Vi arbejder på at gendanne Unionpedia-appen i Google Play Store
UdgåendeIndgående
🌟Vi har forenklet vores design for bedre navigation!
Instagram Facebook X LinkedIn

Krone (plantedel)

Indeks Krone (plantedel)

Kronen hos denne ''Malus eleyi'' er helt dækket af blomster. Træers og buskes kroner består af et skelet af grene, der danner analoge løsninger på den samme udfordring.

Indholdsfortegnelse

  1. 14 relationer: Analog og digital, Apikal dominans, Autotrof, Blad (plantedel), Blomst, Energi, Fysiologi, Gren (plantedel), Kronologi, Stamme (plantedel), Træ (organisme), Træbiologi, Vanris, Vækstform.

  2. Habitat

Analog og digital

Analog kommer fra græsk analogos med betydningen tilsvarende, lignende.

Se Krone (plantedel) og Analog og digital

Apikal dominans

Topskuddominansen opstår, når auxinet fra den øverste knop rammer nr. 2. Senere rammes nr. 3 af den samlede mængde fra nr. 1 + 2. Næste gang er det den fjerde knop, som nu må lide under den samlede mængde fra både 1, 2 og 3, osv. Under jorden har auxinet derimod den modsatte virkning: det fremmer væksten i røddernes vækstpunkter.

Se Krone (plantedel) og Apikal dominans

Autotrof

En organisme er autotrof, når den selv producerer komplekse organiske forbindelser udfra simple stoffer som f.eks.

Se Krone (plantedel) og Autotrof

Blad (plantedel)

Del af blad set fra undersiden. Bladribber ses tydeligt. Bladet (oldnordisk: blað) er ud over stænglen og roden et af de tre grundorganer hos de højere planter, og i fagsproget betegnes det som organtypen phyllom.

Se Krone (plantedel) og Blad (plantedel)

Blomst

Blomsten hos en plante er − i den bredeste definition − et uforgrenet skud med begrænset vækst, hvis blade indirekte eller direkte har betydning for den kønnede formering: indirekte som beskyttelses- eller lokkeorganer (blomsterhylster), direkte ved dannelse af forplantningsorganer (støvdragere og frugtanlæg).

Se Krone (plantedel) og Blomst

Energi

Lynnedslag er en gnist, hvilket er ioniseret luft og derfor er en midlertidig plasmakanal. Den elektriske strøms afsatte energi i plasmaet omsættes til varme, mekanisk energi (luftmolekylernes bevægelse), akustisk energi, røntgenstråling, gammastråling og lys. Energi kommer fra græsk εν.

Se Krone (plantedel) og Energi

Fysiologi

Fysiologi er læren om, hvordan kroppens specialiserede cellegrupper virker, og hvordan de medvirker til kroppens funktion som en helhed.

Se Krone (plantedel) og Fysiologi

Gren (plantedel)

Birk med afkappede grene. Det er en vigtig iagttagelse, at stammen besvarer manglende produktivitet i grenen med dannelsen af en grenkrave (fortykkelsen ved grenfæstet). En gren er en forveddet plantedel, som findes hos dværgbuske, buske og træer.

Se Krone (plantedel) og Gren (plantedel)

Kronologi

Kronologi (χρόνος, chronos tid og λόγος, lógos ord, lære) ofte også tidsregning er en måde at beregne og inddele tiden på.

Se Krone (plantedel) og Kronologi

Stamme (plantedel)

På stammen af birk (her himalayabirk) ses bark og grenfæster tydeligt. Birkestamme med afkappede grene. En stamme er en forveddet plantedel, opbygget ganske som en gren, som findes hos træer, palmer og bambus.

Se Krone (plantedel) og Stamme (plantedel)

Træ (organisme)

Rødtræet er arten med det højeste træindivid. Et træ er en flerårig plante, der har en tydelig, opret og forveddet stamme, som begynder ved roden, og som bærer grene og dermed blade et stykke over jorden.

Se Krone (plantedel) og Træ (organisme)

Træbiologi

Træers vækstkraft er imponerende. Her ses rodskud på en Vestamerikansk Balsampoppel (''Populus trichocarpa'') i botanisk have i Reykjavik. Træbiologi er et felt inden for fagene botanik og biologi.

Se Krone (plantedel) og Træbiologi

Vanris

Efter en lidt voldsom vinterbeskæring, sætter æbletræet en hel kost af vanris. Ordet vanris er sammensat af forstavelsen van- og ordet ris.

Se Krone (plantedel) og Vanris

Vækstform

Planters vækstform er den silhuet, de danner.

Se Krone (plantedel) og Vækstform

Se også

Habitat

Også kendt som Krone (plante), Trækrone.