Sydamerika, Ultraviolet lys, Venus (planet). Expand indeks (30 mere) »
Afrika
Afrika er den næststørste verdensdel på jorden Afrika er den næststørste verdensdel med et areal på 30,3 millioner km²; det er 20% af landmasserne på Jorden.
Afrika og Jordens fremtid · Afrika og Jordens historie ·
Aksehældning
Jordens aksehældning. Aksehældningen (inklinationen af ækvator på ekliptikas plan) er vinklen mellem et himmellegemes rotationsakse og omløbsplanens normalvektor (den vinkelrette akse til omløbsplanen).
Aksehældning og Jordens fremtid · Aksehældning og Jordens historie ·
Antarktis
Antarktis beliggenhed. Antarktis med sydpolen. Antarktis er et kontinent hvis midte ligger tæt på den geografiske sydpol.
Antarktis og Jordens fremtid · Antarktis og Jordens historie ·
Basalt
Basalt. Basalt er en bjergart opstået ved størkning af magma.
Basalt og Jordens fremtid · Basalt og Jordens historie ·
Brint
Tre naturligt forekommende isotoper af hydrogen. Da alle tre har én proton er de alle hydrogen (brint). Brint eller hydrogen (græsk hydōr "vand" og genes "skaber") er et grundstof med atomnummer 1 i det periodiske system.
Brint og Jordens fremtid · Brint og Jordens historie ·
Cellekerne
endoplasmatiske reticulum. (1) Cellemembranen (2) Ribosomer (3) Kerneporer (4) Kromosomerne (5) Kromatintråde (6) Cellekernen (7) Endoplasmatisk reticulum (8) Nukleoplasma Hele strukturen er omgivet af cellens cytoplasma. Skematisk tegning af en typisk dyrecelle og dens organeller: 1. Nukleolus 2. '''Cellekernen''' 3. Ribosomer (små prikker) 4. Vesikel 5. Granulært (ru) endoplasmatisk reticulum 6. Golgiapparattet 7. Cytoskelet 8. Glat endoplasmatisk reticulum 9. Mitokondrier 10. Vakuole 11. Cytosol 12. Lysosom 13. Centrioler Cellekernen (eller nukleus) er i cellebiologi et membranbeklædt organel, der findes i eukaryote celler.
Cellekerne og Jordens fremtid · Cellekerne og Jordens historie ·
Den industrielle revolution
En Watt-dampmaskine, som var en dampmaskine, der udelukkende blev drevet af kul, der var drivkraften bag den industrielle revolution i Storbritannien og resten af verden.Watt-dampmaskine billede: placeret i forhallen til den videregående tekniske skole for industrielle ingeniører på UPM (Madrid) Den industrielle revolution var en periode fra omkring 1760 til et tidspunkt mellem 1820 og 1840, hvor store ændringer inden for landbrug, masseproduktion, minedrift og transport havde en dybtgående betydning for socioøkonomiske og kulturelle forhold i Storbritannien.
Den industrielle revolution og Jordens fremtid · Den industrielle revolution og Jordens historie ·
DNA
Strukturen af DNA-dobbelthelix. Atomerne i strukturen er farvekodet efter grundstof, og to basepars detaljerede struktur er vist i nederste højre hjørne. Strukturen i en del af en DNA-dobbelthelix Deoxyribonukleinsyre (DNA, fra det engelske ord Deoxyribonucleic acid) er et molekyle, som bærer på de fleste af de genetiske instruktioner, der bruges ved vækst, udvikling, funktion og reproduktion af alle kendte levende organismer og mange vira.
DNA og Jordens fremtid · DNA og Jordens historie ·
Drivhuseffekt
Drivhuseffekt er opvarmning af atmosfæren og jordoverfladen som følge af, at nogle af atmosfærens gasser (såkaldte drivhusgasser) absorberer en del af den infrarøde varmestråling fra jordoverfladen.
Drivhuseffekt og Jordens fremtid · Drivhuseffekt og Jordens historie ·
Erosion
Havet er skyld i, at forsiden af klinten er borteroderet, men det er regnvandserosion, som er baggrunden for de v-formede nedskæringer i klintens overkant. Indenfor geologi er erosion fjernelse af materiale, som sker på grund af naturligt slid på landskabet.
Erosion og Jordens fremtid · Erosion og Jordens historie ·
Eukaryoter
Fotografi af kæmpecellen ''Xenophyophore'' med en diameter på ca. 20 cm, som var verdens største i 2005 (NOAA).https://oceanexplorer.noaa.gov/explorations/05lostcity/logs/july27/media/xeno2.html oceanexplorer.noaa.gov: Xenophyophore Citat: "...The image may be one of a large 20-cm wide Xenophyophore. Xenophyophores are single cell animals called Protists. As benthic particulate feeders, xenophyophores normally sift through the sediments on the sea floor...", https://web.archive.org/web/20051020153006/https://oceanexplorer.noaa.gov/explorations/05lostcity/logs/july27/media/xeno2.html backup Eukaryoter (latin Eukaryota, fra græsk Eukarya, af eu ægte + karyon kerne) er biologiske organismer, hvis cellerne indeholder en eller flere cellekerner – i modsætning til prokaryoter.
Eukaryoter og Jordens fremtid · Eukaryoter og Jordens historie ·
Evolution (biologi)
En almindelig, om end ikke helt korrekt, beskrivelse af evolutionen er menneskets gradvise udvikling fra en menneskeabe. Evolution (engelsk og latin e.
Evolution (biologi) og Jordens fremtid · Evolution (biologi) og Jordens historie ·
Fotosyntese
Fotosyntese (af Græsk: φῶς phōs.
Fotosyntese og Jordens fremtid · Fotosyntese og Jordens historie ·
Fugle
Betegnelser for ydre dele af en fugl: 1) Næb, 2) Hoved, 3) Iris, 4) Pupil, 5) Ryg, 6) Små dækfjer, 7) Skulderfjer, 8) Store dækfjer, 9) Armsvingfjer, 10) Gump, 11) Håndsvingfjer, 12) Kloak, 13) Lår, 14) Fodrod, 15) Tars, 16) Fod, 17) Lægben, 18) Mave, 19) Flanker, 20) Bryst, 21) Hals. Fugle (latinsk: Aves) er tobenede, landlevende hvirveldyr, der lægger æg og har næb og fjer.
Fugle og Jordens fremtid · Fugle og Jordens historie ·
Global opvarmning
Globale middeltemperaturer siden 1880, vist som afvigelse fra gennemsnittet for årene 1951 til 1980 Paris-klimaaftalen, vil den gennemsnitlige opvarmning i 2100 overstige aftalens mål om at holde opvarmningen "et stykke under 2 °C". Den globale opvarmning er betegnelsen for ændringen i Jordens klima, der er sket i de sidste omkring 100 år på grund af stigningen i den gennemsnitlige temperatur samt de heraf følgende konsekvenser.
Global opvarmning og Jordens fremtid · Global opvarmning og Jordens historie ·
Gravitation
Jordens gravitations afvigelse fra det forventede, under antagelse at jorden er kugleformet. De gul-orange-rød områder har højere gravitation end forventet. De turkis-blå områder har mindre.https://m.youtube.com/watch?v.
Gravitation og Jordens fremtid · Gravitation og Jordens historie ·
Helium
Helium (af det græske ord for Solen; ἥλιος, helios) er det 2.
Helium og Jordens fremtid · Helium og Jordens historie ·
Heterotrof
Visning af cyklussen mellem autotrofe og heterotrofe. En organisme er heterotrof, når den henter livsnødvendigt næringsstoffer og energi fra andre organismers produktion.
Heterotrof og Jordens fremtid · Heterotrof og Jordens historie ·
Hvirveldyr
Hvirveldyr (latin: Vertebrata) tilhører chordaterne.
Hvirveldyr og Jordens fremtid · Hvirveldyr og Jordens historie ·
Hydrotermisk væld
Biogeodiagram af et dybhavsvæld En ''black smoker'', en type af hydrotermiske væld. White smokers ved Champagne Vent på Dominica. Magic Mountain (British Columbia)Magic Mountain hydrotermiske felt, British Columbia, Canada. Vældorme (fra ''Siboglinidae'') "græssende" ved foden af en ''black smoker''. Vældorme på dele af en 360°C ''black smoker'' skorsten fra Endeavour hydrotermiske væld, British Columbia, Canada. Et hydrotermisk væld eller et hydrotermisk kildevæld er en sprække i en planets havbund fra hvilken geotermisk opvarmet vand strømmer ud - ofte skoldende varmt.
Hydrotermisk væld og Jordens fremtid · Hydrotermisk væld og Jordens historie ·
Insekter
guldsmed. Insekter (fra latin insectum, af græsk éntomon insekt) er dyr, der hører under rækken leddyr.
Insekter og Jordens fremtid · Insekter og Jordens historie ·
Istid
Jordens middeltemperatur vist over forskellige tidsintervaller. Jordens glaciation/temperatur som funktion af bl.a. excentricitet og præcession. Istid er et glaciologisk begreb, der betegner, at store dele af Jordens overflade har arktisk eller subarktisk klima.
Istid og Jordens fremtid · Istid og Jordens historie ·
Jern
Jern (oldnordisk: iarn, germansk: isarn) er navnet på et tungmetal, et grundstof i det periodiske system med kemisk symbol Fe (latin Ferrum, Jern) og atomnummer 26.
Jern og Jordens fremtid · Jern og Jordens historie ·
Jordens alder
Jorden set fra Apollo 17 Moderne geologer og geofysikere fastsætter Jordens alder til at være omkring 4,54 milliarder år Denne alder er blevet bestemt ved radiometrisk datering af meteoritmateriale og stemmer overens med alderen på de ældste kendte klipper på Jorden og Månen.
Jordens alder og Jordens fremtid · Jordens alder og Jordens historie ·
Jordens kerne
Beskrivelse af Jordens lag med kernen i midten. Jordens kerne er det inderste af de tre lag i Jorden, som er opdelt i den indre og ydre kerne.
Jordens fremtid og Jordens kerne · Jordens historie og Jordens kerne ·
Jordens magnetfelt
Jordens magnetosfære skærmer jordens overflade mod solvindens og især store solstormes ladede partikler. Magnetosfæren er trykket på dagssiden af jorden og udvidet på natsiden. (Illustrationen er ikke skalatro) Den mørke kurve viser Jordens temperatur gennem 100.000 år. Den røde kurve viser styrken af Jordens magnetfelt gennem 82.000 år syd-poler hvorom jorden roterer og de magnetiske nord-/syd-poler. spiralerer op og ned mellem den magnetiske nordpol og sydpol inden i bælterne.http://www.nasa.gov/home/hqnews/2005/mar/HQ_05070_radiation_belt.html March 8, 2005, NASA: NASA Finds Lightning Clears Safe Zone in Earth's Radiation Belt Citat: "...Because the radiation belt particles are electrically charged, they respond to magnetic forces. The particles spiral around the Earth's magnetic field lines, bouncing from pole to pole where the planet's magnetic field is concentrated..."'''Øverst''': Proton koncentrationer på op til 0,4*10^6 partikler/cm²/s med E>10MeV.'''Nederst''': Elektron koncentrationer på op til 10^6 partikler/cm²/s med E>0.5MeV. Jordens magnetfelt er et magnetfelt, som har sydpol et stykke fra jordens geografiske nordpol – og som har nordpol et stykke fra jordens geografiske sydpol.
Jordens fremtid og Jordens magnetfelt · Jordens historie og Jordens magnetfelt ·
Kappe (geologi)
En kappe er ingenfor geologien et lag i et planetarisk legeme, der ligger over kernen men under skorpen.
Jordens fremtid og Kappe (geologi) · Jordens historie og Kappe (geologi) ·
Kernefusion
Deuterium-Tritium (D-T) fusionsreaktionen regnes som den mest lovende kandidat til at producere fusionsenergi. Kernefusion eller blot fusion betegner i fysik en proces hvor mindre atomkerner forenes til en større atomkerne samt biprodukter (som f.eks. neutroner).
Jordens fremtid og Kernefusion · Jordens historie og Kernefusion ·
Kernevåben
Kernevåben, mest kendt som atomvåben, er bomber, der anvender radioaktivt materiale som sprængsats.
Jordens fremtid og Kernevåben · Jordens historie og Kernevåben ·
Kinetisk energi
Overførsel af kinetisk energi fra en kugle til en anden. Kinetisk energi eller bevægelsesenergi er den energi, som legemer i bevægelse besidder.
Jordens fremtid og Kinetisk energi · Jordens historie og Kinetisk energi ·
Komet
Kometen Hale-Bopp En komet er et mindre himmellegeme, som stammer fra de ydre dele af solsystemet.
Jordens fremtid og Komet · Jordens historie og Komet ·
Konvektion
Konvektionsceller Konvektion er en af tre processer hvorved varme/energi kan flyttes fra et sted til et andet.
Jordens fremtid og Konvektion · Jordens historie og Konvektion ·
Kridt (geologisk periode)
Ichthyornis Tusoteuthis Simosuchus Kridt eller Kridttiden er den geologiske periode, der går fra 145,5 til 65,5 millioner år sidenGeologisk Nyt nr.
Jordens fremtid og Kridt (geologisk periode) · Jordens historie og Kridt (geologisk periode) ·
Kuldioxid
Forøgelsen af atmosfærens kuldioxid (CO2) også kaldet "Keeling-kurven". De månedlige målinger af CO2 viser små sæsonvariationer med en årligt stigende tendens. Hvert års maximum nås i den nordlige halvkugles sene forår og faldet sker under vækstsæsonen på den nordlige halvkugle, når planterne optager mest CO2 fra atmosfæren. ''' Det årlige CO2-udslip fra 1800 til 2002 efter kilde''' (sort: kul, violet: olie, gul: gas, grå: andre kilder). Mængden er angivet i i milliarder ton karbon. 2-udledning pr indbygger. Det kemiske stof kuldioxid, CO2 (også carbondioxid (Kemisk Ordbog) eller, på ældre dansk i henhold til Ørsteds dansksprogede nomenklatur, kultveilte) er et molekyle, med et kulstofatom og 2 oxygenatomer.
Jordens fremtid og Kuldioxid · Jordens historie og Kuldioxid ·
Kvælstof
Nitrogen eller kvælstof er det 7.
Jordens fremtid og Kvælstof · Jordens historie og Kvælstof ·
Mars (planet)
Mars er den fjerde planet i Solsystemet talt fra Solen, og naboplanet til vores egen planet Jorden.
Jordens fremtid og Mars (planet) · Jordens historie og Mars (planet) ·
Masseuddøen
Massedød, masseuddøen, masseudryddelse, masseudslettelse er betegnelser for verdensomspændende katastrofer (på engelsk extinction events) der har udslettet meget store dele af Jordens dyre- og planteliv.
Jordens fremtid og Masseuddøen · Jordens historie og Masseuddøen ·
Menneske
Mennesket (Homo sapiens) er den eneste nulevende art af slægten Homo.
Jordens fremtid og Menneske · Jordens historie og Menneske ·
Merkur (planet)
Sammenligning af Merkurs og Jordens størrelse. Merkur er planeten tættest på Solen og den mindste planet i Solsystemet, med en omløbstid om Solen på 87,969 dage.
Jordens fremtid og Merkur (planet) · Jordens historie og Merkur (planet) ·
Nanoteknologi
Nanoteknologi betegner anvendt naturvidenskab, som beskæftiger sig med strukturer af størrelsesorden 0,1 – 100 nm, hvor en nanometer er en milliontedel millimeter (også skrevet som 10⁻⁹ m) Karakteristisk for dette niveau er, at strukturerne er for store til at beskrives af enkle atommodeller, og samtidig er de for små til at beskrives af klassiske teorier, som klassisk termodynamik, klassisk elektromagnetisme og newtonsk fysik.
Jordens fremtid og Nanoteknologi · Jordens historie og Nanoteknologi ·
Oceanbundsplade
De tektoniske plader blev kortlagt i 1900-tallet. En tektonisk plade består af oceanbundsplade og evt. kontinentalplade Oceanbundspladernes aldre. Oceanbundsplader er en del af jordskorpen, og danner bunden af oceanerne.
Jordens fremtid og Oceanbundsplade · Jordens historie og Oceanbundsplade ·
Ozon
Ozon er en luftart (O3) i stratosfæren, der beskytter mod ultraviolet stråling.
Jordens fremtid og Ozon · Jordens historie og Ozon ·
Ozonlaget
Ozonmængder i Dobsonenheder (DU) i forskellige højder (eng. ''Altitude'') og jordens atmosfæres blokering/absorbering af ultraviolet stråling. UV energiniveauer ved forskellige atmosfærehøjder. Den blå kurve viser DNA følsomheden. Den røde kurve viser energiniveauet ved havets overflade, hvor ozonlagets ozonmængde er mindsket 10%. UVB er i intervallet 320 nm - 290 nm og UVC i 290 nm - 100 nm. Ozonlaget er en betegnelse for det lag af atmosfæren, der befinder sig 15-25 km over jordens overflade, hvor 90% af gasarten ozon er.
Jordens fremtid og Ozonlaget · Jordens historie og Ozonlaget ·
Padder
Padder eller amfibier er en delgruppe af tetrapoder ifølge.
Jordens fremtid og Padder · Jordens historie og Padder ·
Pattedyr
Pattedyr (latin: Mammalia) er en klasse af hvirveldyr, der er kendetegnet ved at have følgende egenskaber: mælkekirtler (yver eller patter), som deres unger får mælk fra, en neokortex (en del af hjernen), pels eller hår og tre øreknogler (hammeren, ambolten og stigbøjlen).
Jordens fremtid og Pattedyr · Jordens historie og Pattedyr ·
Pladetektonik
Fordelingen af tektoniske plader i dag. Dette kort over jordskælv i 2016 viser tydeligt pladegrænserne. Pladetektonik (af græsk τεκτων tekton.
Jordens fremtid og Pladetektonik · Jordens historie og Pladetektonik ·
Prokaryoter
En typisk prokaryotcelle Prokaryot betyder egentlig 'før kerne'.
Jordens fremtid og Prokaryoter · Jordens historie og Prokaryoter ·
Scientific American
Den første udgave af ''Scientific American'' fra 1845. Scientific American er et amerikansk tidsskrift indenfor det naturvidenskabelige område.
Jordens fremtid og Scientific American · Jordens historie og Scientific American ·
Skorpe (geologi)
En skorpe er i geologiens en planets yderste fast lag.
Jordens fremtid og Skorpe (geologi) · Jordens historie og Skorpe (geologi) ·
Solen
Solen (latin: Sol; græsk: Helios) er den stjerne, som sammen med sit planetsystem udgør solsystemet.
Jordens fremtid og Solen · Jordens historie og Solen ·
Solsystemet
Pluto (der engang var klassificeret som en planet) og en komet. Solsystemet består af Solen og de himmellegemer, som den binder til sig gennem sin gravitation.
Jordens fremtid og Solsystemet · Jordens historie og Solsystemet ·
Solsystemets dannelse og udvikling
Der findes talrige teorier om Solsystemets dannelse og udvikling.
Jordens fremtid og Solsystemets dannelse og udvikling · Jordens historie og Solsystemets dannelse og udvikling ·
Solvind
Solvind er den modulerede, vedvarende udstråling af store mængder partikler fra Solen.
Jordens fremtid og Solvind · Jordens historie og Solvind ·
Subduktion
Subduktionszone hvor en oceanbundplade glider ned under en kontinentalplade. Noget af oceanbundpladen forgasser som stiger op igennem vulkaner eller hydrotermiske væld – og andet smelter. Indenfor pladetektonik er subduktion et område, hvor to af jordskorpens plader støder imod hinanden, og den tungeste presser sig ned under den anden – altså underskydning.
Jordens fremtid og Subduktion · Jordens historie og Subduktion ·
Superkontinent
Animation af Pangæas opløsning Et superkontinent er en landmasse, der indeholder mere end ét kontinent.
Jordens fremtid og Superkontinent · Jordens historie og Superkontinent ·
Supernova
Resterne af Tycho Brahes stella nova, SN 1572 synligt lys og røntgenstråling. http://www.nasa.gov/multimedia/imagegallery/image_feature_219.html nasa.gov Faserne i en supernova. (tryk billedet for større billede) En supernova er en stjerne, som detonerer eller eksploderer, når den har brugt sin beholdning af fusionerbare grundstoffer.
Jordens fremtid og Supernova · Jordens historie og Supernova ·
Svampe
Skitse over frugtlegemet af to basidiesvampe (en lamelsvamp og en rørhat) Svampe (Fungi) er en stor gruppe af organismer, der oprindeligt blev anset for at være en form for planter, men nu er samlet i et selvstændigt rige, svamperiget, der har vist sig at være mere beslægtet med dyreriget end med planteriget.
Jordens fremtid og Svampe · Jordens historie og Svampe ·
Sydamerika
Satellitbillede af Sydamerika Sydamerika Sydamerika Sydamerika er et kontinent (en af de 7 verdensdele) med en størrelse på ca.
Jordens fremtid og Sydamerika · Jordens historie og Sydamerika ·
Ultraviolet lys
Ultraviolet lys (også ultraviolet stråling, UV eller uv-stråling (Retskrivningsordbogen)) er elektromagnetisk stråling som har mindre bølgelængde end synligt lys og større bølgelængde end røntgenstråling.
Jordens fremtid og Ultraviolet lys · Jordens historie og Ultraviolet lys ·
Venus (planet)
Venus er planet nr.
Jordens fremtid og Venus (planet) · Jordens historie og Venus (planet) ·
Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål
- I hvad der synes Jordens fremtid og Jordens historie
- Hvad de har til fælles Jordens fremtid og Jordens historie
- Ligheder mellem Jordens fremtid og Jordens historie
Sammenligning mellem Jordens fremtid og Jordens historie
Jordens fremtid har 269 relationer, mens Jordens historie har 289. Da de har til fælles 60, den Jaccard indekset er 10.75% = 60 / (269 + 289).
Referencer
Denne artikel viser forholdet mellem Jordens fremtid og Jordens historie. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge: