Indholdsfortegnelse
18 relationer: Ånd, Censur, Danmark, Danmarks Riges Grundlov, Demokrati, Folkeskoleloven, Folkeskolen, Forestilling (mental), Frihed, Mening, Menneskerettighederne, N.F.S. Grundtvig, Oplysningstiden, Religion, Religionsfrihed, Tankefrihed, Vesten, Ytringsfrihed.
Ånd
Den tyske sociolog Hartmut Rosa betoner åndelighedens betydning for, at det moderne menneske kan få et godt liv Ånd er et udtryk, der bruges om menneskets (højere) tænkning, sjæleliv eller bevidsthed, således som den udfolder sig i for eksempel filosofi, kunst, videnskab, kultur eller religionSchanz 2018.
Censur
Venus' fødsel'', af William Bouguereau. Censur (udtale) er kontrol, som en myndighed foretager af indholdet af medier som film, aviser, bøger eller breve for at vurdere, om de skal tilbageholdes eller kræves redigeret, inden de bliver frigivet til modtagerne.
Danmark
Danmark er et land i Skandinavien.
Danmarks Riges Grundlov
Danmarks Riges Grundlov (færøsk: Grundlógin, grønlandsk: Tunngaviusumik inatsit) eller blot Grundloven (forkortet GRL) er Kongeriget Danmarks forfatning.
Se Åndsfrihed og Danmarks Riges Grundlov
Demokrati
Valgdeltagelse i form af stemmeafgivelse er en forudsætning for et fungerende demokrati. Stater: liberalt demokrati Demokrati (oldgræsk: δημοκρατία, romaniseret dēmokratía, dēmos 'folk' og kratos 'vælde') eller folkestyre er et politisk system, hvor magten ligger hos folket.
Folkeskoleloven
Lov om folkeskolen eller populært Folkeskoleloven er den gældende lov for den offentlige danske grundskole.
Se Åndsfrihed og Folkeskoleloven
Folkeskolen
Skole-trafikskilt Folkeskolen er den offentlige grundskole i Danmark.
Forestilling (mental)
Forestillinger er ideer og billeder, der bliver dannet i bevidstheden, når mennesket forestiller sig noget, som det har en antagelse om.
Se Åndsfrihed og Forestilling (mental)
Frihed
Frihed opfattes generelt som et koncept inden for politisk filosofi, og betegner den tilstand i hvilken et individ nyder immunitet fra vilkårlig magtudøvelse.
Mening
En mening udtrykker det ens information peger på er det rigtige (eller mest overlevelsesfremmende, set fra en naturvidenskabelig synsvinkel) indenfor noget givent.
Menneskerettighederne
''Erklæring om rettigheder for mennesker og borgere'' godkendt af Frankrigs nationalforsamling, den 26. august 1789. Udtrykket Menneskerettighederne dækker almindeligvis over Verdenserklæringen om Menneskerettighederne, som blev vedtaget af FN's generalforsamling den 10.
Se Åndsfrihed og Menneskerettighederne
N.F.S. Grundtvig
Nikolai Frederik Severin Grundtvig (født 8. september 1783 i Udby ved Vordingborg, død 2. september 1872 i København) var en dansk forfatter, teolog, digter (særligt kendt som salmedigter), skolemand, præst, filosof, historiker, titulærbiskop, filolog, debattør og politiker.
Se Åndsfrihed og N.F.S. Grundtvig
Oplysningstiden
Indledningen til Immanuel Kants afhandling ''Svar på spørgsmålet: Hvad er oplysning? (Beantwortung der Frage: Was ist Aufklärung?'') Halle 1799.Teksten lyder i oversættelse: "Oplysning er menneskets udtræden af dets selvforskyldte umyndighed.
Se Åndsfrihed og Oplysningstiden
Religion
Baha'i, Jainisme Ordet religion kommer af det latinske religare, der betyder "at binde", "fortøje", "forpligte".
Religionsfrihed
Tros- og religionsfrihed er en del af frihedsrettighederne og giver i det store hele mennesker lov til at have den tro, som de selv ønsker, uden den er dem påtvungen på nogen måde.
Se Åndsfrihed og Religionsfrihed
Tankefrihed
Tankefrihed (også kaldet samvittighedsfrihed) er den frihed, et individ har til at have et synspunkt, en holdning, et perspektiv, en mening eller en tanke uden statens indgriben.
Vesten
Normalt ikke anset for en del af Vesten Vesten, den vestlige verden, den vestlige civilisation eller Occidenten (modsat Orienten) er en kulturgeografisk fællesbetegnelse for en række lande, der kulturelt og ideologisk minder om hinanden idet de er liberale demokratier, retssamfund og markedsøkonomier.
Ytringsfrihed
Émile Zola, fransk forfatter, der skrev det verdensberømte åbne brev: ''J'accuse'' (Jeg anklager) om Dreyfus-affæren, der drejede sig om en domfældelse af en uskyldig. Brevet var stilet til den franske præsident og blev offentliggjort i avisen ''L'Aurore'' den 13.