Vi arbejder på at gendanne Unionpedia-appen i Google Play Store
UdgåendeIndgående
🌟Vi har forenklet vores design for bedre navigation!
Instagram Facebook X LinkedIn

Bakterier

Indeks Bakterier

Bakterier (af græsk βακτήριον baktērion, "lille stav") er éncellede mikroskopiske organismer uden cellekerner eller andre organeller, dvs.

Indholdsfortegnelse

  1. 124 relationer: Abiogenese, Adenosintrifosfat, Aktinobakterier, Antibiotikaresistens, Antibiotikum, Antiseptisk, Anton van Leeuwenhoek, Arkæer, Arvemasse, Autotrof, Bakterier, Bakteriologi, Basepar, Batteri, Biofilm, Biokemi, Biomasse, Biomolekyle, Biota (taksonomi), Campylobacter, Carbon, CC398, Cellekerne, Cellemembran, Cellevæg, Chlamydiae, Coliforme bakterier, Cyanobakterier, Cytoplasma, Cytoskelet, DDT, Diffusion, Domæne (biologi), Endoplasmatisk reticulum, Endosymbiontteorien, Energi, Escherichia coli, Eukaryoter, Fødekæde, Førne, Fermentering, Ferskvand, Fossil, Fotoautotrofi, Fotosyntese, Fylogenetisk systematik, Gærsvamp, Glukose, Golgiapparat, Gramfarvning, ... Expand indeks (74 mere) »

  2. Bakteriologi
  3. Domæner (biologi)

Abiogenese

Abiogenese er hypotesen om, at organisk liv kan opstå spontant af uorganiske stoffer.

Se Bakterier og Abiogenese

Adenosintrifosfat

Den kemiske struktur af adenosintrifosfat Adenosintrifosfat (ATP) er en organisk kemisk forbindelse, der fungerer som biologisk energi- og effektormolekyle og indgår i mange vigtige cellulære processer.

Se Bakterier og Adenosintrifosfat

Aktinobakterier

Aktinobakterierne er en gruppe Gram-positive bakterier, der længe var anbragt sammen med svampene under det forældede navn aktinomyceter.

Se Bakterier og Aktinobakterier

Antibiotikaresistens

Amoxicillin-clavulansyre (AMC) og Chloramphenicol (C) som indikeret af de lyse opklaringszoner Antibiotikaresistens er modstandsdygtighed (resistens) overfor antibiotika.

Se Bakterier og Antibiotikaresistens

Antibiotikum

Angrebspunkter for antibiotika Den kemiske struktur af penicillinerne (1) and cephalosporinerne (2) med β-lactam-ringen i rødt Et antibiotikum (flertal antibiotika) er en kemisk forbindelse, som virker hæmmende (bakteriostatisk) eller dræbende (baktericidt) på mikroorganismer såsom bakterier, svampe eller protozoer.

Se Bakterier og Antibiotikum

Antiseptisk

Ordet antisepsis bruges ikke så ofte.

Se Bakterier og Antiseptisk

Anton van Leeuwenhoek

Anton van Leeuwenhoek (født 24. oktober 1632, død 26. august 1723) var en hollandsk håndværker og videnskabsmand.

Se Bakterier og Anton van Leeuwenhoek

Arkæer

Arkæerne (latin Archaea, fra græsk αρχαία, "de gamle") er et af de tre domæner af levende organismer sammen med bakterier og eukaryoter.

Se Bakterier og Arkæer

Arvemasse

Illustration af de humane kromosomer indeholdende den diploide arvemasse. Illustrationen vise både den kvindelige (XX) og mandlige (XY) version af det 23. kromosompar. Kromosomerne er rettet ind efter deres centromer. Arvemassen, den genetiske arv, arvematerialet eller genomet udgør det molekylære grundlag for, at biologiske egenskaber overføres fra forældre til afkom.

Se Bakterier og Arvemasse

Autotrof

En organisme er autotrof, når den selv producerer komplekse organiske forbindelser udfra simple stoffer som f.eks.

Se Bakterier og Autotrof

Bakterier

Bakterier (af græsk βακτήριον baktērion, "lille stav") er éncellede mikroskopiske organismer uden cellekerner eller andre organeller, dvs.

Se Bakterier og Bakterier

Bakteriologi

agarplade streget med mikroorganismer Bakteriologi er den gren af biologi, der studerer morfologi, økologi, genetik og biokemi af bakterier såvel som mange andre aspekter der relateret til dem.

Se Bakterier og Bakteriologi

Basepar

Basepar er to nukleotider, populært kaldet “baser”, der holdes sammen af hydrogenbindinger mellem de komplementære strenge i DNA og RNA.

Se Bakterier og Basepar

Batteri

Forskellige batterier 3R12(4,5V), R20(mono,D), R14(baby,C), R6(mignon,AA), R03(mikro,AAA), R61(AAAA), 8R23(A23), 6R61(E-blok,9V), knapceller. Knapceller Symbol for batteri med flere elementer. Et batteri, også kendt som tørelement eller bare element, er en elektrisk komponent, som indeholder lagret energi og gør energien tilgængelig for apparater, som er tilsluttet til det, i elektrisk form.

Se Bakterier og Batteri

Biofilm

Biofilm er en film af bakterier på overfladen af et materiale.

Se Bakterier og Biofilm

Biokemi

Biokemi (fra græsk βίος, bios, "liv", samt egyptisk kēme, "jord") er læren om kemiske processer i levende organismer.

Se Bakterier og Biokemi

Biomasse

Biomassen er tørvægten af den totale mængde levende organismer på et areal.

Se Bakterier og Biomasse

Biomolekyle

alfahelicer. Dette protein var det første, man fik løst strukturen af med røntgenkrystallografi, hvilket blev foretaget af Max Perutz og John Kendrew i 1958, hvorefter de modtog Nobelprisen i kemi for deres arbejde. Et biomolekyle er et molekyle, der forekommer naturligt i levende organismer.

Se Bakterier og Biomolekyle

Biota (taksonomi)

Biota, også kaldet Vitae eller Eobionti, er i nogle taksonomiske systemer en betegnelse for alt liv inklusive virus, selvom virus af de fleste ikke anses for at være liv.

Se Bakterier og Biota (taksonomi)

Campylobacter

Campylobacter bakterier Campylobacter (betyder "snoede bakterier") er en slægt af bakterier, der er gram-negative, spiralformede og microaerophile.

Se Bakterier og Campylobacter

Carbon

Carbon (fra carbo "kul"), kulstof eller karbon er et grundstof med atomnummer 6 i det periodiske system med symbolet C. I det periodiske system er carbon det første (i række 2) af seks grundstoffer i gruppe 14, som har sammensætningen af deres ydre elektronskal til fælles.

Se Bakterier og Carbon

CC398

Husdyr-MRSA, Svine-MRSA, CC398, MRSA CC398 eller LA-MRSA er en antibiotikaresistent stafylokokbakterie, der formodes at findes i mange danske svinebestande og hos raske smittebærere, og som i stigende grad forårsager infektioner hos mennesker.

Se Bakterier og CC398

Cellekerne

endoplasmatiske reticulum. (1) Cellemembranen (2) Ribosomer (3) Kerneporer (4) Kromosomerne (5) Kromatintråde (6) Cellekernen (7) Endoplasmatisk reticulum (8) Nukleoplasma Hele strukturen er omgivet af cellens cytoplasma. Skematisk tegning af en typisk dyrecelle og dens organeller: 1. Nukleolus 2.

Se Bakterier og Cellekerne

Cellemembran

Skematisk tegning af en cellemembran.1. Glykolipid.2. Polypeptidkæde.3. Oligosakkarid.4. Fosfolipid.5. Membranprotein.6. Transmembran alfa-helix.7. Kolesterol. Cellemembran eller plasmamembran er en biologisk membran, der adskiller det indre af en celle fra omgivelserne.

Se Bakterier og Cellemembran

Cellevæg

Planteceller adskilt af cellevægge. En cellevæg er en struktur, der ligger uden på cellemembranen i celler hos bakterier, svampe, alger og planter.

Se Bakterier og Cellevæg

Chlamydiae

Chlamydiae er en stor gruppe af obligat intracellulære parasitter, det vil sige, at de formerer sig i cytoplasmaet hos deres værtsorganismer.

Se Bakterier og Chlamydiae

Coliforme bakterier

Negativ Gramfarvning af E. coli-bakterier – en kendt og for langt det meste en gavnlig tyktarmsbakterie. Nærbillede af en lille koloni af ''Escherichia coli'' Coliforme bakterier (eller tyktarmsbakterier) er et fællesnavn for bakterier, som lever i pattedyrs tyktarm.

Se Bakterier og Coliforme bakterier

Cyanobakterier

Cyanobacterium Stromatoliter Fytoplanktonopblomstringer i Østersøen (3. juli 2001) Cyanobakterie, cyanobacteria, cyanophyta (Græsk: cyanos.

Se Bakterier og Cyanobakterier

Cytoplasma

Cytoplasma består af hele celleindholdet på nær cellekernen.

Se Bakterier og Cytoplasma

Cytoskelet

Actin filamenter i fibroblastceller Actin filamenter i rødt, microtubuli i grønt og cellekerner i blåt. Celler bundet sammen af desmosomer, forbundet til intermediat filamenter inde i hver celle Cytoskelettet er et cellulært skelet eller stillads, der findes i cellens cytoplasma.

Se Bakterier og Cytoskelet

DDT

Formlen for DDT DDT (dichlordiphenyltrichlorethan) er et insektbekæmpelsesmiddel.

Se Bakterier og DDT

Diffusion

Diffusion er spredning af molekyler fra høj til lav koncentration.

Se Bakterier og Diffusion

Domæne (biologi)

Domænet (latin: regio) er inden for biologisk systematik den øverst placerede kategori.

Se Bakterier og Domæne (biologi)

Endoplasmatisk reticulum

Cytosol (cytoplasma).12. Lysosom. 13. Centriole. 14. Cellemembran. Endoplasmatisk reticulum (forkortet ER) er et netværk af sække og rør i eukaryote celler.

Se Bakterier og Endoplasmatisk reticulum

Endosymbiontteorien

Skematisk skitse af hvordan eukaryote celler opstod ifølge endosymbiontteorien. Endosymbiontteorien er en teori om, at grønkorn og mitokondrier, i den eukaryote celle, oprindeligt var symbiotiske prokaryoter.

Se Bakterier og Endosymbiontteorien

Energi

Lynnedslag er en gnist, hvilket er ioniseret luft og derfor er en midlertidig plasmakanal. Den elektriske strøms afsatte energi i plasmaet omsættes til varme, mekanisk energi (luftmolekylernes bevægelse), akustisk energi, røntgenstråling, gammastråling og lys. Energi kommer fra græsk εν.

Se Bakterier og Energi

Escherichia coli

Escherichia colibakterie. Gramfarvning af E. coli bakterier. Optaget E. coli vækst, vist hurtigere. Escherichia coli (kort E. coli) er nem at kende fra andre bakterier ved hjælp af dens evne til at omdanne laktose ved 44 °C, samt dens vækst og farvereaktion på visse typer af kulturmedier.

Se Bakterier og Escherichia coli

Eukaryoter

Fotografi af kæmpecellen ''Xenophyophore'' med en diameter på ca. 20 cm, som var verdens største i 2005 (NOAA).https://oceanexplorer.noaa.gov/explorations/05lostcity/logs/july27/media/xeno2.html oceanexplorer.noaa.gov: Xenophyophore Citat: "...The image may be one of a large 20-cm wide Xenophyophore.

Se Bakterier og Eukaryoter

Fødekæde

Vorte-Birk.2. niveau er de heterotrofe springhaler, der æder af saften.3. niveau, rovdyret, må man tænke sig til sig til, men det kunne være en musvit. I et økosystem er en fødekæde (d)en rækkefølge, som organismer æder hinanden i. Et eksempel kan f.eks være en myg, der bliver ædt af en musvit, som selv bliver ædt af en kat.

Se Bakterier og Fødekæde

Førne

Førne Førne er alt det organiske stof, som ligger på jorden, men som endnu ikke er nedbrudt.

Se Bakterier og Førne

Fermentering

Konisk kolbe med vandlås. Fermentering af glukose til ethanol er i gang. Fermentering er en kemisk proces, som katalyseres af eller foregår under indvirkning af mikroorganismer og deres enzymer.

Se Bakterier og Fermentering

Ferskvand

Ferskvand er fx vand i vandløb, indsøer og grundvand med mindre end 0,05% salt.

Se Bakterier og Ferskvand

Fossil

Sort flintsten fra Ærøs vestkyst med aftryk af 3 pectinide muslinger (kammuslinger) af arten ''Mimachlamys cretosa''. Flintens sorte farve tyder på, at fossilets alder er mere end 65 mill. år. En fossil, nu uddød, fisk fra havet omkring Danmark. ''Isocrinus nicoleti''.

Se Bakterier og Fossil

Fotoautotrofi

Jordlevende og vandlevende fototrofer: Planter vokser på en væltet stamme, som flyder i algefyldt vand. Fotoautotrofe eller fototrofe (græsk: photo.

Se Bakterier og Fotoautotrofi

Fotosyntese

Fotosyntese (af Græsk: φῶς phōs.

Se Bakterier og Fotosyntese

Fylogenetisk systematik

Fylogenetisk systematik er en taksonomisk klassifikationsmetode, der bruges indenfor biologien.

Se Bakterier og Fylogenetisk systematik

Gærsvamp

Gærarten ''Candida albicans'' En pakke gær til bagning Gærsvampe er eukaryote mikroorganismer klassificeret i riget Fungi med omkring 1.500 beskrevne arter.

Se Bakterier og Gærsvamp

Glukose

''En Haworth-projektion af glukosens struktur'' Glukose (druesukker eller dextrose) er et simpelt sukkerstof (et monosakkarid), som har den kemiske formel C6H12O6 (en hexose, se nedenfor).

Se Bakterier og Glukose

Golgiapparat

250px Golgiapparatet er et membransystem af affladede sække og kanaler, som findes i de fleste eukaryote celler.

Se Bakterier og Golgiapparat

Gramfarvning

hvide blodlegemer.) Gram-positive og Gram-negative bacterier skelnes ved hjælp af strukturen af deres cellevæg Strukturen af den Gram-positive cellevæg Strukturen af den Gram-negative cellevæg Gramfarvningen af bakterier er en metode, som gør det muligt at lave en grundlæggende inddeling af bakterier ud fra forhold i deres cellevægge.

Se Bakterier og Gramfarvning

Græsk (sprog)

Græsk (græsk: Ελληνικά, IPA "hellensk") er en selvstændig hovedgren af de indoeuropæiske sprog med mere end 3500 års dokumenteret historie.

Se Bakterier og Græsk (sprog)

Grønkorn

Planteceller med synlige kloroplaster. Diagram over fotosyntesemembranen, hvor den lysafhængige del af fotosyntesen foregår. Grønkorn eller kloroplaster (en af flere slags plastider) er de organeller, hvori planters fotosyntese foregår.

Se Bakterier og Grønkorn

Heterotrof

Visning af cyklussen mellem autotrofe og heterotrofe. En organisme er heterotrof, når den henter livsnødvendigt næringsstoffer og energi fra andre organismers produktion.

Se Bakterier og Heterotrof

Hospitalsinfektion

Hospitalsinfektion eller Sygehusinfektion er en almindelig betegnelse for en infektion som er pådraget i hospitalsmiljøet.

Se Bakterier og Hospitalsinfektion

Hud

Overflade eller struktur af et menneskes hud. '''Menneskets hud''' inddeles i:1. Hornlag (''stratum corneum'')2. Vækstlag (''stratum basale'')1. + 2. Overhud (''epidermis'')3. Læderhud (''dermis'')4.

Se Bakterier og Hud

Immunologi

Edward Jenner, der regnes for at være immunologiens fader. Immunologi er et speciale indenfor lægevidenskab, der beskæftiger sig med immunsystemet.

Se Bakterier og Immunologi

Jordens atmosfære

Jordens atmosfære består af forskellige luftarter, inklusiv vand i gasfase som vanddamp og vand i dråber eller som iskrystaller. Herudover indeholder atmosfæren også små mængder bioaerosoler (fx pollen og bakterie-, svampe- og algesporer), og efter vulkanudbrud kan atmosfæren indeholde vulkansk aske - i mængder der kan standse lufttrafik.

Se Bakterier og Jordens atmosfære

Kochs postulater

Kochs postulater er fire kriterier kreeret til at etablere en årsagssammenhæng mellem en forårsagende mikrobe og en sygdom.

Se Bakterier og Kochs postulater

Kok (bakterie)

Kokker eller Coccer (af κόκκος — «kerne, korn») kalder man kugleformede eller cirkulære bakterier.

Se Bakterier og Kok (bakterie)

Kolera

Koleraens nuværende udbredelse i verden.Kortet er fra 2004, senere har Yemen i 2017 udbrud af kolera under borgerkrigen.http://www.bt.dk/udland/roede-kors-slaar-alarm-600.000-ventes-at-blive-smittet-med-frygtet-sygdom-i-yemen Røde Kors slår alarm: 600.000 ventes at blive smittet med frygtet sygdom i Yemen (BT, 23-07-2017, hentet 23-07-2017) Kolera er en smitsom mave-tarm-sygdom, som inden for få dage kan give voldsom diarré, hvorved man kan miste op til 24 liter væske i døgnet.

Se Bakterier og Kolera

Kuldioxid

Forøgelsen af atmosfærens kuldioxid (CO2) også kaldet "Keeling-kurven". De månedlige målinger af CO2 viser små sæsonvariationer med en årligt stigende tendens. Hvert års maximum nås i den nordlige halvkugles sene forår og faldet sker under vækstsæsonen på den nordlige halvkugle, når planterne optager mest CO2 fra atmosfæren.

Se Bakterier og Kuldioxid

Kvælstoffiksering

Kvælstoffiksering er en proces, hvor det forholdsvis inaktive, molekylære kvælstof tages fra luften og omdannes til biologisk nyttige forbindelser som f.eks.

Se Bakterier og Kvælstoffiksering

Laboratorium

Det biokemiske laboratorium på Kølns universitet. Et laboratorium er et arbejdssted, hvor der udføres naturvidenskabelige, tekniske eller medicinske undersøgelser og forskning/forsøg i et kontrolleret miljø (modsat feltarbejde og klinisk arbejde).

Se Bakterier og Laboratorium

Latin

Latin (latin: lingua latīna) er et sprog, der blev talt i oldtidens Romerrige.

Se Bakterier og Latin

Lipid

Stryer ''et al.'', p. 330. Lipider er en gruppe af naturligt forekommende molekyler, der omfatter fedtstoffer, voks, steroler, fedtopløselige vitaminer (såsom vitamin A, D, E og K), monoglycerider, diglycerider, triglycerider, fosfolipider og andre.

Se Bakterier og Lipid

Listeria

Listeria er en bakterieslægt med seks arter.

Se Bakterier og Listeria

Livets træ (biologi)

Det moderne Livets Træ, der bygger på fuldstændigt afklarede genomer. Charles Darwin foreslog, at fylogeni, arternes udviklingsmæssige slægtskab over tid, kunne udtrykkes ved en metafor, han kaldte Livets Træ (Tree of Life).

Se Bakterier og Livets træ (biologi)

Louis Pasteur

Louis Pasteur (født 27. december 1822, død 28. september 1895) var en fransk biolog, der er mest kendt for at opfinde pasteuriseringen.

Se Bakterier og Louis Pasteur

Meter

Af de 16 metersten af marmor, der blev opsat rundt omkring i Paris i 1796 og 1797, er dette den eneste, der fortsat er på sin oprindelige plads, ved Rue de Vaugirard 36 over for Luxembourghaven. En meter (symbol m) er et mål for længde og en grundlæggende SI-enhed.

Se Bakterier og Meter

Mikrobiologi

Mikrobiologi er læren om biologiske organismer, der oftest kun er synlige i mikroskop.

Se Bakterier og Mikrobiologi

Mikrobiom

Mikrobiom eller mikrobiota betegner det økologiske samfund af mikroorganismer, der deler en organismes indre og ydre rum.

Se Bakterier og Mikrobiom

Mikroorganisme

En mikroorganisme (mikrobe) er en organisme som er så lille, at den kun kan ses i et mikroskop.

Se Bakterier og Mikroorganisme

Mikroskop

Mikroskop Carl Zeiss (1879) Et mikroskop bruges til at danne et forstørret billede af et objekt.

Se Bakterier og Mikroskop

Miltbrand

''Bacillus anthracis'' Miltbrand, eller anthrax, er en sygdom som normalt angriber husdyr som svin og kvæg, men kan også overføres til mennesker.

Se Bakterier og Miltbrand

Mitokondrie

mammalt lungevæv, der viser den indre matrix og de omgivende membraner. De mange folder kaldes ''cristae''. Nukleus 3. Ribosomer (små prikker) 4. Vesikel 5. Granulært (ru) endoplasmatisk reticulum 6. Golgiapparattet 7. Cytoskelet 8. Glat endoplasmatisk reticulum 9.

Se Bakterier og Mitokondrie

Mitose

Billedet forestiller Mitose øverst og Meiose under den tynde streg.Bemærk at den celle der kommer ud af Meiosen har halvt så mange kromosomer som dem der kommer ud af Mitosen. Mitose (Almindelig celledeling) er celledeling i f.eks.

Se Bakterier og Mitose

Morfologi (biologi)

Linnés første klassificering af planterne.1. Blomsterbund2. Bægerblade3. Kronblade4. Støvdragere (hanlig del)5. Frugtanlæg (hunlig del) Morfologien (af græsk μορφή, morphé.

Se Bakterier og Morfologi (biologi)

MRSA

En neutrophil blodcelle fortærer MRSA (taget med et scanning elektronmikroskop) MRSA er forkortelsen for methicillin-resistent Staphylococcus aureus, en bakterie, som forårsager forskelligartede infektioner, der er vanskelige at behandle.

Se Bakterier og MRSA

Mycelium

Heksering af svampe, der klart indikerer den ringformede vækst og udbredelse af den underjordiske myceliumstruktur Mycelium hos arten almindelig østershat (''Pleurotus ostreatus'') Mycelium (af græsk mykes.

Se Bakterier og Mycelium

Naturlig selektion

Eksempel på naturlig selektion og co-evolution:1. Populationen af mus har et flertal af mus med lys pels, der er meget synlig, og et mindretal af mus med mørk pels, der er mindre synlig. Samtidig har populationen af ugler et mindretal med meget godt syn. Flertallet af ugler har normalt syn.

Se Bakterier og Naturlig selektion

Nekrotiserende bløddelsinfektion

Tidlige symptomer på nekrotiserende bløddelsinfektion. Det mørkerøde center vil med tiden blive sort. Erythem (rødme forårsaget af kapillær blokering) og koldbrand på venstre ben. Væv med koldbrand, bliver fjernet kirurgisk, fra det venstre ben.

Se Bakterier og Nekrotiserende bløddelsinfektion

Nobelprisen i fysiologi eller medicin

Nobelprisen i fysiologi eller medicin uddeles af Karolinska Institutet, og er en af de oprindelige nobelpriser som er blevet uddelt siden 1901.

Se Bakterier og Nobelprisen i fysiologi eller medicin

Nocardia

Nocardia er en slægt af forgrenede, strikt aerobe, gram-positive bakterier, som vokser ved et bredt spektrum af temperaturer.

Se Bakterier og Nocardia

Oregon

Oregon er en amerikansk delstat med Salem som hovedstad, mens Portland er delstatens største by.

Se Bakterier og Oregon

Organel

Et organel (betyder lille organ) er en struktur, som ligger indlejret i cytoplasmaet i cellens indre.

Se Bakterier og Organel

Organisk materiale

Organisk materiale eller organisk stof er en samlet betegnelse for alle levende og døde organismer, dyr, planter og mikroorganismer om f.eks.

Se Bakterier og Organisk materiale

Organisme

''Tetrabaena socialis''. Indenfor biologi er en organisme (fra græsk ὄργανον, organon, "instrument") ethvert vedvarende levende system – såsom dyr, svampe, mikroorganismer eller planter.

Se Bakterier og Organisme

Patogen

Det mest omtalte patogen i mange år: SARS-CoV-2, et Coronavirus Patogen (fra græsk: παθογένεια, pathogeneia, "ophav til lidelse") betyder: sygdomsfremkaldende.

Se Bakterier og Patogen

Paul Ehrlich

Paul Ehrlich (14. marts 1854 i Strehlen (nu: Strzelin), Schlesien – 20. august 1915 i Bad Homburg) var en tysk professor i medicin og modtog Nobelprisen i medicin i 1908 sammen med Ilja Iljitsj Metsjnikov.

Se Bakterier og Paul Ehrlich

Penicillin

Penicillin blev masseproduceret i 1944. Penicilliner er en gruppe antibiotika udledt fra Penicillium sæksvampe.

Se Bakterier og Penicillin

Plasmid

Plasmid er et lille stykke enkelt- eller dobbelt-strenget DNA som i en bakterie eller encellet prokaryot kan kopieres uafhængigt af cellens replikation.

Se Bakterier og Plasmid

Polyeder

Et polyeder (flertal: polyedre) er en særlig type rumlig figur.

Se Bakterier og Polyeder

Polyklorerede bifenyler

Polyklorerede bifenyler Polyklorerede bifenyler eller PCB er en gruppe industrielt fremstillede klorerede organiske stoffer, som ikke er naturligt forekommende.

Se Bakterier og Polyklorerede bifenyler

Prædation

Et dyr, som i denne sammenhæng er rovdyret, spiser et andet dyr, som i denne sammenhæng er byttedyret. Rovdyrøjne - en Mississippi-alligator En spurvehøg med nedlagt bytte. Prædation er en biologisk interaktion, hvor et dyr æder et anden dyr (dets bytte).

Se Bakterier og Prædation

Prokaryoter

En typisk prokaryotcelle Prokaryot betyder egentlig 'før kerne'.

Se Bakterier og Prokaryoter

Protein

Nogle proteinstrukturer antyder mangfoldigheden og forskelligheden af proteiner Skematisk fremstilling af et proteins struktur. Rumlig illustration af RuBisCO Proteiner er store molekyler (makromolekyler), der er essentielle komponenter af alle levende organismer.

Se Bakterier og Protein

Protister

Protisterne (latin: protista) er alle organismer med en cellekerne (Eukaryota) undtagen: Opisthokonta (dyr, Microsporidia, svampe...), Bikonta (Alveolates, Stramenopiles, Rhodophyta, Grønne planter).

Se Bakterier og Protister

Radioaktivitet

Alfa- Beta- og Gamma-stråling er de tre mest almindelige former for ioniserende stråling. Alfastråling kan stoppes af et stykke papir. Betastråling bremses af en tynd aluminiumsplade. Gammastråling kræver tungere og tykkere materialer, som f.eks. bly, for at blive bremset.

Se Bakterier og Radioaktivitet

Radioaktivt affald

Radioaktivt affald i tromler Radioaktivt affald er affald, som udsender ioniserende stråling, dvs.

Se Bakterier og Radioaktivt affald

Replikation

Replikation er betegnelse for en proces, hvorunder noget kopieres.

Se Bakterier og Replikation

Robert Koch

Heinrich Hermann Robert Koch (født 11. december 1843, død 27. maj 1910) var en tysk læge og bakteriolog.

Se Bakterier og Robert Koch

Royal Society

''Carlton House Terrace'', London, hvor ''Royal Society'' har haft til huse siden 1967. En Royal Society ekslibris i en bog givet af Henry Howard, 6. Hertug af Norfolk Royal Society (Royal Society of London for the Improvement of Natural Knowledge) i London blev grundlagt den 28.

Se Bakterier og Royal Society

Salmonella

Salmonella er en slægt af stav-formede, Gram-negative tarmbakterier, fakultativt anaerobe.

Se Bakterier og Salmonella

Salvarsan

Den kemiske struktur af salvarsan Salvarsan eller arsfenamin var et af de første antibakterielle lægemidler, der blev lanceret.

Se Bakterier og Salvarsan

Skimmelsvamp

Nektariner, der er angrebet af to forskellige skimmelsvampe Skimmelsvamp er et samlebegreb, som bruges inden for mikrobiologien om en gruppe af svampe, der har stor betydning for mennesker på grund af deres levevis i bestemte, økologiske nicher.

Se Bakterier og Skimmelsvamp

Snylter

Fladlus. Skovflåt. Almindelig mistelten vokser ind i værtstræet for at suge vand og næringssalte. Candida albicans, som snylter på mennesket. En snylter eller parasit er en organisme, der lever af og på bekostning af en anden organisme (vært), ved at suge næring fra den.

Se Bakterier og Snylter

Spirillum

En spirillum, flertal spiriller, er spiralformede bakterier.

Se Bakterier og Spirillum

Spirokæter

Spirokæter er en stor uens gruppe af skruesnoede, bevægelige organismer.

Se Bakterier og Spirokæter

Staphylococcus aureus

Staphylococcus aureus, (græsk: stafylé.

Se Bakterier og Staphylococcus aureus

Stofskifte

Stofskifte, metabolisme (fra græsk μεταβολή metabolé) eller stofomsætningen er den biokemiske omsætning af kemiske forbindelser i den levende organisme og dens celler.

Se Bakterier og Stofskifte

Streptokok

Streptokokker (Streptococcus) er en slægt af bakterier med mere end 30 forskellige arter.

Se Bakterier og Streptokok

Stromatolit

Stromatolitter i ''Hamelin Pool Marine Nature Reserve'', ''Shark Bay'', Vestlige Australien. Stromatolitter er de ældste kendte fossiler og kan beskrives som fossilerede mikrobielle måtter.

Se Bakterier og Stromatolit

Svampe

Skitse over frugtlegemet af to basidiesvampe (en lamelsvamp og en rørhat) Svampe (Fungi) er en stor gruppe af organismer, der oprindeligt blev anset for at være en form for planter, men nu er samlet i et selvstændigt rige, svamperiget, der har vist sig at være mere beslægtet med dyreriget end med planteriget.

Se Bakterier og Svampe

Syfilis

Syfilis er en seksuelt overført infektion, som forårsages af underarten pallidum spirokætbakterien Treponema pallidum.

Se Bakterier og Syfilis

Sygdom

Ordet sygdom er ikke klart defineret, men kan både være et sprogligt og et videnskabeligt begreb.

Se Bakterier og Sygdom

Symbiose

Rødlige knolde, hvor ''Frankia''-aktinobakterier lever i gensidig symbiose med værtsplanten rødel. Klovnfisk lever i symbiose med søanemoner. Symbiose er betegnelsen for samliv mellem forskellige arter (af græsk: sym.

Se Bakterier og Symbiose

Taksonomi

Taksonomi kan være en inddeling af fænomener (objekter eller begreber) i en hierarkisk klassifikation – eller principperne bag klassifikationen af samme.

Se Bakterier og Taksonomi

Tarm (anatomi)

thumb Tarmen er en stor del af menneskets fordøjelsessystem.

Se Bakterier og Tarm (anatomi)

Transformator

Transformator Lavfrekvens-transformatorer (laveffekt). Formålet med kobberfolien om transformatoren til venstre er at dæmpe den magnetiske udstråling, den er ikke en egentlig vikling. Bemærk jern-lamineringen. En transformator eller transformer er et arrangement af mindst 2 magnetisk tæt koblede spoler, hvoraf mindst én fødes med vekselstrøm med en vis strømstyrke og spænding – og resten (mindst én) leverer en vekselstrøm ved en anden strømstyrke og spænding.

Se Bakterier og Transformator

Treponema pallidum

Treponema Pallidum er en gram-negativ bakterie, som forsager sygdommen Syfilis.

Se Bakterier og Treponema pallidum

Tuberkulose

Tuberkulose, MTB eller TB (en forkortelse af tuberkelbakterien) er en udbredt smitsom sygdom ofte med dødelig udgang.

Se Bakterier og Tuberkulose

Vakuum

En ældre vacuumpumpe, der fjerner luften inde i glaskuplen Vakuum (af latin vacuus, der betyder "tom") er betegnelsen for et tomt område, som regel et lufttomt rum.

Se Bakterier og Vakuum

Virus

Coronavirus som set med et elektronmikroskop Diagram af celleinvasionen og replikationen af influenzavirus Baltimore-klassifikationen inddeler virus efter hvordan virus-mRNA syntetiseres Model af en Hepatitis B virus Model af HDV, hepatitis D virus, den mindste sygdomsfremkaldende virus Elektronmikroskopi af Influenza A-virus Tobacco mosaic virus på den engelske Wikipedia En model af en bakteriofag og dens replikation Elektronmikrografi af bakteriofagen Φ X174, en virus med ssDNA Illustration af de overlappende gener i Φ X174 Illustration af de overappende gener i HVB Strukturen af en plantevirus (cowpea mosaik virus) herpes virus 3D model af en filovirus En biologisk virus består af et genom af DNA eller RNA og et antal enzymer, der er indlejret i en proteinkappe (en kapsid) eventuelt omkranset af en membrankappe.

Se Bakterier og Virus

1928

---- Konge i Danmark: Christian 10. 1912-1947 ---- Se også 1928 (tal).

Se Bakterier og 1928

Se også

Bakteriologi

Domæner (biologi)

Også kendt som Bacille, Bacteria, Bacteriae, Bakterie, Bakteriestamme, Eubacteria, Eubacteriobionta, Eubakterie, Leprabacil, Monera, Ægte bakterie, Ægte bakterier.

, Græsk (sprog), Grønkorn, Heterotrof, Hospitalsinfektion, Hud, Immunologi, Jordens atmosfære, Kochs postulater, Kok (bakterie), Kolera, Kuldioxid, Kvælstoffiksering, Laboratorium, Latin, Lipid, Listeria, Livets træ (biologi), Louis Pasteur, Meter, Mikrobiologi, Mikrobiom, Mikroorganisme, Mikroskop, Miltbrand, Mitokondrie, Mitose, Morfologi (biologi), MRSA, Mycelium, Naturlig selektion, Nekrotiserende bløddelsinfektion, Nobelprisen i fysiologi eller medicin, Nocardia, Oregon, Organel, Organisk materiale, Organisme, Patogen, Paul Ehrlich, Penicillin, Plasmid, Polyeder, Polyklorerede bifenyler, Prædation, Prokaryoter, Protein, Protister, Radioaktivitet, Radioaktivt affald, Replikation, Robert Koch, Royal Society, Salmonella, Salvarsan, Skimmelsvamp, Snylter, Spirillum, Spirokæter, Staphylococcus aureus, Stofskifte, Streptokok, Stromatolit, Svampe, Syfilis, Sygdom, Symbiose, Taksonomi, Tarm (anatomi), Transformator, Treponema pallidum, Tuberkulose, Vakuum, Virus, 1928.