Indholdsfortegnelse
29 relationer: Énårig, Bark (plantedel), Bægerblad, Blad (plantedel), Blomsterstand, Busk, Celle (biologi), Frø (plantedel), Frugtanlæg, Inderbark, Kerneved, Kimplante, Knoldbakterie, Kronblad, Mykorrhiza, Organel, Phloem, Rod (plantedel), Sikar, Spalteåbning, Splintved, Staude, Stængel, Støvdrager, Træ (materiale), Træ (organisme), Urteagtig, Væv (biologi), Xylem.
Énårig
Den énårige ukrudtsart, Almindelig Brandbæger (''Senecio vulgaris''), også kaldet "Stolt-Henriks Brandbæger". En énårig plante eller i den raunkjærske inddeling: en therofyt (af græsk thero-.
Bark (plantedel)
Et træs bark. Bark er det yderste lag af et træs eller en busks grene eller stamme.
Se Planteanatomi og Bark (plantedel)
Bægerblad
Bægerblade vist sammen med blomstens øvrige dele. Skovsyre (''Oxalis acetosella'') som eksempel. Bægerblad (botanisk latin, sepal) betegner mere eller mindre omdannede blade der omgiver kronen i Angiospermernes blomster.
Blad (plantedel)
Del af blad set fra undersiden. Bladribber ses tydeligt. Bladet (oldnordisk: blað) er ud over stænglen og roden et af de tre grundorganer hos de højere planter, og i fagsproget betegnes det som organtypen phyllom.
Se Planteanatomi og Blad (plantedel)
Blomsterstand
En blomsterstand eller inflorescens er en omdannet del af en plantes skudsystem.
Se Planteanatomi og Blomsterstand
Busk
En gyvelbusk i blomst En busk er – pr.
Celle (biologi)
Cellekultur, farvet for keratin (rød) og DNA (grøn). En celle er den mindste levende enhed i alle levende organismer og er fælles for alt liv, både for mikroorganismer, planter, svampe, dyr og mennesker.
Se Planteanatomi og Celle (biologi)
Frø (plantedel)
Moden frøstand fra enggedeskæg. Frøet er den unge plante i fostertilstand.
Se Planteanatomi og Frø (plantedel)
Frugtanlæg
Frugtanlæg bestående af én frugtknude med fem frie grifler i en undersædig blomst (skovsyre – ''Oxalis acesosella''). Blomstens øvrige dele er ligeledes vist. Frugtanlæg (botanisk latin, gynøcium) eller støvvej er betegnelsen for det eller de hunlige organer i Angiospermernes blomster.
Se Planteanatomi og Frugtanlæg
Inderbark
Tværsnit af en egestamme. Vækstlaget ses til højre som den linje, der adskiller bark og ved. Inderbarken eller kambium er nåletræernes og de tokimbladede træers og buskes sekundære vækstlag, som findes mellem veddet og den del af barken, som er af kork.
Kerneved
Gennemskåret gren af Almindelig Taks. Inderst ses det rødbrune kerneved. Kerneved er den kerne af dødt ved, som findes inderst i mange træarters stamme og grene.
Kimplante
Kimplanter af Almindelig Solsikke. Bemærk kimbladene og kimroden (med tydelige rodhår). En kimplante er den unge plante, som netop er spiret frem af frøet.
Knoldbakterie
Knoldbakterier (også kaldet Rhizobia) er en gruppe af bakterier f.eks.
Se Planteanatomi og Knoldbakterie
Kronblad
Kronblad - fem frie - sammen med blomstens øvrige dele. Skovsyre (''Oxalis acetosella'') som eksempel. Kronblad (botanisk latin, petal) betegner mere eller mindre omdannede blade der omgiver støvdragerne i Angiospermernes blomster.
Mykorrhiza
Arbuskulært mykorrhiza. Frugtlegeme hos en fluesvamp. Det, man ser, er svampens kønnede del, mens hovedparten af den lever under jorden. Rodspidser med ektomykorrhiza fra en fluesvamp. Mykorrhiza (græsk: μυκός, mykós.
Se Planteanatomi og Mykorrhiza
Organel
Et organel (betyder lille organ) er en struktur, som ligger indlejret i cytoplasmaet i cellens indre.
Phloem
Phloem eller sivæv. Sikarret ses ca. en fjerdedel inde fra højre i mørkerød farve. Phloem (af oldgræsk φλόος phlóos.
Rod (plantedel)
Birkens rodnet er vidtstrakt, men fladt strygende. Her er forankringen svigtet p.gr. af vindpresset under den seneste orkan. Roden er de højere planters underjordiske del.
Se Planteanatomi og Rod (plantedel)
Sikar
Sikar er et rørsystem i planter, bestående af celler, der transporterer saftstrømme med bl.a. sukker produceret i fotosyntesen fra plantens blade til rødderne eller andre organer, hvor der er behov for energi og organisk stof.
Spalteåbning
En spalteåbning (10 um) på et tomatblad. De ca. 1 um små hvide aflange eller ellipseformede tingester i fordybningerne er sandsynligvis bakterier. Planternes blade udveksler gas med atmosfæren via små 10 µm lange spalteåbninger, som på botanisk fagsprog kaldes stoma (af græsk stoma.
Se Planteanatomi og Spalteåbning
Splintved
Gennemskåret gren af Almindelig Taks. Yderst ses det hvidgule splintved. Splintved er det levende ved, som findes yderst i mange træarters stamme og grene.
Staude
Stauder En staude er en flerårig urteagtig plante.
Stængel
Heuchera marmelade''. En stængel er et urteagtigt skud, som bærer blade og rødder.
Støvdrager
Seks støvdragere i en blomst af Amaryllis eller ridderstjerne (''Hippeastrum''). Støvtrådene er hvide, støvknapperne er mørke, men dækkede af frigivet gulbrunt pollen. Støvdragere sammen med blomstens øvrige dele Støvdrager (syn.
Se Planteanatomi og Støvdrager
Træ (materiale)
Tværsnit af Eg: Kerneved (til venstre), splintved, årringe med vedkar og marvstråler (radiære streger). De diagonale linjer er savspor. Træ (eller ved) er materialet fra døde træer.
Se Planteanatomi og Træ (materiale)
Træ (organisme)
Rødtræet er arten med det højeste træindivid. Et træ er en flerårig plante, der har en tydelig, opret og forveddet stamme, som begynder ved roden, og som bærer grene og dermed blade et stykke over jorden.
Se Planteanatomi og Træ (organisme)
Urteagtig
Urteagtige planter er planter, der ikke har en forveddet stængel.
Væv (biologi)
Tværsnit af sklerenkymfibre i en plantes grundvæv. Mikrografi af humant lungevæv farvet med hæmatoxylin og eosin. Inden for biologi er et væv den levende del af et dyr eller en plante.
Se Planteanatomi og Væv (biologi)
Xylem
Her ses xylem, benævnt "ved", med karrene antydet som mørke ringe oven på snittet. Xylem (af græsk xylon.