Vi arbejder på at gendanne Unionpedia-appen i Google Play Store
UdgåendeIndgående
🌟Vi har forenklet vores design for bedre navigation!
Instagram Facebook X LinkedIn

Frihed

Indeks Frihed

Frihed opfattes generelt som et koncept inden for politisk filosofi, og betegner den tilstand i hvilken et individ nyder immunitet fra vilkårlig magtudøvelse.

Indholdsfortegnelse

  1. 100 relationer: Adam Smith, Adel, Aksemagterne, Anarkisme, Anden puniske krig, Aventinerhøjen, Étienne de La Boétie, Borger, Borgerlige rettigheder, Borgerskab, Centralmagterne, Charles-Louis de Secondat Montesquieu, Civilisation, Claude Adrien Helvétius, Demokrati, Den Franske Revolution, Den kolde krig, Det politiske spektrum, Direkte demokrati, Diskrimination, Erklæringen om menneskets og borgerens rettigheder, Folkerepublik, Frankrig, Fri vilje, Friedrich Nietzsche, Frihed, Frihedsgudinden, Georg Wilhelm Friedrich Hegel, Graccherne, Gratis contra libre, Gud (højere væsen), Hammurabis lov, Ideologi, Individualisme, Individualistisk anarkisme, Isaiah Berlin, Jean-Jacques Rousseau, Johann Gottfried von Herder, John Locke, John Stuart Mill, John Zerzan, Kansas City (Missouri), Karl Marx, Kommunisme, Konservatisme, Lagash, Liberalisme, Libertarianisme, Libertas (gudinde), Liberté, égalité, fraternité, ... Expand indeks (50 mere) »

  2. Fri vilje

Adam Smith

Adam Smith (døbt 5. juni 1723, gs; død 17. juli 1790) var en skotsk økonom og moralfilosof.

Se Frihed og Adam Smith

Adel

Adel er en betegnelse på den højeste samfundsklasse i et land, der historisk nød en del privilegier og oprindelig havde visse forpligtelser.

Se Frihed og Adel

Aksemagterne

Den japanske ambassade i Berlin i 1940 med flagene fra de tre ledende aksemagter: Tyskland, Japan og Italien Aksemagterne markeret med blåt Aksemagterne, af deltagerne også kaldet Rom–Berlin–Tokyo-aksen, var en militær alliance, der kæmpede under 2. Verdenskrig mod De Allierede.

Se Frihed og Aksemagterne

Anarkisme

Anarkismens symbol Anarkisme (gr. ἀναρχία anarkhia "anarki, fravær af hersker") er den lære, der hævder, at intet menneske skal herske over et andet menneske.

Se Frihed og Anarkisme

Anden puniske krig

Den anden puniske krig (218-201 f.Kr.) var den anden af i alt tre krige, som blev udkæmpet mellem de to stater Rom og Karthago – de to primære magter i det vestlige Middelhav i det 3. århundrede f.Kr. Krigen blev udkæmpet i 17 år, hvor de to stater forsøgte at vinde overherredømmet over primært landområder i det Romersk Italien og den Iberiske Halvø, men også på øerne Sicilien og Sardinien.

Se Frihed og Anden puniske krig

Aventinerhøjen

Roms syv høje med Serviusmuren Aventinerhøjen (lat. Mons Aventinus) er en af Roms syv høje sydvest for Palatinerhøjen ved Tiberen.

Se Frihed og Aventinerhøjen

Étienne de La Boétie

Étienne de La Boétie, er en humanistisk forfatter og en fransk digter (født 1. november 1530 i Sarlat, en by i den sydøstlige del af Périgord, død den 18. august 1563 i Germignan, i byen Taillan-Médoc, nær Bordeaux).

Se Frihed og Étienne de La Boétie

Borger

En borger kan enten betegne en statsborger, altså en indbygger med borgerrettigheder i et land, eller mere snævert et medlem af borgerskabet, altså en bestemt stand eller samfundsgruppe som modsætning til andre samfundsgrupper.

Se Frihed og Borger

Borgerlige rettigheder

Borgerlige rettigheder eller blot borgerrettigheder er de rettigheder en person har i kraft af, at vedkommende er borger i et samfund.

Se Frihed og Borgerlige rettigheder

Borgerskab

Mænd fra det bedre borgerskab havde høj hat, overskæg, handsker og stok. København 1890. Kvinde af det bedre borgerskab, i ''"morgen dress"''. Hun gik med stor hat (her kyse med slør) og parasol (eller paraply), brugte korset og handsker og skiftede tøj flere gange om dagen.

Se Frihed og Borgerskab

Centralmagterne

Deltagende lande i 1. verdenskrig: '''Centralmagterne''' og deres kolonier er orange, Ententemagterne og deres kolonier er grønne, mens de neutrale er grå Centralmagterne er de stater, som udgjorde den alliance, der var den ene hovedaktør under 1. verdenskrig.

Se Frihed og Centralmagterne

Charles-Louis de Secondat Montesquieu

Charles-Louis de Secondat, baron de la Brède et de Montesquieu (født 18. januar 1689 på Château de la Brède, død 10. februar 1755 i Paris) var en fransk forfatter og politolog.

Se Frihed og Charles-Louis de Secondat Montesquieu

Civilisation

En civilisation (af latin civis, borger) er et menneskesamfund, som har en ikke-militær administration (det vil sige en civil administration) foruden den militære administration, og et nogenlunde velfungerende retsvæsen og politi, som kan beskytte borgerne, så at de kan færdes ubevæbnede.

Se Frihed og Civilisation

Claude Adrien Helvétius

Claude Adrien Helvétius (født 26. februar 1715, død 26. december 1771) var en fransk filosof, pædagog og skribent.

Se Frihed og Claude Adrien Helvétius

Demokrati

Valgdeltagelse i form af stemmeafgivelse er en forudsætning for et fungerende demokrati. Stater: liberalt demokrati Demokrati (oldgræsk: δημοκρατία, romaniseret dēmokratía, dēmos 'folk' og kratos 'vælde') eller folkestyre er et politisk system, hvor magten ligger hos folket.

Se Frihed og Demokrati

Den Franske Revolution

Jean-Pierre Houël, ''Stormen på Bastillen'', 14. juli 1789. Den franske revolution er betegnelsen for en periode med politiske omvæltninger, som fandt sted i Frankrig 1789-1799, og som medførte enevældens fald og borgerskabets første store politiske fremstød.

Se Frihed og Den Franske Revolution

Den kolde krig

Under den kolde krig stod NATO-landene (eller Vestblokken, vist med blå) over for Warszawapagt-landene (eller Østblokken, vist med rød). Berlinmuren var et af den kolde krigs mest ikoniske symboler. Den kolde krig er betegnelsen for de konflikter i international politik, der opstod mellem landene i de to militæralliancer NATO og Warszawapagten (anført af hhv.

Se Frihed og Den kolde krig

Det politiske spektrum

Det politiske spektrum beskriver alle de forskellige politiske partier og strømninger i et samfund, normalt grupperet langs en venstre-højre-akse.

Se Frihed og Det politiske spektrum

Direkte demokrati

Direkte demokrati er, hvor hele befolkningen kommer til orde, således at alle har indflydelse på den endelige afgørelse.

Se Frihed og Direkte demokrati

Diskrimination

Homofobi Diskrimination af latin for 'at adskille', anvendes på dansk hyppigst i betydningen forskelsbehandling af en person eller en gruppe på baggrund af en forudindtaget holdning om udseende, vaner, køn, religion, holdninger, hudfarve, handicap, etnicitet, alder o.m.a.

Se Frihed og Diskrimination

Erklæringen om menneskets og borgerens rettigheder

Fremstilling af Déclaration des Droits de l'Homme et du Citoyen fra 1789. Erklæringen om menneskets og borgerens rettigheder (fransk: Déclaration des Droits de l'Homme et du Citoyen, også kaldt Menneskerettighedserklæringen af 1789) blev vedtaget af den franske nationalforsamling 26.

Se Frihed og Erklæringen om menneskets og borgerens rettigheder

Folkerepublik

Folkerepublik (eller folkedemokrati) var den officielle betegnelse for de kommunistiske stater, der blev oprettet i Øst- og Centraleuropa efter Anden Verdenskrig.

Se Frihed og Folkerepublik

Frankrig

Frankrig (France), officielt Den Franske Republik (République française), er et land i Vesteuropa.

Se Frihed og Frankrig

Fri vilje

Fri vilje er et centralt begreb inden for filosofi og religion.

Se Frihed og Fri vilje

Friedrich Nietzsche

Friedrich Wilhelm Nietzsche (født 15. oktober 1844, død 25. august 1900) var en tysk filosof, åndstænker, kulturkritiker, komponist, digter og filolog, hvis arbejde har haft en stor indflydelse på moderne filosofi.

Se Frihed og Friedrich Nietzsche

Frihed

Frihed opfattes generelt som et koncept inden for politisk filosofi, og betegner den tilstand i hvilken et individ nyder immunitet fra vilkårlig magtudøvelse.

Se Frihed og Frihed

Frihedsgudinden

Frihedsgudinden Frihedsgudinden i halv størrelse i Colmar, Frankrig Frihedsgudinden (Statue of Liberty, Statue de la Liberté) er en statue i New Yorks havn, som byder velkommen til rejsende, der kommer fra søsiden.

Se Frihed og Frihedsgudinden

Georg Wilhelm Friedrich Hegel

Georg Wilhelm Friedrich Hegel (født 27. august 1770 i Stuttgart, død 14. november 1831 i Berlin) var en tysk filosof.

Se Frihed og Georg Wilhelm Friedrich Hegel

Graccherne

Graccherne (latin: Gracchi) var en af de mest betydningsfulde slægter i den Romerske republik.

Se Frihed og Graccherne

Gratis contra libre

Gratis contra Libre er sondringen mellem ”ingen omkostninger” og ”frihed”, som er nødvendig at betone på engelsk, specielt når man omtaler ophavsret til informationer.

Se Frihed og Gratis contra libre

Gud (højere væsen)

En gud er et højere væsen, en skaber, en højere væren eller en åndelig magt, som i nogle tilfælde er en del af en teistisk religionSwinburne, R.G. "God" in Honderich, Ted.

Se Frihed og Gud (højere væsen)

Hammurabis lov

Stelen med Hammurabis lov, øverst ses solguden Shamash og Hammurabi, fra det 18. århundrede f.Kr. Hammurabis lov er en af de tidligste kendte samlinger af love, og stammer fra Hammurabis regeringstid som konge af Babylon 1792-1749 f.Kr.

Se Frihed og Hammurabis lov

Ideologi

En ideologi er et sammenhængende system af politiske og eller filosofiske ideer.

Se Frihed og Ideologi

Individualisme

Individualisme er en etisk, politisk og social filosofi som omhandler individuel frihed.

Se Frihed og Individualisme

Individualistisk anarkisme

Den individualistiske anarkisme er en retning indenfor anarkismen, der specielt er inspireret af Max Stirners filosofi, som i nyere tid har opnået ny opmærksomhed for sit værk Den eneste og hans ejendom (oversat til dansk 1902 (forkortet udgave) og 1999 (komplet udgave)).

Se Frihed og Individualistisk anarkisme

Isaiah Berlin

Isaiah Berlin (født 6. juni 1909, død 5. november 1997) var en politisk filosof og idéhistoriker.

Se Frihed og Isaiah Berlin

Jean-Jacques Rousseau

Jean-Jacques Rousseau (28. juni 1712 — 2. juli 1778) var en schweizisk filosof fra oplysningstiden.

Se Frihed og Jean-Jacques Rousseau

Johann Gottfried von Herder

Johan Gottfried Herder eller Johann Gottfried von Herder (født 25. august 1744 i Mohrungen i Østpreussen som på dette tidspunkt hørte under Preussen, død 18. december 1803 i Weimar) var en tysk digter, filosof og teolog under den tyske Weimar-klassicisme og på sin tid en af de mest indflydelsesrige forfattere og tænkere i Tyskland; han regnes til den klassiske «firstjerne» fra Weimar – zum klassischen „Viergestirn“ von Weimar – sammen med Christoph Martin Wieland, Johann Wolfgang von Goethe og Friedrich von Schiller.

Se Frihed og Johann Gottfried von Herder

John Locke

John Locke (født 29. august 1632 i Wrington, død 28. oktober 1704) var en engelsk filosof, der primært var optaget af samfundsforhold og erkendelsesteori (epistemologi).

Se Frihed og John Locke

John Stuart Mill

John Stuart Mill (født 20. maj 1806, død 8. maj 1873) var en engelsk filosof.

Se Frihed og John Stuart Mill

John Zerzan

John Zerzan (født 14. august 1943 i Salem, Oregon) er en amerikansk anarko-primitivistisk filosof, forfatter og aktivist.

Se Frihed og John Zerzan

Kansas City (Missouri)

Kansas City er den største by i den amerikanske delstat Missouri.

Se Frihed og Kansas City (Missouri)

Karl Marx

Karl Heinrich Marx (født 5. maj 1818 i Trier, død 14. marts 1883 i London) var en tysk sociolog, politisk økonom og filosof.

Se Frihed og Karl Marx

Kommunisme

I politiske og sociale videnskaber er kommunisme (fra latin communis, fælles, universel) en social, politisk og økonomisk ideologi og bevægelse, hvis endelige mål er etableringen af det kommunistiske samfund, som er en socioøkonomisk orden struktureret med fælles ejerskab til produktionsmidlerne, fravær af sociale klasser, penge, og staten.

Se Frihed og Kommunisme

Konservatisme

Konservatisme er en social, kulturel og politisk filosofi, der ønsker at bevare tidligere generationers nedarvede værdier og samfundsinstitutioner.

Se Frihed og Konservatisme

Lagash

Lagash i tiden under Hammurabi, lå nær kystlinjen for Den Persiske Bugt. Lagash (sumerisk: Lagaški; "lagerhus"; akkadisk: Nakamtu; moderne Tell al-Hiba, provinsen Dhi Qar i Irak) ligger NV for sammenløbet for floderne Eufrat og Tigris og øst for Uruk, omkring 22 km øst for Ash Shatrah.

Se Frihed og Lagash

Liberalisme

Den engelske filosof John Locke regnes ofte for liberalismens grundlægger Liberalismen er en politisk ideologi, der har spillet en væsentlig rolle i de fleste vestlige lande siden dens fødsel i årtierne omkring den franske revolution.

Se Frihed og Liberalisme

Libertarianisme

Libertarianisme er en betegnelse for et bredt spektrum af politiske filosofier, som prioriterer individuel frihed højt og forsøger at minimere eller endog fjerne statsmagten.

Se Frihed og Libertarianisme

Libertas (gudinde)

romersk denarius, en standardiseret sølvmønt, fra 54 f.Kr.. Libertas' profil er også gengivet på schweiziske småmønter, såkaldte ''Rappen''. Libertas var navnet på frihedens gudinde i romersk mytologi.

Se Frihed og Libertas (gudinde)

Liberté, égalité, fraternité

Mottoet over indgangen til en fransk kirke. Liberté, égalité, fraternité (fransk for frihed, lighed, broderskab) er Frankrigs nationale motto.

Se Frihed og Liberté, égalité, fraternité

Lighed

Lighed angiver en tilstand, hvor alle i et samfund er stillet lige på bestemte områder.

Se Frihed og Lighed

Logik

Den græske tænker og filosof Aristoteles anses som faderen til den klassiske logik. Logik (fra græsk λόγος, logos.

Se Frihed og Logik

Lov (naturvidenskab)

En regel eller et princip, som beskriver et mønster i naturen, er en naturvidenskabelig lov.

Se Frihed og Lov (naturvidenskab)

Magt

SED, der i henhold til DDR's forfatning havde den øverste magt i landet Magt er det begreb, der beskriver evnen til at gennemføre sin vilje, enten ved at bestemme over andre eller til at kontrollere og styre forløb og begivenheder.

Se Frihed og Magt

Marcus Tullius Cicero

bjergene ved Arpinum Marcus Tullius Cicero (født 3. januar 106 f.Kr. i Arpino, død 7. december 43 f.Kr. i Formia) var en romersk politiker, retoriker, jurist, skribent og filosof.

Se Frihed og Marcus Tullius Cicero

Marxisme

Marxisme er en samling af ideer og teorier, der bygger på Karl Marx' analyse og kritik af kapitalismen.

Se Frihed og Marxisme

Materialisme

Materialisme er både en betegnelse for en generel livsstil og for en bestemt holdning i forbindelse med en filosofisk debat.

Se Frihed og Materialisme

Max Stirner

Stirner tegnet af Friedrich Engels Max Stirner (født 25. oktober 1806 i Bayreuth, død 26. juni 1856 i Berlin) var en tysk filosof, skolelærer og journalist, der var forløber til eksistentialisme, nihilisme, psykoanalyse og postmodernisme.

Se Frihed og Max Stirner

Middelalderen

støbning, filigran, emalje, polering og fastsættelse af juvel og genbrug af klassiske kaméer og gemme. egning i et håndskrift fra middelalderen. Byggeplads i højmiddelalderen. Middelalderen er den ene af fire store tidsperioder i Europas historie: antikken, middelalderen, renæssancen og nyere tid.

Se Frihed og Middelalderen

Murray Rothbard

Murray Newton Rothbard (født 2. marts 1926, død 7. januar 1995) var en amerikansk heterodoks økonom og politisk filosof, som ved sin død fremstod som en af de fremmeste fortalere for moderne højre-libertarianisme og anarkokapitalisme.

Se Frihed og Murray Rothbard

Natur

Natur i Mojaveørkenen Natur har tre beslægtede betydninger.

Se Frihed og Natur

Naturlige rettigheder

Naturlige rettigheder, også kaldet ideelle rettigheder eller umistelige rettigheder, er rettigheder, som ikke er betinget af love, skikke eller tro eller et bestemt samfund eller styreform.

Se Frihed og Naturlige rettigheder

Negativ frihed

Negativ frihed er et filosofisk koncept som betegner et individs frihed fra at blive underlagt andres autoritet.

Se Frihed og Negativ frihed

New York City

New York City (officielt The City of New York og også kendt under tilnavnene "the Big Apple", "Gotham" og "byen der aldrig sover") er den folkerigeste by i USA, beliggende på den sydøstligste spids af staten New York.

Se Frihed og New York City

Oplysningstiden

Indledningen til Immanuel Kants afhandling ''Svar på spørgsmålet: Hvad er oplysning? (Beantwortung der Frage: Was ist Aufklärung?'') Halle 1799.Teksten lyder i oversættelse: "Oplysning er menneskets udtræden af dets selvforskyldte umyndighed.

Se Frihed og Oplysningstiden

Politik

Der drives politik på anti-slaveri kongressen i 1840 Politik (fra græsk: (πολιτεία)) er et begreb, der både kan referere til processen med hvilken en gruppe tager beslutninger for at styre eller påvirke udviklingen inden for et område, og til de institutioner, der gennemfører beslutningerne i praksis samt selve indholdet i den politiske diskurs (det der foreslås gennemført).

Se Frihed og Politik

Politisk filosofi

Den franske politiske filosof Montesquieu Politisk filosofi er den del af fagfilosofien, der beskæftiger sig med politik.

Se Frihed og Politisk filosofi

Primitivisme

Maleri af den russiske neo-primitivist Olga Rozanova (1886-1918) forestillende malerens søster (1912) Primitivisme (af lat. primus 'første') inden for kunsten betegner et fænomen i det europæisk moderne: "en moderne kunstretning der lader sig inspirere af kunsten hos primitive folk" – det drejer sig ikke om oprindelige folks kunst.

Se Frihed og Primitivisme

Proletariatets diktatur

Proletariatets diktatur som begreb er blevet brugt i særligt Karl Marx's værker og særligt i efterfølgende marxistiske forfatteres værker, hvor kapitalismen er blevet analyseret, og der er forsøgt at give et videnskabeligt bud på, hvordan samfundet skal udvikle sig henimod det kommunistiske samfund.

Se Frihed og Proletariatets diktatur

Repræsentativt demokrati

Parlamentssalen for de folkevalgtes samling - her i Bern – er et oplagt symbol for det repræsentative demokrati Et repræsentativt demokrati er en styreform, hvor den politiske magt overvejende ligger hos en forsamling af folkevalgte repræsentanter, eksempelvis i et parlament eller en lokal kommunalbestyrelse.

Se Frihed og Repræsentativt demokrati

Retssikkerhed

Retssikkerhed er et princip som indebærer at samfundsforholdenes regulering sker ved retsregler, som er klare og gennemskuelige.

Se Frihed og Retssikkerhed

Retsstat

I en retsstat er der opstillet en række procedurer, der skal følges i forbindelse med afgørelser, og disse procedurer er sikret af grundloven og er forholdsvis svære at ændre.

Se Frihed og Retsstat

Rettighed

Rettighed er et begreb indenfor retsvidenskaben.

Se Frihed og Rettighed

Rom

Rom (Roma) er hovedstad i Italien og landets største og mest befolkningsrige by med indbyggere.

Se Frihed og Rom

Romerret

Gudinde for retfærdighed, Justitia, fra romersk mytologi. Skulptur i Frankfurt-am-Main. Roms love, fragment på bronzeplade fra 200-tallet e.Kr. Museum Lauriacum i Enns, Østrig. Romerret (lat. ius romanum) er betegnelsen for et af de vigtigste vestlige retssystemer, som udsprang af det romerske rige i antikken og den tidlige middelalder.

Se Frihed og Romerret

Romersk borger

Togaen var en karakteristisk beklædning for den romerske borger. Den måtte ikke bæres af kvinder og ikke-borgere. En romersk borger var en mand med visse rettigheder i- og over for systemet.

Se Frihed og Romersk borger

Sigmund Freud

Sigmund Freud, født Sigismund Schlomo Freud, (født 6. maj 1856, død 23. september 1939) var en østrigsk læge og neurolog.

Se Frihed og Sigmund Freud

Sin

Sin har flere betydninger.

Se Frihed og Sin

Social kontrakt

En social kontrakt (også kendt som samfundspagt eller herskerkontrakt) er en tænkt, underforstået aftale mellem et samfunds medlemmer, hvor disse underkaster sig et fælles regel- og normsæt.

Se Frihed og Social kontrakt

Socialdemokratisme

Socialdemokratisme (også reformisme) er en politisk og økonomisk filosofi indenfor socialisme, hvor staten spiller en central rolle for lige udviklingsmuligheder og lige rettigheder for den enkelte borger i et samfund.

Se Frihed og Socialdemokratisme

Socialisme

Socialisme refererer til en bred vifte af politiske bevægelser der ønsker et socioøkonomisk system i hvilket produktionsmidlerne (fx fabrikker, finansielle institutioner, infrastruktur etc.) er underlagt politisk kontrol.

Se Frihed og Socialisme

Socialliberalisme

Socialliberalisme er en politisk ideologi, som betoner individuelle rettigheder såvel som lige muligheder for alle et lands borgere.

Se Frihed og Socialliberalisme

Stat

En stat er et geografisk omgrænset område, der udgør en selvstændig politisk enhed og har et et fælles overhoved for områdets befolkning.

Se Frihed og Stat

Sumer

Sumer (sumerisk: ki-en-ĝir 15, akkadisk: Šumeru muligvis det bibelske Shinar) var en civilisation og en historisk region i det sydlige mesopotamien nu Irak, der er kendt som Civilisationens vugge.

Se Frihed og Sumer

Suverænitet

Suverænitet Fra (fransk) souveraineté af sovrain, afledet af middelalderlig latin superanus, latin, (superior »højere«) eller højhedsret er en stats selvbestemmelsesret.

Se Frihed og Suverænitet

Thomas Hobbes

Leviathan'' fra 1651. Thomas Hobbes of Malmesbury, i ældre tekster Thomas Hobbs of Malmsbury (født 5. april 1588, død 4. december 1679) var en engelsk filosof og politisk teoretiker.

Se Frihed og Thomas Hobbes

Totalitarisme

Repræsentanter for to totalitære regimer mødes, Josef Stalin og Joachim von Ribbentrop, under undertegnelsen af Molotov-Ribbentrop-pagten, Kreml, 23. august 1939 Billede af to totalitære ledere Benito Mussolini og Adolf Hitler. Totalitarisme (eller totalitært styre) er et politisk system, hvor statens ledere ikke anerkender nogen grænser for sin myndighed og forsøger at regulere alle aspekter af det offentlige og private liv, hvor det er muligt.

Se Frihed og Totalitarisme

Trykkefrihed

Trykkefrihed forskellige steder i verdenen ifølge Journalister uden grænser. Trykkefrihed er en del af ytringsfriheden og indebærer en ret til at trykke og sprede information og synspunkt frit.

Se Frihed og Trykkefrihed

Tvang

Begrebet tvang har to betydninger.

Se Frihed og Tvang

Two Concepts of Liberty

I bogen Two Concepts of Liberty forklarede Isaiah Berlin forskellen mellem disse to perspektiver som to modsatrettede former for frihed: positiv frihed og negativ frihed.

Se Frihed og Two Concepts of Liberty

Tyranni

Ordet tyranni er afledt af tyran, som stammer fra oldgræsk (τύραννος tyrannos) og betyder "enehersker".

Se Frihed og Tyranni

Udeladelsesprikker

Udeladelsesprikker (ellipsis) er to eller normalt tre punktummer,.. eller …, som bruges i tegnsætning til at indikere noget bevidst udeladt, eksempelvis som del af citater.

Se Frihed og Udeladelsesprikker

USA

USA, officielt Amerikas Forenede Stater (United States of America), er en demokratisk forbundsrepublik, der består af 50 delstater, et føderalt distrikt (hovedstaden Washington D.C.) og 14 territorier. De 48 af delstaterne og Washington DC ligger som et samlet landområde i det centrale Nordamerika, afgrænset på hver side af henholdsvis Atlanterhavet og Stillehavet og grænsende til Canada mod nord og Mexico mod syd.

Se Frihed og USA

USA's forfatning

USA's forfatning (Constitution of the United States of America) er de grundlæggende regler og love (grundlove), som fastsætter Amerikas Forenede Staters styreform og organisering.

Se Frihed og USA's forfatning

Utopia

Øen Utopia; illustration fra Thomas Mores værk, 1516 Utopia er en betegnelse for et perfekt samfund ("en utopi").

Se Frihed og Utopia

Valg

Kvinder ved afstemning i Bangladesh. Valgbox fra valget i Rusland i marts 2012. Et valg er en afstemning, der afgør hvem, der skal besætte ledige poster i en lovgivende eller besluttende forsamling - i modsætning til en afstemning, der vedrører et bestemt emne, og som oftest vil være valget mellem at indføre en ny almen praksis eller ej.

Se Frihed og Valg

Ytringsfrihed

Émile Zola, fransk forfatter, der skrev det verdensberømte åbne brev: ''J'accuse'' (Jeg anklager) om Dreyfus-affæren, der drejede sig om en domfældelse af en uskyldig. Brevet var stilet til den franske præsident og blev offentliggjort i avisen ''L'Aurore'' den 13.

Se Frihed og Ytringsfrihed

1. verdenskrig

1.

Se Frihed og 1. verdenskrig

19. århundrede

18. århundrede – 19.

Se Frihed og 19. århundrede

2. verdenskrig

2.

Se Frihed og 2. verdenskrig

Se også

Fri vilje

Også kendt som Fri, Positiv frihed.

, Lighed, Logik, Lov (naturvidenskab), Magt, Marcus Tullius Cicero, Marxisme, Materialisme, Max Stirner, Middelalderen, Murray Rothbard, Natur, Naturlige rettigheder, Negativ frihed, New York City, Oplysningstiden, Politik, Politisk filosofi, Primitivisme, Proletariatets diktatur, Repræsentativt demokrati, Retssikkerhed, Retsstat, Rettighed, Rom, Romerret, Romersk borger, Sigmund Freud, Sin, Social kontrakt, Socialdemokratisme, Socialisme, Socialliberalisme, Stat, Sumer, Suverænitet, Thomas Hobbes, Totalitarisme, Trykkefrihed, Tvang, Two Concepts of Liberty, Tyranni, Udeladelsesprikker, USA, USA's forfatning, Utopia, Valg, Ytringsfrihed, 1. verdenskrig, 19. århundrede, 2. verdenskrig.