Indholdsfortegnelse
83 relationer: Adenosintrifosfat, Alger, Anatomi, Arkæer, Bakterier, Billion, Biosyntese, Biota (taksonomi), Celledeling, Cellekerne, Cellemembran, Cellevæg, Centriole, Citronsyrecyklus, Cytoplasma, Cytoskelet, Cytosol, DNA, Domæne (biologi), Dyr, Endoplasmatisk reticulum, Energi, Enhed, Enzym, Eukaryoter, Evolution (biologi), Fimrehår, Formering, Fotosyntese, Gen, Genetisk diversitet, Glukose, Golgiapparat, Grønkorn, Histon, Ilt, Kønscelle, Keratin, Kernelegeme, Kræft, Kromatin, Kromosom, Lipid, Liv, Lysosom, Matthias Jacob Schleiden, Meiose, Menneske, Mikro-, Mikroorganisme, ... Expand indeks (33 mere) »
- Cellebiologi
Adenosintrifosfat
Den kemiske struktur af adenosintrifosfat Adenosintrifosfat (ATP) er en organisk kemisk forbindelse, der fungerer som biologisk energi- og effektormolekyle og indgår i mange vigtige cellulære processer.
Se Celle (biologi) og Adenosintrifosfat
Alger
Eksempler på encellede kiselalger Nærbillede af en marin rødalge (''Laurencia''); "grenene" er flercellede og kun omkring 1 mm tykke. Meget mindre alger ses fasthæftet på "grenen" til højre. Algeopblomstring. Alger i form af tang har flere anvendelsesmuligheder.
Anatomi
Illustration fra ''De humani corporis fabrica'' En søstjerne anatomi Anatomi er læren om organismers form og opbygning.
Arkæer
Arkæerne (latin Archaea, fra græsk αρχαία, "de gamle") er et af de tre domæner af levende organismer sammen med bakterier og eukaryoter.
Bakterier
Bakterier (af græsk βακτήριον baktērion, "lille stav") er éncellede mikroskopiske organismer uden cellekerner eller andre organeller, dvs.
Se Celle (biologi) og Bakterier
Billion
En billion er tusinde milliarder, eller en million millioner.
Biosyntese
Biosyntese (også kaldet biogenese) er en enzymkatalyseret proces i alle levende celler, hvor substrater omdannes til mere komplekse produkter.
Se Celle (biologi) og Biosyntese
Biota (taksonomi)
Biota, også kaldet Vitae eller Eobionti, er i nogle taksonomiske systemer en betegnelse for alt liv inklusive virus, selvom virus af de fleste ikke anses for at være liv.
Se Celle (biologi) og Biota (taksonomi)
Celledeling
Billedet forestiller mitose øverst og meiose under den tynde streg.Bemærk at den celle der kommer ud af meiosen har halvt så mange kromosomer som de celler der kommer ud af mitosen. Celledeling er, når en celle deler sig til to nye celler.
Se Celle (biologi) og Celledeling
Cellekerne
endoplasmatiske reticulum. (1) Cellemembranen (2) Ribosomer (3) Kerneporer (4) Kromosomerne (5) Kromatintråde (6) Cellekernen (7) Endoplasmatisk reticulum (8) Nukleoplasma Hele strukturen er omgivet af cellens cytoplasma. Skematisk tegning af en typisk dyrecelle og dens organeller: 1. Nukleolus 2.
Se Celle (biologi) og Cellekerne
Cellemembran
Skematisk tegning af en cellemembran.1. Glykolipid.2. Polypeptidkæde.3. Oligosakkarid.4. Fosfolipid.5. Membranprotein.6. Transmembran alfa-helix.7. Kolesterol. Cellemembran eller plasmamembran er en biologisk membran, der adskiller det indre af en celle fra omgivelserne.
Se Celle (biologi) og Cellemembran
Cellevæg
Planteceller adskilt af cellevægge. En cellevæg er en struktur, der ligger uden på cellemembranen i celler hos bakterier, svampe, alger og planter.
Se Celle (biologi) og Cellevæg
Centriole
Centriole i væv i et 11,5 dage gammelt musefoster. Centriolerne er to cylindriske organeller, bestående af korte mikrotubuli, der befinder sig lige uden for kernemembranen indtil metafasen, den anden af Mitosens fire faser, hvor kernemembranen opløses.
Se Celle (biologi) og Centriole
Citronsyrecyklus
Indenfor biokemien er Citronsyrecyklus eller Krebs' cyklus den centrale energigivende del af den aerobe oxidation.
Se Celle (biologi) og Citronsyrecyklus
Cytoplasma
Cytoplasma består af hele celleindholdet på nær cellekernen.
Se Celle (biologi) og Cytoplasma
Cytoskelet
Actin filamenter i fibroblastceller Actin filamenter i rødt, microtubuli i grønt og cellekerner i blåt. Celler bundet sammen af desmosomer, forbundet til intermediat filamenter inde i hver celle Cytoskelettet er et cellulært skelet eller stillads, der findes i cellens cytoplasma.
Se Celle (biologi) og Cytoskelet
Cytosol
Cytosol er den væske der befinder sig inde i cellen, men uden for kernen og organellerne.
DNA
Strukturen af DNA-dobbelthelix. Atomerne i strukturen er farvekodet efter grundstof, og to basepars detaljerede struktur er vist i nederste højre hjørne. Strukturen i en del af en DNA-dobbelthelix Deoxyribonukleinsyre (DNA, fra det engelske ord Deoxyribonucleic acid) er et molekyle, som bærer på de fleste af de genetiske instruktioner, der bruges ved vækst, udvikling, funktion og reproduktion af alle kendte levende organismer og mange vira.
Domæne (biologi)
Domænet (latin: regio) er inden for biologisk systematik den øverst placerede kategori.
Se Celle (biologi) og Domæne (biologi)
Dyr
Dyr er en stor gruppe af flercellede organismer, der samles i riget Animalia, også kaldet Metazoa.
Endoplasmatisk reticulum
Cytosol (cytoplasma).12. Lysosom. 13. Centriole. 14. Cellemembran. Endoplasmatisk reticulum (forkortet ER) er et netværk af sække og rør i eukaryote celler.
Se Celle (biologi) og Endoplasmatisk reticulum
Energi
Lynnedslag er en gnist, hvilket er ioniseret luft og derfor er en midlertidig plasmakanal. Den elektriske strøms afsatte energi i plasmaet omsættes til varme, mekanisk energi (luftmolekylernes bevægelse), akustisk energi, røntgenstråling, gammastråling og lys. Energi kommer fra græsk εν.
Enhed
En enhed kan beskrives som en af de dele, hvoraf noget består, eller som den mindste del af en større sammenhæng, der kan fungere selvstændigt.
Enzym
date.
Eukaryoter
Fotografi af kæmpecellen ''Xenophyophore'' med en diameter på ca. 20 cm, som var verdens største i 2005 (NOAA).https://oceanexplorer.noaa.gov/explorations/05lostcity/logs/july27/media/xeno2.html oceanexplorer.noaa.gov: Xenophyophore Citat: "...The image may be one of a large 20-cm wide Xenophyophore.
Se Celle (biologi) og Eukaryoter
Evolution (biologi)
En almindelig, om end ikke helt korrekt, beskrivelse af evolutionen er menneskets gradvise udvikling fra en menneskeabe. Evolution (engelsk og latin e.
Se Celle (biologi) og Evolution (biologi)
Fimrehår
Billede af fimrehår taget ved hjælp af et elektronmikroskop. Et fimrehår, cilium, flagel, flagellum (flertal cilier, cilia, flagella) er et organel, som stikker ud af nogle eukaryote eller prokaryote celler.
Se Celle (biologi) og Fimrehår
Formering
En husrødstjert hun (''Phoenicurus ochruros'') mader sine unger. Formering er indenfor biologien skabelsen af nye individer blandt levende organismer.
Se Celle (biologi) og Formering
Fotosyntese
Fotosyntese (af Græsk: φῶς phōs.
Se Celle (biologi) og Fotosyntese
Gen
Et '''gen''' er et stykke af et kromosoms DNA-molekyle. Et gen er en biologisk enhed for information kodet i DNA om dannelse af et biologisk molekyle.
Genetisk diversitet
Genetisk diversitet har man, når en arts genpulje rummer et stort antal variationer.
Se Celle (biologi) og Genetisk diversitet
Glukose
''En Haworth-projektion af glukosens struktur'' Glukose (druesukker eller dextrose) er et simpelt sukkerstof (et monosakkarid), som har den kemiske formel C6H12O6 (en hexose, se nedenfor).
Golgiapparat
250px Golgiapparatet er et membransystem af affladede sække og kanaler, som findes i de fleste eukaryote celler.
Se Celle (biologi) og Golgiapparat
Grønkorn
Planteceller med synlige kloroplaster. Diagram over fotosyntesemembranen, hvor den lysafhængige del af fotosyntesen foregår. Grønkorn eller kloroplaster (en af flere slags plastider) er de organeller, hvori planters fotosyntese foregår.
Se Celle (biologi) og Grønkorn
Histon
Histoner er kromosomproteiner, der danner spoler, som DNA folder sig omkring.
Ilt
Ilt, eller oxygen, er et grundstof med symbolet O og atomnummeret 8.
Kønscelle
En kønscelle, også kaldet en gamet, er en celle (sædcelle, ægcelle, spore eller pollenkorn), som dannes ved meiotisk celledeling.
Se Celle (biologi) og Kønscelle
Keratin
Keratin (Hornstof) er et fiberdannende protein, som er rigt på cystein.
Kernelegeme
Lysmikrografi af cellekerne og kernelegeme (nukleolus) Nukleus 3. Ribosomer (små prikker) 4. Vesikel 5. Granulært (ru) endoplasmatisk reticulum 6. Golgiapparattet 7. Cytoskelet 8. Glat endoplasmatisk reticulum 9. Mitokondrier 10. Vakuole 11. Cytosol 12. Lysosom 13. Centrioler Kernelegemet eller nukleolus (flertal nukleoli), er det område i cellekernen, hvor rRNA syntetiseres.
Se Celle (biologi) og Kernelegeme
Kræft
Røngtenbillede af patient med en kræfttumor i lungen Kræft, cancer, (malign tumor eller malign neoplasi) er en gruppe af sygdomme, der involverer abnorm cellevækst, som potentielt kan gennemtrænge eller sprede sig til andre dele af kroppen.
Kromatin
Karyogram af en mand, som viser den klassiske metafase-kromatinstruktur. Kromatin er kombinationen af DNA og proteiner, som udgør indholdet i en cellekerne.
Se Celle (biologi) og Kromatin
Kromosom
Kromosom. (1) Kromatide. En af de to identiske halvdele af et kromosom efter S-fasen. (2) Centromer. Punktet, hvor de to kromatider berører hinanden. (3) Kort arm (4) Lang arm. Et kromosom er et langt DNA-molekyle der rummer en del af eller hele arvemassen i en organisme.
Se Celle (biologi) og Kromosom
Lipid
Stryer ''et al.'', p. 330. Lipider er en gruppe af naturligt forekommende molekyler, der omfatter fedtstoffer, voks, steroler, fedtopløselige vitaminer (såsom vitamin A, D, E og K), monoglycerider, diglycerider, triglycerider, fosfolipider og andre.
Liv
Diagram over en typisk ægte bakteriecelle: Cyanobakterie. Det formodes at fotosyntetiserende mikrober - muligvis cyanobakterier - er skyld i jordens "iltkatastrofe", hvilket muliggjorde flercellet liv (fx mennesker). Skanning elektron mikroskopi billede af celler af arkæen ''Methanohalophilus mahii''.
Lysosom
Lysosomet er cellens fordøjelsesorganel, hvor cellen ved hjælp af ca.
Matthias Jacob Schleiden
Matthias Jacob Schleiden (født 5. april 1804 i Hamburg, død 23. juni 1881 i Frankfurt a.M.) var en tysk botaniker, fætter til Rudolf Schleiden.
Se Celle (biologi) og Matthias Jacob Schleiden
Meiose
Billedet forestiller mitose øverst og meiose under den tynde streg.Bemærk at den celle der kommer ud af meiosen har halvt så mange kromosomer som de celler der kommer ud af mitosen. Meiose (Reduktionsdeling) er den celledelingstype, hvorved gameterne (kønsceller) dannes.
Menneske
Mennesket (Homo sapiens) er den eneste nulevende art af slægten Homo.
Se Celle (biologi) og Menneske
Mikro-
Mikro er et SI-præfiks, som betyder en milliontedel af en enhed.
Mikroorganisme
En mikroorganisme (mikrobe) er en organisme som er så lille, at den kun kan ses i et mikroskop.
Se Celle (biologi) og Mikroorganisme
Mikrotubuli
Mikrotubuli (ental: mikrotubulus) er en af de væsentligste komponenter i cellens cytoskelet.
Se Celle (biologi) og Mikrotubuli
Mitokondrie
mammalt lungevæv, der viser den indre matrix og de omgivende membraner. De mange folder kaldes ''cristae''. Nukleus 3. Ribosomer (små prikker) 4. Vesikel 5. Granulært (ru) endoplasmatisk reticulum 6. Golgiapparattet 7. Cytoskelet 8. Glat endoplasmatisk reticulum 9.
Se Celle (biologi) og Mitokondrie
Mitose
Billedet forestiller Mitose øverst og Meiose under den tynde streg.Bemærk at den celle der kommer ud af Meiosen har halvt så mange kromosomer som dem der kommer ud af Mitosen. Mitose (Almindelig celledeling) er celledeling i f.eks.
MRNA
Interaktion af mRNA inden for en celle mRNA eller messenger RNA er den type RNA, der i ribosomerne bliver oversat til protein ved translation.
Muskelcelle
Muskelceller i muskelfibre i muskel En muskelcelle er en lang og speciel form for celle, som alle muskler er opbygget af.
Se Celle (biologi) og Muskelcelle
Mutation
Et eksempel på den molekylære forbindelse mellem DNA og et mutagen (benzo''a''pyrene, der findes i tobaksrøg) En mutation er en ændring i en celles arvemateriale (DNA).
Se Celle (biologi) og Mutation
Nano-
Nano er et SI-præfiks, som betyder en milliardtedel (10−9) af en enhed.
Næringsstof (fødemiddel)
En morgenmåltid indeholdende forskellige næringsstoffer Et næringsstof er et hvilket som helst stof, som ved indtagelse bidrager til en organismes metabolisme, funktion eller vækst.
Se Celle (biologi) og Næringsstof (fødemiddel)
Organ
Lever, Nyrer og hjerte fra et får I biologi er et organ (latin: organum, "instrument, værktøj") en samling af biologisk væv, som udfører en specialiseret funktion eller grupper af funktioner.
Organisme
''Tetrabaena socialis''. Indenfor biologi er en organisme (fra græsk ὄργανον, organon, "instrument") ethvert vedvarende levende system – såsom dyr, svampe, mikroorganismer eller planter.
Se Celle (biologi) og Organisme
Peroxisom
300x300pxEt peroxisom (IPA) er en membranindkapslet organelle (tidligere kendt som et ”microbody”), der findes i cytoplasmaen for næsten alle eukaryote celler.
Se Celle (biologi) og Peroxisom
Planter
Planter (Plantae) eller planteriget er et rige, der hører under eukayoterne.
Prokaryoter
En typisk prokaryotcelle Prokaryot betyder egentlig 'før kerne'.
Se Celle (biologi) og Prokaryoter
Proteasom
3D-model af 26S Proteasom Proteasomet er et stort proteinkompleks, der i eukaryote celler og archaea står for nedbrydningen af proteiner markeret med ubiquitin.
Se Celle (biologi) og Proteasom
Protein
Nogle proteinstrukturer antyder mangfoldigheden og forskelligheden af proteiner Skematisk fremstilling af et proteins struktur. Rumlig illustration af RuBisCO Proteiner er store molekyler (makromolekyler), der er essentielle komponenter af alle levende organismer.
Proteinbiosyntese
Forenklet skema over proteinbiosyntesen Proteinbiosyntese betegner de biokemiske processer, hvormed alle levende organismer danner deres proteiner ud fra 20 aminosyrer og koden i DNA (arvematerialet).
Se Celle (biologi) og Proteinbiosyntese
Protister
Protisterne (latin: protista) er alle organismer med en cellekerne (Eukaryota) undtagen: Opisthokonta (dyr, Microsporidia, svampe...), Bikonta (Alveolates, Stramenopiles, Rhodophyta, Grønne planter).
Se Celle (biologi) og Protister
Receptor
En skematisk model af AMPA-receptoren, øverst de ekstracellulære domæner, nederst det transmembrane domæne En rumlig model af AMPA-receptoren Skematisk fremstilling af en transmembranreceptor, set fra membranens plan. E er det ekstracellulære rum, I er det intercellulære rum, P er membranen Model af 4-hydroxy-tamoxifen (carbon.
Se Celle (biologi) og Receptor
Ribosom
Ribosomet er et cellulært kompleks, som består dels af ribosomalt RNA (rRNA) dels af ribosomale proteiner (r-proteiner).
Rige (biologi)
Et rige er i biologien en enhed omfattende en eller flere rækker.
Se Celle (biologi) og Rige (biologi)
RNA
Eksempel på en RNA-streng. Her en del af RNA'et i Coronavirus, der fungerer som signalsegment. Ribonukleinsyre (RNA; engelsk: ribonucleic acid).
Sædcelle
Sædcelle når ægcelle Sædcellen er den mandlige kønscelle.
Se Celle (biologi) og Sædcelle
Signaltransduktion
Overblik over signaltransduktionen i pattedyrsceller Ved signaltransduktion forstås omdannelse af en type signal til en anden.
Se Celle (biologi) og Signaltransduktion
Stamcelle
Farvede embryonale stamceller fra en mus. Udviklingslinierne fra stamcelle til blodlegemer Stamceller er ikke-specialiserede celler som findes i alle flercellede organismer.
Se Celle (biologi) og Stamcelle
Stofskifte
Stofskifte, metabolisme (fra græsk μεταβολή metabolé) eller stofomsætningen er den biokemiske omsætning af kemiske forbindelser i den levende organisme og dens celler.
Se Celle (biologi) og Stofskifte
Svampe
Skitse over frugtlegemet af to basidiesvampe (en lamelsvamp og en rørhat) Svampe (Fungi) er en stor gruppe af organismer, der oprindeligt blev anset for at være en form for planter, men nu er samlet i et selvstændigt rige, svamperiget, der har vist sig at være mere beslægtet med dyreriget end med planteriget.
Taksonomi
Taksonomi kan være en inddeling af fænomener (objekter eller begreber) i en hierarkisk klassifikation – eller principperne bag klassifikationen af samme.
Se Celle (biologi) og Taksonomi
Transskription (biologi)
translation'''. antisense strand'', en af kæderne i dobbeltstrengen af nukleotider i DNA molekylet. Transskription (ofte stavet transkription) (fra latin transcribere: kopiere, overføre) er processen, hvormed information fra DNA kopieres og overføres til RNA, og er det første led i syntesen af nye proteiner.
Se Celle (biologi) og Transskription (biologi)
TRNA
Figur 1. Den sekundære struktur af et tRNA-molekyle Figur 2. Den tredimensionelle struktur af et tRNA-molekyle tRNA står for transfer-RNA (adaptor-RNA) og findes i cytoplasma hos eukaryoter (f.eks. mennesker) og protoplasma hos prokaryoter (f.eks. bakterier).
Vakuole
Diagram over en typisk dyrecelle, som viser subcellulære komponenter. Organeller: (1) nucleolus, (2) cellekerne, (3) ribosom, ''(4) vesikel'', (5) ru endoplasmatisk reticulum (ER), (6) Golgiapparat, (7) cytoskelet, (8) glat endoplasmatisk reticulum, (9) mitochondrier, (10) vakuole, (11) cytoplasma, (12) lysosom og (13) centrioler.
Væv (biologi)
Tværsnit af sklerenkymfibre i en plantes grundvæv. Mikrografi af humant lungevæv farvet med hæmatoxylin og eosin. Inden for biologi er et væv den levende del af et dyr eller en plante.
Se Celle (biologi) og Væv (biologi)
Vesikel
Diagram over en typisk dyrecelle, som viser subcellulære komponenter. Organeller: (1) nucleolus, (2) cellekerne, (3) ribosom, ''(4) vesikel'', (5) ru endoplasmatisk reticulum (ER), (6) Golgiapparat, (7) cytoskelet, (8) glat endoplasmatisk reticulum, (9) mitochondrier, (10) vakuole, (11) cytoplasma, (12) lysosom og (13) centrioler.
Virus
Coronavirus som set med et elektronmikroskop Diagram af celleinvasionen og replikationen af influenzavirus Baltimore-klassifikationen inddeler virus efter hvordan virus-mRNA syntetiseres Model af en Hepatitis B virus Model af HDV, hepatitis D virus, den mindste sygdomsfremkaldende virus Elektronmikroskopi af Influenza A-virus Tobacco mosaic virus på den engelske Wikipedia En model af en bakteriofag og dens replikation Elektronmikrografi af bakteriofagen Φ X174, en virus med ssDNA Illustration af de overlappende gener i Φ X174 Illustration af de overappende gener i HVB Strukturen af en plantevirus (cowpea mosaik virus) herpes virus 3D model af en filovirus En biologisk virus består af et genom af DNA eller RNA og et antal enzymer, der er indlejret i en proteinkappe (en kapsid) eventuelt omkranset af en membrankappe.
Se også
Cellebiologi
- Beta-oxidation
- Blodplade
- Celle (biologi)
- Cellekultur
- Cellesignalering
- Ekstracellulærvæske
- Flagellater
- Flow cytometry
- Fosforylering
- Hemicellulose
- Karyotype
- Klon
- Kromatid
- Kulstof-baseret liv
- Makrofag
- Mastcelle
- Molekylærbiologi
- Monocyt
- Mosaicisme
- NUN buffer
- Posttranslationel modifikation
- Protoplasma
- Receptor
- Sekretion
- Selvsamling
- Signaltransduktion
- Stamcelle
- T-hjælpecelle
- Teikoidsyre
- Turgortryk
Også kendt som Cellebiologi, Cellelære, Celler, Cellulær, Dyrecelle, Dyreceller, Encellede, Encellede organismer, Encellet, Encellet liv, Encellet organisme, Flercellede organismer, Flercellet, Flercellet liv, Multicellulær, Multicellulære, Plantecelle, Planteceller, Vævscelle.