Ligheder mellem Jætte og Mennesket i nordisk religion
Jætte og Mennesket i nordisk religion har 15 ting til fælles (i Unionpedia): Aser, Asgård, Chaos, Initiation, Jotunheim, Kristendommens indførelse i Norden, Norden, Nordisk kosmologi, Nordisk mytologi, Nordisk religion, Norrønt, Odin, Ragnarok, Vølvens spådom, Ymer (nordisk mytologi).
Aser
Aserne samles omkring den døde Balder. Maleri af Christoffer Wilhelm Eckersberg 1817. Aserne (norrønt: áss el.) (plur. æsir, femin. ásynja) var den dominerende gudeslægt i den nordiske mytologi.
Aser og Jætte · Aser og Mennesket i nordisk religion ·
Asgård
'' Asgårdsreien'', maleri af Peter Nicolai Arbo (1872), der viser Den vilde jagt mod Asgård. I nordisk mytologi er Asgård (Godheim) den verden hvor guderne (både aser og vaner) bor.
Asgård og Jætte · Asgård og Mennesket i nordisk religion ·
Chaos
’’Man må fortsat bære Kaos i sig selv...’’ Illustration til Friedrich Nietzsche: ''Also sprach Zarathustra''. Det antikke Chaos var en tilstand af intethed som alt andet opstod afi. Chaos eller Khaos (græsk Xάος) er en antik græsk betegnelse for den mytologiske urtilstand hvorfra de første guder opstod, og hvoraf verdensordenen blev dannet.
Chaos og Jætte · Chaos og Mennesket i nordisk religion ·
Initiation
Konfirmation er en initiation. omskæring. Initiation (el. indvielse) er indtrædelse i et religiøst fællesskab, og medfører ofte delagtiggørelse i viden og/eller egenskaber og handlinger, som er forbeholdt de indviede og som kan være hemmelige for de uindviede.
Initiation og Jætte · Initiation og Mennesket i nordisk religion ·
Jotunheim
En visuel fremstilling af det norrøne verdensbillede, med de forskellige verdener som cirkler omkring verdenstræet Yggdrasil. Jotunheim eller Udgård er jætternes hjemsted i norrøn kosmologi, omtalt i kvadene i den ældre Edda Vølvens spådom, Skirnismål og Trymskvida, og af enkelte skjalde, deriblandt Tjodolv den kvinverske i sit kvad Haustlong, vers 7.
Jætte og Jotunheim · Jotunheim og Mennesket i nordisk religion ·
Kristendommens indførelse i Norden
Biskop Poppo og den angivelige dåbsscene af den danske konge Harald Blåtand.Udsnit af altertavlen i Tamdrup Kirke, 12. århundrede. Kristendommens indførelse i Norden eller religionsskiftet i Norden (norrønt: Siðaskipti) er betegnelsen for den langvarige religiøse forandring, der ændrede befolkningens trosretning i Norden fra at have været hedninger til hovedsagelig at blive kristne.
Jætte og Kristendommens indførelse i Norden · Kristendommens indførelse i Norden og Mennesket i nordisk religion ·
Norden
Nordens flag. Nordens lande Betegnelsen Norden angiver de fem nordiske riger.
Jætte og Norden · Mennesket i nordisk religion og Norden ·
Nordisk kosmologi
Nordisk kosmologi er mest konkret beskrevet hos Snorre (1179-1241).
Jætte og Nordisk kosmologi · Mennesket i nordisk religion og Nordisk kosmologi ·
Nordisk mytologi
Kort, der viser nordisk ekspansion i vikingetiden. Overalt, hvor nordboerne rejste eller slog sig ned, blev de påvirket af og påvirkede selv de lokale mytologier. Nordisk mytologi er den overordnede betegnelse for de myter, legender og forestillinger om overnaturlige væsener, der var relateret til den før-kristne nordiske religion.
Jætte og Nordisk mytologi · Mennesket i nordisk religion og Nordisk mytologi ·
Nordisk religion
Nordisk religion er en betegnelse for de religiøse traditioner og skikke der blev praktiseret førend religionsskiftet i Norden.
Jætte og Nordisk religion · Mennesket i nordisk religion og Nordisk religion ·
Norrønt
Norrønt eller oldvestnordisk er betegnelsen på det vestnordiske sprog i perioden ca.
Jætte og Norrønt · Mennesket i nordisk religion og Norrønt ·
Odin
''Odin som vandringsmand'', 1886 af Georg von Rosen. Odin (/ˈo·din/; fra Óðinn, "raseri") er i nordisk mytologi en af de mest fremtrædende guder i den traditionelle nordiske religion; han forbindes i særlig grad med.
Jætte og Odin · Mennesket i nordisk religion og Odin ·
Ragnarok
. Relief fra Urnes stavkirke, slangerne og dragerne er blevet tolket som symboler på Ragnarok.Fazio, Moffet, Wodehouse (2003:201). Ragnarok (oldnordisk: Ragnarökr) er i germansk og nordisk religion betegnelsen for en række begivenheder, som fører til verdens undergang.
Jætte og Ragnarok · Mennesket i nordisk religion og Ragnarok ·
Vølvens spådom
Vølve på en færøsk frimærke "Odin og Vølven" af Lorenz Frølich (1895). "Vølvens spådom" (norrønt Vǫluspá eller Vǫluspǫ́) er det første digt i tekstsamlingen Ældre Edda.
Jætte og Vølvens spådom · Mennesket i nordisk religion og Vølvens spådom ·
Ymer (nordisk mytologi)
Ymer (norrønt Ymir eller Aurgelmir) findes ved skabelsen (nordisk mytologi).
Jætte og Ymer (nordisk mytologi) · Mennesket i nordisk religion og Ymer (nordisk mytologi) ·
Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål
- I hvad der synes Jætte og Mennesket i nordisk religion
- Hvad de har til fælles Jætte og Mennesket i nordisk religion
- Ligheder mellem Jætte og Mennesket i nordisk religion
Sammenligning mellem Jætte og Mennesket i nordisk religion
Jætte har 89 relationer, mens Mennesket i nordisk religion har 68. Da de har til fælles 15, den Jaccard indekset er 9.55% = 15 / (89 + 68).
Referencer
Denne artikel viser forholdet mellem Jætte og Mennesket i nordisk religion. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge: