Vi arbejder på at gendanne Unionpedia-appen i Google Play Store
UdgåendeIndgående
🌟Vi har forenklet vores design for bedre navigation!
Instagram Facebook X LinkedIn

Bolometrisk

Indeks Bolometrisk

Bolometrisk betegner, at en mængde "lys" – elektromagnetisk stråling – fra et legeme (typisk en stjerne), måles i alle de bølgelængder, som det er muligt at måle.

Indholdsfortegnelse

  1. 17 relationer: Bølgelængde, Elektromagnetisk stråling, Energi, Højfrekvens (3 MHz - 30 MHz), Infrarød stråling, Korrektionstabel, Langbølger, Legeme (fysik), Lys, Måle, Radiobølger, Radiofrekvens, Røntgenstråling, Spektrum, Stjerne, Stråling, Visuel lysstyrke.

Bølgelængde

Illustration af bølgelængde. Bølgelængden er den rummelige afstand mellem gentagne enheder af en bølge.

Se Bolometrisk og Bølgelængde

Elektromagnetisk stråling

Det elektromagnetiske spektrum Elektromagnetisk stråling (forkortet EMS) kan beskrives som en kombination af oscillerende elektriske og magnetiske felter som, vinkelret på hinanden, udbreder sig gennem rummet med lysets hastighed (lys er et bestemt frekvensområde af elektromagnetisk stråling) og som formidler energi fra et sted til et andet.

Se Bolometrisk og Elektromagnetisk stråling

Energi

Lynnedslag er en gnist, hvilket er ioniseret luft og derfor er en midlertidig plasmakanal. Den elektriske strøms afsatte energi i plasmaet omsættes til varme, mekanisk energi (luftmolekylernes bevægelse), akustisk energi, røntgenstråling, gammastråling og lys. Energi kommer fra græsk εν.

Se Bolometrisk og Energi

Højfrekvens (3 MHz - 30 MHz)

Højfrekvens eller kortbølger (forkortet HF) står på engelsk for High Frequency og er et frekvensbånd af radiobølger i området (fra men ikke med) 3 - 30 MHz, der har følgende korresponderende bølgelængdeinterval i vakuum (fra men ikke med) 100 m - 10 m.

Se Bolometrisk og Højfrekvens (3 MHz - 30 MHz)

Infrarød stråling

Billede af en hund taget i det termisk infrarøde strålingsområde MIR (falske farver). Bemærk at øjnene, munden og lidt af ørene er kuldebroer, da de leder/stråler varmen fra kroppen væsentligt bedre end pelsen. UV, lys og infrarøde absorption og transmission.

Se Bolometrisk og Infrarød stråling

Korrektionstabel

En korrektionstabel er en fortegnelse – en liste – over værdier, som skal lægges til eller trækkes fra en kendt værdi.

Se Bolometrisk og Korrektionstabel

Langbølger

Langbølger (forkortet LB) eller lavfrekvens (med forkortelsen LF efter det engelske tekniske begreb Low frequency) er radiobølger i frekvensintervallet (fra men ikke med) 30 kHz – 300 kHz, der har følgende korresponderende bølgelængdeinterval i vakuum (fra men ikke med) 10 km - 1 km.

Se Bolometrisk og Langbølger

Legeme (fysik)

Et legeme er i fysik det, der har masse og som fylder rum.

Se Bolometrisk og Legeme (fysik)

Lys

Lys fra lamper Lys betegner sædvanligvis den del af det elektromagnetiske spektrum som er synligt for det menneskelige øje ved hjælp af synssansen, kaldet synligt lys.

Se Bolometrisk og Lys

Måle

Måle er en landsby på Hindsholm ca.

Se Bolometrisk og Måle

Radiobølger

elektriske feltlinjer. Radiobølger er elektromagnetiske bølger i det frekvensområde, man normalt benytter til radiotransmissioner.

Se Bolometrisk og Radiobølger

Radiofrekvens

Radiofrekvens eller højfrekvens (RF, HF) er enhver elektromagnetisk bølge med en frekvens, som ligger i intervallet 3 kHz til 300 GHz, som omfatter de frekvenser som anvendes til radiokommunikationssignaler eller radarsignaler.

Se Bolometrisk og Radiofrekvens

Røntgenstråling

Røntgenbillede af hånden af den schweiziske anatom Albert von Kölliker (1817-1905), januar 1896.http://www.wuerzburgerleben.de/2013/11/08/8-november-1895-roentgen-entdeckt-unsichtbare-strahlen-in-wuerzburg/ ''Röntgen opdager usynlige stråler i Würzburg'' (tysk) Røntgenstråling er en form for elektromagnetisk stråling med en bølgelængde fra omkring 5 pikometer til 10 nanometer (svarende til frekvenser mellem 30 petahertz og 60 exahertz).

Se Bolometrisk og Røntgenstråling

Spektrum

Spektrum kan betyde flere ting.

Se Bolometrisk og Spektrum

Stjerne

HR-diagrammet En stjernes løgringe af grundstoffer lige inden døden. Arealernes størrelse afspejler forholdet mellem mængderne af de forskellige grundstoffer, dog ikke den egentlige størrelse. En stjerne er en glødende kugle af plasma, der er i dynamisk balance, idet den holdes sammen af tyngdekraften og udspilet af strålingstrykket fra dens indre fusionsprocesser.

Se Bolometrisk og Stjerne

Stråling

Stråling er en betegnelse for udsendelse af bølgepartikler eller stofpartikler.

Se Bolometrisk og Stråling

Visuel lysstyrke

Visuel lysstyrke betegner den del af lysstyrken for et lysende legeme, som kan opfattes med øjnene uden hjælpemidler.

Se Bolometrisk og Visuel lysstyrke