Indholdsfortegnelse
15 relationer: Basidiesvampe, Cellevæg, Eukaryoter, Hyfe, Karplanter, Koblingssvampe, Mosser, Mykorrhiza, Næringsstof (plantenæring), Række (biologi), Rod (plantedel), Sæksvampe, Svampe, Symbiose, Thallus.
- Jordbundsbiologi
Basidiesvampe
Basidiesvampe kendetegnes ved at sporerne sidder fire sammen for enden af basidier, der i paddehatte er samlet på lamellerne på hattens underside. Basidiesvampe (Basidiomycota) er en række inden for svamperiget, der er kendetegnet ved at sporerne sidder fire sammen for enden af et såkaldt basidie.
Se Arbuskelsvampe og Basidiesvampe
Cellevæg
Planteceller adskilt af cellevægge. En cellevæg er en struktur, der ligger uden på cellemembranen i celler hos bakterier, svampe, alger og planter.
Eukaryoter
Fotografi af kæmpecellen ''Xenophyophore'' med en diameter på ca. 20 cm, som var verdens største i 2005 (NOAA).https://oceanexplorer.noaa.gov/explorations/05lostcity/logs/july27/media/xeno2.html oceanexplorer.noaa.gov: Xenophyophore Citat: "...The image may be one of a large 20-cm wide Xenophyophore.
Se Arbuskelsvampe og Eukaryoter
Hyfe
En hyfe er de en- eller flercellede forgrenede tråde, der tilsammen danner svampes mycelium.
Karplanter
Karplanter (Tracheobionta) er en stor gruppe af planter.
Se Arbuskelsvampe og Karplanter
Koblingssvampe
Koblingssvampene (Zygomycota) er en række blandt svampene.
Se Arbuskelsvampe og Koblingssvampe
Mosser
Mosser (Bryophyta) er simple primitive stedsegrønne planter, som ikke har rødder.
Mykorrhiza
Arbuskulært mykorrhiza. Frugtlegeme hos en fluesvamp. Det, man ser, er svampens kønnede del, mens hovedparten af den lever under jorden. Rodspidser med ektomykorrhiza fra en fluesvamp. Mykorrhiza (græsk: μυκός, mykós.
Se Arbuskelsvampe og Mykorrhiza
Næringsstof (plantenæring)
Med Justus von Liebigs opdagelser i midten af det 19. århundrede blev man klar over betydningen af at tilføre næringsstoffer. Et af de første midler, der blev forhandlet globalt, var den chilenske guano, der blev solgt som ''chilesalpeter''. Et næringsstof for planter er normalt de næringsstoffer, der optages fra jorden.
Se Arbuskelsvampe og Næringsstof (plantenæring)
Række (biologi)
Række (phylum, flertal phyla) er i biologien en taksonomisk kategori omfattende en eller flere klasser.
Se Arbuskelsvampe og Række (biologi)
Rod (plantedel)
Birkens rodnet er vidtstrakt, men fladt strygende. Her er forankringen svigtet p.gr. af vindpresset under den seneste orkan. Roden er de højere planters underjordiske del.
Se Arbuskelsvampe og Rod (plantedel)
Sæksvampe
Dannelse af en sporesæk (ascus) fra hyfer af en sæksporesvamp Sæksvampe eller sæksporesvampe (Ascomycota) er en række inden for svamperiget, der er kendetegnet ved, at sporerne dannes i særlige sporesække (kaldet asci; ascus i ental) med normalt otte sporer i hver sæk.
Se Arbuskelsvampe og Sæksvampe
Svampe
Skitse over frugtlegemet af to basidiesvampe (en lamelsvamp og en rørhat) Svampe (Fungi) er en stor gruppe af organismer, der oprindeligt blev anset for at være en form for planter, men nu er samlet i et selvstændigt rige, svamperiget, der har vist sig at være mere beslægtet med dyreriget end med planteriget.
Symbiose
Rødlige knolde, hvor ''Frankia''-aktinobakterier lever i gensidig symbiose med værtsplanten rødel. Klovnfisk lever i symbiose med søanemoner. Symbiose er betegnelsen for samliv mellem forskellige arter (af græsk: sym.
Thallus
Hermann Schachner Et thallus (oprindeligt græsk thallos) kan opfattes som en "plantekrop" og bruges om vegetativt væv ved primitive planter, f.eks.
Se også
Jordbundsbiologi
- Aktinorrhiza
- Arbuskelsvampe
- Fosforkredsløb
- Jordbundsøkologi
- Jordbundsbiologi
- Knoldbakterie
- Kulstofkredsløb
- Kvælstoffiksering
- Kvælstofkredsløb
- Mykorrhiza
- Nedbrydere
- Nitratspaltende bakterier
- Rhizosfære
- Skovbund
- Trævlerod
Også kendt som Arbuskelsvamp, Glomeromycetes, Glomeromycota.