Ligheder mellem Nordisk mytologi og Vølve
Nordisk mytologi og Vølve har 44 ting til fælles (i Unionpedia): Asgård, Östergötland, Brisingernes smykke, Freja, Germanske folkeslag, Germanske sprog, Gotland, Gravgave, Hávamál, Indoeuropæiske sprog, Islandsk litteratur i middelalderen, Jordanes, Kristendom, Kristendommens indførelse i Norden, Latin, Lokasenna, Loke, Lorenz Frølich, Magi, Menneskeofring, Middelalderen, Mytologi, Nordisk folklore, Nordisk religion, Norna-Gests þáttr, Norrønt, Odin, Paulus Diaconus, Ritual, Ritualer i nordisk religion, ..., Romerriget, Samisk religion, Sejd, Skæbne, Snorri Sturluson, Tacitus, Thor, Trold, Vaner, Vølvens spådom, Vikingetid, Ynglingatal, Ynglingesaga, Yngre Edda. Expand indeks (14 mere) »
Asgård
'' Asgårdsreien'', maleri af Peter Nicolai Arbo (1872), der viser Den vilde jagt mod Asgård. I nordisk mytologi er Asgård (Godheim) den verden hvor guderne (både aser og vaner) bor.
Asgård og Nordisk mytologi · Asgård og Vølve ·
Östergötland
Östergötlands flagg Östergötland er en historisk provins (landskab) i Gøtaland i det sydlige Sverige.
Östergötland og Nordisk mytologi · Östergötland og Vølve ·
Brisingernes smykke
Brisingegammen eller brisingamen er i Nordisk mytologi Frejas dyrebare smykke.
Brisingernes smykke og Nordisk mytologi · Brisingernes smykke og Vølve ·
Freja
''Freja og halssmykket'', malet ca. 1913 af J. Doyle Penrose. Freja (norrønt: Freyja) var den vigtigste frugtbarhedsgudinde i den nordiske mytologi.
Freja og Nordisk mytologi · Freja og Vølve ·
Germanske folkeslag
Germanernes omtrentlige udbredelse år 50 f.Kr., 100 e.Kr. og 300 e.Kr. Udbredelsen af Romerriget ses også: 68 f.Kr. og 117 e.Kr. (kilde: Putzger: ''Historischer Atlas'', 1954) Germanske folkeslag er en historisk betegnelse for de folk der omkring vor tidsregnings begyndelse talte et germansk sprog, herunder de stammer der beboede Skandinavien og Nordtyskland 500-400 f.Kr, hvorfra de spredte sig et par århundreder efter.
Germanske folkeslag og Nordisk mytologi · Germanske folkeslag og Vølve ·
Germanske sprog
De germanske sprog (blå- nordisk, orange - engelsk og frisisk, grøn - tysk og nederlandsk), den røde linje skiller det nord- og vestgermanske sprogområde De germanske sprog er en sprogfamilie under den indoeuropæiske sprogæt og omfatter de.
Germanske sprog og Nordisk mytologi · Germanske sprog og Vølve ·
Gotland
Gotland set fra rummet. Satellit-foto (Landsat). Pippi Langstrømpes hus, Villa Villekulla, i forlystelsesparken Kneippbyn på Gotland. Gotland/Gylland var dansk i perioden 1361-1645 & 1676-1679. Gotland (gutnisk: Gutland) er en svensk ø i Østersøen cirka 90 kilometer øst for fastlandet.
Gotland og Nordisk mytologi · Gotland og Vølve ·
Gravgave
En gravgave er en genstand som placeres sammen med liget ved en begravelse.
Gravgave og Nordisk mytologi · Gravgave og Vølve ·
Hávamál
Odin hænger sig i livstræet Yggdrasil, en passage i Hávamál Hávamál (Den Højes tale) er et kvad i den ældre Edda.
Hávamál og Nordisk mytologi · Hávamál og Vølve ·
Indoeuropæiske sprog
De indoeuropæiske sprog er en af verdens primære sprogætter, der omfatter de fleste europæiske sprog og mange sprog i Central-, Vest- og Sydasien.
Indoeuropæiske sprog og Nordisk mytologi · Indoeuropæiske sprog og Vølve ·
Islandsk litteratur i middelalderen
Islandsk litteratur i middelalderen (undertiden kaldet oldnordisk eller oldislandsk litteratur) er den norrøne litteratur, der blev nedskrevet i Island før Reformationen.
Islandsk litteratur i middelalderen og Nordisk mytologi · Islandsk litteratur i middelalderen og Vølve ·
Jordanes
Jordanes var en gotisk historiker, der i 500-tallet var bosat i Konstantinopel.
Jordanes og Nordisk mytologi · Jordanes og Vølve ·
Kristendom
Glasmosaik i kirke i New South Wales med afbildning af kristendommens hovedfigur, Jesus Kristus Kristendom er en monoteistisk religion centreret om Jesus af Nazareth som han fremstilles i Det Nye Testamente.
Kristendom og Nordisk mytologi · Kristendom og Vølve ·
Kristendommens indførelse i Norden
Biskop Poppo og den angivelige dåbsscene af den danske konge Harald Blåtand.Udsnit af altertavlen i Tamdrup Kirke, 12. århundrede. Kristendommens indførelse i Norden eller religionsskiftet i Norden (norrønt: Siðaskipti) er betegnelsen for den langvarige religiøse forandring, der ændrede befolkningens trosretning i Norden fra at have været hedninger til hovedsagelig at blive kristne.
Kristendommens indførelse i Norden og Nordisk mytologi · Kristendommens indførelse i Norden og Vølve ·
Latin
Latin (latin: lingua latīna) er et sprog, der blev talt i oldtidens Romerrige.
Latin og Nordisk mytologi · Latin og Vølve ·
Lokasenna
Loke skændes med guderne i Ægirs hal, af Lorenz Frølich (1895). Lokasenna ("Lokes skænderi") er et mytologisk digt Ældre Edda.
Lokasenna og Nordisk mytologi · Lokasenna og Vølve ·
Loke
Loke (norrønt: Loki) optræder i nordisk mytologi som en af aserne, selv om han er af jætteslægt.
Loke og Nordisk mytologi · Loke og Vølve ·
Lorenz Frølich
Lorenz Frølich, ''Portræt af en kvinde med rød nederdel'', 1848, Øregaard Museum. Lorenz Frølich tegnet af J. Th. Lundbye omkring 1839 Lorenz Frølich (25. oktober 1820 i København – 25. oktober 1908 i Hellerup) var en dansk maler, tegner og grafiker kendt for sine historiske bogillustrationer.
Lorenz Frølich og Nordisk mytologi · Lorenz Frølich og Vølve ·
Magi
Kirke tilbyder Odysseus et bæger. ("Circe Offering the Cup to Ulysses" af John William Waterhouse) Magi (muligvis fra protoindoeuropæisk *magh- "at formå", "at have magt", jf. ordet "maskine") betegner udnyttelsen af overnaturlige kræfter til at påvirke virkelighedens verden ved hjælp af ritualer, symboler, handlinger, fagter og sprog.
Magi og Nordisk mytologi · Magi og Vølve ·
Menneskeofring
spanske manuskript Codex Mendoza.Menneskeofring er en religiøs praksis i flere historiske kulturer, hvor personer er blevet rituelt dræbt med det formål at tilfredsstille guddommelige væsner.
Menneskeofring og Nordisk mytologi · Menneskeofring og Vølve ·
Middelalderen
støbning, filigran, emalje, polering og fastsættelse af juvel og genbrug af klassiske kaméer og gemme. egning i et håndskrift fra middelalderen. Byggeplads i højmiddelalderen. Middelalderen er den ene af fire store tidsperioder i Europas historie: antikken, middelalderen, renæssancen og nyere tid.
Middelalderen og Nordisk mytologi · Middelalderen og Vølve ·
Mytologi
''Tors strid med jättarna'', maleri af Mårten Eskil Winge (1872). En mytologi betegner en samling af religiøse myter/legender/folklore, der opfattes som sande forklaringer på kosmologiske sammenhæng fra en overnaturlig synsvinkel.
Mytologi og Nordisk mytologi · Mytologi og Vølve ·
Nordisk folklore
Nordisk folklore eller nordisk folkeminde er en samlebetegnelse for folketroen/folkloren i Norden, og omfatter forestillinger, der enten er lokale, eller har været udbredt over hele Norden og Nordeuropa.
Nordisk folklore og Nordisk mytologi · Nordisk folklore og Vølve ·
Nordisk religion
Nordisk religion er en betegnelse for de religiøse traditioner og skikke der blev praktiseret førend religionsskiftet i Norden.
Nordisk mytologi og Nordisk religion · Nordisk religion og Vølve ·
Norna-Gests þáttr
Norne-Gæsts død. Xylografi af Gunnar Forssell (1859–1903). ''Die Nornen'' Johannes Gehrts (1889) Færøsk frimærke med motiv fra balladen om Norne-Gæst. Fortælling om Norne-Gæst (norrønt Norna-Gests þáttr) er en fornaldersaga – altså en eventyrsaga.
Nordisk mytologi og Norna-Gests þáttr · Norna-Gests þáttr og Vølve ·
Norrønt
Norrønt eller oldvestnordisk er betegnelsen på det vestnordiske sprog i perioden ca.
Nordisk mytologi og Norrønt · Norrønt og Vølve ·
Odin
''Odin som vandringsmand'', 1886 af Georg von Rosen. Odin (/ˈo·din/; fra Óðinn, "raseri") er i nordisk mytologi en af de mest fremtrædende guder i den traditionelle nordiske religion; han forbindes i særlig grad med.
Nordisk mytologi og Odin · Odin og Vølve ·
Paulus Diaconus
Tegning af Paulus Diaconus i et tidligt manuskript. Paulus Diaconus (ca. 720 i Cividale del Friuli – 13. april sandsynligvis 799 i Monte Cassino) er kendt som Warnefred og Cassinensis (dvs. "fra Monte Cassino").
Nordisk mytologi og Paulus Diaconus · Paulus Diaconus og Vølve ·
Ritual
Et ritual (eller en rituel handling) er en symbolsk handling, der har til formål at påvirke f.eks.
Nordisk mytologi og Ritual · Ritual og Vølve ·
Ritualer i nordisk religion
Ritualer i nordisk religion er de religiøse handlinger, der blev udført af nordboerne i før-kristen tid.
Nordisk mytologi og Ritualer i nordisk religion · Ritualer i nordisk religion og Vølve ·
Romerriget
Romerriget (Imperium Rōmānum) var et af de største imperier i historien med magt over både Middelhavsomådet, Sortehavsområdet, Sydeuropa, foruden store dele af Vesteuropa, Nordafrika og Mellemøsten.
Nordisk mytologi og Romerriget · Romerriget og Vølve ·
Samisk religion
Samisk runebomme, udstillet i Arctikummuseet i Rovaniemi, Finland Samisk religion er den før-kristne religion, der indtil for nylig blev praktiseret blandt samer.
Nordisk mytologi og Samisk religion · Samisk religion og Vølve ·
Sejd
danmarkskrønike. Genstande fra en vølves grav i Köpingsvik, Öland. Der er en 82 cm lang jernstav med bronzeornamenter og en model af et hus på toppen, en kande fra Persien eller Centralasien, og en bronzekeddel fra Vesteuropa. Liget var iklædt bjørnepels og var begravet i en skibssætning, der indeholdt ofrede dyr og mennesker. Fundet er i dag udstillet på det svenske nationalmuseum i Stockholm. Sejd (af norrønt: seiðr) var en type magi i norrøn tid.
Nordisk mytologi og Sejd · Sejd og Vølve ·
Skæbne
De tre skæbnegudinder (moirer) fra græsk mytologi repræsenterer skæbnen, der står over dydens døde krop, flamsk gobelin, ca. 1510-1520 (Victoria and Albert Museum, London). oldtidens romerske myter var parcae de tre kvindelige personifikationer af menneskers og guders skæbne Skæbnen er en betegnelse for et menneskes vilkår, bestemmelse eller tilskikkelse i livet.
Nordisk mytologi og Skæbne · Skæbne og Vølve ·
Snorri Sturluson
SnorreLitteratursiden - bibliotekernes side om litteratur: Vejle Amts Folkeblad, 21.
Nordisk mytologi og Snorri Sturluson · Snorri Sturluson og Vølve ·
Tacitus
Publius (eller Gaius) Cornelius Tacitus (ca. 56-120 e.Kr) var romersk historiker.
Nordisk mytologi og Tacitus · Tacitus og Vølve ·
Thor
"Tors strid med jättarna" (1872), maleri af Mårten Eskil Winge Thor eller Tor (norrønt: Þórr, angelsaksisk: Þunor, oldhøjtysk: Donar) er i nordisk mytologi Sifs ægtemand, og er tordenguden i den germanske og nordiske mytologi.
Nordisk mytologi og Thor · Thor og Vølve ·
Trold
Trolde som kigger på en bortført prinsesse. En huntrold møder en mand, der hugger brænde i skoven. Bemærk halen, der stikker ud under kjolen. En trold er en naturånd, beslægtet med fauner, dværge, nisser etc.
Nordisk mytologi og Trold · Trold og Vølve ·
Vaner
Vanerne (norrønt: vanr, vanir) var navnet på den ene gudeslægt i nordisk mytologi.
Nordisk mytologi og Vaner · Vølve og Vaner ·
Vølvens spådom
Vølve på en færøsk frimærke "Odin og Vølven" af Lorenz Frølich (1895). "Vølvens spådom" (norrønt Vǫluspá eller Vǫluspǫ́) er det første digt i tekstsamlingen Ældre Edda.
Nordisk mytologi og Vølvens spådom · Vølve og Vølvens spådom ·
Vikingetid
Vikingetiden er en periode i Europas historie og særligt i Skandinaviens historie fra slutningen af 700-tallet e.Kr.
Nordisk mytologi og Vikingetid · Vølve og Vikingetid ·
Ynglingatal
Ynglingatal er et kvad i dunkle vers.
Nordisk mytologi og Ynglingatal · Vølve og Ynglingatal ·
Ynglingesaga
Illustration til Ynglingesaga af Gerhard Munthe Ynglingesaga er den indledende del af Heimskringla tilskrevet Snorri Sturluson (Snorre Sturlason).
Nordisk mytologi og Ynglingesaga · Vølve og Ynglingesaga ·
Yngre Edda
Snorres Edda gengivet i et islandsk manuskript fra 1666. Titelsiden viser Odin, Hugin og Munin, Heimdall, Sleipner og andet fra norrøn mytologi. Den yngre Edda, også kendt som "Snorres Edda" den "anden Edda" eller "Prosa-Eddaen", er en islandsk håndbog i skjaldekunst, som også indeholder mange mytologiske historier.
Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål
- I hvad der synes Nordisk mytologi og Vølve
- Hvad de har til fælles Nordisk mytologi og Vølve
- Ligheder mellem Nordisk mytologi og Vølve
Sammenligning mellem Nordisk mytologi og Vølve
Nordisk mytologi har 319 relationer, mens Vølve har 143. Da de har til fælles 44, den Jaccard indekset er 9.52% = 44 / (319 + 143).
Referencer
Denne artikel viser forholdet mellem Nordisk mytologi og Vølve. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge: