Vi arbejder på at gendanne Unionpedia-appen i Google Play Store
UdgåendeIndgående
🌟Vi har forenklet vores design for bedre navigation!
Instagram Facebook X LinkedIn

Planteanatomi

Indeks Planteanatomi

Plantens anatomi i oversigtsform. Planternes anatomi er meget ensartet, når man ser på de grove træk.

Indholdsfortegnelse

  1. 29 relationer: Énårig, Bark (plantedel), Bægerblad, Blad (plantedel), Blomsterstand, Busk, Celle (biologi), Frø (plantedel), Frugtanlæg, Inderbark, Kerneved, Kimplante, Knoldbakterie, Kronblad, Mykorrhiza, Organel, Phloem, Rod (plantedel), Sikar, Spalteåbning, Splintved, Staude, Stængel, Støvdrager, Træ (materiale), Træ (organisme), Urteagtig, Væv (biologi), Xylem.

Énårig

Den énårige ukrudtsart, Almindelig Brandbæger (''Senecio vulgaris''), også kaldet "Stolt-Henriks Brandbæger". En énårig plante eller i den raunkjærske inddeling: en therofyt (af græsk thero-.

Se Planteanatomi og Énårig

Bark (plantedel)

Et træs bark. Bark er det yderste lag af et træs eller en busks grene eller stamme.

Se Planteanatomi og Bark (plantedel)

Bægerblad

Bægerblade vist sammen med blomstens øvrige dele. Skovsyre (''Oxalis acetosella'') som eksempel. Bægerblad (botanisk latin, sepal) betegner mere eller mindre omdannede blade der omgiver kronen i Angiospermernes blomster.

Se Planteanatomi og Bægerblad

Blad (plantedel)

Del af blad set fra undersiden. Bladribber ses tydeligt. Bladet (oldnordisk: blað) er ud over stænglen og roden et af de tre grundorganer hos de højere planter, og i fagsproget betegnes det som organtypen phyllom.

Se Planteanatomi og Blad (plantedel)

Blomsterstand

En blomsterstand eller inflorescens er en omdannet del af en plantes skudsystem.

Se Planteanatomi og Blomsterstand

Busk

En gyvelbusk i blomst En busk er – pr.

Se Planteanatomi og Busk

Celle (biologi)

Cellekultur, farvet for keratin (rød) og DNA (grøn). En celle er den mindste levende enhed i alle levende organismer og er fælles for alt liv, både for mikroorganismer, planter, svampe, dyr og mennesker.

Se Planteanatomi og Celle (biologi)

Frø (plantedel)

Moden frøstand fra enggedeskæg. Frøet er den unge plante i fostertilstand.

Se Planteanatomi og Frø (plantedel)

Frugtanlæg

Frugtanlæg bestående af én frugtknude med fem frie grifler i en undersædig blomst (skovsyre – ''Oxalis acesosella''). Blomstens øvrige dele er ligeledes vist. Frugtanlæg (botanisk latin, gynøcium) eller støvvej er betegnelsen for det eller de hunlige organer i Angiospermernes blomster.

Se Planteanatomi og Frugtanlæg

Inderbark

Tværsnit af en egestamme. Vækstlaget ses til højre som den linje, der adskiller bark og ved. Inderbarken eller kambium er nåletræernes og de tokimbladede træers og buskes sekundære vækstlag, som findes mellem veddet og den del af barken, som er af kork.

Se Planteanatomi og Inderbark

Kerneved

Gennemskåret gren af Almindelig Taks. Inderst ses det rødbrune kerneved. Kerneved er den kerne af dødt ved, som findes inderst i mange træarters stamme og grene.

Se Planteanatomi og Kerneved

Kimplante

Kimplanter af Almindelig Solsikke. Bemærk kimbladene og kimroden (med tydelige rodhår). En kimplante er den unge plante, som netop er spiret frem af frøet.

Se Planteanatomi og Kimplante

Knoldbakterie

Knoldbakterier (også kaldet Rhizobia) er en gruppe af bakterier f.eks.

Se Planteanatomi og Knoldbakterie

Kronblad

Kronblad - fem frie - sammen med blomstens øvrige dele. Skovsyre (''Oxalis acetosella'') som eksempel. Kronblad (botanisk latin, petal) betegner mere eller mindre omdannede blade der omgiver støvdragerne i Angiospermernes blomster.

Se Planteanatomi og Kronblad

Mykorrhiza

Arbuskulært mykorrhiza. Frugtlegeme hos en fluesvamp. Det, man ser, er svampens kønnede del, mens hovedparten af den lever under jorden. Rodspidser med ektomykorrhiza fra en fluesvamp. Mykorrhiza (græsk: μυκός, mykós.

Se Planteanatomi og Mykorrhiza

Organel

Et organel (betyder lille organ) er en struktur, som ligger indlejret i cytoplasmaet i cellens indre.

Se Planteanatomi og Organel

Phloem

Phloem eller sivæv. Sikarret ses ca. en fjerdedel inde fra højre i mørkerød farve. Phloem (af oldgræsk φλόος phlóos.

Se Planteanatomi og Phloem

Rod (plantedel)

Birkens rodnet er vidtstrakt, men fladt strygende. Her er forankringen svigtet p.gr. af vindpresset under den seneste orkan. Roden er de højere planters underjordiske del.

Se Planteanatomi og Rod (plantedel)

Sikar

Sikar er et rørsystem i planter, bestående af celler, der transporterer saftstrømme med bl.a. sukker produceret i fotosyntesen fra plantens blade til rødderne eller andre organer, hvor der er behov for energi og organisk stof.

Se Planteanatomi og Sikar

Spalteåbning

En spalteåbning (10 um) på et tomatblad. De ca. 1 um små hvide aflange eller ellipseformede tingester i fordybningerne er sandsynligvis bakterier. Planternes blade udveksler gas med atmosfæren via små 10 µm lange spalteåbninger, som på botanisk fagsprog kaldes stoma (af græsk stoma.

Se Planteanatomi og Spalteåbning

Splintved

Gennemskåret gren af Almindelig Taks. Yderst ses det hvidgule splintved. Splintved er det levende ved, som findes yderst i mange træarters stamme og grene.

Se Planteanatomi og Splintved

Staude

Stauder En staude er en flerårig urteagtig plante.

Se Planteanatomi og Staude

Stængel

Heuchera marmelade''. En stængel er et urteagtigt skud, som bærer blade og rødder.

Se Planteanatomi og Stængel

Støvdrager

Seks støvdragere i en blomst af Amaryllis eller ridderstjerne (''Hippeastrum''). Støvtrådene er hvide, støvknapperne er mørke, men dækkede af frigivet gulbrunt pollen. Støvdragere sammen med blomstens øvrige dele Støvdrager (syn.

Se Planteanatomi og Støvdrager

Træ (materiale)

Tværsnit af Eg: Kerneved (til venstre), splintved, årringe med vedkar og marvstråler (radiære streger). De diagonale linjer er savspor. Træ (eller ved) er materialet fra døde træer.

Se Planteanatomi og Træ (materiale)

Træ (organisme)

Rødtræet er arten med det højeste træindivid. Et træ er en flerårig plante, der har en tydelig, opret og forveddet stamme, som begynder ved roden, og som bærer grene og dermed blade et stykke over jorden.

Se Planteanatomi og Træ (organisme)

Urteagtig

Urteagtige planter er planter, der ikke har en forveddet stængel.

Se Planteanatomi og Urteagtig

Væv (biologi)

Tværsnit af sklerenkymfibre i en plantes grundvæv. Mikrografi af humant lungevæv farvet med hæmatoxylin og eosin. Inden for biologi er et væv den levende del af et dyr eller en plante.

Se Planteanatomi og Væv (biologi)

Xylem

Her ses xylem, benævnt "ved", med karrene antydet som mørke ringe oven på snittet. Xylem (af græsk xylon.

Se Planteanatomi og Xylem