Indholdsfortegnelse
43 relationer: Art, August, Østersøen, Bændeltang, Bændeltang-familien, Blad (plantedel), Bladrand, Bladstilling, Blomst, Blomstring (botanik), Carl von Linné, Danmark, Dækfrøede planter, Enkimbladede, Frugtanlæg, Grønland, Grus, Horsens Fjord, Jordstængel, Juni, Kaukasus, Kyst, Madras, Marts, Mellemøsten, Mudder, Nød, Nordafrika, Nordamerika, Planter, Rod (plantedel), Rodskud, Sand, Sibirien, Skeblad-ordenen, Staude, Stængel, Støvdrager, Svampe, Tang (alge), Trævlerod, Vestjylland, 1930.
Art
Arten (species, forkortet sp., flertal: spp.) er den grundlæggende systematiske enhed inden for biologien.
Se Almindelig bændeltang og Art
August
August måned er opkaldt efter Augustus, romersk kejser.
Se Almindelig bændeltang og August
Østersøen
Kort over Østersøen med Finske Bugt og Botniske Bugt Rønne, på Bornholm En munding af Świna i Świnoujście, Polen Kalmar Slot, Sverige Østersøen, også kaldet det Baltiske Hav, er et indhav i Nordeuropa som omgives af Danmark, Tyskland, Polen, Litauen, Letland, Estland, Rusland, Finland og Sverige, der ved Øresund, Storebælt og Lillebælt forbindes med Kattegat.
Se Almindelig bændeltang og Østersøen
Bændeltang
Bændeltang (Zostera) er en marin planteslægt med 2 arter, der lever i havene uden for henholdsvis Europa og Australien.
Se Almindelig bændeltang og Bændeltang
Bændeltang-familien
Bændeltang-familien (Zosteraceae), som også kaldes "Ålegræs-familien", er en familie af stauder, der lever på den kystnære havbund.
Se Almindelig bændeltang og Bændeltang-familien
Blad (plantedel)
Del af blad set fra undersiden. Bladribber ses tydeligt. Bladet (oldnordisk: blað) er ud over stænglen og roden et af de tre grundorganer hos de højere planter, og i fagsproget betegnes det som organtypen phyllom.
Se Almindelig bændeltang og Blad (plantedel)
Bladrand
Bladenes kant, bladrand, er et vigtigt kendetegn, når man skal beskrive en plante.
Se Almindelig bændeltang og Bladrand
Bladstilling
Bladene hos Almindelig Solsikke er spredtstillede Canadisk Hønsebær har korsvis modsatstillede blade Trenervet Snerre har kransstillede blade Dunet Vejbred har grundstillede blade Phyllotaxi er læren om bladstilling hos planter.
Se Almindelig bændeltang og Bladstilling
Blomst
Blomsten hos en plante er − i den bredeste definition − et uforgrenet skud med begrænset vækst, hvis blade indirekte eller direkte har betydning for den kønnede formering: indirekte som beskyttelses- eller lokkeorganer (blomsterhylster), direkte ved dannelse af forplantningsorganer (støvdragere og frugtanlæg).
Se Almindelig bændeltang og Blomst
Blomstring (botanik)
Blomstring betegner den periode, hvor en- og tokimbladede planter forplanter sig.
Se Almindelig bændeltang og Blomstring (botanik)
Carl von Linné
Carl von Linné (født Carl Linnæus, latiniseret til Carolus Linnaeus og adlet som Carl von Linné, født 23. maj 1707Linnés fødselsdag var den 23. maj 1707 efter den gregorianske kalender, den 12. maj efter den julianske kalender, og den 13. maj efter den svenske kalender som var i brug mellem 1700 og 1712.
Se Almindelig bændeltang og Carl von Linné
Danmark
Danmark er et land i Skandinavien.
Se Almindelig bændeltang og Danmark
Dækfrøede planter
De dækfrøede planter (også kaldet blomsterplanter eller angiospermer) (fra græsk Angiospermae) er en række inden for planteriget.
Se Almindelig bændeltang og Dækfrøede planter
Enkimbladede
De enkimbladede (Monocots eller Monocotyledonae) er en stor plantegruppe, der omfatter omkring 70.000 arter, omkring en fjerdedel af de beskrevne arter i de dækfrøede planter (Angiospermer; også kaldet blomsterplanter), og som rummer græsser, liljer, orkideer, palmer og mange flere.
Se Almindelig bændeltang og Enkimbladede
Frugtanlæg
Frugtanlæg bestående af én frugtknude med fem frie grifler i en undersædig blomst (skovsyre – ''Oxalis acesosella''). Blomstens øvrige dele er ligeledes vist. Frugtanlæg (botanisk latin, gynøcium) eller støvvej er betegnelsen for det eller de hunlige organer i Angiospermernes blomster.
Se Almindelig bændeltang og Frugtanlæg
Grønland
Grønland (Kalaallit Nunaat) er et selvstyrende område inden for Kongeriget Danmark, bestående af øen af samme navn, beliggende mellem Ishavet og Atlanterhavet, øst for Davis Strædet og Canadas arktiske øer.
Se Almindelig bændeltang og Grønland
Grus
Sten bliver læsset af en pram Grus er i almindelig tale udtryk for en blanding af sten og sand og kan bredt defineret dække jordpartikler med en diameter mellem 2 og 50 mm.
Se Almindelig bændeltang og Grus
Horsens Fjord
Horsens Fjord set fra Alrø mod vest; Horsens ses i baggrunden set fra Alrø mod øst; Hjarnø til venstre og Snaptun og Hundehage til højre. Horsens Fjord er en cirka 18 km lang fjord, der strækker sig fra til Kalsenakke (Kolsnakke) på Gylling Næs på den nordre side og Hundshage, sydøst for Snaptun, på den sydlige side.
Se Almindelig bændeltang og Horsens Fjord
Jordstængel
Vandret jordstængel hos Pindsvineknop Ved jordstængel forstås en stængel eller del af en stængel der vokser under jorden og/eller i jordoverfladen.
Se Almindelig bændeltang og Jordstængel
Juni
Juni er årets sjette måned.
Se Almindelig bændeltang og Juni
Kaukasus
Kaukasus (Кавказ) er et 1100 km langt og 180 km bredt system af bjergkæder i Kaukasien mellem Sortehavet og det Kaspiske Hav.
Se Almindelig bændeltang og Kaukasus
Kyst
Møn kysten En kyst er skillelinjen mellem land og hav - og strand, marsk, delta er dens vådområder.
Se Almindelig bændeltang og Kyst
Madras
En typisk madras En madras er den centrale del af en seng.
Se Almindelig bændeltang og Madras
Marts
Marts måned er opkaldt efter Mars, romersk krigsgud.
Se Almindelig bændeltang og Marts
Mellemøsten
Kort over lande, der almindeligvis defineres som en del af Mellemøsten Mellemøsten er et geopolitisk og kulturelt område, som sædvanligvis dækker det sydvestlige Asien og Egypten.
Se Almindelig bændeltang og Mellemøsten
Mudder
I sedimentologien bruges betegnelsen mudder for sediment med en kornstørrelse under 2 µm.
Se Almindelig bændeltang og Mudder
Nød
Valnødder Botanisk set er nødder tørre frugter med én kim i hver.
Se Almindelig bændeltang og Nød
Nordafrika
Geografisk, ofte inkluderet Nordafrika eller Nordlige Afrika er den nordligste subregion på det afrikanske kontinent, og separeres fra Subsaharisk Afrika ved Sahara-ørkenen.
Se Almindelig bændeltang og Nordafrika
Nordamerika
Satellitfoto af Nordamerika Nordamerika: Territorial udvikling, 1750- i dag Nordamerika er et kontinent på den nordlige halvkugle, beliggende øst for Stillehavet, vest for Atlanterhavet, syd for det Arktiske hav og nord for det sydamerikanske kontinent.
Se Almindelig bændeltang og Nordamerika
Planter
Planter (Plantae) eller planteriget er et rige, der hører under eukayoterne.
Se Almindelig bændeltang og Planter
Rod (plantedel)
Birkens rodnet er vidtstrakt, men fladt strygende. Her er forankringen svigtet p.gr. af vindpresset under den seneste orkan. Roden er de højere planters underjordiske del.
Se Almindelig bændeltang og Rod (plantedel)
Rodskud
Damast Rodskud kaldes de skud, som vokser frem fra højtliggende rødder.
Se Almindelig bændeltang og Rodskud
Sand
Sandbanke (gipssand) i ''White Sands National Monument'' Sand set med et Elektronmikroskop Almindeligt strandsand Sand er en jordtype, der består af partikler, som har en diameter mellem 0,002 og 2 mm.
Se Almindelig bændeltang og Sand
Sibirien
Sibirien (Сиби́рь) består af hele det nordlige Asien, øst for Uralbjergene indtil Stillehavet og fra Ishavet i nord til bakkerne i det nordligt-centrale Kasakhstan og grænserne til Mongoliet og Kina i syd.
Se Almindelig bændeltang og Sibirien
Skeblad-ordenen
Skeblad-ordenen (Alismatales) rummer mange arter, der danner rhizom.
Se Almindelig bændeltang og Skeblad-ordenen
Staude
Stauder En staude er en flerårig urteagtig plante.
Se Almindelig bændeltang og Staude
Stængel
Heuchera marmelade''. En stængel er et urteagtigt skud, som bærer blade og rødder.
Se Almindelig bændeltang og Stængel
Støvdrager
Seks støvdragere i en blomst af Amaryllis eller ridderstjerne (''Hippeastrum''). Støvtrådene er hvide, støvknapperne er mørke, men dækkede af frigivet gulbrunt pollen. Støvdragere sammen med blomstens øvrige dele Støvdrager (syn.
Se Almindelig bændeltang og Støvdrager
Svampe
Skitse over frugtlegemet af to basidiesvampe (en lamelsvamp og en rørhat) Svampe (Fungi) er en stor gruppe af organismer, der oprindeligt blev anset for at være en form for planter, men nu er samlet i et selvstændigt rige, svamperiget, der har vist sig at være mere beslægtet med dyreriget end med planteriget.
Se Almindelig bændeltang og Svampe
Tang (alge)
Typisk blæretang Stora mængder tang ved Ystad, skyllet op af efterårsstormen 29. oktober 2013. Tang eller makroalger er en samlebetegnelse for flere forskellige grupper af større, flercellede marine alger.
Se Almindelig bændeltang og Tang (alge)
Trævlerod
Ordet trævlerod bruges om en plantes rodsystem, når det er dannet, efter at kimroden er gået tabt.
Se Almindelig bændeltang og Trævlerod
Vestjylland
Kort over Vestjylland Vestjylland er det gængse navn for den vestlige del af Jylland, omtrent svarende til Thy, Mors, Salling og det gamle Ringkøbing Amt og Ribe Amt, samt eventuelt Fjends og de nordvestlige dele af det gamle Vejle Amt.
Se Almindelig bændeltang og Vestjylland
1930
---- Konge i Danmark: Christian 10. 1912-1947 ---- Se også 1930 (tal).
Se Almindelig bændeltang og 1930
Også kendt som Almindelig Bændeltang (Zostera marina), Almindelig Ålegræs, Bændeltang (Zostera marina), Zostera marina, Ålegræs, Ålegræs (Zostera marina).