Indholdsfortegnelse
42 relationer: Almindelig mjødurt, Biotop, Blad (plantedel), Bladformer, Bladrand, Bladstilling, Blomst, Blomstring (botanik), Carl von Linné, Centralasien, Danmark, Dækfrøede planter, Europa, Februar, Frø (plantedel), Fredløs (planteslægt), Frugt, Håret star, Irland, Jordstængel, Juli, Juni, Karst, Kaukasus, Kærguldkarse, Kodriver-familien, Kronblad, Lyng-ordenen, Musevikke, Næringsstof (plantenæring), Planter, Plantesamfund, Rørgræs, Rod (plantedel), Sø, Skov, Staude, Stængel, Tokimbladede, Trævlerod, Udløber, Urt.
Almindelig mjødurt
Almindelig mjødurt (Filipendula ulmaria) er en 50-100 cm høj urt i Rosenfamilien, der vokser almindeligt i enge og moser i Danmark.
Se Almindelig fredløs og Almindelig mjødurt
Biotop
Ellesump i april. Her er biotopen bl.a. bestemt af, at jorden er oversvømmet hvert forår. Senere vil Gul Iris (''Iris pseudacorus'') og Kæmpe-Star (''Carex pendula'') vokse frem og dække bunden mellem Ellene. En biotop (af græsk bios.
Se Almindelig fredløs og Biotop
Blad (plantedel)
Del af blad set fra undersiden. Bladribber ses tydeligt. Bladet (oldnordisk: blað) er ud over stænglen og roden et af de tre grundorganer hos de højere planter, og i fagsproget betegnes det som organtypen phyllom.
Se Almindelig fredløs og Blad (plantedel)
Bladformer
De mulige bladformer. Bladformer er blandt de vigtigste kendetegn, når man skal beskrive planter.
Se Almindelig fredløs og Bladformer
Bladrand
Bladenes kant, bladrand, er et vigtigt kendetegn, når man skal beskrive en plante.
Se Almindelig fredløs og Bladrand
Bladstilling
Bladene hos Almindelig Solsikke er spredtstillede Canadisk Hønsebær har korsvis modsatstillede blade Trenervet Snerre har kransstillede blade Dunet Vejbred har grundstillede blade Phyllotaxi er læren om bladstilling hos planter.
Se Almindelig fredløs og Bladstilling
Blomst
Blomsten hos en plante er − i den bredeste definition − et uforgrenet skud med begrænset vækst, hvis blade indirekte eller direkte har betydning for den kønnede formering: indirekte som beskyttelses- eller lokkeorganer (blomsterhylster), direkte ved dannelse af forplantningsorganer (støvdragere og frugtanlæg).
Se Almindelig fredløs og Blomst
Blomstring (botanik)
Blomstring betegner den periode, hvor en- og tokimbladede planter forplanter sig.
Se Almindelig fredløs og Blomstring (botanik)
Carl von Linné
Carl von Linné (født Carl Linnæus, latiniseret til Carolus Linnaeus og adlet som Carl von Linné, født 23. maj 1707Linnés fødselsdag var den 23. maj 1707 efter den gregorianske kalender, den 12. maj efter den julianske kalender, og den 13. maj efter den svenske kalender som var i brug mellem 1700 og 1712.
Se Almindelig fredløs og Carl von Linné
Centralasien
Centralasien er et område i Asien.
Se Almindelig fredløs og Centralasien
Danmark
Danmark er et land i Skandinavien.
Se Almindelig fredløs og Danmark
Dækfrøede planter
De dækfrøede planter (også kaldet blomsterplanter eller angiospermer) (fra græsk Angiospermae) er en række inden for planteriget.
Se Almindelig fredløs og Dækfrøede planter
Europa
Europa strækker sig fra Nordsøen og Atlanterhavet i vest til Uralbjergene i øst; og fra Middelhavet i syd til Nordpolen. Satellitfoto af Europa Europa. Europa er en verdensdel som strækker sig fra Atlanterhavet i vest til Uralbjergene i øst; og fra Middelhavet i syd til Nordpolen.
Se Almindelig fredløs og Europa
Februar
Februar måned var årets sidste i den romerske kalender.
Se Almindelig fredløs og Februar
Frø (plantedel)
Moden frøstand fra enggedeskæg. Frøet er den unge plante i fostertilstand.
Se Almindelig fredløs og Frø (plantedel)
Fredløs (planteslægt)
Fredløs (Lysimachia) er en planteslægt, som findes udbredt i Europa, Nordafrika, Asien og Nordamerika.
Se Almindelig fredløs og Fredløs (planteslægt)
Frugt
Frugter, udstillet på et marked i Barcelona. Hos mange plantearter spiller frugten en vigtig rolle i spredningen af frøene.
Se Almindelig fredløs og Frugt
Håret star
Håret Star (Carex hirta) er et 15-60 cm højt halvgræs, der vokser på overdrev, enge og langs veje.
Se Almindelig fredløs og Håret star
Irland
Irland (Éire; Ireland), eller Republikken Irland (Poblacht na hÉireann; Republic of Ireland) er et land i det nordvestlige Europa.
Se Almindelig fredløs og Irland
Jordstængel
Vandret jordstængel hos Pindsvineknop Ved jordstængel forstås en stængel eller del af en stængel der vokser under jorden og/eller i jordoverfladen.
Se Almindelig fredløs og Jordstængel
Juli
Juli er årets syvende måned.
Juni
Juni er årets sjette måned.
Karst
Karstlandskab i Frankrig. Karstlandskab er et landskab, hvor kalkstensunderlaget når frem til overfladen og bliver omformet af bl.a. det rindende vand.
Se Almindelig fredløs og Karst
Kaukasus
Kaukasus (Кавказ) er et 1100 km langt og 180 km bredt system af bjergkæder i Kaukasien mellem Sortehavet og det Kaspiske Hav.
Se Almindelig fredløs og Kaukasus
Kærguldkarse
Kærguldkarse (Rorippa palustris), ofte skrevet kær-guldkarse, er en enårig, 10-80 cm høj plante i korsblomst-familien.
Se Almindelig fredløs og Kærguldkarse
Kodriver-familien
Kodriver-familien (Primulaceae) er en stor familie med mange arter på hele den nordlige halvkugle (og nogle få på Ildlandet og Falklandsøerne).
Se Almindelig fredløs og Kodriver-familien
Kronblad
Kronblad - fem frie - sammen med blomstens øvrige dele. Skovsyre (''Oxalis acetosella'') som eksempel. Kronblad (botanisk latin, petal) betegner mere eller mindre omdannede blade der omgiver støvdragerne i Angiospermernes blomster.
Se Almindelig fredløs og Kronblad
Lyng-ordenen
Lyng-ordenen (Ericales) rummer mange familier og slægter.
Se Almindelig fredløs og Lyng-ordenen
Musevikke
Musevikke (Vicia cracca) er en 25-100 cm lang krybende og klatrende urt, der i Danmark er meget almindelig i eksempelvis vejkanter og klitter.
Se Almindelig fredløs og Musevikke
Næringsstof (plantenæring)
Med Justus von Liebigs opdagelser i midten af det 19. århundrede blev man klar over betydningen af at tilføre næringsstoffer. Et af de første midler, der blev forhandlet globalt, var den chilenske guano, der blev solgt som ''chilesalpeter''. Et næringsstof for planter er normalt de næringsstoffer, der optages fra jorden.
Se Almindelig fredløs og Næringsstof (plantenæring)
Planter
Planter (Plantae) eller planteriget er et rige, der hører under eukayoterne.
Se Almindelig fredløs og Planter
Plantesamfund
Plantesamfundet ved en vejkant på Korsika i slutningen af april. Dette samfund, en garrigue med blomstrende soløjetræ, sommerfuglelavendel og hvid affodil, er resultatet af omlægning fra oprindelig skov til korndyrkning. Plantesamfund er betegnelsen for naturligt forekommende, økologiske samfund af planter med en forudsigelig artsammensætning og en sammenlignelig fysionomi (strukturelt udseende), som opstår på en bestemt habitattype - eller som det også kan udtrykkes: "en kombination af arter, der forekommer sammen på et økologisk ensartet område".
Se Almindelig fredløs og Plantesamfund
Rørgræs
Rørgræs (Phalaris arundinacea) er et 60-200 cm højt græs, der vokser fx i grøfter og på enge.
Se Almindelig fredløs og Rørgræs
Rod (plantedel)
Birkens rodnet er vidtstrakt, men fladt strygende. Her er forankringen svigtet p.gr. af vindpresset under den seneste orkan. Roden er de højere planters underjordiske del.
Se Almindelig fredløs og Rod (plantedel)
Sø
Furesøen. thumb En sø består af et stort rumfang ferskvand.
Skov
Stedsegrøn nåleskov. En skov er et plantesamfund eller en biotop, hvori træer udgør hovedbestanddelen.
Staude
Stauder En staude er en flerårig urteagtig plante.
Se Almindelig fredløs og Staude
Stængel
Heuchera marmelade''. En stængel er et urteagtigt skud, som bærer blade og rødder.
Se Almindelig fredløs og Stængel
Tokimbladede
De tokimbladede (eller ægte tokimbladede; Eudicotyledoneae) er en meget stor plantegruppe omfattende omkring 75% af de beskrevne arter i de dækfrøede planter.
Se Almindelig fredløs og Tokimbladede
Trævlerod
Ordet trævlerod bruges om en plantes rodsystem, når det er dannet, efter at kimroden er gået tabt.
Se Almindelig fredløs og Trævlerod
Udløber
En udløber (lat. stolon) er et botanisk-morfologisk fagord for et langt sideskud i eller lige under jordoverfladen.
Se Almindelig fredløs og Udløber
Urt
russiske urter Betegnelsen urt bruges af botanikere om karplanter som ikke er vedplanter eller halv- eller helsnyltere, dvs.
Også kendt som Lysimachia vulgaris.