Logo
Unionpedia
Meddelelse
Nu på Google Play
Ny! Hent Unionpedia på din Android™ enhed!
Gratis
Hurtigere adgang end browser!
 

Plasma

Indeks Plasma

Gasudladningsrør, muligvis med magnetfelt mellem de to buede pinde ved midten. Dette kan være grunden til de lokaliserede lys i midten. Plasmalampe Teslaspoleudladning i almindelig luft. Plasma i universet. ''Cygnus Loop'' (i stjernebilledet Svanen). (NASA) Plasma (også kaldet ioniseret gas) betegner inden for fysik og kemi en energirig tilstand for et stof på gasform, hvor en eller flere af dets elektroner i yderste skal er blevet adskilt fra atomet.

89 relationer: Aggregattilstand, AlfaView, Astrofysik, Atmosfærisk elektricitet, Atmosfærisk støj, Big Bang, Big Bang-nukleosyntese, Billedskærm, Birkeland–Eyde processen, Brown Mountains mystiske lys, Chokbølge, Debye-Hückel-ligningen, Debye-længde, Dobbeltstjerne, Dynamisk viskositet, Dynomak, Elektrisk forbindelse, Elektrisk ladning, Elektrisk skærmning, Elektrodeløs plasma-motor, Energi, Fase (stof), Fast form, Fænomenet i Hessdalen, Flydende form, Fusionsenergi, Gas, Gasudladningsrør, Høj beta fusionsreaktor, Helium, Interstellar sky, Ionisering, Ionosfære, Jorden, Jordens atmosfære, Kernefusion, Kernekraft, Kold fusion, Koronahul, Kosmisk støv, Krypton, Kuglelyn, Ladet partikel, LAPD (flertydig), Lene Hau, Lithium, Long delayed echo, Lyn, Lyn i den øvre atmosfære, Lysbue, ..., Lysstofrør, Lyssværd, Mars Express, Max-Planck-Institut für extraterrestrische Physik, Messier 87, Negativ differentiel modstand, New Horizons, Pinch-effekt (elektrodynamik), Planetarisk tåge, Plasmahøjttaler, Plasmaskæring, Plasmaskærm, Plasmon, Poisson-Boltzmann-ligningen, Propylenglykol, Protuberans, Rød fe, Rumobservatorium, Rumvejr, Ryan White, Solen, Solens kerne, Solformørkelse, Solplet, Solstorm, Solsystemet, Soludbrud, Stephen Gray, Stjerne, Story Musgrave, Svovl, Tændrør, Tokamak, Torden, VASIMR, Væske, Venus Express, Viskositet, Xenon. Expand indeks (39 mere) »

Aggregattilstand

Oversigt over aggregattilstande og faseovergange. Aggregattilstande eller tilstandsformer er tilstande, som stoffer og materialer kan optræde i. De aggregattilstande, der forekommer hyppigst på jordkloden, er fast form, væske og gasform.

Ny!!: Plasma og Aggregattilstand · Se mere »

AlfaView

AlfaView var en dansk virksomhed, der specialiserede sig i salg og produktion af LCD- og plasmafjernsyn.

Ny!!: Plasma og AlfaView · Se mere »

Astrofysik

Infrarødt billede af område i Universet, hvor stjernedannelse er særlig aktiv (de lyse områder i billedet). Astrofysik er den gren af den astronomiske videnskab, som omhandler universets fysik.

Ny!!: Plasma og Astrofysik · Se mere »

Atmosfærisk elektricitet

Atmosfærisk elektricitet eller luftelektricitet er det elektrostatiske netværk i jordens atmosfære (eller elektriske systemer i gaslagene på planeter med atmosfære).

Ny!!: Plasma og Atmosfærisk elektricitet · Se mere »

Atmosfærisk støj

Kvantisering af atmosfærisk støj ved langbølge, mellembølge og kortbølge ifølge CCIR 322 Atmosfærisk støj eller atmosfærisk radiostøj er radiobølgestøj, som funktion af frekvensen, der modtages af radioantenner, grundet støj i atmosfæren (se figur, sorte kurver).

Ny!!: Plasma og Atmosfærisk støj · Se mere »

Big Bang

Ifølge Big Bang-teorien dannedes universet fra en tilstand med ekstrem tæthed og temperatur (nederst). Siden da har rummet selv udvidet sig med tidens gang og fører galakserne med sig. I den fysiske kosmologi er Big Bang den videnskabelige teori, ifølge hvilken universet udvidede sig fra en tilstand af helt enorm høj tæthed og temperatur for omkring 13,82 milliarder år siden.

Ny!!: Plasma og Big Bang · Se mere »

Big Bang-nukleosyntese

Big Bang-nukleosyntese (BBN) (eller ur-nukleosyntese) er den produktion af atomkerner, som fandt sted i en tidlig fase af universets udvikling, kort efter Big Bang.

Ny!!: Plasma og Big Bang-nukleosyntese · Se mere »

Billedskærm

200px En billedskærm eller skærm er en udlæsningsenhed og bliver brugt til at omdanne elektriske signaler til visuel information på en flade, så brugeren kan se hvad der sendes fra skærmkortet til computeren - eller sendes i fjernsynet.

Ny!!: Plasma og Billedskærm · Se mere »

Birkeland–Eyde processen

Kristian Birkeland malet af Asta Nørregaard omkring 1900. Sam Eyde fotograferet i 1910 A/S Notodden Salpeterfabrikker under opførelse, 25.11.1906 Ovnhus A på Notodden i dag. Elektisk lysbueovn flyttet fra Vassmoen til Notodden i 1906 og opstillet ved Ovnshus A i Hydroparken på Notodden Store keramiske krukker for mellemlagring af salpetersyre under koncentrationsprocessen, opstilede ved Hydros bedriftshistoriske samling, Notodden. Krukken til venstre blev produceret af Friedrich Christian Fikentscher Keramische Werke GmbH, Zwickau, den til højre av Chemische Fabrik, Aussig (Ústí nad Labem) Birkeland-Eyde-processen eller lysbueprocessen er en proces for fremstilling af nitrogendioxid til brug i gødning.

Ny!!: Plasma og Birkeland–Eyde processen · Se mere »

Brown Mountains mystiske lys

Brown Mountains mystiske lys er nogle "spøgelseslys", som er rapporteret nær Brown Mountain i North Carolina i USA.

Ny!!: Plasma og Brown Mountains mystiske lys · Se mere »

Chokbølge

Princippet i når et fly bryder gennem lydmuren. Til venstre ses et fly, hvor lydbølger udbredes rundt om flyet. Til højre ses et fly, hvor spidsen rører ved lydmuren '''(rød)'''. En chokbølge er en stærk trykbølge, der f.eks.

Ny!!: Plasma og Chokbølge · Se mere »

Debye-Hückel-ligningen

køkkensalt opløst i vand. I plasmaer og elektrolytter beskriver Debye-Hückel-ligningen, hvordan det elektriske felt spreder sig pga.

Ny!!: Plasma og Debye-Hückel-ligningen · Se mere »

Debye-længde

I plasmaer og elektrolytter er Debye-længden \lambda_D (eller Debye-radiussen) den karakteristiske længde for den elektrostatiske effekt fra en elektrisk ladning pga.

Ny!!: Plasma og Debye-længde · Se mere »

Dobbeltstjerne

En dobbeltstjerne er en gruppe af to (eller flere, trods navnet) stjerner, som af den indbyrdes tyngdekraft holdes fast i lukkede banekredsløb om hinanden, ganske som Jorden og de andre planeter er bundet i kredsløb om Solen.

Ny!!: Plasma og Dobbeltstjerne · Se mere »

Dynamisk viskositet

Dynamisk viskositet anvendes om en væskes, gas' eller plasmas træghed eller indre friktion.

Ny!!: Plasma og Dynamisk viskositet · Se mere »

Dynomak

En dynomak er høj beta spheromak fusionsreaktordesign udviklet af University of Washington finansieret af United States Department of Energy.

Ny!!: Plasma og Dynomak · Se mere »

Elektrisk forbindelse

En elektrisk forbindelse eller Galvanisk forbindelse mellem distinkte punkter tillader at ikke-neutrale ladningsbærere kan formidle en elektrisk strøm.

Ny!!: Plasma og Elektrisk forbindelse · Se mere »

Elektrisk ladning

Elektrisk ladning er en fundamental bevaret størrelse for visse subatomare partikler, som bestemmer disses elektromagnetiske vekselvirkninger.

Ny!!: Plasma og Elektrisk ladning · Se mere »

Elektrisk skærmning

Skærmning (engelsk: screening) refererer til, hvordan et elektrisk felt kan blive dæmpet pga.

Ny!!: Plasma og Elektrisk skærmning · Se mere »

Elektrodeløs plasma-motor

En elektrodeløs plasma-motor er en rumfartøjsmotor.

Ny!!: Plasma og Elektrodeløs plasma-motor · Se mere »

Energi

Lynnedslag er en gnist, hvilket er ioniseret luft og derfor er en midlertidig plasmakanal. Den elektriske strøms afsatte energi i plasmaet omsættes til varme, mekanisk energi (luftmolekylernes bevægelse), akustisk energi, røntgenstråling, gammastråling og lys. Energi kommer fra græsk εν.

Ny!!: Plasma og Energi · Se mere »

Fase (stof)

I fysikvidenskaberne er en fase eller stoffase tilstanden af det makroskopiske fysiske system, som har nogenlunde ens kemisk sammensætning og fysiske egenskaber (f.eks. massefylde, krystalstruktur, brydningsindeks...). De mest kendte faseeksempler (tidligere tilstandsformer) er.

Ny!!: Plasma og Fase (stof) · Se mere »

Fast form

Fast form er en tilstandsform et stof kan optræde i. I stoffets faste form sidder atomer og ioner bundet til hinanden, så de beholder deres plads i forhold til naboatomerne.

Ny!!: Plasma og Fast form · Se mere »

Fænomenet i Hessdalen

Fænomenet i Hessdalen er et lysfænomen som gentagne gange er observeret i Hessdalen i Sør-Trøndelag i Norge.

Ny!!: Plasma og Fænomenet i Hessdalen · Se mere »

Flydende form

Flydende form er den 2.

Ny!!: Plasma og Flydende form · Se mere »

Fusionsenergi

Fusionsenergi er energi udvundet ved fusion, eller "sammensmeltning", af lette atomkerner til tungere atomkerner; en proces der foregår i Solen og andre stjerner.

Ny!!: Plasma og Fusionsenergi · Se mere »

Gas

Gasmolekylers bevægelse Gas er betegnelsen for den tredje fase/form/tilstand et materiale eller grundstof kan have.

Ny!!: Plasma og Gas · Se mere »

Gasudladningsrør

Et gasudladningsrørs ene endes varmkatode. En plasmalampe er også et gasudladningsrør. Den anvender en koldkatode. Et kendt xenon gasudladningsrør anvendes i blitze. Bemærk tråden der er viklet om det indre blitzrør – det er elektroden som leder højspændingen på hundreder eller mere end tusind volt, så xenon-gassen ioniseres og dermed starter blitzlyset. Et gasudladningsrør eller udladningsrør er en gasfyldt rør med typisk to elektroder.

Ny!!: Plasma og Gasudladningsrør · Se mere »

Høj beta fusionsreaktor

Charles Chase og hans team ved Lockheed har udviklet en høj beta konfiguration, som muliggør et kompakt reaktordesign og en hurtigere udviklingstidslinje (5 år i stedet for 30). Høj beta fusionsreaktoren (også kendt som 4. generation prototype T4) er et projekt under udvikling af et team ledet af Charles Chase fra Lockheed Martins Skunk Works.

Ny!!: Plasma og Høj beta fusionsreaktor · Se mere »

Helium

Helium (af det græske ord for Solen; ἥλιος, helios) er det 2.

Ny!!: Plasma og Helium · Se mere »

Interstellar sky

ESO En interstellar sky er en samling af gas, plasma og interstellart støv, der er tættere end gennemsnittet i det interstellare rum.

Ny!!: Plasma og Interstellar sky · Se mere »

Ionisering

Ionisering (eller ionisation) er processen at konvertere et (eller flere) atom eller molekyle til en ion ved at tilføje eller fjerne ladede partikler såsom elektroner.

Ny!!: Plasma og Ionisering · Se mere »

Ionosfære

Atmosfærens frie elektroner som funktion af højden. Ionosfæren starter omkring 60 km højde om dagen og ca. i 90 km højde om natten. "Noite" betegner på denne illustration nat og "dia" dag. Ionosfæren er den del af atmosfæren, der er mere eller mindre elektrisk ledende, dvs.

Ny!!: Plasma og Ionosfære · Se mere »

Jorden

Jorden er den tredje planet i solsystemet regnet fra Solen og har den største diameter, masse og tæthed af jordplaneterne.

Ny!!: Plasma og Jorden · Se mere »

Jordens atmosfære

Jordens atmosfære består af forskellige luftarter, inklusiv vand i gasfase som vanddamp og vand i dråber eller som iskrystaller. Herudover indeholder atmosfæren også små mængder bioaerosoler (fx pollen og bakterie-, svampe- og algesporer), og efter vulkanudbrud kan atmosfæren indeholde vulkansk aske - i mængder der kan standse lufttrafik.

Ny!!: Plasma og Jordens atmosfære · Se mere »

Kernefusion

Deuterium-Tritium (D-T) fusionsreaktionen regnes som den mest lovende kandidat til at producere fusionsenergi. Kernefusion eller blot fusion betegner i fysik en proces hvor mindre atomkerner forenes til en større atomkerne samt biprodukter (som f.eks. neutroner).

Ny!!: Plasma og Kernefusion · Se mere »

Kernekraft

Et fissionsbaseret kernekraftværk (atomkraftværk), hvor den eksterne køling foregår med køletårne, ved at fordampe vand. Et eksempel på et fissionsbaseret kernekraftværks (atomkraftværks) principdiagram for en reaktortype kaldet en trykvandsreaktor (engelsk: Pressurized Water Reactor - PWR). Kernereaktoren, hvori fissionen foregår, ses i venstre side, og opvarmer vand til en overhedet tryksat temperatur (i primærkredsløbet). Via en varmeveksler (dampgenerator) opvarmes et efterfølgende vand-kredsløb (sekundær-kredsløbet) op og skaber overhedet damp, mens primær-kredsløbets vand vender tilbage ind i reaktoren i en primær løkke. Dampen sendes videre ind i en dampturbine, der genererer elektriciteten, og derfra videre i en termodynamisk kondensator, hvor den nu nedkølede damp kondenseres via ekstern kølevand og sendes tilbage til varmeveksleren (dampgeneratoren igen i en sekundær løkke. Det kolde vand til kondensatoren i højre side tages fra en flod eller havet, og sendes enten direkte tilbage igen eller køles via køletårne. Kernekraft (i daglig tale også kaldet atomkraft) betegner udnyttelsen af atomkernereaktioner til energiforsyning.

Ny!!: Plasma og Kernekraft · Se mere »

Kold fusion

Kold fusion er en fusionsproces, der foregår ved eller tæt på stuetemperatur og atmosfæretryk.

Ny!!: Plasma og Kold fusion · Se mere »

Koronahul

Observation af et koronahul over 24 timer klippet sammen til 48 sek. (2013). Et Koronahul er et område, hvor Solens korona er mørkere og køligere og har en lavere tæthed i plasmaet end gennemsnittet.

Ny!!: Plasma og Koronahul · Se mere »

Kosmisk støv

Kosmisk støv er en variant af støv, der består af partikler i verdensrummet, i størrelsen fra få molekyler til 0,1 mm.

Ny!!: Plasma og Kosmisk støv · Se mere »

Krypton

Krypton (fra græsk κρυπτός, kryptos "skjult") er et grundstof med symbolet Kr og atomnummeret 36.

Ny!!: Plasma og Krypton · Se mere »

Kuglelyn

Kuglelyn vist på et xylografi fra 1800-talletEt kuglelyn er et gådefuldt fænomen og endnu ikke videnskabeligt anerkendt, da man ikke har en fysisk forklaring på fænomenet.

Ny!!: Plasma og Kuglelyn · Se mere »

Ladet partikel

Indenfor fysik er en elektrisk ladet partikel - kort ladet partikel en partikel med en elektrisk ladning.

Ny!!: Plasma og Ladet partikel · Se mere »

LAPD (flertydig)

LAPD, akronymet henviser til forskellige artikler.

Ny!!: Plasma og LAPD (flertydig) · Se mere »

Lene Hau

Lene Vestergaard Hau (født 13. november 1959) er en dansk forsker, med Ph.d. fra fysikstudiet på Aarhus Universitet.

Ny!!: Plasma og Lene Hau · Se mere »

Lithium

Lithium eller litium (fra λίθος lithos, "sten") er et grundstof med symbolet Li og atomnummeret 3.

Ny!!: Plasma og Lithium · Se mere »

Long delayed echo

Long delayed echo (LDE'er) er ekkoer af radiosignaler, som vender tilbage til afsenderen flere sekunder efter, at en radiotransmission har fundet sted.

Ny!!: Plasma og Long delayed echo · Se mere »

Lyn

I billedet ses sky-til-jord lynnedslag (venstre) og sky-til-sky (foroven til venstre samt højre) lynudladning. Kilde: NOAA Photo Library. Antal lynnedslag per km²/år rundt omkring på jorden. Kilde: NASA, NSSTC Lightning Team. Lyn fra sky-til-sky Eksplosivt damptryk mellem stammen og barken fra lynnedslaget blæste birkebarken væk Lynnedslag. Et lyn er en stor elektrisk udladning mellem sky og jord eller hav, eller mellem sky og sky.

Ny!!: Plasma og Lyn · Se mere »

Lyn i den øvre atmosfære

Figur som viser lys- og elektriske udladningsfænomener i den øvre atmosfære. Lyn i den øvre atmosfære er et begreb, som nogle gange bliver benyttet om flere fænomener, der opstår i den øvre atmosfære (stratosfæren og herover) i forbindelse med lynforekomster i den nedre del af atmosfæren (troposfæren), men en del af fænomenerne er ikke varmt plasma (fx lyn), men derimod koldt plasma (fx rød fe).

Ny!!: Plasma og Lyn i den øvre atmosfære · Se mere »

Lysbue

Lysbuer mellem en skinne og en elektrisk pickup "sko" i en engelsk London undergrundstog. En lysbue er en vedvarende elektrisk udladning, som bibeholder en ionkanal gennem en gas; plasma.

Ny!!: Plasma og Lysbue · Se mere »

Lysstofrør

Lysstofrør:'''Øverst''': Et kompaktlysstofrør med to varmkatodemuligheder - to tilledninger i hver ende af lysstofrøret.'''Midt''': Et kompaktlysstofrør med to koldkatodemuligheder - kun én tilledning i hver ende af lysstofrøret.'''Nederst''': To lige (lineare) lysstofrør med forskellig diameter med to varmkatodemuligheder – to tilledninger i hver ende af lysstofrøret – deres respektive anden ende er udenfor fotografiet. Et lysstofrør er et gasudladningsrør og er en massebetegnelse for lyskilder.

Ny!!: Plasma og Lysstofrør · Se mere »

Lyssværd

Fire fiktive lyssværd, der viser de fire "officielle" farver, som er anvendt i filmene: Blå, grøn, rød og lilla. Fiktivt dobbeltbladet lyssværd Et lyssværd er et våben der findes i Star Wars-universet.

Ny!!: Plasma og Lyssværd · Se mere »

Mars Express

Mars Express med MARSIS antennen slået ud Mars Express er den første europæiske marssonde.

Ny!!: Plasma og Mars Express · Se mere »

Max-Planck-Institut für extraterrestrische Physik

Max-Planck-Institut für extraterrestrische Physik (ofte forkortet MPE) er et delinstitut under Max-Planck-Instituts für Physik und Astrophysik oprettet i München i 1963.

Ny!!: Plasma og Max-Planck-Institut für extraterrestrische Physik · Se mere »

Messier 87

Messier 87's galaksekerne optaget af Hubble Space Telescope med kernens blå plasmajet klart synlig (sammensat billede af observationer fra synligt lys og infrarødt lys). 2041-8213. Figure 3. Messier 87 (også kendt som Virgo A eller NGC 4486, typisk forkortet til M87) er en enorm elliptisk galakse i stjernebilledet Jomfruen.

Ny!!: Plasma og Messier 87 · Se mere »

Negativ differentiel modstand

Negativ differentiel modstand karakteristikker - type-N og type-S. Det er de blålilla kurvesegmenter, som viser den negative differentielle modstand. Unijunction-transistors (UJT) karakteristik med negativ differentiel modstand efter Iep på førsteaksen. astable multivibrator. Oscillator med kun en neon glimlampe. Neon glimlampe oscillatorer har været kendt tilbage til i hvert fald 1932.http://www.americanradiohistory.com/Archive-Radio-News/30s/Radio-News-1932-12-R.pdf americanradiohistory.com, Radio News, december 1932: Neon Tube Oscillators (pdf-side 26)Video: https://www.youtube.com/watch?v.

Ny!!: Plasma og Negativ differentiel modstand · Se mere »

New Horizons

New Horizons fra NASA er den første af mange missioner under navnet New Frontiers Missions.

Ny!!: Plasma og New Horizons · Se mere »

Pinch-effekt (elektrodynamik)

Lynnedslag illustrerer det elektromagnetiske knibningsfænomen af plasmatråde. thumb elektrisk udladning fra en tesla-transformator. (Klik på billedet for at forstørre) En pinch-effekt, elektromagnetisk indsnøringseffekt, elektromagnetisk sammensnøringseffekt eller elektromagnetisk knibningsfænomen er kompressionen af en elektrisk ledende tråd af magnetiske kræfter.

Ny!!: Plasma og Pinch-effekt (elektrodynamik) · Se mere »

Planetarisk tåge

Sammensat røntgen-/optisk-billede af Katteøjetågen. Dannelse af planetariske tåger. En planetarisk tåge er en type emissionståge, som består af en ekspanderende og lysende skal af plasma, der udkastes fra visse stjerner i den sene livsfase, hvor de befinder sig i den asymptotiske kæmpegren i Hertzsprung-Russell-diagrammet.

Ny!!: Plasma og Planetarisk tåge · Se mere »

Plasmahøjttaler

perforereret plade til at sikre mod elektrisk stød. Plasmahøjttaler er en form højttaler som varierer lufttrykket via en højenergi elektrisk plasma.

Ny!!: Plasma og Plasmahøjttaler · Se mere »

Plasmaskæring

Plasmaskæring med en CNC-maskine Plasmaskæring er en meget udbredt metode, der anvendes i industrien til at skære plademateriale ved brug af en opvarmet luftstrøm, hvis temperatur er så høj at atomkerner og elektroner bliver adskilt til et plasma, hvilket smelter og skærer igennem det materiale, den kommer i kontakt med.

Ny!!: Plasma og Plasmaskæring · Se mere »

Plasmaskærm

En plasmaskærm En plasmaskærm (plasma display panel (PDP)) er en skærm, der i hver pixel består af 3 små lysrør; et rødt, et grønt og et blåt.

Ny!!: Plasma og Plasmaskærm · Se mere »

Plasmon

Indenfor fysik er en plasmon en kvantum af plasmaoscillation.

Ny!!: Plasma og Plasmon · Se mere »

Poisson-Boltzmann-ligningen

køkkensalt opløst i vand. I plasmaer og elektrolytter beskriver Poisson-Boltzmann-ligningen, hvordan det elektriske felt spreder sig pga.

Ny!!: Plasma og Poisson-Boltzmann-ligningen · Se mere »

Propylenglykol

Strukturmodel af propylenglykol. Propylenglykol, som også kaldes 1,2-propandiol eller propan-1,2-diol, er et organisk stof (en diol eller dobbeltalkohol) med bruttoformlen C3H8O2 eller HO-CH2-CHOH-CH3.

Ny!!: Plasma og Propylenglykol · Se mere »

Protuberans

Protuberans. Se i høj opløsning). En protuberans eller solfakkel er en stor og lysende dannelse, som udbreder sig fra Solens overflade, ofte i form af en løkke.

Ny!!: Plasma og Protuberans · Se mere »

Rød fe

Første farvebillede af en rød fe taget fra et luftfartøj (1994). Som det ses af højdeskalaen, er den røde fe omkring 40 km høj. Røde feer er storskala elektriske udladninger, som sker højt over tordenvejrsskyer eller Cumulonimbusskyer.

Ny!!: Plasma og Rød fe · Se mere »

Rumobservatorium

Rumobservatorier. Grøn betyder endnu ikke opsendt. Et rumobservatorium eller en astronomisatellit er et observatorium i rummet.

Ny!!: Plasma og Rumobservatorium · Se mere »

Rumvejr

''Discovery'' i maj 1991. Rumvejr er konceptet af skiftende miljøbestemte forhold i det ydre rum.

Ny!!: Plasma og Rumvejr · Se mere »

Ryan White

Ryan Wayne White (6. december 1971 – 8. april 1990) var en amerikansk teenager fra Kokomo, Indiana som blev et nationalt plakatbarn for HIV/AIDS i USA, efter at være blevet bortvist fra mellemskolen på grund af sin infektion.

Ny!!: Plasma og Ryan White · Se mere »

Solen

Solen (latin: Sol; græsk: Helios) er den stjerne, som sammen med sit planetsystem udgør solsystemet.

Ny!!: Plasma og Solen · Se mere »

Solens kerne

Solens struktur hvor kernen er nr. 1 Solens kerne siges at gå fra centrum af solen til omkring 0,2 til 0,25 solradier, og det er den varmeste del af solen og solsystemet.

Ny!!: Plasma og Solens kerne · Se mere »

Solformørkelse

En solformørkelse Solformørkelsen 20. marts 2015 Eksempel på den bane om Jorden, hvor man kan se solformørkelsen (her 13. november 2012) En solformørkelse opstår, når Månen i sin bane rundt om Jorden er i fasen nymåne og samtidig befinder sig direkte mellem Jorden og Solen.

Ny!!: Plasma og Solformørkelse · Se mere »

Solplet

Solpletter er områder på Solens overflade, hvor magnetfeltet er særligt intenst, typisk 5000 gange kraftigere end Jordens magnetfelt.

Ny!!: Plasma og Solplet · Se mere »

Solstorm

En kunstners afbildning af en solstorm. En solstorm, også kaldet geomagnetisk solstorm, er en midlertidig forstyrrelse af jordens magnetosfære forårsaget af en storm af ladede partikler (kaldet en plasmasky) udsendt fra solen.

Ny!!: Plasma og Solstorm · Se mere »

Solsystemet

Pluto (der engang var klassificeret som en planet) og en komet. Solsystemet består af Solen og de himmellegemer, som den binder til sig gennem sin gravitation.

Ny!!: Plasma og Solsystemet · Se mere »

Soludbrud

Et soludbrud observeret af Hinode i G-båndet. Det ses som to snævnre, forlængede, lyse strukturer (bånd) over den sydlige del af solpletten. Et soludbrud er en voldsom eksplosion i en stjernes (som f.eks. Solens) atmosfære, som udløser en samlet energi, der kan måle helt op til 6 × 1025 Joule.

Ny!!: Plasma og Soludbrud · Se mere »

Stephen Gray

Stephen Gray (december 1666 – 7. februar 1736) var en engelsk farver og astronom, der var den første, som systematisk udførte eksperimenter med elektrisk ledning.

Ny!!: Plasma og Stephen Gray · Se mere »

Stjerne

HR-diagrammet En stjernes løgringe af grundstoffer lige inden døden. Arealernes størrelse afspejler forholdet mellem mængderne af de forskellige grundstoffer, dog ikke den egentlige størrelse. En stjerne er en glødende kugle af plasma, der er i dynamisk balance, idet den holdes sammen af tyngdekraften og udspilet af strålingstrykket fra dens indre fusionsprocesser.

Ny!!: Plasma og Stjerne · Se mere »

Story Musgrave

Franklin Story Musgrave (født 19. august 1935) er en amerikansk MD og pensioneret NASA-astronaut.

Ny!!: Plasma og Story Musgrave · Se mere »

Svovl

Svovl (på latin sulpur, sulphur el. sulfur; på græsk θείον (theion)) er det 16.

Ny!!: Plasma og Svovl · Se mere »

Tændrør

Tændrør Historiske tændrør, Museum Autovision, Altlußheim, Germany Historiske tændrør Tændrøret, som sidder i en benzinmotor, har den vigtige opgave at levere en effektiv gnist, så benzin/luft-blandingen kan antændes på det rette tidspunkt.

Ny!!: Plasma og Tændrør · Se mere »

Tokamak

Tokamak’ens magnetfelter og strømme. Der er her vist de toroidale (donut-formede) felter og de spoler (blå), som danner dem. Plasma-strømmen er vist (rød) og det poloidale felt, som inducerer strømmen - og det resulterende snoede felt, når disse lægges sammen. En tokamak (tокамак) er en type fusionsreaktordesign, som anvender et torusformet magnetfelt til at indeslutte plasmaet.

Ny!!: Plasma og Tokamak · Se mere »

Torden

Tordenbuldren tæt på Torden er forårsaget af lyn. Torden, tordenskrald eller tordenbrag er en lyd forårsaget af lyn.

Ny!!: Plasma og Torden · Se mere »

VASIMR

VASIMR forsøg. VASIMR diagram VASIMR magnetfelt og plasmastråle diagram. Et futuristiskt rumskib som drives af en VASIMR. VASIMR (akronym for Variable Specific Impulse Magnetoplasma Rocket) er en elektrodeløs plasma-motor udviklet af NASA under ledelse af astronauten og plasmafysikeren Franklin Chang-Diaz.

Ny!!: Plasma og VASIMR · Se mere »

Væske

En væske er et flydende stof, der ligesom faste stoffer kun i ringe grad kan ændre rumfang under tryk, men som en gasart er flydende og således ikke har nogen afgrænset form.

Ny!!: Plasma og Væske · Se mere »

Venus Express

Venus i ultraviolet lys, ''Pioneer-Venus 1'' i 1979 Venus Express er den første europæiske venussonde.

Ny!!: Plasma og Venus Express · Se mere »

Viskositet

Simulering af to forskellige væsker med forskellige viskositet; eksempelvis vand og honning Viskositet er en væskes, gas' eller plasmas træghed eller dens indre friktion.

Ny!!: Plasma og Viskositet · Se mere »

Xenon

Xenon er det 54.

Ny!!: Plasma og Xenon · Se mere »

Omdirigeringer her:

Ioniseret gas, Koldt plasma, Varmt plasma.

UdgåendeIndgående
Hej! Vi er på Facebook nu! »