Indholdsfortegnelse
203 relationer: Aleksandr Kerenskij, Aleksandr Vasiljevitj Samsonov, Aleksej Brusilov, Alexandra af Hessen-Darmstadt, Alldeutscher Verband, Arthur Zimmermann, August von Mackensen, Łódź, Østersøen, Østeuropa, Østpreussen, Østrig-Ungarn, Øvre Schlesien, Baku, Balkanhalvøen, Baltikum, Belejringen af Przemyśl, Bessarabien, Bolsjevik, Borgfred, Bosporus, Brandenburg, Brest-Litovsk-freden, Bukarest, Bukovina, Bulgarien, Carl von Clausewitz, Centraleuropa, Centralmagterne, Christian 10., Constanța, De hvide (Finland), Den finske borgerkrig, Den Russiske Borgerkrig, Den Russiske Revolution 1905, Den tyske forårsoffensiv 1918, Det Osmanniske Rige, Det Russiske Kejserrige, Det tyske kejserriges hær, Dnipro, Dobrogea, Dunajec, Ententemagterne, Erich Ludendorff, Erich Maria Remarque, Erich von Falkenhayn, Eskadre, Europa, Februarrevolutionen (Rusland), Focșani, ... Expand indeks (153 mere) »
- Rusland under 1. verdenskrig
- Tyskland under 1. verdenskrig
Aleksandr Kerenskij
Aleksandr Fjodorovitj Kerenskij (Александр Фёдорович Керенский; født 4. maj 1881 i Simbirsk, Det Russiske Kejserrige, død 11. juni 1970 i New York, USA) var en russisk politiker og den sidste regeringsleder inden Oktoberrevolutionen i 1917.
Se Østfronten under 1. verdenskrig og Aleksandr Kerenskij
Aleksandr Vasiljevitj Samsonov
Aleksandr Vasiljevitj Samsonov (Александр Васильевич Самсонов) (født 2. november 1859, død 29. eller 30. august 1914) var en russisk general af kavaleriet og chef for 2.
Se Østfronten under 1. verdenskrig og Aleksandr Vasiljevitj Samsonov
Aleksej Brusilov
Aleksej Aleksejevitj Brusilov (Алексей Алексеевич Брусилов,; født 19. august 1853 i Tbilisi, Georgien, Det Russiske Kejserrige, død 17. marts 1926 i Moskva) var en russisk general under 1. verdenskrig.
Se Østfronten under 1. verdenskrig og Aleksej Brusilov
Alexandra af Hessen-Darmstadt
Alexandra af Hessen (6. juni 1872 – 17. juli 1918) var med sit russiske giftenavn Aleksandra Fjodorovna Ruslands sidste kejserinde (zarina).
Se Østfronten under 1. verdenskrig og Alexandra af Hessen-Darmstadt
Alldeutscher Verband
Alldeutscher Verband (Det alltyske forbund) var en tysk organisation, som forsøgte at fremme pangermanisme og imperialisme.
Se Østfronten under 1. verdenskrig og Alldeutscher Verband
Arthur Zimmermann
Arthur Zimmermann (5. oktober 1864 – 6. juni 1940) var det Tyske kejserriges udenrigsminister fra 22. november 1916 indtil sin afgang den 6. august 1917.
Se Østfronten under 1. verdenskrig og Arthur Zimmermann
August von Mackensen
Anton Ludwig August von Mackensen (6. december 1849 i Haus Leipnitz (nær Wittenberg) – 8. november 1945 i Burghorn, ved Celle) var en tysk generalfeltmarskal.
Se Østfronten under 1. verdenskrig og August von Mackensen
Łódź
Łódź er med indbyggere befolkningsmæssigt Polens tredjestørste by og hovedstaden i Województwo łódzkie midt i landet.
Se Østfronten under 1. verdenskrig og Łódź
Østersøen
Kort over Østersøen med Finske Bugt og Botniske Bugt Rønne, på Bornholm En munding af Świna i Świnoujście, Polen Kalmar Slot, Sverige Østersøen, også kaldet det Baltiske Hav, er et indhav i Nordeuropa som omgives af Danmark, Tyskland, Polen, Litauen, Letland, Estland, Rusland, Finland og Sverige, der ved Øresund, Storebælt og Lillebælt forbindes med Kattegat.
Se Østfronten under 1. verdenskrig og Østersøen
Østeuropa
Sydeuropa socialistiske stater, ikke allierede med Sovjetunionen Østeuropa er den østlige del af Europa.
Se Østfronten under 1. verdenskrig og Østeuropa
Østpreussen
Østpreussen 1881 Provinsen Østpreussens flag. Østpreussen (tysk: Ostpreußen, polsk: Prusy Wschodnie, russisk: Востoчная Пруссия) var indtil 1945 en tysk provins mellem floderne Weichsel og Memel.
Se Østfronten under 1. verdenskrig og Østpreussen
Østrig-Ungarn
Dobbeltmonarkiet Østrig-Ungarn, også kaldet Habsburgske monarki eller Donaumonarkiet, er benævnelsen på den stat som bestod af kejserriget Østrig og kongeriget Ungarn, som var forenet i en personalunion i årene 1867-1918.
Se Østfronten under 1. verdenskrig og Østrig-Ungarn
Øvre Schlesien
Øvre Schlesien Provinsen Øvre Schlesien (tysk Provinz Oberschlesien, polsk Prowincja Górny Śląsk) var tidligere en prøjsisk provins i regionen Schlesien.
Se Østfronten under 1. verdenskrig og Øvre Schlesien
Baku
Baku (Bakı; باراکا) er hovedstaden og den største by i Aserbajdsjan.
Se Østfronten under 1. verdenskrig og Baku
Balkanhalvøen
Balkanhalvøen med statsgrænser. Balkanhalvøen, eller blot Balkan, er en halvø i den sydøstlige del af Europa.
Se Østfronten under 1. verdenskrig og Balkanhalvøen
Baltikum
Litauen Baltiske sprog (Letland, Litauen) Baltikum (også kendt som De baltiske stater eller baltiske lande) er en geografisk region øst for Østersøen.
Se Østfronten under 1. verdenskrig og Baltikum
Belejringen af Przemyśl
Belejringen af Przemyśl var en af de største belejringer under 1.
Se Østfronten under 1. verdenskrig og Belejringen af Przemyśl
Bessarabien
Våbenskjold i den Bessarabiske provins. 1878 Bessarabiens flag 1917-1918 Bessarabien er markeret med rødt Bessarabien er et geografisk område i Sydøsteuropa mellem floderne Prut og Dnestr på i alt ca.
Se Østfronten under 1. verdenskrig og Bessarabien
Bolsjevik
Det bolsjevikiske parti holder møde. Siddende fra venstre ses bl.a.: Avel Enukidze, Mikhail Kalinin, Nikolaj Bukharin, Mikhail Tomsky, Mikhail Lashevich, Lev Kamenev, Jevganij Preobrasjenskij, Leonid Serebryakov, Vladimir Lenin og Aleksej Rykov (helt fremme i billedet). En bolsjevik (большевики, большевик; og ud af ordet "bolshinstvo", "flertal") er et andet ord/betegnelse for en moskvatro kommunist.
Se Østfronten under 1. verdenskrig og Bolsjevik
Borgfred
Udtrykket borgfred er et begreb, som stammer fra middelalderen.
Se Østfronten under 1. verdenskrig og Borgfred
Bosporus
Bosporus Bosporus (tyrkisk İstanbul Boğazı) er det stræde, som skiller Europa og Lilleasien fra hinanden.
Se Østfronten under 1. verdenskrig og Bosporus
Brandenburg
Brandenburg er en af de 16 delstater i Tyskland.
Se Østfronten under 1. verdenskrig og Brandenburg
Brest-Litovsk-freden
De første to sider i fredstraktaten skrevet på fem forskellige sprog. Områder i Østeuropa, som kom under centralmagternes kontrol ved freden i Brest-Litovsk Freden ved Brest-Litovsk var den fredsaftale som blev indgået den 3. marts 1918 i byen Brest (nu Hviderusland) mellem den nydannede sovjetiske republik under Lenin og centralmagterne (tyske kejserrige, Østrig-Ungarn, Det Osmanniske Rige og Bulgarien) under ledelse af det Tyske kejserrige.
Se Østfronten under 1. verdenskrig og Brest-Litovsk-freden
Bukarest
Bukarest (rumænsk: București) er Rumæniens hovedstad og industrielle og kommercielle centrum.
Se Østfronten under 1. verdenskrig og Bukarest
Bukovina
Bukovinas flag frem til 1918 Bukovina (orange) på grænsen mellem Rumænien og Ukraine Bukovina (Bucovina; Буковина) er et historisk område i Østeuropa, der er i dag delt mellem Ukraine og Rumænien.
Se Østfronten under 1. verdenskrig og Bukovina
Bulgarien
Bulgarien (България, tr.), officielt Republikken Bulgarien (Република България, tr.), er et land i det sydøstlige Europa.
Se Østfronten under 1. verdenskrig og Bulgarien
Carl von Clausewitz
Carl Philipp Gottlieb von Clausewitz (født 1. juli 1780 som Carl Philipp Gottlieb Claußwitz i Burg ved Magdeburg, død 16. november 1831 i Breslau) var en preussisk general, som var militærteoretiker og reformerede hæren.
Se Østfronten under 1. verdenskrig og Carl von Clausewitz
Centraleuropa
Centraleuropa opgjort i nutidige stater. Centraleuropa eller Mellemeuropa omfatter et ikke veldefineret område i Europa, og kan opgøres på flere måder.
Se Østfronten under 1. verdenskrig og Centraleuropa
Centralmagterne
Deltagende lande i 1. verdenskrig: '''Centralmagterne''' og deres kolonier er orange, Ententemagterne og deres kolonier er grønne, mens de neutrale er grå Centralmagterne er de stater, som udgjorde den alliance, der var den ene hovedaktør under 1. verdenskrig.
Se Østfronten under 1. verdenskrig og Centralmagterne
Christian 10.
Christian 10.
Se Østfronten under 1. verdenskrig og Christian 10.
Constanța
Constanța er administrativt center i Constanța distrikt i Rumænien.
Se Østfronten under 1. verdenskrig og Constanța
De hvide (Finland)
Hvide styrker i Oulu De hvide (Finsk: Valkoiset) udgjorde den ene stridende part under den finske borgerkrig.
Se Østfronten under 1. verdenskrig og De hvide (Finland)
Den finske borgerkrig
Den finske borgerkrig (Suomen sisällissota, kansalaissota; Finska inbördeskriget) var en af de nationale, politiske og sociale omvæltninger, som blev forårsaget af 1. verdenskrig (1914–1918) i Europa.
Se Østfronten under 1. verdenskrig og Den finske borgerkrig
Den Russiske Borgerkrig
Den Russiske Borgerkrig blev udkæmpet fra 1917 til 1922.
Se Østfronten under 1. verdenskrig og Den Russiske Borgerkrig
Den Russiske Revolution 1905
Den Russiske Revolution 1905, også undertiden kendt som den første russiske revolution, var en bølge af blodige politiske protester og sociale opstande i Det Russiske Kejserrige i 1905.
Se Østfronten under 1. verdenskrig og Den Russiske Revolution 1905
Den tyske forårsoffensiv 1918
Den tyske forårsoffensiv betegner den offensiv, som tyskerne under 1. verdenskrig til ententens store overraskelse indledte i foråret 1918.
Se Østfronten under 1. verdenskrig og Den tyske forårsoffensiv 1918
Det Osmanniske Rige
Det Osmanniske Rige eller Osmannerriget var et stort tyrkisk rige grundlagt af Osman 1. i 1299.
Se Østfronten under 1. verdenskrig og Det Osmanniske Rige
Det Russiske Kejserrige
Det Russiske Kejserrige (Российская империя) var en stat, der eksisterede fra 1721 indtil den blev væltet af den kortvarige liberale Februarrevolutionen i 1917.
Se Østfronten under 1. verdenskrig og Det Russiske Kejserrige
Det tyske kejserriges hær
østrig-ungarske fly foruden tyske kampvogne i 1. verdenskrig Kejsermanøvre i Odenwald, 1888 Det tyske kejserriges hær, som ifølge artikel 60 i det tyske riges grundlov hed Deutsches Heer, er betegnelsen for Tysklands hær fra rigets samling i 1871 til etableringen af Reichswehr efter nederlaget i 1.
Se Østfronten under 1. verdenskrig og Det tyske kejserriges hær
Dnipro
Dnipró (Дніпро́,,; fra 1787 til 1925 Jekaterinoslav, fra 1926 til 2016 Dnipropetrovsk) er en storby i det centrale Ukraine.
Se Østfronten under 1. verdenskrig og Dnipro
Dobrogea
Dobrogeas skiftende grænser Dobrogea (på rumænsk) eller Dobrudzha (på bulgarsk) er et område i sydøst-Europa, delt mellem Rumænien og Bulgarien.
Se Østfronten under 1. verdenskrig og Dobrogea
Dunajec
Dunajec (Polsk udtale) er en flod der løber gennem det nordøstlige Slovakiet og det sydlige Polen.
Se Østfronten under 1. verdenskrig og Dunajec
Ententemagterne
Deltagende lande i 1. verdenskrig: Centralmagterne og deres kolonier er orange, ententemagterne og deres kolonier er grønne, mens de neutrale er grå De militære alliancer i Europa i 1914. Centralmagterne er vist med rød farve, Ententemagterne med grøn og de neutrale lande er markeret med gult.
Se Østfronten under 1. verdenskrig og Ententemagterne
Erich Ludendorff
Erich Ludendorff (født 9. april 1865, død 20. december 1937) var en tysk officer, der udmærkede sig som general under første verdenskrig.
Se Østfronten under 1. verdenskrig og Erich Ludendorff
Erich Maria Remarque
Erich Maria Remarque (født 22. juni 1898 i Osnabrück, Tyskland, død 25. september 1970) født Erich Paul Remark var en tysk forfatter som opnåede international berømmelse.
Se Østfronten under 1. verdenskrig og Erich Maria Remarque
Erich von Falkenhayn
Erich von Falkenhayn Erich von Falkenhayn (11. september 1861 i Burg Belchau (Landkreis Graudenz/Vestpreussen) – 8. april 1922 i Schloss Lindstedt ved Potsdam) var krigsminister og leder af den tyske generalstab i en periode af 1. verdenskrig fra den 14.
Se Østfronten under 1. verdenskrig og Erich von Falkenhayn
Eskadre
Royal Navys 2. Slagskibseskadre i 1916 En eskadre (squadra for 'tropper opstillet i firkant') kan være en administrativ samling af ensartede orlogsfartøjer i en flåde; destroyere, ubåde, torpedobåde osv.
Se Østfronten under 1. verdenskrig og Eskadre
Europa
Europa strækker sig fra Nordsøen og Atlanterhavet i vest til Uralbjergene i øst; og fra Middelhavet i syd til Nordpolen. Satellitfoto af Europa Europa. Europa er en verdensdel som strækker sig fra Atlanterhavet i vest til Uralbjergene i øst; og fra Middelhavet i syd til Nordpolen.
Se Østfronten under 1. verdenskrig og Europa
Februarrevolutionen (Rusland)
Februarrevolutionen er betegnelsen for de begivenheder, der fandt sted fra d. 23.
Se Østfronten under 1. verdenskrig og Februarrevolutionen (Rusland)
Focșani
Focşani er en by i Rumænien og distrikthovedsted for Vrancea.
Se Østfronten under 1. verdenskrig og Focșani
Forenede Baltiske Hertugdømme
Det Forenede Baltiske Hertugdømme var en egen stat i dagens dagens Estland og Letland, som baltiske folk, russisk eksiladel og balttyskere oprettede i 1918.
Se Østfronten under 1. verdenskrig og Forenede Baltiske Hertugdømme
Frankrig
Frankrig (France), officielt Den Franske Republik (République française), er et land i Vesteuropa.
Se Østfronten under 1. verdenskrig og Frankrig
Franz Conrad von Hötzendorf
Grev Franz Xaver Joseph Conrad von Hötzendorf (Franz Xaver Josef Graf Conrad von Hötzendorf – familienavnet er Conrad) (11. november 1852 i Wien – 25. august 1925 i Bad Mergentheim) var en østrigsk officer og generalstabschef for den østrig-ungarske hær og flåde under julikrisen i 1914 som førte til udbruddet af 1.
Se Østfronten under 1. verdenskrig og Franz Conrad von Hötzendorf
Freden i Bukarest (1918)
Kejser Wilhelm peger med en sabel mod en kvinde (Rumænien), mens han viser hende fredstraktaten og træder på en mand (Rusland) Freden i Bukarest var en fredsaftale mellem Rumænien på den ene side og Østrig-Ungarn, Bulgarien, Tyskland og det Osmanniske Rige på den anden.
Se Østfronten under 1. verdenskrig og Freden i Bukarest (1918)
Frederik Karl af Hessen-Kassel
Frederik Karl (Friedrich Karl, Fredrik Karl, Fredrik Kaarle), født 1. maj 1868, død 28. maj 1940) var en tysk prins af Hessen, der var udpeget til konge af Finland fra oktober til december 1918. Frederik Karl var en yngre søn af landgreve Frederik af Hessen-Kassel. I oktober 1918 valgte det finske parlament ham til konge af Finland, da det efter Den Finske Borgerkrig var planen, at Finland skulle være et monarki.
Se Østfronten under 1. verdenskrig og Frederik Karl af Hessen-Kassel
Friedrich Naumann
Friedrich Naumann Friedrich Naumann (født 25. marts 1860 i Störmthal i Sachsen, død 24. august 1919 i Travemünde) var en tysk protestantisk teolog og liberal politiker.
Se Østfronten under 1. verdenskrig og Friedrich Naumann
Galicien (Centraleuropa)
Galiciens beliggenhed i Europa. Byen Stanisławów (nu Ivano-Frankivsk) i det østlige Galicien. Galiciens administrative opdeling omkring 1914. Galicien (Galicja; Galizien; Gácsország) er en historisk region i det østlige Centraleuropa, i dag delt mellem Polen og Ukraine.
Se Østfronten under 1. verdenskrig og Galicien (Centraleuropa)
Georgien
Georgien (საქართველო) er en selvstændig stat i Kaukasus i Østeuropa.
Se Østfronten under 1. verdenskrig og Georgien
Georgij Lvov
Fyrst Georgij Jevgenevitj Lvov (Георгий Евгеньевич Львов; født 2. november 1861 i Dresden, Kongeriget Sachsen, død 7. marts 1925 i Paris, Frankrig) var en russisk politiker, som virkede før og under den russiske revolution.
Se Østfronten under 1. verdenskrig og Georgij Lvov
Germanisering
Germanisering eller Fortyskning henviser til udbredelsen af det tyske sprog, mennesker og kultur.
Se Østfronten under 1. verdenskrig og Germanisering
Giżycko
Giżycko (udtale: tidligere Lec eller Łuczany;; Leičių pilis) er en by i Województwo warmińsko-mazurskie i det nordøstlige Polen med 28.597 indbyggere pr.
Se Østfronten under 1. verdenskrig og Giżycko
Gottlieb von Jagow
Gottlieb von Jagow (22. juni 1863, Potsdam - 1. januar 1935) var en tysk diplomat.
Se Østfronten under 1. verdenskrig og Gottlieb von Jagow
Helmuth Johannes Ludwig von Moltke
Helmuth Johannes Ludwig von Moltke (tysk udtale: Parentesˈhɛlmuːt fɔn ˈmɔltkəParentes fra den 25. maj 1848 til den 18. juni 1916, oftest omtalt som Helmuth von Moltke eller Moltke den Yngre) var en tysk general og stabschef for den tyske generalstab i årene 1906 til 1914, German Military Commander, fra Encyclopædia Britannica.
Se Østfronten under 1. verdenskrig og Helmuth Johannes Ludwig von Moltke
Hvide arme
Hvide arme eller Lysende arme er en vending som i norrøn skjaldekunst var almindeligt brugt om sexede kvinder.
Se Østfronten under 1. verdenskrig og Hvide arme
Immunitet (diplomati)
Immunitet (immuniteter og privilegier) betegner inden for diplomatiet den særlige beskyttelse og de særlige fordele, som tilkommer fremmede diplomater og repræsentationer (ambassader mv.) for at lette deres arbejde.
Se Østfronten under 1. verdenskrig og Immunitet (diplomati)
Inflation
Inflation er et makroøkonomisk fænomen, der henviser til en løbende generel stigning i priserne på varer og tjenesteydelser.
Se Østfronten under 1. verdenskrig og Inflation
Intet nyt fra vestfronten
Forsiden på den første udgave fra 1929 Intet nyt fra vestfronten (tysk: Im Westen nichts Neues) er en antikrigsroman, skrevet af tyskeren Erich Maria Remarque, der handler om de hårde konflikter ved vestfronten under 1. verdenskrig.
Se Østfronten under 1. verdenskrig og Intet nyt fra vestfronten
Italien
Italien (Italia, officielt Den Italienske Republik (Repubblica Italiana) er en republik i det sydlige Europa ved Middelhavet. Det har grænse med Frankrig i vest, Schweiz og Østrig i nord og Slovenien i øst. Italien omslutter desuden to småstater og enklaver i Italien: Vatikanstaten, der ligger i Rom, og San Marino, der ligger i Apenninerne omtrent midtvejs mellem Rom og Venedig.
Se Østfronten under 1. verdenskrig og Italien
K.u.k.
Forkortelsen k.u.k. (kaiserlich und königlich, kejserlig og kongelig) er en titel brugt fra 1867 til 1918 i det østrig-ungarske dobbeltmonarki.
Se Østfronten under 1. verdenskrig og K.u.k.
Kaliningrad
| Kaliningrad er en russisk havneby ved Østersøen. | Kaliningrad (Калининград), indtil 1946 kendt som Königsberg (Königsberg; Karaliaučius; Królewiec; Кёнигсберг), er en storby i Rusland.
Se Østfronten under 1. verdenskrig og Kaliningrad
Kalisz
Kalisz, tysk: Kalisch, er den næststørste by i Storpolens voivodskab i det centrale Polen.
Se Østfronten under 1. verdenskrig og Kalisz
Karpaterne
1. Ydre Vestkarpater 2. Indre Vestkarpater 3. Ydre Østkarpater 4. Indre Østkarpater 5. Sydkarparter eller Transsylvanske Alper 6. Rumænske Vestkarpater 7. Transsylvanske plateau 8. Serbiske Karpater Kort over Karpaterne ''Morskie Oko'' - søens navn betyder havets øje, Tatrabjergene, Polen Karpaterne er en ca.
Se Østfronten under 1. verdenskrig og Karpaterne
Kaspiske Hav
Det Kaspiske hav ved Khezeshahr Den kosakiske rebel og pirat, Stenka Razin, på togt på det Kaspiske Hav (Vasily Surikov, 1906) Det Kaspiske Hav (Каспийское море,; Xəzər dənizi, Каспий теңізі, دریای خزر,, eller دریای مازندران, Hazar deňizi, კასპიის ზღვა) er en endorheisk sø, der ligger på grænsen mellem Asien og Europa mellem landene Iran, Aserbajdsjan, Rusland, Kasakhstan og Turkmenistan.
Se Østfronten under 1. verdenskrig og Kaspiske Hav
Kharkiv
Kharkiv (Харків,; Харьков) er den næststørste by i Ukraine med indbyggere.
Se Østfronten under 1. verdenskrig og Kharkiv
Kherson
Kherson (Херсон,; Херсон) er en by i det sydlige Ukraine.
Se Østfronten under 1. verdenskrig og Kherson
Kiel
Kiel er en by i Nordtyskland, der er hovedstaden og den største by i delstaten Slesvig-Holsten med indbyggere.
Se Østfronten under 1. verdenskrig og Kiel
Konventikel
En konventikel (latin conventiculum – lille sammenkomst) er en religiøs sammenkomst I private hjem (dvs. uden for kirken).
Se Østfronten under 1. verdenskrig og Konventikel
Kraków
Udsigt over Kraków fra Wawel. Kraków er en storby i den sydlige del af Polen.
Se Østfronten under 1. verdenskrig og Kraków
Kurt Riezler
Kurt Riezler (født 11. februar 1882 i München, død 5. september 1955 sammesteds) var en tysk filosof og diplomat.
Se Østfronten under 1. verdenskrig og Kurt Riezler
Lavr Kornilov
Lavrentij "Lavr" Georgijevitj Kornilov (Лавр Георгиевич Корнилов; født 18. august 1870 i Ust-Kamenogórsk i Ust-Kamenogorskij ujezd, Semipalatinskaja oblast, Det Russiske Kejserrige (nu Kasakhstan), død 13. april 1918 i Jekaterinodar i Kubanskaja oblast (nu Krasnodar kraj)) var en russisk general og en af lederne i kontrarevolutionære hvide garde i den russiske borgerkrig.
Se Østfronten under 1. verdenskrig og Lavr Kornilov
Lev Trotskij
Lev Davidovitj Trotskij (Лев Дави́дович Тро́цкий,, på engelsk Leo(n) Trotsky; født 7. november 1879, død 21. august 1940; oprindeligt Lev Davidovitj Bronstein var en russisk revolutionær, politisk tænker og politiker. Han var en af lederne af oktoberrevolutionen og regnes for dens næstkommanderende efter Lenin.
Se Østfronten under 1. verdenskrig og Lev Trotskij
Lublin
Lublin (Liublinas, לובלין,, Люблін) er med indbyggere den niendestørste by i Polen og hovedstaden i voivodskabet lubelskie med en befolkning på 350.392(2009).
Se Østfronten under 1. verdenskrig og Lublin
Lviv
Lviv (Львів,; Lwów; לעמבערג; Leopolis (dvs. "Løvebyen"); Lemberg; Львов) er en by i Østgalicien i det vestlige Ukraine.
Se Østfronten under 1. verdenskrig og Lviv
Masurien
Masurien Ermlandsk-Masuriske voivodskab Masurien (maz: Mazurÿ Mazury, Masuren) er en historisk region i den nordøstlige del af Polen og landets største indsølandskab.
Se Østfronten under 1. verdenskrig og Masurien
Matrosoprøret i Kiel
Skulpturen Wik i Ratsdienergarten i Kiel til minde om hændelserne i november 1918 Matrosoprøret i Kiel fandt sted i de sidste dage af oktober og i november 1918.
Se Østfronten under 1. verdenskrig og Matrosoprøret i Kiel
Max af Baden
Prins Maximilian af Baden, også kendt som Max von Baden (Maximilian Alexander Friedrich Wilhelm; 10. juli 1867 – 6. november 1929) var en tysk prins, politiker og officer.
Se Østfronten under 1. verdenskrig og Max af Baden
Max Hoffmann
Max Hoffmann Max Hoffmann (25. januar 1869 i Homburg an der Efze – 8. juli 1927 i Bad Reichenhall) var en tysk general under 1. verdenskrig.
Se Østfronten under 1. verdenskrig og Max Hoffmann
Mensjevik
Mensjevik (меньшевики,; mindretal) var en fraktion af Ruslands Socialdemokratiske Arbejderparti (RSDAP), der opstod i 1904 efter en tvist i det russiske socialdemokrati mellem Julius Martov og Vladimir Lenin, der førte til, at partiet splittedes i to fraktioner, hvoraf den ene var mensjevikkerne, og den anden var bolsjevikkerne.
Se Østfronten under 1. verdenskrig og Mensjevik
Middelhavet
Middelhavet ligger mellem tre kontinenter: Det vestlige Asien, det nordlige Afrika og det sydlige Europa. Middelhavet er et hav, der er forbundet med Atlanterhavet.
Se Østfronten under 1. verdenskrig og Middelhavet
Mindaugas 2. af Litauen
Mindaugas II Mindaugas II (30. maj 1864 i Monaco – 24. marts 1928 i Rapallo) var en tysk hertug, der i 1918 blev valgt til konge af Litauen, men sad blot som nominel konge i fire måneder, indtil Litauens landsråd Taryba den 2.
Se Østfronten under 1. verdenskrig og Mindaugas 2. af Litauen
Montenegro
Montenegro (montenegrinsk: Crna Gora, Црна Гора (betyder "det sorte bjerg")) er en republik på Balkan.
Se Østfronten under 1. verdenskrig og Montenegro
Murmansk
Murmansk (Мурманск) er en by i det nordvestlige Rusland på Kolahalvøen, ikke langt fra grænsen til Norge.
Se Østfronten under 1. verdenskrig og Murmansk
Nemunas
Nemunas (Nemunas, Нёман, Неман, Niemen, Njemen), også kendt som Memel, er en flod, der udspringer i Hviderusland og flyder gennem Litauen, før den munder ud i Østersøen.
Se Østfronten under 1. verdenskrig og Nemunas
Nikolaj 2. af Rusland
Nikolaj 2. (født 18. maj 1868, død 17. juli 1918) var Ruslands sidste zar fra 1894 til 1917.
Se Østfronten under 1. verdenskrig og Nikolaj 2. af Rusland
Nikolaj Iudovitj Ivanov
Nikolaj Iudovitj Ivanov (Никола́й Иу́дович Ивано́в,, 3. august 1851 i Mosalsk, Kaluga guvernement, død 27. januar 1919 i Novotjerkassk) var en russisk general under 1. verdenskrig.
Se Østfronten under 1. verdenskrig og Nikolaj Iudovitj Ivanov
Nikolaj Nikolajevitj af Rusland (1856-1929)
Nikolaj Nikolajevitj (Russisk: Николай Николаевич): 6. november 1856 - 5. januar 1929) var storfyrste af Rusland, general og øverstkommanderende for den russiske hær i starten af 1. verdenskrig. Nikolaj blev også kaldt junior for at adskille ham fra sin far, Nikolaj Nikolajevitj af Rusland (1831-1891).
Se Østfronten under 1. verdenskrig og Nikolaj Nikolajevitj af Rusland (1856-1929)
Novorossijsk
Novorossijsk (Новороссийск) er en havneby ved Sortehavet i det sydlige Rusland administrativt center for Novorossijsk okrug i Krasnodar kraj.
Se Østfronten under 1. verdenskrig og Novorossijsk
Ober Ost
Ober Ost er en forkortelse for Oberbefehlshaber der gesamten Deutschen Streitkräfte im Osten, som er et tysk begreb der betyder "Øverstkommanderende for alle tyske styrker i øst" under 1. verdenskrig.
Se Østfronten under 1. verdenskrig og Ober Ost
Oberst
Oberst (der oberste for 'den øverste') er en officersgrad i en hær og et luftvåben mellem brigadegeneral og oberstløjtnant.
Se Østfronten under 1. verdenskrig og Oberst
Oder
Oders løb Oder ved Szczecin Police, Polen Oder (polsk og tjekkisk: Odra) er en flod på grænsen mellem Tyskland og Polen.
Se Østfronten under 1. verdenskrig og Oder
Odessa
| | Odessa (Одеса,, oprindeligt ukrainsk og stadigt Одесса) er en storby i den sydvestlige del af Ukraine.
Se Østfronten under 1. verdenskrig og Odessa
Oktobermanifestet
Ilja Jefimovitj Repin Oktobermanifestet (Октябрьский Манифест, Манифест 17 октября) blev udstedt den 30. oktober 1905 af zar Nikolaj 2. af Rusland efter råd fra premierminister Sergej Vitte som reaktion på revolutionen i 1905.
Se Østfronten under 1. verdenskrig og Oktobermanifestet
Oktoberrevolutionen
Rødgardister under oktoberrevolutionen. Oktoberrevolutionen, også kendt som den Bolsjevikiske Revolution eller i henhold til sovjetisk historieskrivning den Store Socialistiske Oktoberrevolution, var den anden russiske revolution i 1917, der fandt sted den 25.
Se Østfronten under 1. verdenskrig og Oktoberrevolutionen
Paul von Hindenburg
Paul von Hindenburg Paul von Hindenburg Hitler i 1933 Paul Ludwig Hans Anton von Beneckendorff und von Hindenburg (2. oktober 1847–2. august 1934) var tysk hærfører under 1. verdenskrig og senere tysk rigspræsident til sin død i 1934.
Se Østfronten under 1. verdenskrig og Paul von Hindenburg
Paul von Rennenkampf
Paul von Rennenkampf (eller Pavel Karlovitj Rennekampf Павел Карлович Реннекампф) (født 17. april 1854 i Konuvere (Estland guvernement) i det Russiske Kejserrige, død 1. april 1918 i Taganrog, Russiske Kejserrige) var en tyskbaltisk general i russisk tjeneste.
Se Østfronten under 1. verdenskrig og Paul von Rennenkampf
Płock
Płock er en by ved floden Wisła i voivodskabet Masovien i det centrale Polen.
Se Østfronten under 1. verdenskrig og Płock
Pengemængde
Penge Pengemængden er et begreb, som dækker over mængden af likvide aktiver i et samfund.
Se Østfronten under 1. verdenskrig og Pengemængde
Personalunion
En personalunion er en union af to eller flere stater med fælles regent, hvor landene i øvrigt er uafhængige af hinanden og er selvstændige, blandt andet med separat lovgivning.
Se Østfronten under 1. verdenskrig og Personalunion
Peter den Store
Peter den Store (Пётр Вели́кий), Peter 1. (Пётр I) eller Peter Aleksejevitj (Пётр Алексе́евич; 9. juni 1672 – 8. februar 1725) var zar af Rusland fra 1682 til 1725.
Se Østfronten under 1. verdenskrig og Peter den Store
Pisz
Pisz (udtale: Peesh, tidligere også Jańsbork, Johannisburg) er en historisk by i voivodskabet Województwo warmińsko-mazurskie i det nordlige Polen, med en befolkning på 19.466 (2016).
Se Østfronten under 1. verdenskrig og Pisz
Podolien
Podoliens placering i det nuværende Ukraine. Podolien, Podilia eller Podillya (Поділля, Подолье, Podole, Podolė, Podolia, Podolya) er en historisk region i det vest-centrale og sydvestlige dele af nutidens Ukraine, som svarer til nutidens Khmelnytskyj oblast og Vínnitsja oblast.
Se Østfronten under 1. verdenskrig og Podolien
Polotsk
Polotsk vigtigste plads med Hotel Dzvina Polotsk (По́лацк,; Полоцк,; Polockas; Połock) er en historisk by i Hviderusland, beliggende ved floden Daugava floden.
Se Østfronten under 1. verdenskrig og Polotsk
Pommern
Pommern er i dag delt mellem Polen og Tyskland Pommern (Pomorze; Pommern) er et historisk landskab beliggende ved floden Oders udløb i Østersøen.
Se Østfronten under 1. verdenskrig og Pommern
Poti
Katedralen i Poti Poti (ფოთი) er en by i Samegrelo-provinsen i det vestlige Georgien.
Se Østfronten under 1. verdenskrig og Poti
Poznań
Poznań (Posen) er Polens femte folkerigeste by med indbyggere samt et areal på 262 km².
Se Østfronten under 1. verdenskrig og Poznań
Przemysl
Przemyśls våbenskjold Domkirken i Przemyśl Przemyśl (Przemyśl; Перемишль) er en by i det sydøstlige Polen med 67.847 indbyggere(2005).
Se Østfronten under 1. verdenskrig og Przemysl
Richard von Kühlmann
Richard von Kühlmann (født 3. maj 1873 i Konstantinopel, død 16. februar 1948) var en tysk diplomat og industrimand.
Se Østfronten under 1. verdenskrig og Richard von Kühlmann
Riga
Riga ((Reiga, livisk: Rīgõ) er hovedstaden i Letland. Byen ligger i Rigabugten ved Østersøen og har indbyggere. Det er den største by i de baltiske stater. Letlands nationalforsamling Saeima, samt regering og præsident har også sæde i byen. Floden Daugava går gennem byen, som har tre hoveddele: Den gamle bydel, centrum på østbredden og Pardaugava på vestbredden.
Se Østfronten under 1. verdenskrig og Riga
Rivne
Rivne (Рівне,; Równe; Ровно) er en historisk by i det vestlige Ukraine i den historiske region Volhynien.
Se Østfronten under 1. verdenskrig og Rivne
Rostov ved Don
Udsigt over floden Don med Rostov i baggrunden Rostov ved Don (Ростов-на-Дону́) er en by i Rostov oblast i den sydlige del af Den Russiske Føderation ved floden Don 46 km fra flodens udløb i det Azovske hav.
Se Østfronten under 1. verdenskrig og Rostov ved Don
Rumænien
Rumænien (România) er en suveræn stat i det sydøstlige Europa.
Se Østfronten under 1. verdenskrig og Rumænien
Ruslands regering
Ruslands regering er den udøvende magt i Den Russiske Føderation.
Se Østfronten under 1. verdenskrig og Ruslands regering
Russisk-japanske krig
Den russisk-japanske krig var en konflikt mellem Rusland og Japan om de to landes imperialistiske ambitioner i Asien.
Se Østfronten under 1. verdenskrig og Russisk-japanske krig
Russiske Republik
Den Russiske Republik (russisk: Российская республика) var en kortvarig stat, der de jure kontrollerede det tidligere Russiske Kejserriges territorium efter proklamationen af den russiske foreløbige regering den 1. september (14. september iflg. den gregorianske kalender) 1917 i et dekret underskrevet af Aleksandr Kerenskij som ministerpræsident og Aleksandr Sarudnyj som justitsminister.
Se Østfronten under 1. verdenskrig og Russiske Republik
Russiske SFSR
Russiske SFSR, Russiske Socialistiske Føderative Sovjetrepublik (Росси́йская Сове́тская Федерати́вная Социалисти́ческая Респу́блика, РСФСР) var den største af femten republikker i Sovjetunionen, og også den med flest indbyggere.
Se Østfronten under 1. verdenskrig og Russiske SFSR
San (flod)
San (Sian) er en flod i det sydøstlige Polen og det vestlige Ukraine, en biflod til floden Vistula, med en længde på 458 km (det er den 6. længste polske flod) og et afvandingsområde på 16.877 km2 (14.426 km2 af det i Polen).
Se Østfronten under 1. verdenskrig og San (flod)
Sankt Petersborg
Kanal i Sankt Petersborg Sankt Petersborg (Санкт-Петербу́рг, i daglig tale "Питер" (~ Peter) er en storby ved floden Neva i det nordvestlige Rusland. Byen har officielt indbyggere, men tallet er sandsynligvis højere pga. indvandring fra Ruslands landdistrikter og de tidligere sovjetrepublikker.
Se Østfronten under 1. verdenskrig og Sankt Petersborg
Schlesien
Den preussiske provins Schlesien med de nutidige statsgrænser Schlesien (schlesisk: Ślůnsk, polsk: Śląsk, tjekkisk: Slezsko) er en region i Centraleuropa omkring Oders øvre løb.
Se Østfronten under 1. verdenskrig og Schlesien
Schlieffenplanen
Kort over gennemførelse af Schlieffenplanen Schlieffen-planen var en plan, som dannede grundlag for de tyske militære operationer ved udbruddet af 1. verdenskrig, udarbejdet af Alfred Graf von Schlieffen (1833-1913).
Se Østfronten under 1. verdenskrig og Schlieffenplanen
Serbien
Serbiens udstrækning uden Kosovo Serbien (Srbija; Србија), officielt Republikken Serbien (Republika Srbija; Република Србија), er et land på Balkan i Sydeuropa.
Se Østfronten under 1. verdenskrig og Serbien
Sevastopol
Sevastopol (Севастополь tidligere kendt som Sebastopol, Aqyar) er en havneby på Krimhalvøen, som de jure hører under Ukraine og de facto under Rusland.
Se Østfronten under 1. verdenskrig og Sevastopol
Siedlce
Siedlce er en polsk by i voivodskabet Mazowieckie (Podlasie).
Se Østfronten under 1. verdenskrig og Siedlce
Sjepetivka
Shepetivka (Шепеті́вка; Szepetówka, Шепето́вка, Shepetovka) er en by beliggende ved Huska-floden i Khmelnytskyj oblast (provins) i det vestlige Ukraine.
Se Østfronten under 1. verdenskrig og Sjepetivka
Skyttegrav
Australske soldater i skyttegrav under slaget ved Gallipoli, 1. verdenskrig Luftfoto af skyttegravsanlæg i Frankrig under 1. verdenskrig. 'Ingenmandsland' ses tydeligt mellem de to fronter. Der megen tid, som mange soldater brugte i skyttegravene under 1. verdenskrig, kunne også bruges kunstnerisk.
Se Østfronten under 1. verdenskrig og Skyttegrav
Slaget ved de masuriske søer
Saget ved De masuriske Søer var en tysk offensiv på Østfronten i begyndelsen af 1. verdenskrig.
Se Østfronten under 1. verdenskrig og Slaget ved de masuriske søer
Slaget ved Gumbinnen
Slaget ved Gumbinnen var en af de indledende kamphandlinger på Østfronten under 1. verdenskrig og fandt sted ved byen Gumbinnen i Østpreussen i dagene 19.
Se Østfronten under 1. verdenskrig og Slaget ved Gumbinnen
Slaget ved Somme
Britiske soldater fra Wiltshire Regiment angriber nær Thiepval 7. august 1916 Slaget ved Somme var en britisk-fransk offensiv under Første Verdenskrig indledt 1. juli 1916 i nærheden af Albert i Nordfrankrig med 13 britiske og fem franske divisioner.
Se Østfronten under 1. verdenskrig og Slaget ved Somme
Slaget ved Stallupönen
Slaget ved Stallupönen blev udkæmpet den 17. august 1914 øst for Stallupönen i det daværende Østpreussen (i dag Nesterov i Kaliningrad oblast i Rusland) mellem enheder fra det tyske 1.
Se Østfronten under 1. verdenskrig og Slaget ved Stallupönen
Slaget ved Tannenberg (1914)
Slaget ved Tannenberg (1914) betegner de første kamphandlinger mellem Rusland og Tyskland ved 1. verdenskrigs begyndelse i 1914.
Se Østfronten under 1. verdenskrig og Slaget ved Tannenberg (1914)
Slaget ved Verdun
Slaget ved Verdun i Nordøstfrankrig var et af de største slag under 1. verdenskrig.
Se Østfronten under 1. verdenskrig og Slaget ved Verdun
Sortehavet
Kort over Sortehavet Sortehavet. Nederst til venstre ses Marmarahavet. Øverst ses det Azovske Hav øst for halvøen Krim, til venstre derfor Dneprs brede (opdæmmede) nedre løb. Sortehavet er et ca.
Se Østfronten under 1. verdenskrig og Sortehavet
Sortehavsflåden
Sortehavsflåden (Черноморский флот, Tjernomorskij flot) er den russiske marines flåde i Sortehavet, Azovhavet og i Middelhavet.
Se Østfronten under 1. verdenskrig og Sortehavsflåden
Sovjet (råd)
Sovjet (Совет) er russisk for "råd" og er et begreb anvendt inden for den russiske socialisme i det tidlige 1900-tal samt et statsretsligt begreb i Sovjetunionen.
Se Østfronten under 1. verdenskrig og Sovjet (råd)
SPD
Sozialdemokratische Partei Deutschlands (SPD) er Tysklands socialdemokratiske parti.
Se Østfronten under 1. verdenskrig og SPD
Statsdumaen (Russiske Kejserrige)
Zar Nikolaj 2. af Rusland taler ved åbningen af den første statsduma 27. april 1906 Statsdumaen (eller blot Dumaen; дума) er en russisk palamentarisk forsamling med rådgivende eller lovgivningsmæssige funktioner.
Se Østfronten under 1. verdenskrig og Statsdumaen (Russiske Kejserrige)
Stavka
Stavka (Ставка Верховного Главнокомандующего) var betegnelsen på generalstaben i det Russiske Kejserrige under første verdenskrig og tilsvarende i Sovjetunionen under anden verdenskrig.
Se Østfronten under 1. verdenskrig og Stavka
Storbritannien
Storbritannien (United Kingdom), officielt Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland (United Kingdom of Great Britain and Northern Ireland), er et land i Vesteuropa.
Se Østfronten under 1. verdenskrig og Storbritannien
Tarnów
Rådhuset i Tarnów Den gamle by i Tarnów Tarnów er en by med 109.358 indbyggere (2018) i det sydlige Polen, cirka 75 km øst for Kraków.
Se Østfronten under 1. verdenskrig og Tarnów
Tbilisi
Tbilisi eller Tiflis (თბილისი undertiden ses også den fejlagtige stavemåde Tblisi) er hovedstaden i Georgien.
Se Østfronten under 1. verdenskrig og Tbilisi
Theobald von Bethmann Hollweg
Theobald Theodor Friedrich Alfred von Bethmann Hollweg (født 29. november 1856 i Hohenfinow, Brandenburg, død 2. januar 1921) var en tysk statsmand.
Se Østfronten under 1. verdenskrig og Theobald von Bethmann Hollweg
Tjernivtsi
Tjernivtsi (Чернівці,; Черновцы) er en by i det vestlige Ukraine ved floden Prut.
Se Østfronten under 1. verdenskrig og Tjernivtsi
Toruń
Toruń (Thorn) er en by i voivodskabet Kujavien-Pommern i Polen ved floden Wisła med indbyggere.
Se Østfronten under 1. verdenskrig og Toruń
Transsylvanien
Fyrstendømmet Transsylvaniens flag frem til 1918 Rumænien med Transsylvanien i gult. Rumænsk befolkning i Ungarn ifølge en folketælling i 1890. Orthodox kapel i Transsylvanien Landskab i Transsylvanien Bygninger i byen Sibiu Transsylvanien er et vigtigt historisk område i Rumænien nord og vest for Karpaterne.
Se Østfronten under 1. verdenskrig og Transsylvanien
Tyske Fædrelandsparti
Medstifter af Deutsche Vaterlandspartei, admiral Alfred von Tirpitz på forsiden af Time Magazine i 1924 Det Tyske Fædrelandsparti () var i en kort periode i slutningen af 1. Verdenskrig et højreekstremistisk parti i det tyske Rige.
Se Østfronten under 1. verdenskrig og Tyske Fædrelandsparti
Tyske Kejserrige
Det Tyske Kejserrige (Das deutsche Kaiserreich) blev proklameret i Versailles den 18. januar 1871 efter det nordtyske forbunds sejr i den fransk-preussiske krig.
Se Østfronten under 1. verdenskrig og Tyske Kejserrige
Ukraine
Kort over Ukraine Udsigt over nationalpark i Karpaterne i det vestlige Ukraine Kinburn-halvøen i Mykolaiv oblast Ukraine er et land i Østeuropa.
Se Østfronten under 1. verdenskrig og Ukraine
USA
USA, officielt Amerikas Forenede Stater (United States of America), er en demokratisk forbundsrepublik, der består af 50 delstater, et føderalt distrikt (hovedstaden Washington D.C.) og 14 territorier. De 48 af delstaterne og Washington DC ligger som et samlet landområde i det centrale Nordamerika, afgrænset på hver side af henholdsvis Atlanterhavet og Stillehavet og grænsende til Canada mod nord og Mexico mod syd.
Se Østfronten under 1. verdenskrig og USA
Vestfronten i 1. verdenskrig
Vestfronten i 1. verdenskrig åbnedes ved krigsudbruddet i 1914, da den tyske hær invaderede Luxembourg og Belgien og fik kontrol over vigtige industriområder i Frankrig.
Se Østfronten under 1. verdenskrig og Vestfronten i 1. verdenskrig
Vestpreussen
Vestpreussen (markeret med rødt), indenfor kongeriget Preussen, som igen var en del af det tyske kejserrige (1871) Vestpreussen er et historisk landskab som ligger i dagens Polen.
Se Østfronten under 1. verdenskrig og Vestpreussen
Vinterpaladset
Vinterpaladset (Зимний дворец) er et slot i Sankt Petersborg i Rusland og var indtil 1917 den officielle residens for de russiske zarer i hovedstaden.
Se Østfronten under 1. verdenskrig og Vinterpaladset
Vladimir Lenin
Vladimir Iljitj Lenin (Влади́мир Ильи́ч Ле́нин,; født Владимир Ильич Ульянов, Vladimir Iljitj Uljanov den 22. april 1870 i Simbirsk, død 21. januar 1924 i Gorki Leninskije) var den sovjetiske statsleder i perioden 6. november 1917 – 21. januar 1924 og en vigtig marxistisk revolutionær teoretiker, hvis bidrag til den marxistiske teori betegnes leninisme (heraf: marxisme-leninisme).
Se Østfronten under 1. verdenskrig og Vladimir Lenin
Volhynien
Volhynien. Ljubart slot i Lutsk var sæde for Volhyniens fyrster i middelalderen. Polske ofre for en massakre begået af OUN's militære gren UPA i Volynien i det daværende Polen (nu Ukraine), 1943 Volhynien, Volhynia, Volynia, eller Volyn (Волинь,, Волынь,, Voluinė, Wołyń, װאָהלין, er en historisk region i det vestlige Ukraine mellem floderne Pripjat og Sydlige Bug, nord for Galicien og Podolien.
Se Østfronten under 1. verdenskrig og Volhynien
Warszawa
Polens gamle og nye grænser (højrød linje) før og efter 2. verdenskrig. Warszawa er Polens hovedstad og største by.
Se Østfronten under 1. verdenskrig og Warszawa
Wisła
Wisła i Kraków. Wisła (tysk: Weichsel, latin: Vistula) er en polsk flod, som udspringer i det sydlige Polen og udmunder i Østersøen.
Se Østfronten under 1. verdenskrig og Wisła
Wrocław
Wrocław (Breslau, Brassel) er Polens fjerdestørste by med indbyggere og regionalhovedstad for Nedre Schlesien (Województwo dolnośląskie) i det sydvestlige hjørne af Polen.
Se Østfronten under 1. verdenskrig og Wrocław
Zar
En zar eller tsar (царь) er en gammel monark titel, der kan sammenlignes med en konge eller kejser.
Se Østfronten under 1. verdenskrig og Zar
1. november
1.
Se Østfronten under 1. verdenskrig og 1. november
1. verdenskrig
1.
Se Østfronten under 1. verdenskrig og 1. verdenskrig
10. september
10.
Se Østfronten under 1. verdenskrig og 10. september
11. september
11.
Se Østfronten under 1. verdenskrig og 11. september
13. november
13.
Se Østfronten under 1. verdenskrig og 13. november
15. december
15.
Se Østfronten under 1. verdenskrig og 15. december
17. april
17.
Se Østfronten under 1. verdenskrig og 17. april
17. oktober
17.
Se Østfronten under 1. verdenskrig og 17. oktober
19. august
19.
Se Østfronten under 1. verdenskrig og 19. august
1913
---- Konge i Danmark: Christian 10. 1912-1947 ---- Se også 1913 (tal).
Se Østfronten under 1. verdenskrig og 1913
1915
---- Konge i Danmark: Christian 10. 1912-1947 ---- Se også 1915 (tal).
Se Østfronten under 1. verdenskrig og 1915
1917
---- Konge i Danmark: Christian 10. 1912-1947 ---- Se også 1917 (tal) og 1917 (film).
Se Østfronten under 1. verdenskrig og 1917
1918
---- Konge i Danmark: Christian 10. 1912-1947 ---- Se også 1918 (tal).
Se Østfronten under 1. verdenskrig og 1918
20. august
20.
Se Østfronten under 1. verdenskrig og 20. august
20. århundrede
19. århundrede – 20.
Se Østfronten under 1. verdenskrig og 20. århundrede
22. august
22.
Se Østfronten under 1. verdenskrig og 22. august
22. november
22.
Se Østfronten under 1. verdenskrig og 22. november
22. oktober
22.
Se Østfronten under 1. verdenskrig og 22. oktober
23. august
23.
Se Østfronten under 1. verdenskrig og 23. august
23. marts
23.
Se Østfronten under 1. verdenskrig og 23. marts
25. august
25.
Se Østfronten under 1. verdenskrig og 25. august
25. oktober
25.
Se Østfronten under 1. verdenskrig og 25. oktober
26. august
26.
Se Østfronten under 1. verdenskrig og 26. august
27. august
27.
Se Østfronten under 1. verdenskrig og 27. august
3. marts
3.
Se Østfronten under 1. verdenskrig og 3. marts
3. september
3.
Se Østfronten under 1. verdenskrig og 3. september
30. august
30.
Se Østfronten under 1. verdenskrig og 30. august
31. august
31.
Se Østfronten under 1. verdenskrig og 31. august
4. august
4.
Se Østfronten under 1. verdenskrig og 4. august
5. december
5.
Se Østfronten under 1. verdenskrig og 5. december
5. oktober
5.
Se Østfronten under 1. verdenskrig og 5. oktober
6. december
6.
Se Østfronten under 1. verdenskrig og 6. december
7. august
7.
Se Østfronten under 1. verdenskrig og 7. august
7. januar
7.
Se Østfronten under 1. verdenskrig og 7. januar
7. september
7.
Se Østfronten under 1. verdenskrig og 7. september
8. august
8.
Se Østfronten under 1. verdenskrig og 8. august
8. september
8.
Se Østfronten under 1. verdenskrig og 8. september
Se også
Rusland under 1. verdenskrig
- Østfronten under 1. verdenskrig
- Den russiske provisoriske regering
- Tripelententen
Tyskland under 1. verdenskrig
- Østfronten under 1. verdenskrig
- Centralmagterne
- Dødvandet i Sydlige Palæstina
- Den britiske blokade af tyskland
- Felttoget i Sinai og Palæstina
- Luftstreitkräfte
- Nachrichtenstelle für den Orient
- Ober Ost
- Ubådskrigen
- Unabhängige Sozialdemokratische Partei Deutschlands
- Vestfronten i 1. verdenskrig
Også kendt som Østfronten (1. verdenskrig), Østfronten (første verdenskrig).
, Forenede Baltiske Hertugdømme, Frankrig, Franz Conrad von Hötzendorf, Freden i Bukarest (1918), Frederik Karl af Hessen-Kassel, Friedrich Naumann, Galicien (Centraleuropa), Georgien, Georgij Lvov, Germanisering, Giżycko, Gottlieb von Jagow, Helmuth Johannes Ludwig von Moltke, Hvide arme, Immunitet (diplomati), Inflation, Intet nyt fra vestfronten, Italien, K.u.k., Kaliningrad, Kalisz, Karpaterne, Kaspiske Hav, Kharkiv, Kherson, Kiel, Konventikel, Kraków, Kurt Riezler, Lavr Kornilov, Lev Trotskij, Lublin, Lviv, Masurien, Matrosoprøret i Kiel, Max af Baden, Max Hoffmann, Mensjevik, Middelhavet, Mindaugas 2. af Litauen, Montenegro, Murmansk, Nemunas, Nikolaj 2. af Rusland, Nikolaj Iudovitj Ivanov, Nikolaj Nikolajevitj af Rusland (1856-1929), Novorossijsk, Ober Ost, Oberst, Oder, Odessa, Oktobermanifestet, Oktoberrevolutionen, Paul von Hindenburg, Paul von Rennenkampf, Płock, Pengemængde, Personalunion, Peter den Store, Pisz, Podolien, Polotsk, Pommern, Poti, Poznań, Przemysl, Richard von Kühlmann, Riga, Rivne, Rostov ved Don, Rumænien, Ruslands regering, Russisk-japanske krig, Russiske Republik, Russiske SFSR, San (flod), Sankt Petersborg, Schlesien, Schlieffenplanen, Serbien, Sevastopol, Siedlce, Sjepetivka, Skyttegrav, Slaget ved de masuriske søer, Slaget ved Gumbinnen, Slaget ved Somme, Slaget ved Stallupönen, Slaget ved Tannenberg (1914), Slaget ved Verdun, Sortehavet, Sortehavsflåden, Sovjet (råd), SPD, Statsdumaen (Russiske Kejserrige), Stavka, Storbritannien, Tarnów, Tbilisi, Theobald von Bethmann Hollweg, Tjernivtsi, Toruń, Transsylvanien, Tyske Fædrelandsparti, Tyske Kejserrige, Ukraine, USA, Vestfronten i 1. verdenskrig, Vestpreussen, Vinterpaladset, Vladimir Lenin, Volhynien, Warszawa, Wisła, Wrocław, Zar, 1. november, 1. verdenskrig, 10. september, 11. september, 13. november, 15. december, 17. april, 17. oktober, 19. august, 1913, 1915, 1917, 1918, 20. august, 20. århundrede, 22. august, 22. november, 22. oktober, 23. august, 23. marts, 25. august, 25. oktober, 26. august, 27. august, 3. marts, 3. september, 30. august, 31. august, 4. august, 5. december, 5. oktober, 6. december, 7. august, 7. januar, 7. september, 8. august, 8. september.