Hurtigere adgang end browser!
23 relationer: Aerob organisme, Anaerobisk organisme, Antibiotikum, Bakterier, Cellulose, DNA, Førne, Fordøjelse, Frankia, Gramfarvning, Humus, Karst, Kitin, Lægemiddel, Lignin, Mycelium, Næringsstof (fødemiddel), Nobelprisen, Organisk forbindelse, Rødel, Spore (bakterie), Svampe, Tuberkulose.
Aerob organisme
Bakterier opfører sig forskelligt, alt efter deres forhold til ilt. Dette kan man vise i en vandkultur: 1. Obligat aerobiske bakterier (bakterier, der er iltkrævende) samles ved overfladen af reagensglasset for at kunne optage mest muligt ilt. 2. Obligat anaerobiske bakterier (bakterier, der er iltskyende) samles ved bunden for at undgå ilten. 3. Fakultative bakterier (bakterier, der klarer sig overalt) samles mest ved overfladen, hvor de kan udnytte den iltkrævende respiration, men da iltmangel ikke generer dem, kan de også findes alle andre steder i reagensglasset. 4. Microaerofile bakterier (bakterier, der har behov for en smule ilt) samles øverst i reagensglasset, men ikke ved overfladen, for de har ganske vist brug for ilt, men kun i svage koncentrationer. 5. Aerotolerante bakterier (bakterier, der tåler både ilt og mangel på ilt) er jævnt fordelt i hele reagensglasset. Aerob (af græsk: aer.
Ny!!: Aktinobakterier og Aerob organisme · Se mere »
Anaerobisk organisme
Anaerob kommer af græsk an.
Ny!!: Aktinobakterier og Anaerobisk organisme · Se mere »
Antibiotikum
Angrebspunkter for antibiotika Den kemiske struktur af penicillinerne (1) and cephalosporinerne (2) med β-lactam-ringen i rødt Et antibiotikum (flertal antibiotika) er en kemisk forbindelse, som virker hæmmende (bakteriostatisk) eller dræbende (baktericidt) på mikroorganismer såsom bakterier, svampe eller protozoer.
Ny!!: Aktinobakterier og Antibiotikum · Se mere »
Bakterier
Bakterier (af græsk βακτήριον baktērion, "lille stav") er éncellede mikroskopiske organismer uden cellekerner eller andre organeller, dvs.
Ny!!: Aktinobakterier og Bakterier · Se mere »
Cellulose
Cellulose er et polysakkarid der består af en meget lang kæde af glukosemolekyler. Cellulose er en polymer af glukose med følgende kemiske formel: (C6H10O5)n.
Ny!!: Aktinobakterier og Cellulose · Se mere »
DNA
Strukturen af DNA-dobbelthelix. Atomerne i strukturen er farvekodet efter grundstof, og to basepars detaljerede struktur er vist i nederste højre hjørne. Strukturen i en del af en DNA-dobbelthelix Deoxyribonukleinsyre (DNA, fra det engelske ord Deoxyribonucleic acid) er et molekyle, som bærer på de fleste af de genetiske instruktioner, der bruges ved vækst, udvikling, funktion og reproduktion af alle kendte levende organismer og mange vira.
Ny!!: Aktinobakterier og DNA · Se mere »
Førne
Førne Førne er alt det organiske stof, som ligger på jorden, men som endnu ikke er nedbrudt.
Ny!!: Aktinobakterier og Førne · Se mere »
Fordøjelse
Fordøjelsen er en metabolsk proces, hvor en biologisk enhed nedbryder en substans for mekanisk eller kemisk brug i kroppen.
Ny!!: Aktinobakterier og Fordøjelse · Se mere »
Frankia
Frankia er en slægt af kvælstoffikserende, filamentdannende bakterier, som lever i symbiose med aktinorrhizaplanter, svarende til Rhizobia bakterierne, som findes i rodknolde hos bælgplanterne.
Ny!!: Aktinobakterier og Frankia · Se mere »
Gramfarvning
hvide blodlegemer.) Gram-positive og Gram-negative bacterier skelnes ved hjælp af strukturen af deres cellevæg Strukturen af den Gram-positive cellevæg Strukturen af den Gram-negative cellevæg Gramfarvningen af bakterier er en metode, som gør det muligt at lave en grundlæggende inddeling af bakterier ud fra forhold i deres cellevægge.
Ny!!: Aktinobakterier og Gramfarvning · Se mere »
Humus
Opdeling af humus og jordlag i zoner. Humus og ler er jordkolloider, som findes i mange jordbundstyper.
Ny!!: Aktinobakterier og Humus · Se mere »
Karst
Karstlandskab i Frankrig. Karstlandskab er et landskab, hvor kalkstensunderlaget når frem til overfladen og bliver omformet af bl.a. det rindende vand.
Ny!!: Aktinobakterier og Karst · Se mere »
Kitin
Kitinmolekylets struktur Kitin er det typiske grundmateriale i cellevæggene hos svampe.
Ny!!: Aktinobakterier og Kitin · Se mere »
Lægemiddel
Et norsk apotek. Lægemidler bliver oftest solgt på et apotek som dette. Et lægemiddel (græsk: phármakon) er en naturlig eller syntetisk kemisk forbindelse, som bruges til diagnosticering, forebyggelse, behandling eller lindring af sygdom eller symptomer, herunder smerter, fra sygdomme hos mennesker eller dyr (jævnfør lægeloven).
Ny!!: Aktinobakterier og Lægemiddel · Se mere »
Lignin
Eksempel på en ligninstruktur Lignin af latin lignum.
Ny!!: Aktinobakterier og Lignin · Se mere »
Mycelium
Heksering af svampe, der klart indikerer den ringformede vækst og udbredelse af den underjordiske myceliumstruktur Mycelium hos arten almindelig østershat (''Pleurotus ostreatus'') Mycelium (af græsk mykes.
Ny!!: Aktinobakterier og Mycelium · Se mere »
Næringsstof (fødemiddel)
En morgenmåltid indeholdende forskellige næringsstoffer Et næringsstof er et hvilket som helst stof, som ved indtagelse bidrager til en organismes metabolisme, funktion eller vækst.
Ny!!: Aktinobakterier og Næringsstof (fødemiddel) · Se mere »
Nobelprisen
Alfred Nobel (1833-1896), Nobelprisens stifter Nobelprisen er en international hæderspris, der uddeles årligt indenfor seks områder som anerkendelse for en væsentlig videnskabelig eller kulturel indsats. Prisen er opkaldt efter dynamittens svenske opfinder Alfred Nobel, der indstiftede de fem oprindelige Nobelpriser (i fysik, kemi, medicin, litteratur samt fredsprisen) i sit testamente. Beløbene til de oprindelige fem priser tages af Nobelstiftelsens midler. I 1968 indstiftede Sveriges Riksbank en pris i økonomisk videnskab til Alfred Nobels minde, der normalt opfattes som en Nobelpris på linje med de oprindelige fem. Den administreres også af Nobelstiftelsen og behandles og uddeles efter samme principper som de øvrige Nobelpriser. Nobelstiftelsens bestyrelse har siden besluttet, at den ikke vil tillade flere nye priser. Siden 1901 er priserne blevet uddelt årligt på Nobels dødsdag, den 10. december. Priserne er bredt anerkendt som den mest prestigefyldte æresbevisning indenfor områderne litteratur, medicin, fred, fysik, kemi og økonomi.
Ny!!: Aktinobakterier og Nobelprisen · Se mere »
Organisk forbindelse
Methan, CH4; er en af de mest simple organiske forbindelser. En organisk forbindelse eller et organisk stof er et medlem af en meget stor gruppe af kemiske forbindelser hvis molekyler alle indeholder kulstof.
Ny!!: Aktinobakterier og Organisk forbindelse · Se mere »
Rødel
Rødel (Alnus glutinosa), ofte skrevet rød-el, er et op til 25 m højt træ, der findes på fugtig og næringsrig bund i skove og moser.
Ny!!: Aktinobakterier og Rødel · Se mere »
Spore (bakterie)
Spore er inden for biologien en dannelse, der er tilpasset spredning, og som bruges til formering eller som overlevelsesmetode under ugunstige betingelser.
Ny!!: Aktinobakterier og Spore (bakterie) · Se mere »
Svampe
Skitse over frugtlegemet af to basidiesvampe (en lamelsvamp og en rørhat) Svampe (Fungi) er en stor gruppe af organismer, der oprindeligt blev anset for at være en form for planter, men nu er samlet i et selvstændigt rige, svamperiget, der har vist sig at være mere beslægtet med dyreriget end med planteriget.
Ny!!: Aktinobakterier og Svampe · Se mere »
Tuberkulose
Tuberkulose, MTB eller TB (en forkortelse af tuberkelbakterien) er en udbredt smitsom sygdom ofte med dødelig udgang.
Ny!!: Aktinobakterier og Tuberkulose · Se mere »
Omdirigeringer her:
Actinobacteria, Actinomycet, Aktinomyceter, Strålesvamp, Strålesvampe.
