Ligheder mellem Matematik og Matematikkens historie
Matematik og Matematikkens historie har 62 ting til fælles (i Unionpedia): Abstrakt algebra, Addition, Aksiom, Albert Einstein, Algebra, Analytisk geometri, Aristoteles, Aritmetik, Astronomi, Bertrand Russell, Bevis (matematik), Binomialfordelingen, Brøk, Carl Friedrich Gauss, Cirkel, Computer, David Hilbert, Deduktion, Diameter, Diofant, Division (matematik), Ellipse (geometri), Euklid, Euklids Elementer, Filosofi, Fraktal, Geometri, Gruppe (matematik), Gruppeteori (matematik), Integralregning, ..., Irrationale tal, Isaac Newton, Kryptografi, Kurt Gödel, Kvadratrod, Landmåling, Leonhard Euler, Ligning, Logik, Matematiker, Matematisk analyse, Matematisk logik, Mængdelære, Multiplikation, Naturligt tal, Oldtidens Grækenland, Permutation, Pi (tal), Primtal, Relativitetsteori, René Descartes, Sandsynlighed, Spilteori, Stambrøk, Symmetri, Tal, Talteori, Topologi, Trigonometri, Uendelighed, Vinkel, 0 (tal). Expand indeks (32 mere) »
Abstrakt algebra
Abstrakt algebra beskæftiger sig med aksiomatisk definerede algebraiske strukturer som grupper, ringe og legemer.
Abstrakt algebra og Matematik · Abstrakt algebra og Matematikkens historie ·
Addition
Additionstegn Addition er en beregningsform.
Addition og Matematik · Addition og Matematikkens historie ·
Aksiom
Et aksiom er en grundantagelse (sætning), der antages at være sand uden bevis.
Aksiom og Matematik · Aksiom og Matematikkens historie ·
Albert Einstein
Albert Einstein (født 14. marts 1879, død 18. april 1955) var en tysk teoretisk fysiker med en omfattende og banebrydende videnskabelig produktion.
Albert Einstein og Matematik · Albert Einstein og Matematikkens historie ·
Algebra
Algebra i praktisk anvendelse Algebra (ar. "al-jabr") er en gren af matematikken der kan beskrives som en generalisering og udvidelse af aritmetikken.
Algebra og Matematik · Algebra og Matematikkens historie ·
Analytisk geometri
Analytisk geometri er en gren af geometrien, hvor algebraiske metoder, specielt fra lineær algebra, anvendes til at løse geometriske problemer.
Analytisk geometri og Matematik · Analytisk geometri og Matematikkens historie ·
Aristoteles
Aristoteles (Ἀριστοτέλης Aristotélēs; født 384 f.Kr., død 322 f.Kr.) var en græsk filosof.
Aristoteles og Matematik · Aristoteles og Matematikkens historie ·
Aritmetik
Aritmetik Aritmetik (gr. arithmetiké, læren om tal, af gr. arithmos, tal) er en gren af matematikken, der studerer de fundamentale principper ved visse aritmetiske operationer på tal.
Aritmetik og Matematik · Aritmetik og Matematikkens historie ·
Astronomi
Astronomi (græsk: αστρονομία.
Astronomi og Matematik · Astronomi og Matematikkens historie ·
Bertrand Russell
Bertrand Arthur William Russell, den 3.
Bertrand Russell og Matematik · Bertrand Russell og Matematikkens historie ·
Bevis (matematik)
Et matematisk bevis er en udledning af en formel, sætning eller et udtryk.
Bevis (matematik) og Matematik · Bevis (matematik) og Matematikkens historie ·
Binomialfordelingen
En binomial fordeling Binomialfordelingen er en diskret fordeling inden for sandsynlighedsregning og beskriver en af de vigtigste diskrete sandsynlighedsfordelinger.
Binomialfordelingen og Matematik · Binomialfordelingen og Matematikkens historie ·
Brøk
En brøk er en måde at repræsentere et tal på ved hjælp af division: Den skrives som vist til højre, som en vandret brøkstreg der adskiller to tal, tælleren øverst og nævneren neden under.
Brøk og Matematik · Brøk og Matematikkens historie ·
Carl Friedrich Gauss
Johann Carl Friedrich Gauss (født 30. april 1777 i Braunschweig, død 23. februar 1855 i Göttingen) var en tysk matematiker, astronom, geodæt og fysiker.
Carl Friedrich Gauss og Matematik · Carl Friedrich Gauss og Matematikkens historie ·
Cirkel
En cirkel eller cirkelflade er en geometrisk figur i et (todimensionelt) plan.
Cirkel og Matematik · Cirkel og Matematikkens historie ·
Computer
Bærbar computer Acer Aspire 5600 En computer er en maskine, der kan programmeres til automatisk at udføre nogle talmæssige eller logiske beregninger.
Computer og Matematik · Computer og Matematikkens historie ·
David Hilbert
David Hilbert (født 23. januar 1862, død 14. februar 1943) var en tysk matematiker.
David Hilbert og Matematik · David Hilbert og Matematikkens historie ·
Deduktion
Deduktion er i sproglig argumentation og filosofi en logisk gyldig slutningsform, hvor konklusionen nødvendigvis følger af præmisserne.
Deduktion og Matematik · Deduktion og Matematikkens historie ·
Diameter
radius og diameter. Diameteren er tværmålet af en cirkel, en korde gennem cirklens centrum (eller længden af denne korde).
Diameter og Matematik · Diameter og Matematikkens historie ·
Diofant
Omslag på Diofants ''Arithmetica'', der blev oversat til latin og udgivet i 1621 Diofant af Alexandria (græsk: Διόφαντος ὁ Ἀλεξανδρεύς, født cirka 200/214 – død cirka 284/298) var en græsk matematiker.
Diofant og Matematik · Diofant og Matematikkens historie ·
Division (matematik)
Illustration af divisionen: 20 \div 4.
Division (matematik) og Matematik · Division (matematik) og Matematikkens historie ·
Ellipse (geometri)
En ellipse er en plan kurve.
Ellipse (geometri) og Matematik · Ellipse (geometri) og Matematikkens historie ·
Euklid
Euklid el.
Euklid og Matematik · Euklid og Matematikkens historie ·
Euklids Elementer
Euklids Elementer i en udgave fra 1573 Euklids Elementer er en 13 binds lærebog i matematik og geometri skrevet af den græske matematiker Euklid i Egypten i begyndelsen af 3. århundrede f.Kr. Den anses for at være den mest succesfulde lærebog, der nogensinde er skrevet.
Euklids Elementer og Matematik · Euklids Elementer og Matematikkens historie ·
Filosofi
Rembrandts maleri "Filosoffen" fra 1633 Filosofi er i det moderne Vesten videnskaben vedrørende de grundlæggende vilkår for erkendelse og moral.
Filosofi og Matematik · Filosofi og Matematikkens historie ·
Fraktal
afbildning fra punktiterationsværdier til farve. En fraktal er et matematisk objekt, som har mindst et af følgende karaktertræk.
Fraktal og Matematik · Fraktal og Matematikkens historie ·
Geometri
Geometrien er en del af matematikken, der omhandler former, størrelser og figurer.
Geometri og Matematik · Geometri og Matematikkens historie ·
Gruppe (matematik)
En gruppe er inden for matematikken en algebraisk struktur.
Gruppe (matematik) og Matematik · Gruppe (matematik) og Matematikkens historie ·
Gruppeteori (matematik)
Gruppeteori er den del af matematikken, der beskæftiger sig med grupper, eller mere specifikt de endelige grupper.
Gruppeteori (matematik) og Matematik · Gruppeteori (matematik) og Matematikkens historie ·
Integralregning
Integralregning udgør inden for matematikken sammen med den modsatte regneart differentialregning den såkaldte infinitesimalregning.
Integralregning og Matematik · Integralregning og Matematikkens historie ·
Irrationale tal
Irrationale tal Irrationale tal er i matematikken alle tal der er reelle, men ikke rationale.
Irrationale tal og Matematik · Irrationale tal og Matematikkens historie ·
Isaac Newton
Sir Isaac Newton (født 4. januar 1643, død 31. marts 1727) På Newtons tid var den julianske kalender stadig i brug i England.
Isaac Newton og Matematik · Isaac Newton og Matematikkens historie ·
Kryptografi
Kryptografi (af græsk κρυπτός (kryptós), "skjult", og γράφειν (gráfein), "at skrive") er et hovedemne inden for kryptologien, der beskæftiger sig med hemmeligholdelse af beskeder.
Kryptografi og Matematik · Kryptografi og Matematikkens historie ·
Kurt Gödel
Kurt Friedrich Gödel (født 28. april 1906 i Brno, død 14. januar 1978 i Princeton) var østrigsk logiker og matematiker.
Kurt Gödel og Matematik · Kurt Gödel og Matematikkens historie ·
Kvadratrod
Kvadratrodsfunktionen i intervallet 0,9 Kvadratrødderne af et tal x er de tal t, som tilfredsstiller ligningen t2.
Kvadratrod og Matematik · Kvadratrod og Matematikkens historie ·
Landmåling
Oversigt over redskaber og metoder til landmåling, fra det engelske videnskabelige leksikon Cyclopaedia, 1728 Landmåling er den teknik, videnskab og akkuratesse, der er tilknyttet opmåling af jordoverfladen i dens 3-dimensionale rumlige udstrækning, herunder at fastlægge fikspunkter, afstikke vinkler og måle afstande mellem givne punkter.
Landmåling og Matematik · Landmåling og Matematikkens historie ·
Leonhard Euler
Leonhard Euler (født 15. april 1707 i Basel, Schweiz, død 18. september 1783 i Sankt Petersborg, Rusland) var en schweizisk matematiker og fysiker.
Leonhard Euler og Matematik · Leonhard Euler og Matematikkens historie ·
Ligning
En matematisk ligning er et åbent udsagn, som fastslår at to udtryk (ofte kaldet hhv. venstre og højre side af ligningen) er lige store, skrevet op på formen: (det ene udtryk).
Ligning og Matematik · Ligning og Matematikkens historie ·
Logik
Den græske tænker og filosof Aristoteles anses som faderen til den klassiske logik. Logik (fra græsk λόγος, logos.
Logik og Matematik · Logik og Matematikkens historie ·
Matematiker
Leonhard Euler betragtes af mange mennesker som en af de største matematikere nogensinde. Maleriet er malet af Jakob Emanuel Handmann, 1753 En matematiker er en person, som undersøger hvordan matematikken fungerer.
Matematik og Matematiker · Matematiker og Matematikkens historie ·
Matematisk analyse
Matematisk analyse er den del af matematikken, der beskæftiger sig med begreber som grænseværdi og konvergens.
Matematik og Matematisk analyse · Matematikkens historie og Matematisk analyse ·
Matematisk logik
Matematisk logik (også kendt som symbolsk logik) er et felt i matematikken med tæt forbindelse til matematikkens grundlag, datalogi og filosofisk logik.
Matematik og Matematisk logik · Matematikkens historie og Matematisk logik ·
Mængdelære
Mængdelære er den matematiske teori om mængder, der repræsenterer mængder af abstrakte objekter.
Mængdelære og Matematik · Mængdelære og Matematikkens historie ·
Multiplikation
Multiplikation (at gange) er en af de fire grundlæggende regnearter (addition, subtraktion, division og multiplikation).
Matematik og Multiplikation · Matematikkens historie og Multiplikation ·
Naturligt tal
I matematikken er et naturligt tal enten et positivt heltal (1, 2, 3,...) eller et ikke-negativt heltal (0, 1, 2,...). Den første definition benyttes ofte af talteoretikere, mens den anden ofte benyttes af mængdeteoretikere, logikere og dataloger.
Matematik og Naturligt tal · Matematikkens historie og Naturligt tal ·
Oldtidens Grækenland
Oldtidens Grækenlands geografiske udbredelse. Oldtidens Grækenland (Ἑλλάς, Hellás) var en næsten tusindårig periode i Grækenlands historie både i Grækenland og mange af Middelhavs- og Sortehavsområderne.
Matematik og Oldtidens Grækenland · Matematikkens historie og Oldtidens Grækenland ·
Permutation
Inden for matematikken er en permutation en (typisk specificeret) ombytning af rækkefølgen af en række elementer (teknisk set en bijektiv afbildning af en ordnet mængde på sig selv).
Matematik og Permutation · Matematikkens historie og Permutation ·
Pi (tal)
Et lille ''π'' Tallet pi (også kaldet Arkimedes' konstant) er en matematisk konstant, der skrives med det græske bogstav '''π'''.
Matematik og Pi (tal) · Matematikkens historie og Pi (tal) ·
Primtal
Det højest kendte primtal efter år Et primtal er et positivt heltal større end 1, der ikke er deleligt med andre hele positive tal end 1 og tallet selv, kaldet de trivielle divisorer.
Matematik og Primtal · Matematikkens historie og Primtal ·
Relativitetsteori
Relativitetsteorien er et sæt af to teorier i fysik: den specielle relativitetsteori og den generelle relativitetsteori udviklet af Albert Einstein.
Matematik og Relativitetsteori · Matematikkens historie og Relativitetsteori ·
René Descartes
René Descartes (udtales dekɑːrt), født 31. marts 1596 i La Haye (nuv. Descartes), død 11. februar 1650 i Stockholm) var en fransk filosof og matematiker, der grundlagde den analytiske geometri. Det var Descartes, der opfandt det retvinklede koordinatsystem, som vi bruger det i dag. Han regnes desuden for en af de mest centrale skikkelser i moderne filosofi. Tillægsordene kartesisk og kartesiansk, som bruges i forbindelse med matematiske og filosofiske begreber, er begge afledt af Descartes' latinske navneform Cartesius. Descartes står som den ubestridte grundlægger af den moderne filosofi. Han var den første til at formulere omverdensproblemet og den moderne dualisme. Sjæl-legeme problemet er en konsekvens af hans dualisme. Alle problemer er stadig genstand for intensiv forskning.
Matematik og René Descartes · Matematikkens historie og René Descartes ·
Sandsynlighed
Søjlediagram med afbildning af sandsynligheden for med to terninger at opnå et værdier fra 2 til 12 af summen af terningernes øjne Sandsynlighed optræder i to væsensforskellige betydninger, nemlig en logisk betydning og en matematisk-statistisk betydning.
Matematik og Sandsynlighed · Matematikkens historie og Sandsynlighed ·
Spilteori
right Spilteori studerer valg af optimal adfærd, når omkostningerne og gevinsterne af hver mulighed afhænger af andre individers valg.
Matematik og Spilteori · Matematikkens historie og Spilteori ·
Stambrøk
En stambrøk er en brøk hvor tælleren er lig med 1 for eksempel 1/2, 1/3 og 1/12 osv.
Matematik og Stambrøk · Matematikkens historie og Stambrøk ·
Symmetri
Tre symmetriske figurer og en asymmetrisk figur. Symmetri kommer af græsk syn (.
Matematik og Symmetri · Matematikkens historie og Symmetri ·
Tal
Tal er et abstrakt begreb, der bruges til at angive mængde.
Matematik og Tal · Matematikkens historie og Tal ·
Talteori
Talteori er en gren af matematikken og er som det fremgår forskellige teorier om tal.
Matematik og Talteori · Matematikkens historie og Talteori ·
Topologi
Et Möbiusbånd: Et objekt med kun en side og en kant; bl.a. sådanne strukturer studeres i topologi. Topologi (græsk topos, 'sted', og logos, 'lære') er en del af matematikken, der udvider geometri.
Matematik og Topologi · Matematikkens historie og Topologi ·
Trigonometri
Alle trigonometriske funktioner der vedrører vinklen ''θ'''s kan konstrueres geometrisk ved hjælp af en enhedscirkel med centrum i ''O''. Trigonometri (fra græsk trigōnon.
Matematik og Trigonometri · Matematikkens historie og Trigonometri ·
Uendelighed
Uendelig tid Uendelighed er et abstrakt begreb, som betegner noget uden ende.
Matematik og Uendelighed · Matematikkens historie og Uendelighed ·
Vinkel
En vinkel A har størrelsen B hvis linjestykkerne har længden 1. En vinkel er en geometrisk figur bestående af to halvlinjer med et fælles begyndelsespunkt - toppunktet.
Matematik og Vinkel · Matematikkens historie og Vinkel ·
0 (tal)
0 km-stenen i Budapest 0 eller nul er dels en talværdi og dels et ciffer i titalssystemet.
Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål
- I hvad der synes Matematik og Matematikkens historie
- Hvad de har til fælles Matematik og Matematikkens historie
- Ligheder mellem Matematik og Matematikkens historie
Sammenligning mellem Matematik og Matematikkens historie
Matematik har 258 relationer, mens Matematikkens historie har 215. Da de har til fælles 62, den Jaccard indekset er 13.11% = 62 / (258 + 215).
Referencer
Denne artikel viser forholdet mellem Matematik og Matematikkens historie. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge: