Ligheder mellem Mennesket i nordisk religion og Nordisk kosmologi
Mennesket i nordisk religion og Nordisk kosmologi har 36 ting til fælles (i Unionpedia): Alf (nordisk mytologi), Aser, Asgård, Ask og Embla, Balder, Chaos, Dødsrige, Dværg (mytologi), Eskatologi, Gro Steinsland, Hejmdal, Hilda Ellis Davidson, Indoeuropæiske sprog, Jætte, Jotunheim, Kosmologi (religion), Kristendommens indførelse i Norden, Margaret Clunies Ross, Midgård (nordisk mytologi), Morten Warmind, Nordisk religion, Norne, Odin, Ragnarok, Rigs vandring, Saga, Skæbne i nordisk kultur, Snorri Sturluson, Træl, Valhal, ..., Vølvens spådom, Verdens undergang, Vikingetid, Yggdrasil, Ymer (nordisk mytologi), Yngre Edda. Expand indeks (6 mere) »
Alf (nordisk mytologi)
''Älvalek'' (''Alfeleg'') maleri fra 1866 af August Malmström. Alf (norrønt álfr) er i den før-kristne germanske og nordiske mytologi navnet på et væsen, der tilhørte en særlig kategori af guddommelige væsner, med en meget fremtrædende plads i religionen.
Alf (nordisk mytologi) og Mennesket i nordisk religion · Alf (nordisk mytologi) og Nordisk kosmologi ·
Aser
Aserne samles omkring den døde Balder. Maleri af Christoffer Wilhelm Eckersberg 1817. Aserne (norrønt: áss el.) (plur. æsir, femin. ásynja) var den dominerende gudeslægt i den nordiske mytologi.
Aser og Mennesket i nordisk religion · Aser og Nordisk kosmologi ·
Asgård
'' Asgårdsreien'', maleri af Peter Nicolai Arbo (1872), der viser Den vilde jagt mod Asgård. I nordisk mytologi er Asgård (Godheim) den verden hvor guderne (både aser og vaner) bor.
Asgård og Mennesket i nordisk religion · Asgård og Nordisk kosmologi ·
Ask og Embla
Ask og Embla på et færøsk frimærke ved Anker Eli Petersen. Ask og Embla var ifølge nordisk mytologi de to første mennesker på jorden.
Ask og Embla og Mennesket i nordisk religion · Ask og Embla og Nordisk kosmologi ·
Balder
Balder (norrønt: Baldr) er en nordisk guddom, hvis rolle i mytologien er meget omstridt.
Balder og Mennesket i nordisk religion · Balder og Nordisk kosmologi ·
Chaos
’’Man må fortsat bære Kaos i sig selv...’’ Illustration til Friedrich Nietzsche: ''Also sprach Zarathustra''. Det antikke Chaos var en tilstand af intethed som alt andet opstod afi. Chaos eller Khaos (græsk Xάος) er en antik græsk betegnelse for den mytologiske urtilstand hvorfra de første guder opstod, og hvoraf verdensordenen blev dannet.
Chaos og Mennesket i nordisk religion · Chaos og Nordisk kosmologi ·
Dødsrige
Et dødsrige, underverden eller skyggerige er, efter forskellige religiøse opfattelser, et sted, hvor sjæle eller legemer kommer hen efter døden.
Dødsrige og Mennesket i nordisk religion · Dødsrige og Nordisk kosmologi ·
Dværg (mytologi)
Regin. En dværg er et mytologisk væsen fra nordisk mytologi, der er kendt som de dygtigste håndværkere i verden, der skabte flere af gudernes mest værdifulde genstande.
Dværg (mytologi) og Mennesket i nordisk religion · Dværg (mytologi) og Nordisk kosmologi ·
Eskatologi
Eskatologi (af gr. eschatos, "yderst") betyder "læren om de sidste tider", verdens undergang og dommedag.
Eskatologi og Mennesket i nordisk religion · Eskatologi og Nordisk kosmologi ·
Gro Steinsland
Gro Steinsland (født 1945) er professor i religionshistorie (Dr. fil) ved Oslo Universitet.
Gro Steinsland og Mennesket i nordisk religion · Gro Steinsland og Nordisk kosmologi ·
Hejmdal
Heimdall med Gjallarhornet, fra islandsk manuskript (17. århundrede). Heimdall eller Hejmdal (norrønt: Heimdallr) er en af de mest gådefulde guder i den nordiske mytologi.
Hejmdal og Mennesket i nordisk religion · Hejmdal og Nordisk kosmologi ·
Hilda Ellis Davidson
Dr.
Hilda Ellis Davidson og Mennesket i nordisk religion · Hilda Ellis Davidson og Nordisk kosmologi ·
Indoeuropæiske sprog
De indoeuropæiske sprog er en af verdens primære sprogætter, der omfatter de fleste europæiske sprog og mange sprog i Central-, Vest- og Sydasien.
Indoeuropæiske sprog og Mennesket i nordisk religion · Indoeuropæiske sprog og Nordisk kosmologi ·
Jætte
Thor hos jætten Trym. Jættekvinden Gunlød, Suttungs datter, malet af Anders Zorn. Jætter er en fællesbetegnelse for en række overnaturlige væsner fra den nordiske mytologi, som de spillede en afgørende rolle i. De blev hovedsageligt knyttet til den vilde natur og naturkræfter, som fx sne, kulde og ild.
Jætte og Mennesket i nordisk religion · Jætte og Nordisk kosmologi ·
Jotunheim
En visuel fremstilling af det norrøne verdensbillede, med de forskellige verdener som cirkler omkring verdenstræet Yggdrasil. Jotunheim eller Udgård er jætternes hjemsted i norrøn kosmologi, omtalt i kvadene i den ældre Edda Vølvens spådom, Skirnismål og Trymskvida, og af enkelte skjalde, deriblandt Tjodolv den kvinverske i sit kvad Haustlong, vers 7.
Jotunheim og Mennesket i nordisk religion · Jotunheim og Nordisk kosmologi ·
Kosmologi (religion)
Kosmologi stammer fra græsk og betyder "læren om universet", ordet betegner i religiøs sammenhæng den måde hvorpå en religions medlemmer opfatter universet og den måde verden er indrettet på; dette inkluderer inden religionsvidenskaben alle de anskuelser og udtryk, der bidrager til at forklare den struktur verden er ordnet i. Alt lige fra en simpel klassifikation af fænomener til mytologiske fortællinger bidrager på denne vis til en religions kosmologi.
Kosmologi (religion) og Mennesket i nordisk religion · Kosmologi (religion) og Nordisk kosmologi ·
Kristendommens indførelse i Norden
Biskop Poppo og den angivelige dåbsscene af den danske konge Harald Blåtand.Udsnit af altertavlen i Tamdrup Kirke, 12. århundrede. Kristendommens indførelse i Norden eller religionsskiftet i Norden (norrønt: Siðaskipti) er betegnelsen for den langvarige religiøse forandring, der ændrede befolkningens trosretning i Norden fra at have været hedninger til hovedsagelig at blive kristne.
Kristendommens indførelse i Norden og Mennesket i nordisk religion · Kristendommens indførelse i Norden og Nordisk kosmologi ·
Margaret Clunies Ross
Margaret Clunies Ross (født 24. april 1942 i Adelaide) er en australsk religonsforsker og professor ved Centre for Medieval Studies i engelsk sprog og tidlig engelsk litteratur på Sydney Universitet i Australien.
Margaret Clunies Ross og Mennesket i nordisk religion · Margaret Clunies Ross og Nordisk kosmologi ·
Midgård (nordisk mytologi)
Midgård er i nordisk mytologi menneskenes verden.
Mennesket i nordisk religion og Midgård (nordisk mytologi) · Midgård (nordisk mytologi) og Nordisk kosmologi ·
Morten Warmind
Morten Warmind (født 25. februar 1957) er en dansk religionssociolog, ph.d., som er lektor ved Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier ved Københavns Universitet, hvor hans primære forskningsområde er keltisk og nordisk religion.
Mennesket i nordisk religion og Morten Warmind · Morten Warmind og Nordisk kosmologi ·
Nordisk religion
Nordisk religion er en betegnelse for de religiøse traditioner og skikke der blev praktiseret førend religionsskiftet i Norden.
Mennesket i nordisk religion og Nordisk religion · Nordisk kosmologi og Nordisk religion ·
Norne
Nornerne spinder livstrådene ved foden af Yggdrasil. Nedenfor er brønden Urðarbrunnr med de to svaner, hvorfra alle verdens svaner stammede. "Die Nornen" af Johannes Gehrts (1889) Nornerne (norrønt: norn, plural: nornir) var en gruppe af gudinder i nordisk mytologi, der var knyttet til skæbnen.
Mennesket i nordisk religion og Norne · Nordisk kosmologi og Norne ·
Odin
''Odin som vandringsmand'', 1886 af Georg von Rosen. Odin (/ˈo·din/; fra Óðinn, "raseri") er i nordisk mytologi en af de mest fremtrædende guder i den traditionelle nordiske religion; han forbindes i særlig grad med.
Mennesket i nordisk religion og Odin · Nordisk kosmologi og Odin ·
Ragnarok
. Relief fra Urnes stavkirke, slangerne og dragerne er blevet tolket som symboler på Ragnarok.Fazio, Moffet, Wodehouse (2003:201). Ragnarok (oldnordisk: Ragnarökr) er i germansk og nordisk religion betegnelsen for en række begivenheder, som fører til verdens undergang.
Mennesket i nordisk religion og Ragnarok · Nordisk kosmologi og Ragnarok ·
Rigs vandring
''Rig i oldefarens hytte'', illustration fra 1908 Rigs vandring (norrønt Rígsþula) er en fortælling fra den nordiske mytologi.
Mennesket i nordisk religion og Rigs vandring · Nordisk kosmologi og Rigs vandring ·
Saga
Sagaerne er overleveret i håndskrifter af papir eller pergament. Nogle af dem er dekoreret. Her ses håndskriftet AM 345 fol Saga er betegnelsen for en gruppe norrøne prosatekster fra middelalderen.
Mennesket i nordisk religion og Saga · Nordisk kosmologi og Saga ·
Skæbne i nordisk kultur
Skæbne var i nordisk folkekultur en af de vigtigste faktorer i menneskelivet.
Mennesket i nordisk religion og Skæbne i nordisk kultur · Nordisk kosmologi og Skæbne i nordisk kultur ·
Snorri Sturluson
SnorreLitteratursiden - bibliotekernes side om litteratur: Vejle Amts Folkeblad, 21.
Mennesket i nordisk religion og Snorri Sturluson · Nordisk kosmologi og Snorri Sturluson ·
Træl
trællen Kark dræbte Håkon jarl i 995, da de sammen gemte sig for jarlens forfølgere under svinestien hos jarlens frille Tora. Træl er en gammel nordisk betegnelse for slave.
Mennesket i nordisk religion og Træl · Nordisk kosmologi og Træl ·
Valhal
Valhal (af oldnordisk Valhöll, "de faldnes hal"Orchard (1997:171–172).) er i nordisk mytologi Odins bolig i Asgård.
Mennesket i nordisk religion og Valhal · Nordisk kosmologi og Valhal ·
Vølvens spådom
Vølve på en færøsk frimærke "Odin og Vølven" af Lorenz Frølich (1895). "Vølvens spådom" (norrønt Vǫluspá eller Vǫluspǫ́) er det første digt i tekstsamlingen Ældre Edda.
Mennesket i nordisk religion og Vølvens spådom · Nordisk kosmologi og Vølvens spådom ·
Verdens undergang
Verdens undergang eller ved verdens undergang (engelsk End of the world) er et kosmologisk og/eller religiøst begreb som betyder, når verden ender (slutter) tidsmæssigt.
Mennesket i nordisk religion og Verdens undergang · Nordisk kosmologi og Verdens undergang ·
Vikingetid
Vikingetiden er en periode i Europas historie og særligt i Skandinaviens historie fra slutningen af 700-tallet e.Kr.
Mennesket i nordisk religion og Vikingetid · Nordisk kosmologi og Vikingetid ·
Yggdrasil
Snorris verdensbillede fra den Yngre Edda. Yggdrasil (1895) af Lorenz Frølich. I nordisk mytologi er verdenstræet Yggdrasil (også kendt som livets træ, skæbnetræet og verdenstræet) et vældigt asketræ eller måske snarere den evigtgrønne Yr / Almindelig taks.
Mennesket i nordisk religion og Yggdrasil · Nordisk kosmologi og Yggdrasil ·
Ymer (nordisk mytologi)
Ymer (norrønt Ymir eller Aurgelmir) findes ved skabelsen (nordisk mytologi).
Mennesket i nordisk religion og Ymer (nordisk mytologi) · Nordisk kosmologi og Ymer (nordisk mytologi) ·
Yngre Edda
Snorres Edda gengivet i et islandsk manuskript fra 1666. Titelsiden viser Odin, Hugin og Munin, Heimdall, Sleipner og andet fra norrøn mytologi. Den yngre Edda, også kendt som "Snorres Edda" den "anden Edda" eller "Prosa-Eddaen", er en islandsk håndbog i skjaldekunst, som også indeholder mange mytologiske historier.
Mennesket i nordisk religion og Yngre Edda · Nordisk kosmologi og Yngre Edda ·
Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål
- I hvad der synes Mennesket i nordisk religion og Nordisk kosmologi
- Hvad de har til fælles Mennesket i nordisk religion og Nordisk kosmologi
- Ligheder mellem Mennesket i nordisk religion og Nordisk kosmologi
Sammenligning mellem Mennesket i nordisk religion og Nordisk kosmologi
Mennesket i nordisk religion har 68 relationer, mens Nordisk kosmologi har 137. Da de har til fælles 36, den Jaccard indekset er 17.56% = 36 / (68 + 137).
Referencer
Denne artikel viser forholdet mellem Mennesket i nordisk religion og Nordisk kosmologi. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge: