Indholdsfortegnelse
39 relationer: Apatosaurus, Arketype, Barosaurus, Camarasaurus, Chordater, Dinosaurus, Diplodocider, Diplodocus, Dyr, Eukaryoter, Frimærke, Hofteben, Humerus, Hvirveldyr, Jura (geologi), Kladogram, Kranium, Krybdyr, Lægben, Nordamerika, Oldgræsk, Pisk, Planteæder, Ribben, Ryghvirvel, Saurischia, Sauropoder, Sauropodomorpha, Sædeben, Skamben, Skinneben, Slægt (biologi), Spoleben, Supersaurus, Tetrapoder, Torden, Torso, Ulna, Yale University.
Apatosaurus
Apatosaurus var en slægt af planteædende dinosaurer blandt diplodociderne som levede fra den sene juratid.
Se Brontosaurus og Apatosaurus
Arketype
Arketype.
Barosaurus
Rekonstruktion af skelettet af en Barosaurus på Naturhistorisk Museum i New York Barosaurus ("tung øgle") var en diplodocid dinosaur på 21-23 meter i længden og stående højde på 15 meter.
Camarasaurus
Camarasaurus var en slægt af firbenede planteædende dinosaurer.
Se Brontosaurus og Camarasaurus
Chordater
Chordater eller rygstrengsdyr (Chordata) er en række af dyrene, der indeholder hvirveldyrene og to mindre grupper, trævlemunde og sækdyr, der repræsenterer efterkommere af de tidligst kendte chordater.
Dinosaurus
En dinosaurus eller dinosaur er et medlem af en næsten uddød gruppe af archosaurer der opstod i Mellem Trias for 245 millioner år siden.
Diplodocider
Diplodociderne (Diplodocidae) var en familie af dinosaurer blandt sauropoderne.
Se Brontosaurus og Diplodocider
Diplodocus
Diplodocus (udtales di-plo-DO-kus) var en slankt bygget sauropod med en længde på 26 meter og en vægt på 15 ton.
Dyr
Dyr er en stor gruppe af flercellede organismer, der samles i riget Animalia, også kaldet Metazoa.
Eukaryoter
Fotografi af kæmpecellen ''Xenophyophore'' med en diameter på ca. 20 cm, som var verdens største i 2005 (NOAA).https://oceanexplorer.noaa.gov/explorations/05lostcity/logs/july27/media/xeno2.html oceanexplorer.noaa.gov: Xenophyophore Citat: "...The image may be one of a large 20-cm wide Xenophyophore.
Frimærke
Et frimærke er et lille papirmærke der bruges som betalingsmiddel, og bruges som forudbetaling for ydelser udført af postvæsenet.
Hofteben
Hoftebenet er en parret, sammensat knoglestruktur bestående af de 3 hofteknogler: tarmbenet, sædebenet og kønsbenet.
Humerus
Humerus er den latinske betegnelse for overarmsknoglen.
Hvirveldyr
Hvirveldyr (latin: Vertebrata) tilhører chordaterne.
Jura (geologi)
Jura er den periode, der strækker sig fra 199,6 til 145,5 millioner år siden.
Se Brontosaurus og Jura (geologi)
Kladogram
Kladogrammer kan vises forskelligt, og trods den ydre forskel er disse to således identiske, hvad angår de informationer, de videregiver. Et kladogram viser slægtskabsforhold grafisk, men fremstillingen afviger på følgende måde fra evolutionære stamtræer.
Kranium
Et kranium er hvirveldyrs benede struktur, som er hovedets skeletdel.
Krybdyr
Krybdyr (Reptilia) eller reptiler er en parafyletisk klasse af hvirveldyr.
Lægben
Lægbenet (lat. fibula) er en rørknogle der sammen med skinnebenet (tibia) udgør underbenets knogler.
Nordamerika
Satellitfoto af Nordamerika Nordamerika: Territorial udvikling, 1750- i dag Nordamerika er et kontinent på den nordlige halvkugle, beliggende øst for Stillehavet, vest for Atlanterhavet, syd for det Arktiske hav og nord for det sydamerikanske kontinent.
Se Brontosaurus og Nordamerika
Oldgræsk
Stentavle med inskription på oldgræsk Oldgræsk er det græske sprog, som det blev talt og skrevet i oldtiden (ca. 800 f. Kr. – ca. 600 e. Kr.), i modsætning til nygræsk, som er betegnelsen for det græske sprog efter oldtiden.
Pisk
Christus piskes før korsfæstelsen. Maleri af William-Adolphe Bouguereau 1880. Pisk er et ord, der fra slavisk (polsk, tjekkisk bič) via tysk (pietsche) er kommet ind i det danske sprog.
Planteæder
Afrikanske elefanter i et parklignende savannelandskab. Planteædere (herbivorer) er en betegnelse, der dækker alle dyr, som lever af at æde planter.
Ribben
Skelet fra kvinde, set bagfra, ribbene er fæstnet til rygsøjlen. Ribbenene (costae) er hos hvirveldyrene de lange og kurvede knogler, der danner brystkassen.
Ryghvirvel
En ryghvirvel eller vertebra er en irregulær knogle i rygsøjlen.
Saurischia
Saurischier (fra græsk: øglehofte) er en overordnet gruppe af dinosaurer, klassificeret i ordenen Saurischia.
Sauropoder
Sauropoder (Sauropoda, neologisme fra græsk sauros.
Sauropodomorpha
Sauropodomorpha (fra græsk, betydende "øgle-fodede former") er en uddød gren af langhalsede, planteædende dinosaurer i ordenen Saurischia.
Se Brontosaurus og Sauropodomorpha
Sædeben
Sædebenet er en parret knogle som deltager i det større hofteben.
Skamben
Bækkenet Kønsbenet os pubis (tidligere refereret til som skambenet) er en af de tre knogler der tilsammen udgør et hofteben.
Skinneben
Skinnebenet (lat. tibia) er en rørknogle, der sammen med lægbenet udgør underbenets knogler.
Slægt (biologi)
En slægt er i biologisk systematisk en kategori, som omfatter en eller flere arter.
Se Brontosaurus og Slægt (biologi)
Spoleben
Spoleben markeret med rødt Spolebenet eller radius er den tykkeste af de to lange knogler, der udgør underarmen; den anden tyndere knogle hedder ulna (eller albuebenet).
Supersaurus
Supersaurus (.
Se Brontosaurus og Supersaurus
Tetrapoder
Tetrapoder (græsk tetrapoda) er en delgruppe af hvirveldyrene.
Torden
Tordenbuldren tæt på Torden er forårsaget af lyn. Torden, tordenskrald eller tordenbrag er en lyd forårsaget af lyn.
Torso
Menneskets torso Torso er en anatomisk betegnelse for den centrale del af menneskekroppen, hvor hoved, arme og ben ikke er inkluderet.
Ulna
Ulna markeret med rødt Ulna (eller albueben) er den tyndeste af de to lange knogler der udgør underarmen; den anden, tykkere knogle hedder radius (spolebenet).
Yale University
Yale University er et amerikansk privat universitet i New Haven, Connecticut grundlagt i 1701.
Se Brontosaurus og Yale University
Også kendt som Brontosaurus excelsus, Brontosaurus parvus, Brontosaurus yahnahpin.