Nordisk mytologi og Vi (helligsted)

Genveje til: Forskelle, Ligheder, Jaccard lighed Koefficient, Referencer.

Forskel mellem Nordisk mytologi og Vi (helligsted)

Nordisk mytologi vs. Vi (helligsted)

Kort, der viser nordisk ekspansion i vikingetiden. Overalt, hvor nordboerne rejste eller slog sig ned, blev de påvirket af og påvirkede selv de lokale mytologier. Nordisk mytologi er den overordnede betegnelse for de myter, legender og forestillinger om overnaturlige væsener, der var relateret til den før-kristne nordiske religion. Vi (norrønt: vé, n.) var i den nordiske før-kristne religion en betegnelse for en indhegnet helligdom.

Angelsaksisk (sprog)

Angelsaksisk eller oldengelsk (ISO 639-3 kode) er den tidligste form af engelsk.

Angelsaksisk (sprog) og Nordisk mytologi · Angelsaksisk (sprog) og Vi (helligsted) · Se mere »

Östergötland

Östergötlands flagg Östergötland er en historisk provins (landskab) i Gøtaland i det sydlige Sverige.

Östergötland og Nordisk mytologi · Östergötland og Vi (helligsted) · Se mere »

Diser

Den døende helt Ragner Lodbrog udbrød da han vidste, at han ville dø ifølge ''Krákumál'': "Diserne byder mig hjem (til Valhalla)". Dette billede på en billedsten fra Gotland viser med stor en sandsynlighed en kvinde, der byder Odin velkommen tilbage til Valhalla. Diser (ental dis, fra no. dísir) er i nordisk mytologi en gruppe overnaturlige, kvindelige væsener, der bl.a. omfatter mytologiske figurer som fx valkyrier, norner.

Diser og Nordisk mytologi · Diser og Vi (helligsted) · Se mere »

Frej

Vævning, der ofte tolkes som guderne Odin, Thor og Frej fra Skog i Hälsingland i Sverige fra omkring år 1100 Frej, (Norrønt: Freyr, ældre da.: Frø (fx Saxo), evt. Frøj (alternativt: Yngve eller (historicerende i ældre forskningslitteratur) Yngve-Frej). Etymologisk betyder freyr "herre"; Navnet Freyr er beslægtet med gotisk frauja og angelsaksisk frēa, som betyder herre.Steinsland (2005) s. 151).

Frej og Nordisk mytologi · Frej og Vi (helligsted) · Se mere »

Freja

''Freja og halssmykket'', malet ca. 1913 af J. Doyle Penrose. Freja (norrønt: Freyja) var den vigtigste frugtbarhedsgudinde i den nordiske mytologi.

Freja og Nordisk mytologi · Freja og Vi (helligsted) · Se mere »

Germanske folkeslag

Germanernes omtrentlige udbredelse år 50 f.Kr., 100 e.Kr. og 300 e.Kr. Udbredelsen af Romerriget ses også: 68 f.Kr. og 117 e.Kr. (kilde: Putzger: ''Historischer Atlas'', 1954) Germanske folkeslag er en historisk betegnelse for de folk der omkring vor tidsregnings begyndelse talte et germansk sprog, herunder de stammer der beboede Skandinavien og Nordtyskland 500-400 f.Kr, hvorfra de spredte sig et par århundreder efter.

Germanske folkeslag og Nordisk mytologi · Germanske folkeslag og Vi (helligsted) · Se mere »

Hørg

Et hørg (oldnordisk: hǫrgr; plural. hǫrgar) er et alter, som almindeligvis blev opført af opdyngede sten.

Hørg og Nordisk mytologi · Hørg og Vi (helligsted) · Se mere »

Islandsk litteratur i middelalderen

Islandsk litteratur i middelalderen (undertiden kaldet oldnordisk eller oldislandsk litteratur) er den norrøne litteratur, der blev nedskrevet i Island før Reformationen.

Islandsk litteratur i middelalderen og Nordisk mytologi · Islandsk litteratur i middelalderen og Vi (helligsted) · Se mere »

Middelalderen

støbning, filigran, emalje, polering og fastsættelse af juvel og genbrug af klassiske kaméer og gemme. egning i et håndskrift fra middelalderen. Byggeplads i højmiddelalderen. Middelalderen er den ene af fire store tidsperioder i Europas historie: antikken, middelalderen, renæssancen og nyere tid.

Middelalderen og Nordisk mytologi · Middelalderen og Vi (helligsted) · Se mere »

Njord

"Njords længsel efter havet" (1908) af W. G. Collingwood. Njord (norrønt: Njörðr) er i nordisk mytologi en af vanerne.

Njord og Nordisk mytologi · Njord og Vi (helligsted) · Se mere »

Norden

Nordens flag. Nordens lande Betegnelsen Norden angiver de fem nordiske riger.

Norden og Nordisk mytologi · Norden og Vi (helligsted) · Se mere »

Nordisk religion

Nordisk religion er en betegnelse for de religiøse traditioner og skikke der blev praktiseret førend religionsskiftet i Norden.

Nordisk mytologi og Nordisk religion · Nordisk religion og Vi (helligsted) · Se mere »

Norrønt

Norrønt eller oldvestnordisk er betegnelsen på det vestnordiske sprog i perioden ca.

Nordisk mytologi og Norrønt · Norrønt og Vi (helligsted) · Se mere »

Odin

''Odin som vandringsmand'', 1886 af Georg von Rosen. Odin (/ˈo·din/; fra Óðinn, "raseri") er i nordisk mytologi en af de mest fremtrædende guder i den traditionelle nordiske religion; han forbindes i særlig grad med.

Nordisk mytologi og Odin · Odin og Vi (helligsted) · Se mere »

Ritualer i nordisk religion

Ritualer i nordisk religion er de religiøse handlinger, der blev udført af nordboerne i før-kristen tid.

Nordisk mytologi og Ritualer i nordisk religion · Ritualer i nordisk religion og Vi (helligsted) · Se mere »

Skade (nordisk mytologi)

''Skade'' af Carl Christian Peters I nordisk mytologi er Skade en jættekvinde.

Nordisk mytologi og Skade (nordisk mytologi) · Skade (nordisk mytologi) og Vi (helligsted) · Se mere »

Stednavn

Skilt med stednavnet Toftum på Rømø Stednavneforskning eller toponymi er det filologiske studium af den del af sprogenes ordforråd, som omfatter proprier (egennavne), som betegner lokaliteter.

Nordisk mytologi og Stednavn · Stednavn og Vi (helligsted) · Se mere »

Tacitus

Publius (eller Gaius) Cornelius Tacitus (ca. 56-120 e.Kr) var romersk historiker.

Nordisk mytologi og Tacitus · Tacitus og Vi (helligsted) · Se mere »

Thor

"Tors strid med jättarna" (1872), maleri af Mårten Eskil Winge Thor eller Tor (norrønt: Þórr, angelsaksisk: Þunor, oldhøjtysk: Donar) er i nordisk mytologi Sifs ægtemand, og er tordenguden i den germanske og nordiske mytologi.

Nordisk mytologi og Thor · Thor og Vi (helligsted) · Se mere »

Ull

Detalje fra runesten, Böksta i Uppland. Den skiløbende bueskytte tolkes normalt som Ull. Ull eller Uller (af norrønt: Ullr.

Nordisk mytologi og Ull · Ull og Vi (helligsted) · Se mere »