Hurtigere adgang end browser!
46 relationer: Almindelig ryle, Andefugle, Birk, Blåtop (art), Bovet Bugt, Bregne, Edderfugl, Fugle, Fuglebeskyttelsesområde, Gravand, Gul snerre, Hede, Hedelyng, Hvinand, Istid, Klyde, Knortegås, Kogleaks (Bolboschoenus), Læsø, Liden tusindgylden, Lille kobbersneppe, Mosepors, Natura 2000, Natura 2000-område nr. 9 Strandenge på Læsø og havet syd herfor, Naturfredning i Danmark, Naturreservat, Overdrev, Pibeand, Pile-slægten, Ramsarområde, Rasteplads (fugle), Rødben, Rørsump, Revling (art), Sandkryb, Skov- og Naturstyrelsen, Slangetunge (plante), Strandenge, Strandmalurt, Strandskade, Strandtrehage, Strandvejbred, Tagrør, Tætblomstret hindebæger, Vadefugle, Vildtreservat.
Almindelig ryle
Den almindelige ryle (Calidris alpina) er en lille sneppefugl.
Ny!!: Bovet og Almindelig ryle · Se mere »
Andefugle
Andefugle (latin: Anseriformes) er en orden af fugle.
Ny!!: Bovet og Andefugle · Se mere »
Birk
Slægten Birk (Betula) er udbredt med ca.
Ny!!: Bovet og Birk · Se mere »
Blåtop (art)
Blåtop (Molinia caerulea) er et tuedannende græs med en stift opret vækst.
Ny!!: Bovet og Blåtop (art) · Se mere »
Bovet Bugt
Bovet Bugt er en cirka seks kilometer bred sydvendt bugt på det østlige Læsø i Kattegat.
Ny!!: Bovet og Bovet Bugt · Se mere »
Bregne
Bregner (Polypodiopsida) er en klasse af planter, som består af omkring 20.000 arter.
Ny!!: Bovet og Bregne · Se mere »
Edderfugl
''Somateria mollissima'' En edderfugl (uofficiel stavemåde blandt ornitologer: ederfugl) (fra oldnordisk æðr, latin: Somateria mollissima) er en andefugl, der især findes i det nordligste Nordamerika, Europa og Asien.
Ny!!: Bovet og Edderfugl · Se mere »
Fugle
Betegnelser for ydre dele af en fugl: 1) Næb, 2) Hoved, 3) Iris, 4) Pupil, 5) Ryg, 6) Små dækfjer, 7) Skulderfjer, 8) Store dækfjer, 9) Armsvingfjer, 10) Gump, 11) Håndsvingfjer, 12) Kloak, 13) Lår, 14) Fodrod, 15) Tars, 16) Fod, 17) Lægben, 18) Mave, 19) Flanker, 20) Bryst, 21) Hals. Fugle (latinsk: Aves) er tobenede, landlevende hvirveldyr, der lægger æg og har næb og fjer.
Ny!!: Bovet og Fugle · Se mere »
Fuglebeskyttelsesområde
Fuglebeskyttelsesområder er særlige naturområder, der skal hjælpe til at opretholde og sikre levestederne for ynglefugle, rastepladser for fugletrækket og overvintringssteder for vintergæster og standfugle.
Ny!!: Bovet og Fuglebeskyttelsesområde · Se mere »
Gravand
Gravanden (latin: Tadorna tadorna) er en andefugl, der dels findes udbredt i Nordvesteuropa og dels fra middelhavsområdet og videre østover gennem Centralasien.
Ny!!: Bovet og Gravand · Se mere »
Gul snerre
Gul snerre (Galium verum), der også kaldes Jomfru Marias sengehalm, er en 10-60 cm høj urt, der vokser i klitter, på overdrev og vejkanter.
Ny!!: Bovet og Gul snerre · Se mere »
Hede
Hedelyng i blomst ved Vrads, syd for Silkeborg Sild. Et øjebliksbillede midt i successionen: Her har skovfyr etableret sig stik mod hårde odds mellem rensdyrlav og revling.Klassifikation: Hede (''Nardo-Callunetae'')Sammenlign med: Klit og overdrev. Hedepleje ved afbrænding af gammel lyng i Kompedal Plantage. En hede er et stykke menneskeskabt natur.
Ny!!: Bovet og Hede · Se mere »
Hedelyng
Hedelyng (Calluna vulgaris) er en 15-75 cm høj dværgbusk, der vokser på heder og overdrev og i skove og højmoser.
Ny!!: Bovet og Hedelyng · Se mere »
Hvinand
Hvinand (latin: Bucephala clangula) er en andefugl, der fortrinsvis yngler ved søer i skove i den boreale zone af Nordamerika og Eurasien.
Ny!!: Bovet og Hvinand · Se mere »
Istid
Jordens middeltemperatur vist over forskellige tidsintervaller. Jordens glaciation/temperatur som funktion af bl.a. excentricitet og præcession. Istid er et glaciologisk begreb, der betegner, at store dele af Jordens overflade har arktisk eller subarktisk klima.
Ny!!: Bovet og Istid · Se mere »
Klyde
Klyden (Recurvirostra avosetta) er en vadefugl, der er udbredt i Europa og Centralasien samt i Øst- og Sydafrika.
Ny!!: Bovet og Klyde · Se mere »
Knortegås
Knortegæs Knortegåsæg Knortegåsen (Branta bernicla) er en gås i familien af egentlige andefugle, der yngler i højarktiske områder.
Ny!!: Bovet og Knortegås · Se mere »
Kogleaks (Bolboschoenus)
Kogleaks (Bolboschoenus) er en slægt med 4-5 arter, der er udbredt på alle kontinenter, bortset fra Antarktis.
Ny!!: Bovet og Kogleaks (Bolboschoenus) · Se mere »
Læsø
Læsø er den største ø i Kattegat beliggende omtrent midtvejs mellem Frederikshavn og Gøteborg.
Ny!!: Bovet og Læsø · Se mere »
Liden tusindgylden
Liden tusindgylden (Centaurium pulchellum) er en enårig, 2-15 centimeter høj plante i ensian-familien.
Ny!!: Bovet og Liden tusindgylden · Se mere »
Lille kobbersneppe
'' Limosa lapponica '' Lille kobbersneppe (Limosa lapponica) er en vadefugl, der ses som almindelig trækgæst fra det nordlige Fennoskandinavien på vej til overvintring i Vestafrika eller langs Vesteuropas kyster, nogle få overvintrer også i Vadehavet.
Ny!!: Bovet og Lille kobbersneppe · Se mere »
Mosepors
Mosepors (Myrica gale), ofte skrevet mose-pors, er en 1-1,5 meter høj busk, der vokser på heder og på næringsfattig bund i moser.
Ny!!: Bovet og Mosepors · Se mere »
Natura 2000
Burgwald i Hessen, Tyskland er et af de mange europæiske Natura 2000-områder NATURA 2000 er et fælleseuropæisk projekt, der drejer sig om naturbeskyttelse.
Ny!!: Bovet og Natura 2000 · Se mere »
Natura 2000-område nr. 9 Strandenge på Læsø og havet syd herfor
Natura 2000-område nr. 9 Strandenge på Læsø og havet syd herfor er en naturplan under det fælleseuropæiske Natura 2000-projekt. Planområdet Læsø og havet syd herfor ligger i Læsø Kommune, og har et samlet areal på 102.714 ha, hvoraf 98.958 ha af hav; På land er 3.130 ha af arealet omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3. Det er udpeget både som fuglebeskyttelsesområde, Ramsarområde og EU-habitatområde. Flere dele af området er fredet, i alt 7 fredninger med et samlet areal på 3.723 ha, hvoraf det største areal Rønnerne på 1.750 ha blev fredet i 1980. Den sydlige del af Læsø er et eksempel på landhævningsstrandenge, der har udviklet sig siden landhævningens start for 7- 8000 år siden, og fortsætter her ca. 5 mm om året. I lang tid var der 4 øer eller holme, men pga. landhævningen er de 3 første Færøn, Langerøn og Kringelrøn vokset sammen. Hornfiskrøn ligger stadig omgivet af vand mod syd. Disse rønner udgør i dag de vidtstrakte strandenge, men De højere liggende dele af Rønnerne er bevokset med hede. Rønnerne, der udgør hovedparten af Habitatområde 9. Rønnerne er unikke grundet deres fortsatte udvikling, og er karakteriseret af en meget artsrig flora. Planområdets nordøstlige del er karakteriseret ved veludviklede forekomster af klitter, klithede og flere botanisk værdifulde klitlavninger. I havområdet er der forekomster af naturtypen boblerev der er af international betydning, men deres udbredelse kendes ikke. Boblerev, er et ansvarsområde, da den danske forekomst udgør mere end 20 % af det samlede areal på biogeografisk niveau. Natura 2000-området grænser op til T-ruten, der er en international skibsrute til og fra Østersøen med intensiv skibstrafik. Havnaturtyper og de store fugleforekomster er sårbare overfor forurening med olie fra udslip og grundstødte skibe.
Ny!!: Bovet og Natura 2000-område nr. 9 Strandenge på Læsø og havet syd herfor · Se mere »
Naturfredning i Danmark
Råbjerg Mile er en fredet vandreklit. Naturfredning i Danmark er et redskab til bevarelse og pleje af naturområder, som på grund af deres landskabelige værdi, beliggenhed eller flora og fauna har væsentlig betydning for almenheden.
Ny!!: Bovet og Naturfredning i Danmark · Se mere »
Naturreservat
Det estiske naturreservat Rabivere Et Naturreservat er ligesom et vildtreservat, et beskyttet naturområde, hvor dyrene sikres rolige levesteder til at yngle, raste og søge føde.
Ny!!: Bovet og Naturreservat · Se mere »
Overdrev
Dette billede er taget to somre efter at man havde ladet nogle heste græsse en forsømt plæne. Allerede på dette tidspunkt ses begyndelsen til overdrevet: De tornede buske (Hvidtjørn, Slåen og Rose), de høje vildstauder (Grå-Bynke og Stor Nælde) og mosaik af græsser. Vegetation: Overdrev (''Trifolio-Geranietea'') Overdrev (egl. oredrev, ore ("uopdyrket"), drif ("drift")) er en naturtype (se også biotop) der opstår ved vedvarende græsning af et areal.
Ny!!: Bovet og Overdrev · Se mere »
Pibeand
Pibeandens æg. De er cirka 5 cm lange. Pibeand (Anas penelope) er en mellemstor svømmeand, der tilhører familien af egentlige andefugle og den kendes bl.a. på sit pibende fløjt.
Ny!!: Bovet og Pibeand · Se mere »
Pile-slægten
Pile-slægten (Salix) er en artsrig slægt af hurtigt voksende, løvfældende træer og buske.
Ny!!: Bovet og Pile-slægten · Se mere »
Ramsarområde
Fugleflok ved Vadehavet, der er udpeget som ramsarområde Ramsarområde er et internationalt beskyttet vådområde (naturreservat).
Ny!!: Bovet og Ramsarområde · Se mere »
Rasteplads (fugle)
En rasteplads er et sted, hvor trækfugle gør ophold under fugletræk eller hvor fugle opholder sig uden for yngletiden.
Ny!!: Bovet og Rasteplads (fugle) · Se mere »
Rødben
Rødben (Tringa totanus) er en vadefugl, der er ret almindelig som ynglefugl i Danmark.
Ny!!: Bovet og Rødben · Se mere »
Rørsump
Aarhus Ådal med sivskov Rørsump er en lavmose, der er overgroet med rør, det vil sige siv og græsarter, ofte dyrket og brugt af mennesker for høst af afgrøder såsom sukkerrør, papyrus eller tagrør.
Ny!!: Bovet og Rørsump · Se mere »
Revling (art)
Revling (Empetrum nigrum), kragebær eller sortebær er en 10-30 cm høj dværgbusk, der i Danmark vokser på heder og i klitter og tørvemoser.
Ny!!: Bovet og Revling (art) · Se mere »
Sandkryb
Sandkryb (Glaux maritima) er en flerårig, 5-10 centimeter høj plante i kodriver-familien.
Ny!!: Bovet og Sandkryb · Se mere »
Skov- og Naturstyrelsen
Skov- og Naturstyrelsen var tidligere en styrelse under Miljøministeriet.
Ny!!: Bovet og Skov- og Naturstyrelsen · Se mere »
Slangetunge (plante)
Slangetunge (Ophioglossum vulgatum) er en bregnelignende plante med 5-25 cm høje blade, der vokser på fx strandenge og heder.
Ny!!: Bovet og Slangetunge (plante) · Se mere »
Strandenge
Strandeng med Engelskgræs i maj. Strandenge er præget af havets nærhed.
Ny!!: Bovet og Strandenge · Se mere »
Strandmalurt
Strandmalurt (Artemisia maritima), ofte skrevet strand-malurt, er en 15-60 cm høj urt eller halvbusk, der i Danmark vokser på strandenge og i rørsump.
Ny!!: Bovet og Strandmalurt · Se mere »
Strandskade
Strandskaden (Haematopus ostralegus) er en vadefugl med en karakteristisk sort og hvid fjerdragt og røde ben og næb.
Ny!!: Bovet og Strandskade · Se mere »
Strandtrehage
Strandtrehage (Triglochin maritima), ofte skrevet Strand-Trehage, er en græsagtig vildstaude med en tueformet, opstigende vækst og små, grønlige blomster.
Ny!!: Bovet og Strandtrehage · Se mere »
Strandvejbred
Strandvejbred (Plantago maritima), ofte skrevet strand-vejbred, er en næsten glat 10-30 cm høj urt med en grundstillet roset af blade.
Ny!!: Bovet og Strandvejbred · Se mere »
Tagrør
Emmy Thornam, "Siv ved en søbred" Tagrør (Phragmites australis) er et 100-300 centimeter højt græs, der vokser ved lavvandede strandbredder, søer, grøfter og strandenge.
Ny!!: Bovet og Tagrør · Se mere »
Tætblomstret hindebæger
Tætblomstret hindebæger Tætblomstret hindebæger (limonium vulgare) er en staude i slægten hindebæger, der oftest står i saltholdige omgivelser.
Ny!!: Bovet og Tætblomstret hindebæger · Se mere »
Vadefugle
Vadefugle er en gruppe af mågevadefugle, som består af fugle, der oftest søger deres føde ved kysterne eller andre vådområder.
Ny!!: Bovet og Vadefugle · Se mere »
Vildtreservat
Et Vildtreservat er ligesom et naturreservat oprettet for at beskytte de vilde fugle og pattedyr, og give dem fristeder hvor de kan leve og yngle.
Ny!!: Bovet og Vildtreservat · Se mere »
