Vi arbejder på at gendanne Unionpedia-appen i Google Play Store
UdgåendeIndgående
🌟Vi har forenklet vores design for bedre navigation!
Instagram Facebook X LinkedIn

Logik

Indeks Logik

Den græske tænker og filosof Aristoteles anses som faderen til den klassiske logik. Logik (fra græsk λόγος, logos.

Indholdsfortegnelse

  1. 30 relationer: Aksiom, Argumentation, Aristoteles, Bevis (matematik), Datalogi, Deduktion, Den udelukkede midte, Filosofi, Gottlob Frege, Græsk (sprog), Hypotese, Identitetsloven, Induktion (metode), Konjunktion (logik), Kontradiktionsprincippet, Logisk operator, Logos, Matematik, Matematisk logik, Mængdelære, Modallogik, Modus ponens, Modus tollens, Ord, Prædikatslogik, Sætning (matematik), Sprog, Syllogisme, System, 1879.

  2. Formelle videnskaber

Aksiom

Et aksiom er en grundantagelse (sætning), der antages at være sand uden bevis.

Se Logik og Aksiom

Argumentation

Argumentation er det hovedsagelige fokus i fagområdet argumentationsteori, der er iblandt de underdiscipliner man finder inden for filosofi.

Se Logik og Argumentation

Aristoteles

Aristoteles (Ἀριστοτέλης Aristotélēs; født 384 f.Kr., død 322 f.Kr.) var en græsk filosof.

Se Logik og Aristoteles

Bevis (matematik)

Et matematisk bevis er en udledning af en formel, sætning eller et udtryk.

Se Logik og Bevis (matematik)

Datalogi

Datalogi er læren om data og behandling af data – især vha.

Se Logik og Datalogi

Deduktion

Deduktion er i sproglig argumentation og filosofi en logisk gyldig slutningsform, hvor konklusionen nødvendigvis følger af præmisserne.

Se Logik og Deduktion

Den udelukkede midte

Den udelukkede midte er et logisk princip, som påpeger, at udsagn må være enten sande, eller også må deres negation være sand.

Se Logik og Den udelukkede midte

Filosofi

Rembrandts maleri "Filosoffen" fra 1633 Filosofi er i det moderne Vesten videnskaben vedrørende de grundlæggende vilkår for erkendelse og moral.

Se Logik og Filosofi

Gottlob Frege

Friedrich Ludwig Gottlob Frege (født 8. november 1848 i Wismar, død 26. juli 1925 i Bad Kleinen) var en tysk matematiker, logiker og filosof.

Se Logik og Gottlob Frege

Græsk (sprog)

Græsk (græsk: Ελληνικά, IPA "hellensk") er en selvstændig hovedgren af de indoeuropæiske sprog med mere end 3500 års dokumenteret historie.

Se Logik og Græsk (sprog)

Hypotese

Grafisk fremstilling af teorien om ormehuller. En hypotese er en antagelse om nogle kendsgerninger eller om nogle lovmæssigheder.

Se Logik og Hypotese

Identitetsloven

Identitetsloven, identitetsprincippet eller de uskelnelige størrelsers identitet er et logisk princip, som påpeger, at objekter ikke kan være numerisk forskellige på samme tid med at dele identiske kerneegenskaber.

Se Logik og Identitetsloven

Induktion (metode)

Ved induktion observerer man enkelte tilfælde (specialtilfælde) og konkluderer noget generelt (generalisering).

Se Logik og Induktion (metode)

Konjunktion (logik)

Konjunktion er en betegnelse i logik og matematik for et udsagn eller en funktion, der resulterer i værdien sand, når begge operander er sande og ellers værdien falsk.

Se Logik og Konjunktion (logik)

Kontradiktionsprincippet

Kontradiktionsprincippet eller modsigelsens grundsætning er et logisk princip, som påpeger, at noget ikke kan være både én ting og dets modsætning på samme tid.

Se Logik og Kontradiktionsprincippet

Logisk operator

En logisk operator er en afbildning, en vigtig del af de formelle sprog der kaldes formel logik (og ofte andre formelle sprog).

Se Logik og Logisk operator

Logos

Græsk stavemåde af ''logos'' Logos er appellen til fornuften.

Se Logik og Logos

Matematik

Matematiklærer ved tavlen. Rafael. Eksempel på sammenhæng mellem algebra og geometri. Mandelbrotmængden er et eksempel på en fraktal. Perspektiviske trekanter. Forlænger man trekanternes respektive sider, mødes disse forlængelser (grå ubrudte) på en ret linje kaldet perspektivaksen.

Se Logik og Matematik

Matematisk logik

Matematisk logik (også kendt som symbolsk logik) er et felt i matematikken med tæt forbindelse til matematikkens grundlag, datalogi og filosofisk logik.

Se Logik og Matematisk logik

Mængdelære

Mængdelære er den matematiske teori om mængder, der repræsenterer mængder af abstrakte objekter.

Se Logik og Mængdelære

Modallogik

En modallogik er enhver logik, der håndterer modaliteter: begreber så som mulighed, umulighed og nødvendighed.

Se Logik og Modallogik

Modus ponens

Modus ponens er navnet på en syllogisme indenfor klassisk logik.

Se Logik og Modus ponens

Modus tollens

Modus tollens er en gyldig syllogisme (argumentationsform): I naturligt sprog: I formel logik (sætningslogik): ("p medfører/så q, ikke-q, ergo ikke-p") I mængdelære: ("P er en delmængde af Q. x er ikke i Q. Derfor, er x ikke i P.").

Se Logik og Modus tollens

Ord

Et ord består af et eller flere bogstaver, har en funktion (ordklasse) og en betydning (semantik).

Se Logik og Ord

Prædikatslogik

Prædikatslogik er en del af logik, som findes indenfor hhv.

Se Logik og Prædikatslogik

Sætning (matematik)

En matematisk sætning (synonym: teorem, bruges sjældent i ren matematik) er en sandhed inden for et formelt system.

Se Logik og Sætning (matematik)

Sprog

Et sprog er et struktureret kommunikationssystem.

Se Logik og Sprog

Syllogisme

Syllogisme som mængdelære: M er en del af A. B er en del af M. Derfor er B en del af A Syllogisme (af græsk: syllogismos - sammenregning) er en logisk slutning, som består af to præmisser og en konklusion, som alle er kategoriske udsagn, f.eks..

Se Logik og Syllogisme

System

System (fra Latin systēma, som igen kommer fra Græsk systēma, "helhed sammensat af flere dele eller medlemmer, system", bogstaveligt "sammensætning") er en mængde af interagerende eller gensidigt afhængige systemkomponenter der udgør et samlet hele.

Se Logik og System

1879

---- Konge i Danmark: Christian 9. 1863-1906 ---- Se også 1879 (tal).

Se Logik og 1879

Se også

Formelle videnskaber

Også kendt som Dobbeltnegation, Logiker, Logisk.