Ligheder mellem Mennesket i nordisk religion og Odin
Mennesket i nordisk religion og Odin har 28 ting til fælles (i Unionpedia): Aser, Asgård, Ask og Embla, Balder, Blot, Einherjer, Hamskifte, Hilda Ellis Davidson, Initiation, Jætte, Kristendommens indførelse i Norden, Lokasenna, Margaret Clunies Ross, Nordisk kosmologi, Nordisk mytologi, Nordisk religion, Ragnarok, Saga, Sejd, Skjaldekunst, Snorri Sturluson, Træl, Valhal, Vølvens spådom, Vikingetid, Yggdrasil, Ymer (nordisk mytologi), Yngre Edda.
Aser
Aserne samles omkring den døde Balder. Maleri af Christoffer Wilhelm Eckersberg 1817. Aserne (norrønt: áss el.) (plur. æsir, femin. ásynja) var den dominerende gudeslægt i den nordiske mytologi.
Aser og Mennesket i nordisk religion · Aser og Odin ·
Asgård
'' Asgårdsreien'', maleri af Peter Nicolai Arbo (1872), der viser Den vilde jagt mod Asgård. I nordisk mytologi er Asgård (Godheim) den verden hvor guderne (både aser og vaner) bor.
Asgård og Mennesket i nordisk religion · Asgård og Odin ·
Ask og Embla
Ask og Embla på et færøsk frimærke ved Anker Eli Petersen. Ask og Embla var ifølge nordisk mytologi de to første mennesker på jorden.
Ask og Embla og Mennesket i nordisk religion · Ask og Embla og Odin ·
Balder
Balder (norrønt: Baldr) er en nordisk guddom, hvis rolle i mytologien er meget omstridt.
Balder og Mennesket i nordisk religion · Balder og Odin ·
Blot
''Midvinterblot''monumentalmaleri af Carl Larsson (1915) Blót (norrønt: blót) var i nordisk religion en bred betegnelse for forskellige ritualer, hvor der i reglen indgik en form for ofring.
Blot og Mennesket i nordisk religion · Blot og Odin ·
Einherjer
Einherjer (norrønt: einherjar) er i nordisk mytologi vikingekrigere der er faldet ærefuldt i kamp og fundet værdige af Valkyrierne til at bo i Valhal.
Einherjer og Mennesket i nordisk religion · Einherjer og Odin ·
Hamskifte
Hamskifte i biologi, betyder (også kendt som Afkastning, fælde, eller for nogle arter, ecdysis) den måde, hvorpå et dyr rutinemæssig kaster en del af sin krop (ofte, men ikke altid et ydre lag eller belægning), enten på bestemte tidspunkter af året, eller på bestemte punkter i sin livscyklus.
Hamskifte og Mennesket i nordisk religion · Hamskifte og Odin ·
Hilda Ellis Davidson
Dr.
Hilda Ellis Davidson og Mennesket i nordisk religion · Hilda Ellis Davidson og Odin ·
Initiation
Konfirmation er en initiation. omskæring. Initiation (el. indvielse) er indtrædelse i et religiøst fællesskab, og medfører ofte delagtiggørelse i viden og/eller egenskaber og handlinger, som er forbeholdt de indviede og som kan være hemmelige for de uindviede.
Initiation og Mennesket i nordisk religion · Initiation og Odin ·
Jætte
Thor hos jætten Trym. Jættekvinden Gunlød, Suttungs datter, malet af Anders Zorn. Jætter er en fællesbetegnelse for en række overnaturlige væsner fra den nordiske mytologi, som de spillede en afgørende rolle i. De blev hovedsageligt knyttet til den vilde natur og naturkræfter, som fx sne, kulde og ild.
Jætte og Mennesket i nordisk religion · Jætte og Odin ·
Kristendommens indførelse i Norden
Biskop Poppo og den angivelige dåbsscene af den danske konge Harald Blåtand.Udsnit af altertavlen i Tamdrup Kirke, 12. århundrede. Kristendommens indførelse i Norden eller religionsskiftet i Norden (norrønt: Siðaskipti) er betegnelsen for den langvarige religiøse forandring, der ændrede befolkningens trosretning i Norden fra at have været hedninger til hovedsagelig at blive kristne.
Kristendommens indførelse i Norden og Mennesket i nordisk religion · Kristendommens indførelse i Norden og Odin ·
Lokasenna
Loke skændes med guderne i Ægirs hal, af Lorenz Frølich (1895). Lokasenna ("Lokes skænderi") er et mytologisk digt Ældre Edda.
Lokasenna og Mennesket i nordisk religion · Lokasenna og Odin ·
Margaret Clunies Ross
Margaret Clunies Ross (født 24. april 1942 i Adelaide) er en australsk religonsforsker og professor ved Centre for Medieval Studies i engelsk sprog og tidlig engelsk litteratur på Sydney Universitet i Australien.
Margaret Clunies Ross og Mennesket i nordisk religion · Margaret Clunies Ross og Odin ·
Nordisk kosmologi
Nordisk kosmologi er mest konkret beskrevet hos Snorre (1179-1241).
Mennesket i nordisk religion og Nordisk kosmologi · Nordisk kosmologi og Odin ·
Nordisk mytologi
Kort, der viser nordisk ekspansion i vikingetiden. Overalt, hvor nordboerne rejste eller slog sig ned, blev de påvirket af og påvirkede selv de lokale mytologier. Nordisk mytologi er den overordnede betegnelse for de myter, legender og forestillinger om overnaturlige væsener, der var relateret til den før-kristne nordiske religion.
Mennesket i nordisk religion og Nordisk mytologi · Nordisk mytologi og Odin ·
Nordisk religion
Nordisk religion er en betegnelse for de religiøse traditioner og skikke der blev praktiseret førend religionsskiftet i Norden.
Mennesket i nordisk religion og Nordisk religion · Nordisk religion og Odin ·
Ragnarok
. Relief fra Urnes stavkirke, slangerne og dragerne er blevet tolket som symboler på Ragnarok.Fazio, Moffet, Wodehouse (2003:201). Ragnarok (oldnordisk: Ragnarökr) er i germansk og nordisk religion betegnelsen for en række begivenheder, som fører til verdens undergang.
Mennesket i nordisk religion og Ragnarok · Odin og Ragnarok ·
Saga
Sagaerne er overleveret i håndskrifter af papir eller pergament. Nogle af dem er dekoreret. Her ses håndskriftet AM 345 fol Saga er betegnelsen for en gruppe norrøne prosatekster fra middelalderen.
Mennesket i nordisk religion og Saga · Odin og Saga ·
Sejd
danmarkskrønike. Genstande fra en vølves grav i Köpingsvik, Öland. Der er en 82 cm lang jernstav med bronzeornamenter og en model af et hus på toppen, en kande fra Persien eller Centralasien, og en bronzekeddel fra Vesteuropa. Liget var iklædt bjørnepels og var begravet i en skibssætning, der indeholdt ofrede dyr og mennesker. Fundet er i dag udstillet på det svenske nationalmuseum i Stockholm. Sejd (af norrønt: seiðr) var en type magi i norrøn tid.
Mennesket i nordisk religion og Sejd · Odin og Sejd ·
Skjaldekunst
Sagaornament. Skjaldekunst eller skjaldskab var en stærkt formbundet, mundtligt overleveret digtekunst, der stod centralt i vikingetidens dannelsesideal.
Mennesket i nordisk religion og Skjaldekunst · Odin og Skjaldekunst ·
Snorri Sturluson
SnorreLitteratursiden - bibliotekernes side om litteratur: Vejle Amts Folkeblad, 21.
Mennesket i nordisk religion og Snorri Sturluson · Odin og Snorri Sturluson ·
Træl
trællen Kark dræbte Håkon jarl i 995, da de sammen gemte sig for jarlens forfølgere under svinestien hos jarlens frille Tora. Træl er en gammel nordisk betegnelse for slave.
Mennesket i nordisk religion og Træl · Odin og Træl ·
Valhal
Valhal (af oldnordisk Valhöll, "de faldnes hal"Orchard (1997:171–172).) er i nordisk mytologi Odins bolig i Asgård.
Mennesket i nordisk religion og Valhal · Odin og Valhal ·
Vølvens spådom
Vølve på en færøsk frimærke "Odin og Vølven" af Lorenz Frølich (1895). "Vølvens spådom" (norrønt Vǫluspá eller Vǫluspǫ́) er det første digt i tekstsamlingen Ældre Edda.
Mennesket i nordisk religion og Vølvens spådom · Odin og Vølvens spådom ·
Vikingetid
Vikingetiden er en periode i Europas historie og særligt i Skandinaviens historie fra slutningen af 700-tallet e.Kr.
Mennesket i nordisk religion og Vikingetid · Odin og Vikingetid ·
Yggdrasil
Snorris verdensbillede fra den Yngre Edda. Yggdrasil (1895) af Lorenz Frølich. I nordisk mytologi er verdenstræet Yggdrasil (også kendt som livets træ, skæbnetræet og verdenstræet) et vældigt asketræ eller måske snarere den evigtgrønne Yr / Almindelig taks.
Mennesket i nordisk religion og Yggdrasil · Odin og Yggdrasil ·
Ymer (nordisk mytologi)
Ymer (norrønt Ymir eller Aurgelmir) findes ved skabelsen (nordisk mytologi).
Mennesket i nordisk religion og Ymer (nordisk mytologi) · Odin og Ymer (nordisk mytologi) ·
Yngre Edda
Snorres Edda gengivet i et islandsk manuskript fra 1666. Titelsiden viser Odin, Hugin og Munin, Heimdall, Sleipner og andet fra norrøn mytologi. Den yngre Edda, også kendt som "Snorres Edda" den "anden Edda" eller "Prosa-Eddaen", er en islandsk håndbog i skjaldekunst, som også indeholder mange mytologiske historier.
Mennesket i nordisk religion og Yngre Edda · Odin og Yngre Edda ·
Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål
- I hvad der synes Mennesket i nordisk religion og Odin
- Hvad de har til fælles Mennesket i nordisk religion og Odin
- Ligheder mellem Mennesket i nordisk religion og Odin
Sammenligning mellem Mennesket i nordisk religion og Odin
Mennesket i nordisk religion har 68 relationer, mens Odin har 162. Da de har til fælles 28, den Jaccard indekset er 12.17% = 28 / (68 + 162).
Referencer
Denne artikel viser forholdet mellem Mennesket i nordisk religion og Odin. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge: