Ligheder mellem Solen og Solsystemet
Solen og Solsystemet har 72 ting til fælles (i Unionpedia): Acceleration, Aksehældning, Ammoniak, Aphelium, Aristarchos, Asteroide, Astronomi, Astronomisk enhed, Brint, Drivhusgas, Ekliptika, Elektromagnetisk stråling, Filosofi, Galakse, Galileo Galilei, Geologi, Gigantisk soludbrud, Gravitation, Heliocentrisme, Heliosfære, Helium, Hertzsprung-Russell-diagrammet, Himmelmekanik, Hydrostatisk ligevægt, Ilt, Interstellart medium, Isaac Newton, Jern, Johannes Kepler, Jorden, ..., Jordens atmosfære, Jupiter (planet), Kelvin, Keplers love, Kernefusion, Kikkert, Komet, Kopernikanske system, Kosmisk støv, Kosmisk stråling, Kugle, Kuldioxid, Kvælstof, Liv, Lys, Lysår, Mars (planet), Masse (fysik), Massefylde, Månen, Mælkevejen, Metallicitet (astrofysik), Metan, Meteoroid, Meter, Nicolaus Kopernikus, Perihelium, Planet, Plasma, Pluto (dværgplanet), Polarlys, Radioaktivitet, Rumsonde, Rumvejr, Soludbrud, Solvind, Sort hul, Spektralklasse, Supernova, Vand, 16. århundrede, 17. århundrede. Expand indeks (42 mere) »
Acceleration
En kugle påvirkes af tyngdekraften og accelererer. Acceleration er ændring af hastigheden pr.
Acceleration og Solen · Acceleration og Solsystemet ·
Aksehældning
Jordens aksehældning. Aksehældningen (inklinationen af ækvator på ekliptikas plan) er vinklen mellem et himmellegemes rotationsakse og omløbsplanens normalvektor (den vinkelrette akse til omløbsplanen).
Aksehældning og Solen · Aksehældning og Solsystemet ·
Ammoniak
Ammoniak er et kemikalie, der har fået navn efter den Ægyptiske gud Amon.
Ammoniak og Solen · Ammoniak og Solsystemet ·
Aphelium
Aphelium, også kaldet aphel, engelsk: aphelion, er det punkt i en komet- eller planetbane, der er fjernest fra Solen (græsk Helios) (modsat perihelium).
Aphelium og Solen · Aphelium og Solsystemet ·
Aristarchos
Aristarchos, 310 f.Kr. – ca.
Aristarchos og Solen · Aristarchos og Solsystemet ·
Asteroide
Jupiter. Grønne og brune prikker er trojanske asteroider fastlåst i Jupiters bane Kentaurer, der befinder sig mellem Kuiperbæltet (grønt) og de indre asteroider Asteroide (243) Ida En asteroide (småplanet, planetoide) er et fast himmellegeme, hvis bane går rundt om Solen (eller en anden stjerne).
Asteroide og Solen · Asteroide og Solsystemet ·
Astronomi
Astronomi (græsk: αστρονομία.
Astronomi og Solen · Astronomi og Solsystemet ·
Astronomisk enhed
En astronomisk enhed, forkortet au (engelsk: astronomical unit) er en længdeenhed, som historisk er baseret på middelafstanden mellem Solen og Jorden.
Astronomisk enhed og Solen · Astronomisk enhed og Solsystemet ·
Brint
Tre naturligt forekommende isotoper af hydrogen. Da alle tre har én proton er de alle hydrogen (brint). Brint eller hydrogen (græsk hydōr "vand" og genes "skaber") er et grundstof med atomnummer 1 i det periodiske system.
Brint og Solen · Brint og Solsystemet ·
Drivhusgas
Energiomsætningen mellem Solstrålingen, Jordens overflade og atmosfæren, udtrykt som W/m2. Tendensen i drivhusgasserne kuldioxid, metan, lattergas, freongasser 2 udledning pr indbygger En drivhusgas har evnen til at opfange og udsende (en del af) den langbølgede varmestråling, mens den tillader størstedelen af den kortbølgede varmestråling at passere.
Drivhusgas og Solen · Drivhusgas og Solsystemet ·
Ekliptika
Jorden rundt om Solen og årstiderne. Ekliptika er en storcirkel på himmelkuglen (himmelsfæren) som Solen, set fra Jorden, ser ud til at bevæge sig langs i løbet af et år.
Ekliptika og Solen · Ekliptika og Solsystemet ·
Elektromagnetisk stråling
Det elektromagnetiske spektrum Elektromagnetisk stråling (forkortet EMS) kan beskrives som en kombination af oscillerende elektriske og magnetiske felter som, vinkelret på hinanden, udbreder sig gennem rummet med lysets hastighed (lys er et bestemt frekvensområde af elektromagnetisk stråling) og som formidler energi fra et sted til et andet.
Elektromagnetisk stråling og Solen · Elektromagnetisk stråling og Solsystemet ·
Filosofi
Rembrandts maleri "Filosoffen" fra 1633 Filosofi er i det moderne Vesten videnskaben vedrørende de grundlæggende vilkår for erkendelse og moral.
Filosofi og Solen · Filosofi og Solsystemet ·
Galakse
En galakse fotograferet af Hubble-rumteleskopet. En galakse, (af græsk:γαλαξίας som betyder mælkeagtig), er et komplekst system af stjerner, mørkt stof og interstellart stof, bundet sammen af tyngdekraften.
Galakse og Solen · Galakse og Solsystemet ·
Galileo Galilei
Galileo Galilei (født 15. februar 1564, død 8. januar 1642) var en italiensk filosof, fysiker og astronom.
Galileo Galilei og Solen · Galileo Galilei og Solsystemet ·
Geologi
p.
Geologi og Solen · Geologi og Solsystemet ·
Gigantisk soludbrud
Gigantisk soludbrud d. 31. august 2012 som ikke ramte jorden. Andet eksempel på gigantisk soludbrud. Et gigantisk soludbrud forkortet CME (efter engelsk coronal mass ejection) er et soludbrud, som forårsager en solstorm, hvis/eller når den rammer jordens atmosfære.
Gigantisk soludbrud og Solen · Gigantisk soludbrud og Solsystemet ·
Gravitation
Jordens gravitations afvigelse fra det forventede, under antagelse at jorden er kugleformet. De gul-orange-rød områder har højere gravitation end forventet. De turkis-blå områder har mindre.https://m.youtube.com/watch?v.
Gravitation og Solen · Gravitation og Solsystemet ·
Heliocentrisme
Heliocentrisk verdensbillede med Solen som universets midtpunkt (Billede fra Andreas Cellarius: ''Harmonia Macrocosmica'') Heliocentrisme er et verdensbillede, der placerer Solen (af græsk: Helios) i centrum af solsystemet og universet.
Heliocentrisme og Solen · Heliocentrisme og Solsystemet ·
Heliosfære
Diagram over egenskaber ved heliosfæren. Heliosfæren er en slags boble i det ydre rum, som solvinden danner i det interstellare medium (den brint- og heliumgas, som befinder sig i Mælkevejen).
Heliosfære og Solen · Heliosfære og Solsystemet ·
Helium
Helium (af det græske ord for Solen; ἥλιος, helios) er det 2.
Helium og Solen · Helium og Solsystemet ·
Hertzsprung-Russell-diagrammet
Hertzsprung-Russell-diagram Et Hertzsprung-Russell-diagram (ofte forkortet til HR-diagram eller HRD) er et koordinatsystem, hvori alle stjerner kan indplaceres på grundlag af to af deres egenskaber, der kan observeres fra Jorden: Deres lysstyrke (omregnet til visuel absolut lysstyrke på basis af deres afstand – det samme som visuel absolut størrelsesklasse) og spektralklasse.
Hertzsprung-Russell-diagrammet og Solen · Hertzsprung-Russell-diagrammet og Solsystemet ·
Himmelmekanik
Himmelmekanik, også kaldet celest mekanik, orbitalmekanik eller kredsløbsmekanik, astromekanik, eller astrodynamik, er en disciplin under den klassiske mekanik, som formelt beskæftiger sig med himmellegemernes bevægelser, om end dens principper og formler finder anvendelse på alt hvad der færdes i universet, herunder menneskeskabte rumfartøjer.
Himmelmekanik og Solen · Himmelmekanik og Solsystemet ·
Hydrostatisk ligevægt
Hvis det fremhævede rumfang af en luftart ikke bevæger sig, må de opadrettede kræfter være lig de nedadrettede, som virker på det. Hydrostatisk ligevægt (af hydro – vand og statik – uden bevægelse) eller hydrostatisk balance optræder, hvor sammenpresningen af en væske, luftart eller et fast legeme på grund af gravitation modvirkes af en trykgradient, som skaber en kraft i den modsatte retning.
Hydrostatisk ligevægt og Solen · Hydrostatisk ligevægt og Solsystemet ·
Ilt
Ilt, eller oxygen, er et grundstof med symbolet O og atomnummeret 8.
Ilt og Solen · Ilt og Solsystemet ·
Interstellart medium
I astronomi er det interstellare medium (eller ISM) dét stof som befinder sig imellem stjernerne.
Interstellart medium og Solen · Interstellart medium og Solsystemet ·
Isaac Newton
Sir Isaac Newton (født 4. januar 1643, død 31. marts 1727) På Newtons tid var den julianske kalender stadig i brug i England.
Isaac Newton og Solen · Isaac Newton og Solsystemet ·
Jern
Jern (oldnordisk: iarn, germansk: isarn) er navnet på et tungmetal, et grundstof i det periodiske system med kemisk symbol Fe (latin Ferrum, Jern) og atomnummer 26.
Jern og Solen · Jern og Solsystemet ·
Johannes Kepler
Johannes Kepler (født 27. december 1571, død 15. november 1630) var en tysk matematiker, astronom og astrolog og en af nøglefigurerne i det 17.
Johannes Kepler og Solen · Johannes Kepler og Solsystemet ·
Jorden
Jorden er den tredje planet i solsystemet regnet fra Solen og har den største diameter, masse og tæthed af jordplaneterne.
Jorden og Solen · Jorden og Solsystemet ·
Jordens atmosfære
Jordens atmosfære består af forskellige luftarter, inklusiv vand i gasfase som vanddamp og vand i dråber eller som iskrystaller. Herudover indeholder atmosfæren også små mængder bioaerosoler (fx pollen og bakterie-, svampe- og algesporer), og efter vulkanudbrud kan atmosfæren indeholde vulkansk aske - i mængder der kan standse lufttrafik.
Jordens atmosfære og Solen · Jordens atmosfære og Solsystemet ·
Jupiter (planet)
Ingen beskrivelse.
Jupiter (planet) og Solen · Jupiter (planet) og Solsystemet ·
Kelvin
SI-enheden for temperatur er kelvin (symbol K).
Kelvin og Solen · Kelvin og Solsystemet ·
Keplers love
brændpunkter. Keplers love er tre love fremsat af den tyske astronom Johannes Kepler.
Keplers love og Solen · Keplers love og Solsystemet ·
Kernefusion
Deuterium-Tritium (D-T) fusionsreaktionen regnes som den mest lovende kandidat til at producere fusionsenergi. Kernefusion eller blot fusion betegner i fysik en proces hvor mindre atomkerner forenes til en større atomkerne samt biprodukter (som f.eks. neutroner).
Kernefusion og Solen · Kernefusion og Solsystemet ·
Kikkert
Astronomiske observationer i Tien Shan-bjergene i 1912 En kikkert eller et teleskop er et instrument til at se genstande på stor afstand.
Kikkert og Solen · Kikkert og Solsystemet ·
Komet
Kometen Hale-Bopp En komet er et mindre himmellegeme, som stammer fra de ydre dele af solsystemet.
Komet og Solen · Komet og Solsystemet ·
Kopernikanske system
Kopernikus' heliocentriske model fra værket ''De revolutionibus orbium coelestium''. Det kopernikanske system eller verdensbillede er en heliocentrisk model for Solsystemet og universet fremsat af Nicolaus Kopernikus i 1543.
Kopernikanske system og Solen · Kopernikanske system og Solsystemet ·
Kosmisk støv
Kosmisk støv er en variant af støv, der består af partikler i verdensrummet, i størrelsen fra få molekyler til 0,1 mm.
Kosmisk støv og Solen · Kosmisk støv og Solsystemet ·
Kosmisk stråling
solar wind and carried back to the outer heliosphere. Lastly, they are somehow accelerated, e.g. by the solar wind termination shock, and drift into the inner heliosphere as cosmic rays..." solar kosmisk stråling.Blålig, cyan – GCR, galaktisk kosmisk stråling – fra mælkevejen.Lilla, magenta – ECR (inkl. UHECR og EECR) – intergalaktisk kosmisk stråling – fra andre galakser. polerne. Ved jordoverfladen er strålingsbelastningen betydeligt lavere (ikke illustreret). Kosmiske stråler er subatomare partikler eller atomer med oprindelse udenfor Jordens atmosfære, som har en kinetisk energi på mere end nogle få milliarder eV.
Kosmisk stråling og Solen · Kosmisk stråling og Solsystemet ·
Kugle
Computergenereret kugleformet figurs overfladenet. En kugle er en rumgeometrisk figur.
Kugle og Solen · Kugle og Solsystemet ·
Kuldioxid
Forøgelsen af atmosfærens kuldioxid (CO2) også kaldet "Keeling-kurven". De månedlige målinger af CO2 viser små sæsonvariationer med en årligt stigende tendens. Hvert års maximum nås i den nordlige halvkugles sene forår og faldet sker under vækstsæsonen på den nordlige halvkugle, når planterne optager mest CO2 fra atmosfæren. ''' Det årlige CO2-udslip fra 1800 til 2002 efter kilde''' (sort: kul, violet: olie, gul: gas, grå: andre kilder). Mængden er angivet i i milliarder ton karbon. 2-udledning pr indbygger. Det kemiske stof kuldioxid, CO2 (også carbondioxid (Kemisk Ordbog) eller, på ældre dansk i henhold til Ørsteds dansksprogede nomenklatur, kultveilte) er et molekyle, med et kulstofatom og 2 oxygenatomer.
Kuldioxid og Solen · Kuldioxid og Solsystemet ·
Kvælstof
Nitrogen eller kvælstof er det 7.
Kvælstof og Solen · Kvælstof og Solsystemet ·
Liv
Diagram over en typisk ægte bakteriecelle: Cyanobakterie. Det formodes at fotosyntetiserende mikrober - muligvis cyanobakterier - er skyld i jordens "iltkatastrofe", hvilket muliggjorde flercellet liv (fx mennesker). Skanning elektron mikroskopi billede af celler af arkæen ''Methanohalophilus mahii''. eukaryot celle, der er kendetegnet ved at have en cellekerne. Organeller:(1) nucleolus(2) cellekerne(3) ribosom(4) vesikel(5) ru endoplasmatisk reticulum (ER)(6) Golgiapparat(7) Cytoskelet(8) glat endoplasmatisk reticulum(9) mitochondrie(10) vakuole(11) cytoplasma(12) lysosom(13) centrioler. DNA udgør et centralt element i begrebet "Liv". Eksempel på en RNA-streng. Her en del af RNA'et i Coronavirus, der fungerer som signalsegment. Liv er den egenskab som deles af alle organismer.
Liv og Solen · Liv og Solsystemet ·
Lys
Lys fra lamper Lys betegner sædvanligvis den del af det elektromagnetiske spektrum som er synligt for det menneskelige øje ved hjælp af synssansen, kaldet synligt lys.
Lys og Solen · Lys og Solsystemet ·
Lysår
Nærmeste stjerne afstande i lysår i forhold til Solen som funktion af titusinder af år. Lysår (ly) er en længdeenhed der anvendes inden for astronomi.
Lysår og Solen · Lysår og Solsystemet ·
Mars (planet)
Mars er den fjerde planet i Solsystemet talt fra Solen, og naboplanet til vores egen planet Jorden.
Mars (planet) og Solen · Mars (planet) og Solsystemet ·
Masse (fysik)
Et kilogram masse I fysik er begrebet masse et udtryk for mængden af stof i et legeme.
Masse (fysik) og Solen · Masse (fysik) og Solsystemet ·
Massefylde
Candyfloss har en lav massefylde: lav masse og stort rumfang.Osmium har en høj massefylde på cirka 22,57 g/cm3 og er dermed det tætteste kendte grundstof. http://hubblesite.org/newscenter/archive/2000/35/ Neutronstjernen RX J185635-3754, passage ved tre forskellige datoer (kilde: NASA/STScI). Stjernen er kun 200 lysår fra jorden. Neutronstjerner anses for at have massefylder på mellem 8×1013 og 2×1015 g/cm3. Massefylde er forholdet mellem et stofs masse og dets rumfang.
Massefylde og Solen · Massefylde og Solsystemet ·
Månen
Månen er Jordens eneste måne og den femtestørste naturlige satellit i solsystemet.
Månen og Solen · Månen og Solsystemet ·
Mælkevejen
Ingen beskrivelse.
Mælkevejen og Solen · Mælkevejen og Solsystemet ·
Metallicitet (astrofysik)
Kuglehobe som M80 indeholder overvejende gamle metalfattige stjerner Metallicitet bruges indenfor astrofysik-grenen af astronomi til at beskrive den andel af en masse (f.eks. en stjerne) som består af andre (d.e. tungere) grundstoffer end Hydrogen (Brint) og Helium.
Metallicitet (astrofysik) og Solen · Metallicitet (astrofysik) og Solsystemet ·
Metan
Metan (methan) er den simpleste af millioner af mulige kulbrinteforbindelser – kemiske forbindelser mellem kulstof og brint.
Metan og Solen · Metan og Solsystemet ·
Meteoroid
En meteoroid (også kaldet meteoroide) er et lille stenobjekt i kredsløb om Solen.
Meteoroid og Solen · Meteoroid og Solsystemet ·
Meter
Af de 16 metersten af marmor, der blev opsat rundt omkring i Paris i 1796 og 1797, er dette den eneste, der fortsat er på sin oprindelige plads, ved Rue de Vaugirard 36 over for Luxembourghaven. En meter (symbol m) er et mål for længde og en grundlæggende SI-enhed.
Meter og Solen · Meter og Solsystemet ·
Nicolaus Kopernikus
Nicolaus Kopernikus (Niklas Koppernigk / Nikolaus Kopernikus, Mikołaj Kopernik; født 19. februar 1473 i Toruń, Kongeriget Polen, død 24. maj 1543 i Frauenburg, Det kongelige Preussen) var en polsk embedsmand, astronom og læge.
Nicolaus Kopernikus og Solen · Nicolaus Kopernikus og Solsystemet ·
Perihelium
Perihelium, også kaldet perihel, engelsk perihelion, er det sted på en planets bane om Solen hvor afstanden er mindst, og modsætningen til aphelium.
Perihelium og Solen · Perihelium og Solsystemet ·
Planet
Planeterne i vores solsystem En planet (fra græsk, πλανήτης αστήρ (planítis astír), der betyder "vandrende stjerne") er et himmellegeme, der opfylder en række kriterier.
Planet og Solen · Planet og Solsystemet ·
Plasma
Gasudladningsrør, muligvis med magnetfelt mellem de to buede pinde ved midten. Dette kan være grunden til de lokaliserede lys i midten. Plasmalampe Teslaspoleudladning i almindelig luft. Plasma i universet. ''Cygnus Loop'' (i stjernebilledet Svanen). (NASA) Plasma (også kaldet ioniseret gas) betegner inden for fysik og kemi en energirig tilstand for et stof på gasform, hvor en eller flere af dets elektroner i yderste skal er blevet adskilt fra atomet.
Plasma og Solen · Plasma og Solsystemet ·
Pluto (dværgplanet)
Pluto er en dværgplanet beliggende i Kuiperbæltet i udkanten af vores solsystem.
Pluto (dværgplanet) og Solen · Pluto (dværgplanet) og Solsystemet ·
Polarlys
Billede af nordlys (''aurora borealis''). Sydlys (''aurora australis'') som optaget af NASA's IMAGE satellit d. 11. september 2005, digitalt lagt over billedet af Jorden. Samtidig optagelse af sydlys og nordlys, som viser at de normalt forekommer samtidigt. Kunstig polarlys lavet i et laboratorium. (fra ''Université Paris-Sud (Orsay)'' i tidsskriftet ''Journées de la Science'' i 2005). Kort over nordpolen, som viser at nordlyset ses i et ringområde om den magnetiske sydpol (rød-sort prik) (ikke den geografiske nordpol (turkis-sort prik) hvorom jorden roterer). Jupiter Sydlys (latin aurora australis) og nordlys (latin aurora borealis) kan ses, når solvinden er kraftigere end normalt med store elektriske udladninger, der slynger elektrisk ladede partikler mod jorden.
Polarlys og Solen · Polarlys og Solsystemet ·
Radioaktivitet
Alfa- Beta- og Gamma-stråling er de tre mest almindelige former for ioniserende stråling. Alfastråling kan stoppes af et stykke papir. Betastråling bremses af en tynd aluminiumsplade. Gammastråling kræver tungere og tykkere materialer, som f.eks. bly, for at blive bremset. Radioaktivitet er omdannelse af ustabile atomkerner under udsendelse af ioniserende stråling i form af partikler og/eller elektromagnetisk stråling.
Radioaktivitet og Solen · Radioaktivitet og Solsystemet ·
Rumsonde
Juno rumsonden, der blev opsendt i 2011 En rumsonde er et ubemandet, videnskabeligt, undersøgende rumfartøj.
Rumsonde og Solen · Rumsonde og Solsystemet ·
Rumvejr
''Discovery'' i maj 1991. Rumvejr er konceptet af skiftende miljøbestemte forhold i det ydre rum.
Rumvejr og Solen · Rumvejr og Solsystemet ·
Soludbrud
Et soludbrud observeret af Hinode i G-båndet. Det ses som to snævnre, forlængede, lyse strukturer (bånd) over den sydlige del af solpletten. Et soludbrud er en voldsom eksplosion i en stjernes (som f.eks. Solens) atmosfære, som udløser en samlet energi, der kan måle helt op til 6 × 1025 Joule.
Solen og Soludbrud · Solsystemet og Soludbrud ·
Solvind
Solvind er den modulerede, vedvarende udstråling af store mængder partikler fra Solen.
Solen og Solvind · Solsystemet og Solvind ·
Sort hul
2041-8213. Figure 3. En kunstners opfattelse af et sort hul, men formodentlig uden gravitationslinsevirkning af stjernerne i baggrunden. Et simuleret billede af et sort hul, set på en afstand af 600 km med Mælkevejen i baggrunden. Et sort hul er en samling af masse så tæt, at selve rumtiden kolapser, dette danner et tyngdefelt så masivt, at end ikke elektromagnetiske bølger (f.eks. radiobølger og lys) kan undslippe.
Solen og Sort hul · Solsystemet og Sort hul ·
Spektralklasse
blå, 520 nm grøn og 600 nm gul Natriumklorid (kogsalt.
Solen og Spektralklasse · Solsystemet og Spektralklasse ·
Supernova
Resterne af Tycho Brahes stella nova, SN 1572 synligt lys og røntgenstråling. http://www.nasa.gov/multimedia/imagegallery/image_feature_219.html nasa.gov Faserne i en supernova. (tryk billedet for større billede) En supernova er en stjerne, som detonerer eller eksploderer, når den har brugt sin beholdning af fusionerbare grundstoffer.
Solen og Supernova · Solsystemet og Supernova ·
Vand
damp, som er usynlig. Skyerne er vanddråber, der er fortættet fra luften Vandhane i en schweizisk landsby Vand er en livsnødvendighed. Alt, hvad der samler vand, bidrager til organismernes overlevelse. Vand er en kemisk forbindelse, der er flydende ved stuetemperatur og under standardtryk.
Solen og Vand · Solsystemet og Vand ·
16. århundrede
15. århundrede – 16.
16. århundrede og Solen · 16. århundrede og Solsystemet ·
17. århundrede
16. århundrede – 17.
Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål
- I hvad der synes Solen og Solsystemet
- Hvad de har til fælles Solen og Solsystemet
- Ligheder mellem Solen og Solsystemet
Sammenligning mellem Solen og Solsystemet
Solen har 372 relationer, mens Solsystemet har 176. Da de har til fælles 72, den Jaccard indekset er 13.14% = 72 / (372 + 176).
Referencer
Denne artikel viser forholdet mellem Solen og Solsystemet. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge: