Indholdsfortegnelse
33 relationer: Almindelig æble, Anatolien, Art, Æble-slægten, Bark (plantedel), Blad (plantedel), Bladformer, Bladrand, Blomst, Centralasien, Dækfrøede planter, Frø (plantedel), Høstfarve, Jordtræthed, Kaukasus, Kegle (geometri), Knop (plantedel), Krone (plantedel), Kultivar, Løvfældende, Løvskov, Planter, Podning, Rod (plantedel), Rosen-familien, Rosen-ordenen, Skovbryn, Skovlysning, Skygge, Spiring (plante), Stamme (plantedel), Tokimbladede, Træ (organisme).
- Æble
Almindelig æble
Almindelig æble (Malus domestica), også kaldet spiseæble eller sødæble) er et almindeligt dyrket frugttræ, der også findes forvildet i hegn og skovbryn. De gule, røde eller grønne frugter (æbler) er til forskel fra skovæble altid over 3 centimeter i diameter og træet er uden torne.
Anatolien
Anatolien Anatolien (græsk: ανατολια, der hvor solen står op, på nyere græsk blot "øst" og Lilleasien (Μικρά Ἀσία Mikrá Asía) er en region i Sydvestasien og en del af Tyrkiet (tyrkisk: Anadolu).
Art
Arten (species, forkortet sp., flertal: spp.) er den grundlæggende systematiske enhed inden for biologien.
Æble-slægten
Æble-slægten (Malus) er udbredt med ca.
Bark (plantedel)
Et træs bark. Bark er det yderste lag af et træs eller en busks grene eller stamme.
Se Bæræble og Bark (plantedel)
Blad (plantedel)
Del af blad set fra undersiden. Bladribber ses tydeligt. Bladet (oldnordisk: blað) er ud over stænglen og roden et af de tre grundorganer hos de højere planter, og i fagsproget betegnes det som organtypen phyllom.
Se Bæræble og Blad (plantedel)
Bladformer
De mulige bladformer. Bladformer er blandt de vigtigste kendetegn, når man skal beskrive planter.
Bladrand
Bladenes kant, bladrand, er et vigtigt kendetegn, når man skal beskrive en plante.
Blomst
Blomsten hos en plante er − i den bredeste definition − et uforgrenet skud med begrænset vækst, hvis blade indirekte eller direkte har betydning for den kønnede formering: indirekte som beskyttelses- eller lokkeorganer (blomsterhylster), direkte ved dannelse af forplantningsorganer (støvdragere og frugtanlæg).
Centralasien
Centralasien er et område i Asien.
Dækfrøede planter
De dækfrøede planter (også kaldet blomsterplanter eller angiospermer) (fra græsk Angiospermae) er en række inden for planteriget.
Se Bæræble og Dækfrøede planter
Frø (plantedel)
Moden frøstand fra enggedeskæg. Frøet er den unge plante i fostertilstand.
Høstfarve
Blade i høstfarver, se nedenfor 1: Hvid Kornel, 2: Ild-Løn, 3: Tulipatræ, 4: Hybrid-Asp, 5: Amerikansk Røn og 6: Kvalkved. Planternes høstfarver opstår, når det grønne klorofylfarvestof nedbrydes samtidigt med, at røde anthocyaniner og gule karotenoider bliver synlige.
Jordtræthed
Jordtræthed er et løst begreb, som dækker den kendsgerning, at visse planter ikke vil komme i vækst, hvis man sætter dem i en jord, hvor planter af samme slags har vokset før.
Kaukasus
Kaukasus (Кавказ) er et 1100 km langt og 180 km bredt system af bjergkæder i Kaukasien mellem Sortehavet og det Kaspiske Hav.
Kegle (geometri)
En kegle eller konus er en geometrisk figur og er illustreret på tegningen til højre side.
Se Bæræble og Kegle (geometri)
Knop (plantedel)
Asketræet danner en kraftig endeknop med mørkfarvede, efterhånden næsten sorte knopskæl. En knop er i botanisk forstand et uudsprunget blomster- eller skudanlæg.
Se Bæræble og Knop (plantedel)
Krone (plantedel)
Kronen hos denne ''Malus eleyi'' er helt dækket af blomster. Træers og buskes kroner består af et skelet af grene, der danner analoge løsninger på den samme udfordring.
Se Bæræble og Krone (plantedel)
Kultivar
Gråstenæblet er en gammel sort eller kultivar. En kultivar (cultivar) eller en sort er en særligt udvalgt type af en bestemt planteart.
Løvfældende
En plante kaldes løvfældende, når den taber bladene i en proces kaldet løvfald, i Danmark typisk om efteråret.
Løvskov
Bøg i Gribskov Løvskov er en skov bestående af løvtræer.
Planter
Planter (Plantae) eller planteriget er et rige, der hører under eukayoterne.
Podning
En kopulation med flere ædelris på en ældre gren af Sød-Kirsebær. Podning er et generelt udtryk for en vegetativ formeringsmåde.
Rod (plantedel)
Birkens rodnet er vidtstrakt, men fladt strygende. Her er forankringen svigtet p.gr. af vindpresset under den seneste orkan. Roden er de højere planters underjordiske del.
Rosen-familien
Rosenfamilien (Rosaceae) er en stor plantefamilie, som er udbredt i arktiske og tempererede egne over hele verden med ca.
Rosen-ordenen
Rosen-ordenen (Rosales) er en stor orden med mange familier.
Skovbryn
Skovbryn set fra den græssede eng. Hvidtjørnen er i blomst, og Dag-Pragtstjerne har bredt sig ud på engen. Skovbrynet er skovens randzone over for det åbne land.
Skovlysning
En kronhjort i en skovlysning En skovlysning eller lysning er en åbning i skoven.
Skygge
Skygge af tekst Skygge af et træ En skygge er et område som er mindre belyst end omgivelserne på grund af at et lysbrydende objekt er placeret i mellem området og en lyskilde.
Spiring (plante)
Solsikkeplanter tre døgn efter spiringen. Man ser kimroden med de fine, hvide rodhår, kimstænglen og kimbladene, endnu delvist skjult i frøskallerne. Spiringen er den første begyndelse på en plantes liv.
Se Bæræble og Spiring (plante)
Stamme (plantedel)
På stammen af birk (her himalayabirk) ses bark og grenfæster tydeligt. Birkestamme med afkappede grene. En stamme er en forveddet plantedel, opbygget ganske som en gren, som findes hos træer, palmer og bambus.
Se Bæræble og Stamme (plantedel)
Tokimbladede
De tokimbladede (eller ægte tokimbladede; Eudicotyledoneae) er en meget stor plantegruppe omfattende omkring 75% af de beskrevne arter i de dækfrøede planter.
Træ (organisme)
Rødtræet er arten med det højeste træindivid. Et træ er en flerårig plante, der har en tydelig, opret og forveddet stamme, som begynder ved roden, og som bærer grene og dermed blade et stykke over jorden.
Se også
Æble
Også kendt som Bær-Æble, Malus baccata, Paradis-Æble, Paradis-Æble (Malus baccata), Paradisæble.