Logo
Unionpedia
Meddelelse
Nu på Google Play
Ny! Hent Unionpedia på din Android™ enhed!
Hent
Hurtigere adgang end browser!
 

Celle (biologi)

Indeks Celle (biologi)

Cellekultur, farvet for keratin (rød) og DNA (grøn). En celle er den mindste levende enhed i alle levende organismer og er fælles for alt liv, både for mikroorganismer, planter, svampe, dyr og mennesker.

81 relationer: Adenosintrifosfat, Alger, Anatomi, Arkæer, Bakterier, Billion, Biosyntese, Biota (taksonomi), Celledeling, Cellekerne, Cellemembran, Cellevæg, Centriole, Citronsyrecyklus, Cytoplasma, Cytoskelet, Cytosol, DNA, Domæne (biologi), Dyr, Endoplasmatisk reticulum, Energi, Enhed, Enzym, Eukaryoter, Evolution (biologi), Fimrehår, Formering, Fotosyntese, Gen, Genetisk diversitet, Glukose, Golgiapparat, Grønkorn, Histon, Ilt, Kønscelle, Keratin, Kernelegeme, Kræft, Kromatin, Kromosom, Lipid, Liv, Lysosom, Matthias Jacob Schleiden, Meiose, Menneske, Mikro-, Mikroorganisme, ..., Mikrotubuli, Mitokondrie, Mitose, MRNA, Muskelcelle, Mutation, Nano-, Næringsstof (fødemiddel), Organ, Organisme, Peroxisom, Planter, Prokaryoter, Proteasom, Protein, Proteinsyntese, Protister, Ribosom, Rige (biologi), RNA, Sædcelle, Stamcelle, Stofskifte, Svampe, Taksonomi, Transskription (biologi), TRNA, Vakuole, Væv (biologi), Vesikel, Virus (biologi). Expand indeks (31 mere) »

Adenosintrifosfat

Den kemiske struktur af adenosintrifosfat Adenosintrifosfat (ATP) er en organisk kemisk forbindelse, der fungerer som biologisk energi- og effektormolekyle og indgår i mange vigtige cellulære processer.

Ny!!: Celle (biologi) og Adenosintrifosfat · Se mere »

Alger

Eksempler på encellede kiselalger Nærbillede af en marin rødalge (''Laurencia''); "grenene" er flercellede og kun omkring 1 mm tykke. Meget mindre alger ses fasthæftet på "grenen" til højre. Algeopblomstring. Alger i form af tang har flere anvendelsesmuligheder. Her ses hus fra Læsø med tag af tang udstillet på Frilandsmuseet i Brede. Alger kan på baggrund af deres størrelse inddeles i to overordnede grupper.

Ny!!: Celle (biologi) og Alger · Se mere »

Anatomi

Illustration fra ''De humani corporis fabrica'' En søstjerne anatomi Anatomi er læren om organismers form og opbygning.

Ny!!: Celle (biologi) og Anatomi · Se mere »

Arkæer

Arkæerne (latin Archaea, fra græsk αρχαία, "de gamle") er et af de tre domæner af levende organismer sammen med bakterier og eukaryoter.

Ny!!: Celle (biologi) og Arkæer · Se mere »

Bakterier

Bakterier (af græsk βακτήριον (baktērion), lille stav) er éncellede mikroskopiske organismer uden cellekerner eller andre organeller, dvs.

Ny!!: Celle (biologi) og Bakterier · Se mere »

Billion

En billion er tusinde milliarder, eller en million millioner.

Ny!!: Celle (biologi) og Billion · Se mere »

Biosyntese

Biosyntese (også kaldet biogenese) er en enzymkatalyseret proces i alle levende celler, hvor substrater omdannes til mere komplekse produkter.

Ny!!: Celle (biologi) og Biosyntese · Se mere »

Biota (taksonomi)

Biota, også kaldet Vitae eller Eobionti, er i nogle taksonomiske systemer en betegnelse for alt liv inklusiv virus, selvom virus af de fleste ikke anses for at være liv.

Ny!!: Celle (biologi) og Biota (taksonomi) · Se mere »

Celledeling

Billedet forestiller mitose øverst og meiose under den tynde streg.Bemærk at den celle der kommer ud af meiosen har halvt så mange kromosomer som de celler der kommer ud af mitosen. Celledeling er når en celle deler sig til to nye celler.

Ny!!: Celle (biologi) og Celledeling · Se mere »

Cellekerne

endoplasmatiske reticulum. (1) Cellemembranen (2) Ribosomer (3) Kerneporer (4) Kromosomerne (5) Kromatintråde (6) Cellekernen (7) Endoplasmatisk reticulum (8) Nukleoplasma Hele strukturen er omgivet af cellens cytoplasma. Skematisk tegning af en typisk dyrecelle og dens organeller: 1. Nukleolus 2. '''Cellekernen''' 3. Ribosomer (små prikker) 4. Vesikel 5. Granulært (ru) endoplasmatisk reticulum 6. Golgiapparattet 7. Cytoskelet 8. Glat endoplasmatisk reticulum 9. Mitokondrier 10. Vakuole 11. Cytosol 12. Lysosom 13. Centrioler Cellekernen (eller nukleus) er inden for cellebiologi betegnelsen for et membranbeklædt organel, der findes i eukaryote celler.

Ny!!: Celle (biologi) og Cellekerne · Se mere »

Cellemembran

Skematisk tegning af en cellemembran.1. Glykolipid.2. Polypeptidkæde.3. Oligosakkarid.4. Fosfolipid.5. Membranprotein.6. Transmembran alfa-helix.7. Kolesterol. Cellemembran eller plasmamembran er en biologisk membran, der adskiller det indre af en celle fra omgivelserne.

Ny!!: Celle (biologi) og Cellemembran · Se mere »

Cellevæg

Planteceller adskilt af cellevægge. En cellevæg er en struktur, der ligger uden på cellemembranen i celler hos bakterier, svampe, alger og planter.

Ny!!: Celle (biologi) og Cellevæg · Se mere »

Centriole

Centriolerne er to cylindriske organeller, bestående af korte mikrotubuli, der befinder sig lige uden for kernemembranen i dyreceller.

Ny!!: Celle (biologi) og Centriole · Se mere »

Citronsyrecyklus

Indenfor biokemien er Citronsyrecyklus eller Krebs' cyklus den centrale energigivende del af den aerobe oxidation.

Ny!!: Celle (biologi) og Citronsyrecyklus · Se mere »

Cytoplasma

Cytoplasma består af hele celleindholdet på nær cellekernen.

Ny!!: Celle (biologi) og Cytoplasma · Se mere »

Cytoskelet

Actin filamenter i fibroblastceller Actin filamenter i rødt, microtubuli i grønt og cellekerner i blåt. Celler bundet sammen af desmosomer, forbundet til intermediat filamenter inde i hver celle Cytoskelettet er et cellulært skelet eller stillads, der findes i cellens cytoplasma.

Ny!!: Celle (biologi) og Cytoskelet · Se mere »

Cytosol

Cytosol er den væske der befinder sig inde i cellen, men uden for kernen og organellerne.

Ny!!: Celle (biologi) og Cytosol · Se mere »

DNA

Deoxyribonukleinsyre (DNA, fra det engelske ord Deoxyribonucleic acid) er et molekyle, som bærer på de fleste af de genetiske instruktioner, der bruges ved vækst, udvikling, funktion og reproduktion af alle kendte levende organismer og mange vira.

Ny!!: Celle (biologi) og DNA · Se mere »

Domæne (biologi)

Domænet (latin: regio) er inden for biologisk systematik den øverst placerede kategori.

Ny!!: Celle (biologi) og Domæne (biologi) · Se mere »

Dyr

Dyr er en stor gruppe af flercellede organismer, der samles i riget Animalia eller Metazoa.

Ny!!: Celle (biologi) og Dyr · Se mere »

Endoplasmatisk reticulum

Endoplasmatisk reticulum (forkortet ER) er et netværk af sække og rør i eukaryote celler.

Ny!!: Celle (biologi) og Endoplasmatisk reticulum · Se mere »

Energi

Lynnedslag er en gnist, hvilket er ioniseret luft og derfor er en midlertidig plasmakanal. Den elektriske strøms afsatte energi i plasmaet omsættes til varme, mekanisk energi (luftmolekylernes bevægelse), akustisk energi, røntgenstråling, gammastråling og lys. Energi kommer fra græsk εν.

Ny!!: Celle (biologi) og Energi · Se mere »

Enhed

En enhed kan beskrives som en af de dele, hvoraf noget består, eller som den mindste del af en større sammenhæng, der kan fungere selvstændigt.

Ny!!: Celle (biologi) og Enhed · Se mere »

Enzym

PDB http://www.rcsb.org/pdb/explore/explore.do?structureId.

Ny!!: Celle (biologi) og Enzym · Se mere »

Eukaryoter

Eukaryoter (latin Eucaryota, fra græsk Eucarya, af eu ægte + karyon kerne) er biologiske organismer, hvor cellerne indeholder en cellekerne – i modsætning til prokaryoter.

Ny!!: Celle (biologi) og Eukaryoter · Se mere »

Evolution (biologi)

Evolution (af latin e.

Ny!!: Celle (biologi) og Evolution (biologi) · Se mere »

Fimrehår

Et fimrehår, cilium, flagel, flagellum (flertal cilier, cilia, flagella) er et organel, som stikker ud af nogle eukaryote eller prokaryote celler.

Ny!!: Celle (biologi) og Fimrehår · Se mere »

Formering

En husrødstjert hun (''Phoenicurus ochruros'') mader sine unger. Formering er indenfor biologien skabelsen af nye individer blandt levende organismer.

Ny!!: Celle (biologi) og Formering · Se mere »

Fotosyntese

Fotosyntese (af Græsk: φῶς phōs.

Ny!!: Celle (biologi) og Fotosyntese · Se mere »

Gen

Et '''gen''' er et stykke af et kromosoms DNA-molekyle. Et gen er en biologisk enhed for information kodet i DNA om dannelse af et biologisk molekyle.

Ny!!: Celle (biologi) og Gen · Se mere »

Genetisk diversitet

Genetisk diversitet har man, når en arts genpulje rummer et stort antal variationer.

Ny!!: Celle (biologi) og Genetisk diversitet · Se mere »

Glukose

''En Haworth-projektion af glukosens struktur'' Glukose (druesukker eller dextrose) er et simpelt sukkerstof (et monosakkarid), som har den kemiske formel C6H12O6 (en hexose, se nedenfor).

Ny!!: Celle (biologi) og Glukose · Se mere »

Golgiapparat

250px Golgiapparatet er et membransystem af affladede sække og kanaler, som findes i de fleste eukaryote celler.

Ny!!: Celle (biologi) og Golgiapparat · Se mere »

Grønkorn

Planteceller med synlige kloroplaster. Diagram over fotosyntesemembranen, hvor den lysafhængige del af fotosyntesen foregår. Grønkorn/kloroplaster (en af flere slags plastider) er de organeller, hvori planters fotosyntese foregår.

Ny!!: Celle (biologi) og Grønkorn · Se mere »

Histon

Histoner er kromosomproteiner, der danner spoler, som DNA folder sig omkring.

Ny!!: Celle (biologi) og Histon · Se mere »

Ilt

Oxygen, i molekyleform kaldet ilt (eller, kemisk betegnet, dioxygen), er et grundstof med symbolet O og atomnummeret 8.

Ny!!: Celle (biologi) og Ilt · Se mere »

Kønscelle

Kønsceller er betegnelsen for de celler, der hos kønnede organismer smelter sammen og danner en befrugtet zygote.

Ny!!: Celle (biologi) og Kønscelle · Se mere »

Keratin

Keratin (Hornstof) er et fiberdannende protein, som er rigt på cystein.

Ny!!: Celle (biologi) og Keratin · Se mere »

Kernelegeme

Lysmikrografi af cellekerne og kernelegeme (nukleolus) Nukleus 3. Ribosomer (små prikker) 4. Vesikel 5. Granulært (ru) endoplasmatisk reticulum 6. Golgiapparattet 7. Cytoskelet 8. Glat endoplasmatisk reticulum 9. Mitokondrier 10. Vakuole 11. Cytosol 12. Lysosom 13. Centrioler Kernelegemet eller nukleolus (flertal nukleoli), er det område i cellekernen, hvor rRNA syntetiseres.

Ny!!: Celle (biologi) og Kernelegeme · Se mere »

Kræft

Kræft, cancer, (malign tumor eller malign neoplasi) er en gruppe af sygdomme, der involverer abnorm cellevækst, som potentielt kan gennemtrænge eller sprede sig til andre dele af kroppen.

Ny!!: Celle (biologi) og Kræft · Se mere »

Kromatin

Karyogram af en mand, som viser den klassiske metafase-kromatinstruktur. Kromatin er kombinationen af DNA og proteiner, som udgør indholdet i en cellekerne.

Ny!!: Celle (biologi) og Kromatin · Se mere »

Kromosom

Kromosom. (1) Kromatide. En af de to identiske halvdele af et kromosom efter S-fasen. (2) Centromer. Punktet, hvor de to kromatider berører hinanden. (3) Kort arm (4) Lang arm. Et kromosom er en struktur, der findes i alle celler, som ses bedst under optakten til en celledeling.

Ny!!: Celle (biologi) og Kromosom · Se mere »

Lipid

Lipider er en gruppe af naturligt forekommende molekyler, der omfatter fedtstoffer, voks, steroler, fedtopløselige vitaminer (såsom vitamin A, D, E og K), monoglycerider, diglycerider, triglycerider, fosfolipider og andre.

Ny!!: Celle (biologi) og Lipid · Se mere »

Liv

DNA udgør et centralt element i begrebet "Liv". Liv er den egenskab som deles af alle organismer.

Ny!!: Celle (biologi) og Liv · Se mere »

Lysosom

Lysosomet er cellens fordøjelsesorganel, hvor cellen ved hjælp af ca.

Ny!!: Celle (biologi) og Lysosom · Se mere »

Matthias Jacob Schleiden

Matthias Jacob Schleiden (født 5. april 1804 i Hamburg, død 23. juni 1881 i Frankfurt a.M.) var en tysk botaniker, fætter til Rudolf Schleiden.

Ny!!: Celle (biologi) og Matthias Jacob Schleiden · Se mere »

Meiose

Billedet forestiller mitose øverst og meiose under den tynde streg.Bemærk at den celle der kommer ud af meiosen har halvt så mange kromosomer som de celler der kommer ud af mitosen. Meiose (Reduktionsdeling) er den celledelingstype, hvorved gameterne (kønsceller) dannes.

Ny!!: Celle (biologi) og Meiose · Se mere »

Menneske

Det tænkende Menneske (latin: Homo sapiens eller Homo sapiens sapiens) er Jordens mest udbredte art af pattedyr og den eneste nulevende art af slægten Homo.

Ny!!: Celle (biologi) og Menneske · Se mere »

Mikro-

Mikro er et SI-præfiks, som betyder en milliontedel af en enhed.

Ny!!: Celle (biologi) og Mikro- · Se mere »

Mikroorganisme

En mikroorganisme (mikrobe) er en organisme som er så lille, at den kun kan ses i et mikroskop.

Ny!!: Celle (biologi) og Mikroorganisme · Se mere »

Mikrotubuli

Mikrotubuli (ental: mikrotubulus) er en af de væsentligste komponenter i cellens cytoskelet.

Ny!!: Celle (biologi) og Mikrotubuli · Se mere »

Mitokondrie

mammalt lungevæv, der viser den indre matrix og de omgivende membraner. De mange folder kaldes ''cristae''. Nukleus 3. Ribosomer (små prikker) 4. Vesikel 5. Granulært (ru) endoplasmatisk reticulum 6. Golgiapparattet 7. Cytoskelet 8. Glat endoplasmatisk reticulum 9. '''Mitokondrier''' 10. Vakuole 11. Cytosol 12. Lysosom 13. Centrioler Et mitokondrie (af græsk μίτος mitos, ”tråd”, og χονδρίον chondrion, diminutiv af chondros, ”korn”) er inden for cellebiologi betegnelsen for et organel, som findes i de fleste eukaryote celler.

Ny!!: Celle (biologi) og Mitokondrie · Se mere »

Mitose

Billedet forestiller Mitose øverst og Meiose under den tynde streg.Bemærk at den celle der kommer ud af Meiosen har halvt så mange kromosomer som dem der kommer ud af Mitosen. Mitose (Almindelig celledeling) er celledeling i f.eks.

Ny!!: Celle (biologi) og Mitose · Se mere »

MRNA

Interaction af MRNA inden for en celle mRNA eller messenger RNA er den type RNA, der i ribosomerne bliver oversat til protein ved translation.

Ny!!: Celle (biologi) og MRNA · Se mere »

Muskelcelle

En muskelcelle er en meget lang og speciel form for celle, som alle muskler er opbygget af.

Ny!!: Celle (biologi) og Muskelcelle · Se mere »

Mutation

Et eksempel på den molekylære forbindelse mellem DNA og et mutagen (benzo''a''pyrene, der findes i tobaksrøg) En mutation er en ændring i en celles arvemateriale (DNA).

Ny!!: Celle (biologi) og Mutation · Se mere »

Nano-

Nano er et SI-præfiks, som betyder en milliardtedel (10−9) af en enhed.

Ny!!: Celle (biologi) og Nano- · Se mere »

Næringsstof (fødemiddel)

Et næringsstof er et hvilket som helst stof, som ved indtagelse bidrager til en organismes metabolisme, funktion eller vækst.

Ny!!: Celle (biologi) og Næringsstof (fødemiddel) · Se mere »

Organ

I biologi er et organ (latin: organum, "instrument, værktøj") en samling af biologisk væv, som udfører en specialiseret funktion eller grupper af funktioner.

Ny!!: Celle (biologi) og Organ · Se mere »

Organisme

''Tetrabaena socialis''. Indenfor biologi er en organisme (fra græsk ὄργανον, organon, "instrument") ethvert vedvarende levende system – såsom dyr, svampe, mikroorganismer eller planter.

Ny!!: Celle (biologi) og Organisme · Se mere »

Peroxisom

Et peroxisom er et organel med en diameter på ca.

Ny!!: Celle (biologi) og Peroxisom · Se mere »

Planter

Planter (Plantae) eller planteriget er et rige, der hører under eukayoterne.

Ny!!: Celle (biologi) og Planter · Se mere »

Prokaryoter

En typisk prokaryotcelle Prokaryot betyder egentlig 'før kerne'.

Ny!!: Celle (biologi) og Prokaryoter · Se mere »

Proteasom

Proteasomet er et stort proteinkompleks, der i eukaryote celler og archaea står for nedbrydningen af proteiner markeret med ubiquitin.

Ny!!: Celle (biologi) og Proteasom · Se mere »

Protein

Skematisk fremstilling af et proteins struktur. Rumlig illustration af RuBisCO Proteiner er store molekyler (makromolekyler) der er essentielle komponenter af alle levende organismer.

Ny!!: Celle (biologi) og Protein · Se mere »

Proteinsyntese

Proteinsyntese er indenfor biokemien, navnet for de processer, hvormed proteiner bliver dannet ud fra aminosyrer.

Ny!!: Celle (biologi) og Proteinsyntese · Se mere »

Protister

Protisterne (latin: protista) er alle organismer med en cellekerne (Eukaryota) undtagen: Opisthokonta (dyr, Microsporidia, svampe...), Bikonta (Alveolates, Stramenopiles, Rhodophyta, Grønne planter).

Ny!!: Celle (biologi) og Protister · Se mere »

Ribosom

Ribosomet er et cellulært kompleks, som består dels af ribosomalt RNA (rRNA) dels af ribosomale proteiner (r-proteiner).

Ny!!: Celle (biologi) og Ribosom · Se mere »

Rige (biologi)

Et rige er i biologien en enhed omfattende en eller flere rækker.

Ny!!: Celle (biologi) og Rige (biologi) · Se mere »

RNA

Eksempel på en RNA-streng. Her en del af RNA'et i Coronavirus, der fungerer som signalsegment.RNA er en forkortelse for ribonukleinsyre (engelsk: RiboNucleic Acid).

Ny!!: Celle (biologi) og RNA · Se mere »

Sædcelle

Sædcelle når ægcelle Sædcellen er den mandlige kønscelle.

Ny!!: Celle (biologi) og Sædcelle · Se mere »

Stamcelle

Farvede embryonale stamceller fra en mus. Stamceller er ikke-specialiserede celler som findes i alle flercellede organismer.

Ny!!: Celle (biologi) og Stamcelle · Se mere »

Stofskifte

Stofskifte, metabolisme (fra græsk μεταβολή metabolé) eller stofomsætningen er den biokemiske omsætning af kemiske forbindelser i den levende organisme og dens celler.

Ny!!: Celle (biologi) og Stofskifte · Se mere »

Svampe

Svampe (Fungi) er en stor gruppe af organismer, der både har træk fælles med dyr og planter, men er samlet i et selvstændigt rige.

Ny!!: Celle (biologi) og Svampe · Se mere »

Taksonomi

Taksonomi kan være en inddeling af fænomener (objekter eller begreber) i en hierarkisk klassifikation – eller principperne bag klassifikationen af samme.

Ny!!: Celle (biologi) og Taksonomi · Se mere »

Transskription (biologi)

Transkription af RNA fra et kromosom. Transskription (ofte stavet transkription) er indenfor molekylærbiologi dannelsen af et polynukleotid, i næsten alle tilfælde RNA, ud fra et komplementært polynukleotid, der indgår i en organismes arvemasse og næsten altid består af DNA.

Ny!!: Celle (biologi) og Transskription (biologi) · Se mere »

TRNA

Figur 1. Den sekundære struktur af et tRNA-molekyle Figur 2. Den tredimensionelle struktur af et tRNA-molekyle tRNA står for transfer-RNA (adaptor-RNA) og findes i cytoplasma hos eukaryoter (f.eks. mennesker) og protoplasma hos prokaryoter (f.eks. bakterier).

Ny!!: Celle (biologi) og TRNA · Se mere »

Vakuole

Diagram over en typisk dyrecelle, som viser subcellulære komponenter. Organeller: (1) nucleolus, (2) cellekerne, (3) ribosom, ''(4) vesikel'', (5) ru endoplasmatisk reticulum (ER), (6) Golgiapparat, (7) cytoskelet, (8) glat endoplasmatisk reticulum, (9) mitochondrier, (10) vakuole, (11) cytoplasma, (12) lysosom og (13) centrioler. En vakuole er et stort depotområde i en celle, bestående af en invagination af cellemembranen.

Ny!!: Celle (biologi) og Vakuole · Se mere »

Væv (biologi)

Tværsnit af sklerenkymfibre i en plantes grundvæv. Mikrografi af humant lungevæv farvet med hæmatoxylin og eosin. Et væv er inden for biologi betegnelsen for den levende del af et dyr eller en plante.

Ny!!: Celle (biologi) og Væv (biologi) · Se mere »

Vesikel

Diagram over en typisk dyrecelle, som viser subcellulære komponenter. Organeller: (1) nucleolus, (2) cellekerne, (3) ribosom, ''(4) vesikel'', (5) ru endoplasmatisk reticulum (ER), (6) Golgiapparat, (7) cytoskelet, (8) glat endoplasmatisk reticulum, (9) mitochondrier, (10) vakuole, (11) cytoplasma, (12) lysosom og (13) centrioler. I cellebiologien er en vesikel en lille beholder eller blære i cellers cytoplasma, som adskilles fra cytosolvæsken af mindst ét dobbeltlipidlag.

Ny!!: Celle (biologi) og Vesikel · Se mere »

Virus (biologi)

Baltimore-klassifikationen inddeler virus efter hvordan virus-mRNA syntetiseres Elektronmikrografi af Phi X 174 Skematisk fremstilling af et ''Adenovirus''. Strukturen af en plantevirus (cowpea mosaik virus) Strukturen af en plantevirus (TMV, tobaksmosaik virus) Strukturen af en adenovirus herpes viruse 3D model af en filovirus Et biologisk virus (flertal virus, vira eller virusser; - virus er den korrekte latinske flertalsform, mens de to øvrige er fordanskede udgaver) er en lille partikel, som består af et stykke DNA eller RNA, ofte pakket ind i et capsid (proteinkapsel) og evt.

Ny!!: Celle (biologi) og Virus (biologi) · Se mere »

Omdirigeringer her:

Cellebiologi, Cellelære, Celler, Cellulær, Dyrecelle, Encellede organismer, Encellet, Encellet liv, Encellet organisme, Flercellede organismer, Flercellet, Flercellet liv, Multicellulær, Multicellulære, Plantecelle, Vævscelle.

UdgåendeIndgående
Hej! Vi er på Facebook nu! »