Ligheder mellem Mennesket i nordisk religion og Ragnarok
Mennesket i nordisk religion og Ragnarok har 31 ting til fælles (i Unionpedia): Aser, Balder, Chaos, Dværg (mytologi), Einherjer, Eskatologi, Forhistorisk tid, Gro Steinsland, Hejmdal, Hilda Ellis Davidson, Hoddmimers skov, Indoeuropæiske sprog, Jætte, Jens Peter Schjødt, Kosmologi (religion), Kristendommens indførelse i Norden, Liv og Livtraser, Lokasenna, Nordisk kosmologi, Nordisk religion, Norrønt, Odin, Skabelsen (nordisk mytologi), Skæbne i nordisk kultur, Snorri Sturluson, Valhal, Vølvens spådom, Verdens undergang, Yggdrasil, Ymer (nordisk mytologi), ..., Yngre Edda. Expand indeks (1 mere) »
Aser
Aserne samles omkring den døde Balder. Maleri af Christoffer Wilhelm Eckersberg 1817. Aserne (norrønt: áss el.) (plur. æsir, femin. ásynja) var den dominerende gudeslægt i den nordiske mytologi.
Aser og Mennesket i nordisk religion · Aser og Ragnarok ·
Balder
Balder (norrønt: Baldr) er en nordisk guddom, hvis rolle i mytologien er meget omstridt.
Balder og Mennesket i nordisk religion · Balder og Ragnarok ·
Chaos
’’Man må fortsat bære Kaos i sig selv...’’ Illustration til Friedrich Nietzsche: ''Also sprach Zarathustra''. Det antikke Chaos var en tilstand af intethed som alt andet opstod afi. Chaos eller Khaos (græsk Xάος) er en antik græsk betegnelse for den mytologiske urtilstand hvorfra de første guder opstod, og hvoraf verdensordenen blev dannet.
Chaos og Mennesket i nordisk religion · Chaos og Ragnarok ·
Dværg (mytologi)
Regin. En dværg er et mytologisk væsen fra nordisk mytologi, der er kendt som de dygtigste håndværkere i verden, der skabte flere af gudernes mest værdifulde genstande.
Dværg (mytologi) og Mennesket i nordisk religion · Dværg (mytologi) og Ragnarok ·
Einherjer
Einherjer (norrønt: einherjar) er i nordisk mytologi vikingekrigere der er faldet ærefuldt i kamp og fundet værdige af Valkyrierne til at bo i Valhal.
Einherjer og Mennesket i nordisk religion · Einherjer og Ragnarok ·
Eskatologi
Eskatologi (af gr. eschatos, "yderst") betyder "læren om de sidste tider", verdens undergang og dommedag.
Eskatologi og Mennesket i nordisk religion · Eskatologi og Ragnarok ·
Forhistorisk tid
link.
Forhistorisk tid og Mennesket i nordisk religion · Forhistorisk tid og Ragnarok ·
Gro Steinsland
Gro Steinsland (født 1945) er professor i religionshistorie (Dr. fil) ved Oslo Universitet.
Gro Steinsland og Mennesket i nordisk religion · Gro Steinsland og Ragnarok ·
Hejmdal
Heimdall med Gjallarhornet, fra islandsk manuskript (17. århundrede). Heimdall eller Hejmdal (norrønt: Heimdallr) er en af de mest gådefulde guder i den nordiske mytologi.
Hejmdal og Mennesket i nordisk religion · Hejmdal og Ragnarok ·
Hilda Ellis Davidson
Dr.
Hilda Ellis Davidson og Mennesket i nordisk religion · Hilda Ellis Davidson og Ragnarok ·
Hoddmimers skov
Hoddmimers skov (norrønt: Hoddmímis holt, "Hoddmimers skov", "Hoddmimers træ", som i materialet træ; bogstavelig talt "Skatmimers skov" eller "Skatmimers træ") er i nordisk mytologi det sted – enten en skov, et træ eller selve Yggdrasil afhængig forskellige nordiske forskeres teorier – hvor Liv og Livtraser overlever ragnaroks Fimbulvinter og sidste strid, ved at nære sig på morgenduggen.
Hoddmimers skov og Mennesket i nordisk religion · Hoddmimers skov og Ragnarok ·
Indoeuropæiske sprog
De indoeuropæiske sprog er en af verdens primære sprogætter, der omfatter de fleste europæiske sprog og mange sprog i Central-, Vest- og Sydasien.
Indoeuropæiske sprog og Mennesket i nordisk religion · Indoeuropæiske sprog og Ragnarok ·
Jætte
Thor hos jætten Trym. Jættekvinden Gunlød, Suttungs datter, malet af Anders Zorn. Jætter er en fællesbetegnelse for en række overnaturlige væsner fra den nordiske mytologi, som de spillede en afgørende rolle i. De blev hovedsageligt knyttet til den vilde natur og naturkræfter, som fx sne, kulde og ild.
Jætte og Mennesket i nordisk religion · Jætte og Ragnarok ·
Jens Peter Schjødt
Jens Peter Schjødt (født 1952) (mag.art. & dr.phil.) er religionshistoriker og professor ved Afdeling for Religionsvidenskab og Arabisk – og Islamstudier på Aarhus Universitet.
Jens Peter Schjødt og Mennesket i nordisk religion · Jens Peter Schjødt og Ragnarok ·
Kosmologi (religion)
Kosmologi stammer fra græsk og betyder "læren om universet", ordet betegner i religiøs sammenhæng den måde hvorpå en religions medlemmer opfatter universet og den måde verden er indrettet på; dette inkluderer inden religionsvidenskaben alle de anskuelser og udtryk, der bidrager til at forklare den struktur verden er ordnet i. Alt lige fra en simpel klassifikation af fænomener til mytologiske fortællinger bidrager på denne vis til en religions kosmologi.
Kosmologi (religion) og Mennesket i nordisk religion · Kosmologi (religion) og Ragnarok ·
Kristendommens indførelse i Norden
Biskop Poppo og den angivelige dåbsscene af den danske konge Harald Blåtand.Udsnit af altertavlen i Tamdrup Kirke, 12. århundrede. Kristendommens indførelse i Norden eller religionsskiftet i Norden (norrønt: Siðaskipti) er betegnelsen for den langvarige religiøse forandring, der ændrede befolkningens trosretning i Norden fra at have været hedninger til hovedsagelig at blive kristne.
Kristendommens indførelse i Norden og Mennesket i nordisk religion · Kristendommens indførelse i Norden og Ragnarok ·
Liv og Livtraser
Lorenz Frølich: Liv og Livtraser I nordisk mytologi er Livtraser den eneste mand, som overlever ragnarok.
Liv og Livtraser og Mennesket i nordisk religion · Liv og Livtraser og Ragnarok ·
Lokasenna
Loke skændes med guderne i Ægirs hal, af Lorenz Frølich (1895). Lokasenna ("Lokes skænderi") er et mytologisk digt Ældre Edda.
Lokasenna og Mennesket i nordisk religion · Lokasenna og Ragnarok ·
Nordisk kosmologi
Nordisk kosmologi er mest konkret beskrevet hos Snorre (1179-1241).
Mennesket i nordisk religion og Nordisk kosmologi · Nordisk kosmologi og Ragnarok ·
Nordisk religion
Nordisk religion er en betegnelse for de religiøse traditioner og skikke der blev praktiseret førend religionsskiftet i Norden.
Mennesket i nordisk religion og Nordisk religion · Nordisk religion og Ragnarok ·
Norrønt
Norrønt eller oldvestnordisk er betegnelsen på det vestnordiske sprog i perioden ca.
Mennesket i nordisk religion og Norrønt · Norrønt og Ragnarok ·
Odin
''Odin som vandringsmand'', 1886 af Georg von Rosen. Odin (/ˈo·din/; fra Óðinn, "raseri") er i nordisk mytologi en af de mest fremtrædende guder i den traditionelle nordiske religion; han forbindes i særlig grad med.
Mennesket i nordisk religion og Odin · Odin og Ragnarok ·
Skabelsen (nordisk mytologi)
Skabelsen i den nordiske mytologi baseret på Snorri Sturluson's Edda: I urtidsdagene – før der endnu var nogen jord eller nogen himmel – fandtes et enormt svælg midt i verden, som hed ginnungagap.
Mennesket i nordisk religion og Skabelsen (nordisk mytologi) · Ragnarok og Skabelsen (nordisk mytologi) ·
Skæbne i nordisk kultur
Skæbne var i nordisk folkekultur en af de vigtigste faktorer i menneskelivet.
Mennesket i nordisk religion og Skæbne i nordisk kultur · Ragnarok og Skæbne i nordisk kultur ·
Snorri Sturluson
SnorreLitteratursiden - bibliotekernes side om litteratur: Vejle Amts Folkeblad, 21.
Mennesket i nordisk religion og Snorri Sturluson · Ragnarok og Snorri Sturluson ·
Valhal
Valhal (af oldnordisk Valhöll, "de faldnes hal"Orchard (1997:171–172).) er i nordisk mytologi Odins bolig i Asgård.
Mennesket i nordisk religion og Valhal · Ragnarok og Valhal ·
Vølvens spådom
Vølve på en færøsk frimærke "Odin og Vølven" af Lorenz Frølich (1895). "Vølvens spådom" (norrønt Vǫluspá eller Vǫluspǫ́) er det første digt i tekstsamlingen Ældre Edda.
Mennesket i nordisk religion og Vølvens spådom · Ragnarok og Vølvens spådom ·
Verdens undergang
Verdens undergang eller ved verdens undergang (engelsk End of the world) er et kosmologisk og/eller religiøst begreb som betyder, når verden ender (slutter) tidsmæssigt.
Mennesket i nordisk religion og Verdens undergang · Ragnarok og Verdens undergang ·
Yggdrasil
Snorris verdensbillede fra den Yngre Edda. Yggdrasil (1895) af Lorenz Frølich. I nordisk mytologi er verdenstræet Yggdrasil (også kendt som livets træ, skæbnetræet og verdenstræet) et vældigt asketræ eller måske snarere den evigtgrønne Yr / Almindelig taks.
Mennesket i nordisk religion og Yggdrasil · Ragnarok og Yggdrasil ·
Ymer (nordisk mytologi)
Ymer (norrønt Ymir eller Aurgelmir) findes ved skabelsen (nordisk mytologi).
Mennesket i nordisk religion og Ymer (nordisk mytologi) · Ragnarok og Ymer (nordisk mytologi) ·
Yngre Edda
Snorres Edda gengivet i et islandsk manuskript fra 1666. Titelsiden viser Odin, Hugin og Munin, Heimdall, Sleipner og andet fra norrøn mytologi. Den yngre Edda, også kendt som "Snorres Edda" den "anden Edda" eller "Prosa-Eddaen", er en islandsk håndbog i skjaldekunst, som også indeholder mange mytologiske historier.
Mennesket i nordisk religion og Yngre Edda · Ragnarok og Yngre Edda ·
Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål
- I hvad der synes Mennesket i nordisk religion og Ragnarok
- Hvad de har til fælles Mennesket i nordisk religion og Ragnarok
- Ligheder mellem Mennesket i nordisk religion og Ragnarok
Sammenligning mellem Mennesket i nordisk religion og Ragnarok
Mennesket i nordisk religion har 68 relationer, mens Ragnarok har 143. Da de har til fælles 31, den Jaccard indekset er 14.69% = 31 / (68 + 143).
Referencer
Denne artikel viser forholdet mellem Mennesket i nordisk religion og Ragnarok. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge: