Indholdsfortegnelse
63 relationer: Afkast, Aktør, Alternativomkostning, Amerikanske borgerkrig, Arbejdsindkomst, Arbejdsløshed, Økonomisk Institut, Bank, Centralbank, Coronaviruspandemien, Danmarks Nationalbank, Danmarks Statistik, Debitor, Deflation, Den Store Danske Encyklopædi, Energi, Eurostat, Eurozonen, Fastkurspolitik, Finanspolitik, Forbrugerprisindeks, Forventning, Hyperinflation, Indirekte skat, Indkomst, Inflationsmålsætning, Ingrediens (mad), Internet, Investering, Kapitalindkomst, Konjunktur, Konvergenskrav, Kreditor, Kvantitetsteorien, Latin, Likviditetsfælde, Makroøkonomi, Marked, Menu (spisested), Opsparing, Penge, Pengemængde, Pengepolitik, Politiken, Pris, Prisindeks, Realløn, Rente, Risikoaversion, Ruslands invasion af Ukraine 2022, ... Expand indeks (13 mere) »
- Finansiel økonomi
Afkast
Afkast eller kapitalafkast betegner den fortjeneste, der opnås ved at besidde et økonomisk aktiv i løbet af en bestemt tidsperiode, ofte et år.
Aktør
En aktør er en person (eller en organisation) som aktivt deltager i en bestemt sammenhæng.
Alternativomkostning
Alternativomkostninger eller offeromkostninger (engelsk: opportunity cost) betegner indenfor økonomisk teori de omkostninger, der er ved en handling, når de tab, der er ved, at handlingen udelukker andre samtidige handlinger, indregnes – når der med andre ord tages højde for handlingens trade-off.
Se Inflation og Alternativomkostning
Amerikanske borgerkrig
Den amerikanske borgerkrig (1861–1865) (i Sydstaterne krigen mellem staterne) var en borgerkrig i De Forenede Stater.
Se Inflation og Amerikanske borgerkrig
Arbejdsindkomst
Arbejdsindkomst er den indkomst, man erhverver sig ved lønarbejde.
Se Inflation og Arbejdsindkomst
Arbejdsløshed
Arbejdsløs tysker, 1928. Teksten på skiltet lyder i oversættelse: Flittig ung mand søger arbejde. Arbejdsløshed opstår, når arbejdsudbuddet, altså udbuddet af arbejdskraft overstiger efterspørgslen efter arbejdskraft.
Økonomisk Institut
Økonomisk Institut ved Københavns Universitet varetager undervisning og forskning i økonomi.
Se Inflation og Økonomisk Institut
Bank
Frankfurt. En bank er en finansiel virksomhed.
Centralbank
En centralbank er den institution, der forestår udstedelsen af penge og har hovedansvaret for valuta- og pengepolitikken i et land eller en gruppe af lande med fælles valuta, f.eks.
Coronaviruspandemien
Ingen bekræftede tilfælde, ingen befolkning eller ingen data tilgængelig''Kortet opdateres løbende'' Coronaviruspandemien er en igangværende pandemi af luftvejsinfektionen COVID-19, der skyldes coronavirussen SARS-CoV-2.
Se Inflation og Coronaviruspandemien
Danmarks Nationalbank
Danmarks Nationalbank er Danmarks centralbank og har i dag som formål "at opretholde et sikkert pengevæsen og at lette og regulere pengeomsætning og kreditgivning", jf.
Se Inflation og Danmarks Nationalbank
Danmarks Statistik
Danmarks Statistik er det centrale statistikkontor i Danmark.
Se Inflation og Danmarks Statistik
Debitor
En debitor er en juridisk enhed (person eller organisation), der skylder penge til en kreditor.
Deflation
Deflation er prisfald, modsat inflation.
Den Store Danske Encyklopædi
''Den Store Danske Encyklopædi'' Den Store Danske Encyklopædi - Danmarks Nationalleksikon (også kaldet Nationalencyklopædien) er det seneste store leksikon i 20 bind (derudover 2 supplementsbind og 2 indeksbind), 24 bind i alt, på dansk, tidligere udgivet af Gyldendals datterselskab Danmarks Nationalleksikon, nu af moderselskabet Gyldendal.
Se Inflation og Den Store Danske Encyklopædi
Energi
Lynnedslag er en gnist, hvilket er ioniseret luft og derfor er en midlertidig plasmakanal. Den elektriske strøms afsatte energi i plasmaet omsættes til varme, mekanisk energi (luftmolekylernes bevægelse), akustisk energi, røntgenstråling, gammastråling og lys. Energi kommer fra græsk εν.
Eurostat
Eurostat er EU's statistikorganisation, som kontrollerer medlemslandenes statistik.
Eurozonen
EU-lande uden euro Eurozonen (også kaldt Euroland, euroområdet eller eurosystemet) er et fællesnavn for det område som består af de lande som har dannet en møntunion og dermed indført euroen som valuta.
Fastkurspolitik
Fastkurspolitik er betegnelsen for den politik, hvorigennem centralbanker søger at fastholde den indbyrdes handelsværdi mellem deres og andre landes valutaer.
Se Inflation og Fastkurspolitik
Finanspolitik
Finanspolitik kan defineres som anvendelsen af offentlige indtægter og udgifter til at påvirke økonomiens virkemåde.
Forbrugerprisindeks
Forbrugerindeks Et forbrugerprisindeks (FPI) er et mål for den gennemsnitlige pris af forbrugsvarer og tjenesteydelser, som købes af husholdningerne.
Se Inflation og Forbrugerprisindeks
Forventning
En forventning er en følelse, der opstår ved usikkerhed.
Hyperinflation
Hyperinflation i Argentina. Frimærke fra Weimarrepublikken med et pålydende på 10 millioner Reichsmark. Hyperinflation er meget kraftig og ofte voksende inflation.
Se Inflation og Hyperinflation
Indirekte skat
Indirekte skatter er en fælles betegnelse for alle skatter, der er knyttet til markedet og som typisk indbetales af producenter eller forhandlere, der har opkrævet dem fra forbrugeren ved salg af varer eller tjenesteydelser.
Se Inflation og Indirekte skat
Indkomst
Indkomst er et centralt økonomisk begreb, der imidlertid unddrager sig en entydig definition.
Inflationsmålsætning
Et inflationsmål eller en inflationsmålsætning er en bestemt pengepolitisk strategi, som følges af mange lande og deres centralbanker.
Se Inflation og Inflationsmålsætning
Ingrediens (mad)
Ingredienser (fødevarer) til madopskrifter og madlavning er af mange kategorier.
Se Inflation og Ingrediens (mad)
Internet
Sprog som de fleste benytter internettet på Et internet er betegnelsen for et netværk af computernetværk, som er koblet sammen.
Investering
Investering er et begreb med adskillige nært beslægtede betydninger indenfor ledelse, finansiering og økonomi, der har en fælles relation om at spare og dermed udskyde et forbrug.
Kapitalindkomst
Kapitalindkomst er alle former for indkomst, der ikke skyldes lønarbejde, men afkast på kapital.
Se Inflation og Kapitalindkomst
Konjunktur
En enkel illustration af økonomiske konjunkturer. En markedsøkonomi bevæger sig typisk i svingninger, såkaldte konjunkturer, hvor gode tider (højkonjunkturer) afløses af dårlige tider (lavkonjunkturer) i en uregelmæssig, men tilbagevendende rytme.
Konvergenskrav
Konvergenskravene er krav, der er opsat for indførelsen af euroen i EU.
Se Inflation og Konvergenskrav
Kreditor
En kreditor er en juridisk enhed (person eller organisation), der har et krav på en anden parts tjenester.
Kvantitetsteorien
Kvantitetsteorien er inden for økonomi en teori der begrunder sammenhængen mellem prisniveau og pengemængde - og dermed inflation og stigninger i pengemængden.
Se Inflation og Kvantitetsteorien
Latin
Latin (latin: lingua latīna) er et sprog, der blev talt i oldtidens Romerrige.
Likviditetsfælde
fortrængningseffekt i denne situation. En likviditetsfælde er en situation, hvor pengepolitik er ineffektiv, fordi den nominelle rente har nået sin nedre grænse og ikke kan sænkes yderligere.
Se Inflation og Likviditetsfælde
Makroøkonomi
Makroøkonomi (fra den græske forstavelse makro-, der betyder "stor", og økonomi) er det område inden for økonomi, der beskæftiger sig med studiet af de overordnede linjer i samfundsøkonomien i modsætning til enkelte markeder og enkelte aktørers adfærd.
Marked
Torvehallerne i København Wet marked i Singapore Et marked eller markedssted er det sted, hvor kunder og handlende i en kortere periode samles for at købe og sælge deres varer, mest almindeligt var det tidligere på torvet i den lokale købstad eller en handelsplads, hvilke indtil næringsfrihedens indførelse havde mere eller mindre eneret på handel og håndværk.
Menu (spisested)
En menu er en liste med mad og drikke, som et spisested som en restaurant tilbyder.
Se Inflation og Menu (spisested)
Opsparing
Opsparing er den del af indkomsten, der ikke forbruges.
Penge
Billede af et fiktivt betalingskort. Størstedelen af verdens penge eksisterer kun i elektronisk form som regnskabsmæssige beløb, der transmitteres mellem finansielle computere. Plastickort og andre genstande giver hver enkelt forbruger mulighed for at transferere sådanne penge til og fra sin bankkonti uden at bruge kontanter.
Pengemængde
Penge Pengemængden er et begreb, som dækker over mængden af likvide aktiver i et samfund.
Pengepolitik
Danmarks Nationalbank Pengepolitik er de handlinger, en centralbank foretager for at påvirke et lands makroøkonomiske situation (inflation, beskæftigelse, produktion, valutakurs mv.).
Politiken
Dagbladet Politiken er en dansk avis, der udgives af JP/Politikens Hus.
Pris
Købslåen om en hest. ''Bargaining for a Horse'' fra 1835 malet af William Sidney Mount. En pris angiver den betaling eller kompensation, der gives af en aktør til en anden til gengæld for en vare eller en tjeneste.
Prisindeks
Udviklingen i det amerikanske forbrugerprisindeks i byer i perioden 1913-2006 Et prisindeks – eller pristal – udtrykker udvikling i et sammenvejet sæt varer eller andre goder.
Realløn
Realløn betegner (nominel) lønindkomst renset for inflation/deflation, dvs.
Rente
Rente betegner ofte prisen, der er knyttet til lån eller udlån af penge.
Risikoaversion
Risikoaversion er et begreb inden for finansiel økonomi og psykologi, der udtrykker en investors modvilje til at påtage sig risiko uden at blive kompenseret for det.
Se Inflation og Risikoaversion
Ruslands invasion af Ukraine 2022
Ruslands invasion af Ukraine 2022 er en igangværende krig i Ukraine, der begyndte den 24.
Se Inflation og Ruslands invasion af Ukraine 2022
Salmonsens Konversationsleksikon
Halvdelen af bindene af 2. udgaven af ''Salmonsens Konversationsleksikon''. Indbindingen på er ofte uensartet, fordi det udkom under og efter 1. verdenskrig hvor der var mangel på læder til bogbind. Salmonsens Konversationsleksikon er et dansk leksikon udgivet i forskellige udgaver fra 1893 til 1949.
Se Inflation og Salmonsens Konversationsleksikon
Skrumpeflation
I økonomi er skrumpeflation eller shrinkflation processen, hvor genstande skrumper eller bliver færre, eller i nogle tilfælde bliver omformuleret eller reduceret i kvalitet, mens de holder samme pris.
Se Inflation og Skrumpeflation
Symbol
Vrije Orgelclub Antwerpen FV. Flagsymboler. Religiøse symboler i form af grafiske tegn Et symbol er noget konkret (en ting, et væsen, et dyr, en menneskelig figur eller lignende), som har en bogstavelig betydning i teksten (billedet), men som derudover også har en billedlig (overført) betydning.
The Economist
Logo. The Economist er et ugentligt nyhedsmagasin, som udgives af The Economist Newspaper Limited i London.
Tjeneste
En tjeneste, også kaldet tjenesteydelse, service eller serviceydelse, er et udtryk, som anvendes indenfor økonomi om alle ydelser, der kan omsættes på et marked, men ikke har karakter af varer.
Trade-off
Trade-off er det samme som afvejning mellem (typisk) to forhold og betegner indenfor økonomisk teori det faktum, at man ikke kan gøre alting på en gang, men at man bliver nødt til at vælge mellem forskellige ting eller eventuelt et kompromis mellem dem.
Udbud og efterspørgsel
I mikroøkonomisk teori er udbud og efterspørgsel en økonomisk model, der prøver at forklare og forudsige prisen og mængden af goder solgt på et marked med fuldkommen konkurrence.
Se Inflation og Udbud og efterspørgsel
Ungarn
Ungarn (officielt: Republikken Ungarn) er en centraleuropæisk indlandsstat.
Vare
Forbrugere anskaffer sig oftest varer i en butik. En vare er et objekt som indehaveren (direkte eller indirekte) drager nytte af.
Venezuela
Venezuela, officielt Den Bolivarianske Republik Venezuela (spansk: República Bolivariana de Venezuela), er et land i det nordlige Sydamerika.
Zimbabwe
Republikken Zimbabwe (tidligere Sydrhodesia, Rhodesia og Zimbabwe-Rhodesia) er en republik i det sydlige Afrika.
1. verdenskrig
1.
Se Inflation og 1. verdenskrig
2. verdenskrig
2.
Se Inflation og 2. verdenskrig
Se også
Finansiel økonomi
- Adfærdsøkonomi
- Fast rente
- Finansiel økonomi
- Finansiel dannelse
- Goodwill
- Hausse og baisse
- Inflation
- Pengeindsamling
- Solvens
- Subprime-lån
- Udbytte (finans)
- Udlandsgæld
- Værditilvækst
Også kendt som Kerneinflation.