Indholdsfortegnelse
16 relationer: Almue, Civil ulydighed, Danmarks domstole, Danmarks Riges Grundlov, Demokrati, Institution, Lov (jura), Magt, Magtadskillelse, Myndighed, Myndighed (institution), Offentlig sektor, Offentlighed, Person, Samfund, Udøvende magt.
Almue
Almuen er en bestemt del af befolkningen, typisk om nogle historisk laverestående befolkningsgrupper.
Civil ulydighed
Demonstranter blokerer togskinner i Tyskland som led i protest Civil ulydighed er et politisk virkemiddel som bruges til fredeligt at markere modstand mod specielt politiske sager ved at bryde visse love, krav og beordringer fra regeringer eller okkupationsmagter uden at gribe til fysisk vold og efterfølgende acceptere konsekvenser som blandt andet kan medføre straf i henhold til gældende love, landsforvisning (ikke i FN) og andet.
Se Øvrighed og Civil ulydighed
Danmarks domstole
| | Danmarks domstole er de almindelige domstole der behandler både civile sager og straffesager, samt Den Særlige Klageret, der behandler klager over dommere.
Se Øvrighed og Danmarks domstole
Danmarks Riges Grundlov
Danmarks Riges Grundlov (færøsk: Grundlógin, grønlandsk: Tunngaviusumik inatsit) eller blot Grundloven (forkortet GRL) er Kongeriget Danmarks forfatning.
Se Øvrighed og Danmarks Riges Grundlov
Demokrati
Valgdeltagelse i form af stemmeafgivelse er en forudsætning for et fungerende demokrati. Stater: liberalt demokrati Demokrati (oldgræsk: δημοκρατία, romaniseret dēmokratía, dēmos 'folk' og kratos 'vælde') eller folkestyre er et politisk system, hvor magten ligger hos folket.
Institution
Institutioner er betegnelse for sociale strukturer eller mekanismer til styring og/eller regulering af flere individers samarbejde på en måde, der regulerer flere personers adfærd eller optræden i forhold til hinanden eller i en kombination med det omkringliggende samfund.
Lov (jura)
Lovbøger indeholdende lovgivningen på Jersey fra 1771 og frem Lov betegner et regelsæt, som er vedtaget af Folketinget, jf.
Magt
SED, der i henhold til DDR's forfatning havde den øverste magt i landet Magt er det begreb, der beskriver evnen til at gennemføre sin vilje, enten ved at bestemme over andre eller til at kontrollere og styre forløb og begivenheder.
Magtadskillelse
Forside til ''De l'esprit des lois'' af Montesquieu fra 1748. Magtadskillelse eller magtdeling er navne for idéen om, at magten i en stat forfatningsmæssigt skal deles mellem to eller flere (mere eller mindre) uafhængige magtpoler, for at disse skal opveje og kontrollere hinanden og sikre, at en person eller gruppe ikke får for meget magt.
Se Øvrighed og Magtadskillelse
Myndighed
Den grundlæggende betydning af en myndighed eller autoritet (anglicisme) er retten (beføjelse eller bemyndigelse) til at beslutte eller handle med betydning for andre.
Myndighed (institution)
En myndighed er en organisation eller organisatorisk enhed, der træffer afgørelser med gyldighed for et fællesskab eller samfund.
Se Øvrighed og Myndighed (institution)
Offentlig sektor
offentlige forvaltning administreres Den offentlige sektor eller det offentlige er i moderne samfund den del af økonomien, som under ledelse af politikerne beskæftiger sig med produktion af serviceydelser til borgerne samt udøvelse af myndighed eller – i kritisk formulering – administration af det offentlige bureaukrati.
Se Øvrighed og Offentlig sektor
Offentlighed
Offentlighed eller almenhed, normalt omtalt i bestemt form, offentligheden, er en betegnelse for de aktiviteter i et samfund, som ikke vedrører privatlivet.
Person
Ordet "person" bruges normalt i tre betydninger: Det kan betegne.
Samfund
Et samfund er et fællesskab af individer.
Udøvende magt
Den udøvende magt refererer til Montesquieus idé om magtens tredeling.