Hurtigere adgang end browser!
72 relationer: Alexander Gottlieb Baumgarten, Andreas Flint, Børge Thorlacius, Bertel Thorvaldsen, Carl Frederik Bricka, Christian Gottlieb Kratzenstein, Christian Wolff (filosof), Claus Hornemann, Dannebrogordenen, Dansk Biografisk Leksikon, Døvhed, Dekan, Det Kgl. Bibliotek, Det Kongelige Norske Videnskabers Selskab, Diogenes, Embedseksamen, Etatsråd, Filosofi, Fredericia Gymnasium, Fyn, Gyldendal, Heinrich Steffens, Helligåndskirken (København), Immanuel Kant, J.P. Mynster, Jens Juel, Jens Møller (teolog), Johan Ernst Gunnerus, Johann Friderich Clemens, Johann Georg Hamann, København, Københavns bombardement, Københavns Universitet, Konsistorium (universitet), Leipzig, Logik, Metafysik, Nekrolog, Oplysningstiden, Paris, Peter Erasmus Müller (biskop), Portrætmaleri, Professor, Sognepræst, Sokrates, Tübingen, Teologi, Thorvaldsens Museum, Vejlby, Vejlby Sogn (Middelfart Kommune), ..., Videnskabernes Selskab, 1731, 1749, 1753, 1760, 1762, 1765, 1767, 1773, 1775, 1777, 1780'erne, 1786, 1787, 1790, 1796, 18. april, 1803, 1807, 1809, 1812, 5. december. Expand indeks (22 mere) »
Alexander Gottlieb Baumgarten
Alexander Gottlieb Baumgarten (født 17. juli 1714 i Berlin, død 27. maj 1762 i Frankfurt an der Oder) var en tysk filosof.
Ny!!: Børge Riisbrigh og Alexander Gottlieb Baumgarten · Se mere »
Andreas Flint
Andreas Flint (Flindt) (født 4. marts 1767 i København, død 19. september 1824 sammesteds) var en dansk kobberstikker, bror til Johannes, Niels og Ole Flint (den yngre).
Ny!!: Børge Riisbrigh og Andreas Flint · Se mere »
Børge Thorlacius
Børge Riisbrigh Thorlacius (1. maj 1775 – 8. oktober 1829) var en dansk filolog.
Ny!!: Børge Riisbrigh og Børge Thorlacius · Se mere »
Bertel Thorvaldsen
Bertel Thorvaldsen (født 19. november 1770 i København, død 24. marts 1844 i København) var en dansk billedhugger.
Ny!!: Børge Riisbrigh og Bertel Thorvaldsen · Se mere »
Carl Frederik Bricka
Carl Frederik Bricka (født 10. juli 1845 – død 23. august 1903) var en dansk forfatter, historiker og rigsarkivar, som er mest kendt for udgivelsen af Dansk Biografisk Leksikon.
Ny!!: Børge Riisbrigh og Carl Frederik Bricka · Se mere »
Christian Gottlieb Kratzenstein
Christian Gottlieb Kratzenstein (1723 (døbt 2. februar – 7. juli 1795) var en tyskfødt naturforsker og læge. C.G. Kratzenstein blev født i Wernigerode (i Sachsen-Anhalt). Efter at have taget eksamen i byens skole gik han på universitetet i Halle, hvor han befæstedes i sin allerede grundlagte pietistiske tro. Hans medicinsk-litterære forfatterskab begyndtes allerede tidligt, han debuterede med bogen Beweis, dass die Seele ihren Körper baue (1743), og i 1744 udkom hans Vom Aufsteigen der Dünste und Dämpfe, et studie i den eksperimental-medicinske genre. Samme år udkom hans Abhandlung von dem Nutzen der Electricität in der Arzneiwissenschaft, som var banebrydende i det han var den første til at foreslå brugen af elektricitet i den medicinske behandling af bl.a. lammelser. Hans studier i elektricitetens lægelige evner bestemte hans karriere. I 1746 opnåede han den filosofiske doktorgrad med en latinsk afhandling om emnet. Samme år blev han professor i fysik ved Halles universitet, han var da kun 23 år gammel. I 1748 blev han kaldt til St. Petersborg som professor i mekanik ved Akademiet i denne by. Han arbejdede her bl.a. med udviklingen af forskellige instrumenter der kunne forbedre navigationen til søs. Under en prøverejse fra St. Petersborg til Arkhangelsk, der gik rundt om Norge, opholdt han sig kort i København, og det var sandsynligvis her at kontakterne opstod der udmundede i hans kaldelse til professor i eksperimentalfysik og medicin på Københavns Universitet ved kongelig reskript af 25. maj 1753. Her opholdt han sig resten af sit liv, og fungerede med stor arbejdslyst som underviser på universitetet. Allerede 1753 var han blevet optaget i Videnskabernes Selskab, og han publicerede mange afhandlinger i dets skrifter. Hans forelæsninger i eksperimentalfysikken (1. udgave, 1758) udkom både på dansk, fransk, tysk og latin. Som professor i medicin anordnede Kratzenstein Danmarks første regulerede offentlige eksamen i medicin i 1769. Han byggede en vokalsynthesizer i 1781. Hans mange kostbare fysiske og medicinske apparater gik til grunde ved Københavns brand 1795, da hans professorresidens i Studiestræde nedbrændte, og han døde en måned efter den ulykkelige hændelse. Efter at hans første hustru, Anna Margrethe Hagen, datter af en københavnsk apoteker, Bernhard Hagen, var død i 1783, giftede hans sig i 1784 med Anna Maria Thuun, født i Hamburg.
Ny!!: Børge Riisbrigh og Christian Gottlieb Kratzenstein · Se mere »
Christian Wolff (filosof)
Christian (von) Wolff (Wolf eller Wolfius, født 24. januar 1679 i Breslau, død 9. april 1754 i Halle) var en tysk friherre, filosof og matematiker med viden på mange områder.
Ny!!: Børge Riisbrigh og Christian Wolff (filosof) · Se mere »
Claus Hornemann
Claus Frees Hornemann (17. februar 1751 i Næstved – 11. februar 1830 i København) var en dansk teolog, fætter til Christian og Jens Wilken Hornemann.
Ny!!: Børge Riisbrigh og Claus Hornemann · Se mere »
Dannebrogordenen
Våben for Frederik 4. fra Riddersalen på Rosenborg. Skjoldet er omgivet af ordenstegnene for Dannebrogordenen og Elefantordenen. Dannebrogordenen er en dansk ridderorden indstiftet af Christian 5. i 1671 og senere forandret og udvidet.
Ny!!: Børge Riisbrigh og Dannebrogordenen · Se mere »
Dansk Biografisk Leksikon
Dansk biografisk leksikon (DBL1) var det mest omfattende danske, biografiske opslagsværk.
Ny!!: Børge Riisbrigh og Dansk Biografisk Leksikon · Se mere »
Døvhed
Døvhed er manglende evne til at høre (latin: surditas).
Ny!!: Børge Riisbrigh og Døvhed · Se mere »
Dekan
En dekan (latin decanus) bruges i Danmark om den administrative leder af et fakultet på et universitet.
Ny!!: Børge Riisbrigh og Dekan · Se mere »
Det Kgl. Bibliotek
Det Kgl. Bibliotek, Diamanten Gangbroen mellem det nye og gamle bibliotek. Det Kgl.
Ny!!: Børge Riisbrigh og Det Kgl. Bibliotek · Se mere »
Det Kongelige Norske Videnskabers Selskab
Det Kongelige Norske Videnskabers Selskab blev stiftet i Trondheim 1760 (under navnet Det Trondhiemske Selskab) af biskop Johan Ernst Gunnerus, Gerhard Schøning og Peter Friderich Suhm.
Ny!!: Børge Riisbrigh og Det Kongelige Norske Videnskabers Selskab · Se mere »
Diogenes
Diogenes (født ca. 412 f.Kr., død 323 f.Kr.) er den mest kendte af antikkens kyniske vismænd.
Ny!!: Børge Riisbrigh og Diogenes · Se mere »
Embedseksamen
Embedseksamen er en eksamen, som en kandidat må have bestået for at kunne ansættes i et embede.
Ny!!: Børge Riisbrigh og Embedseksamen · Se mere »
Etatsråd
Etatsråd var en dansk og norsk titel, som indtil 1909 uddeltes af kongen og medførte plads i 3.
Ny!!: Børge Riisbrigh og Etatsråd · Se mere »
Filosofi
Rembrandts maleri "Filosoffen" fra 1633 Filosofi er i det moderne Vesten videnskaben vedrørende de grundlæggende vilkår for erkendelse og moral.
Ny!!: Børge Riisbrigh og Filosofi · Se mere »
Fredericia Gymnasium
Fredericia Gymnasium er et større gymnasium og hf-kursus i Fredericia med ca.
Ny!!: Børge Riisbrigh og Fredericia Gymnasium · Se mere »
Fyn
Fyn (gl. stavemåde Fyen, latin: Fionia), er Danmarks tredjestørste øEfter Sjælland og den Nørrejyske Ø.
Ny!!: Børge Riisbrigh og Fyn · Se mere »
Gyldendal
Gyldendal (1903-2010 formelt Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag A/S) er Danmarks suverænt største forlag og det næstældste efter Schultz Forlag, som dog har været ejet af Gyldendal siden 2007.
Ny!!: Børge Riisbrigh og Gyldendal · Se mere »
Heinrich Steffens
Heinrich Steffens (også Henrik Steffens eller Henrich Steffens) (født 2. maj 1773 i Stavanger, død 13. februar 1845 i Berlin) var naturfilosof og kaldes dansk romantiks fødselshjælper.
Ny!!: Børge Riisbrigh og Heinrich Steffens · Se mere »
Helligåndskirken (København)
Helligåndskirken (eller Helligaandskirken) er en kirke midt i København, ved Amagertorv, som er en del af Strøget.
Ny!!: Børge Riisbrigh og Helligåndskirken (København) · Se mere »
Immanuel Kant
Immanuel Kant (født 22. april 1724, død 12. februar 1804) var en tysk filosof.
Ny!!: Børge Riisbrigh og Immanuel Kant · Se mere »
J.P. Mynster
Jacob Peter Mynster (8. november 1775 – 30. januar 1854) var en dansk teolog og biskop over Sjællands stift fra 1834 til sin død.
Ny!!: Børge Riisbrigh og J.P. Mynster · Se mere »
Jens Juel
Jens Jørgensen Juel (født 12. maj 1745 i Balslev på Fyn, død 27. december 1802 i København) var en dansk maler.
Ny!!: Børge Riisbrigh og Jens Juel · Se mere »
Jens Møller (teolog)
Jens Møller (19. marts 1779 – 25. november 1833) var en dansk teolog og historiker.
Ny!!: Børge Riisbrigh og Jens Møller (teolog) · Se mere »
Johan Ernst Gunnerus
Johan Ernst Gunnerus (født 26. februar 1718 i Kristiania, død 25. september 1773 i Kristiansund) var biskop i Trondhjem og naturforsker, kendt som en af stifterne af Det Kongelige Norske Videnskabers Selskab.
Ny!!: Børge Riisbrigh og Johan Ernst Gunnerus · Se mere »
Johann Friderich Clemens
Johann Friderich Clemens (født 29. november 1749 i Golnau ved Stettin, død 5. november 1831 i København) var kobberstikker.
Ny!!: Børge Riisbrigh og Johann Friderich Clemens · Se mere »
Johann Georg Hamann
Johann Georg Hamann (født 27. august 1730 i Königsberg, Østpreussen, død 21. juni 1788 i Münster, Westfalen) var en tysk filosof og forfatter fra oplysningstiden, dog således at han snarere må regnes til modoplysningen (tysk: Gegenaufklärung, engelsk: Counter-Enlightenment), på grund af en hang til det irrationelle og hans anvendelse af et mystisk-profetisk sprog, hvad der gav ham tilnavnet Magus in Norden ("Den vise mand i Norden", jfr. Matt. 2,1-12 om de vise mænd fra Østerland ?) I tråd med den opfattelse at sprogene er indgangen til en forståelse af erkendelse og historie, kaldte han således gerne sig selv for Philologus Crucis, "Philologe des Kreuzes", "Korsfilolog".
Ny!!: Børge Riisbrigh og Johann Georg Hamann · Se mere »
København
København er Danmarks hovedstad og med landets største byområde omfattende 18 kommuner eller dele heraf.
Ny!!: Børge Riisbrigh og København · Se mere »
Københavns bombardement
Københavns bombardement var en terrorbombning, der fandt sted i 1807 under Englandskrigene og varede fra den 2. til den 7. september.
Ny!!: Børge Riisbrigh og Københavns bombardement · Se mere »
Københavns Universitet
Københavns Universitet (fork. KU, eng.: University of Copenhagen, forkortet UCPH) er det ældste universitet og forskningsinstitution i Danmark.
Ny!!: Børge Riisbrigh og Københavns Universitet · Se mere »
Konsistorium (universitet)
Konsistorium (latin consistorium forsamling, mødested) er det styrende råd på et universitet.
Ny!!: Børge Riisbrigh og Konsistorium (universitet) · Se mere »
Leipzig
Leipzig er den største by i delstaten Sachsen i Tyskland.
Ny!!: Børge Riisbrigh og Leipzig · Se mere »
Logik
Den græske tænker og filosof Aristoteles anses som faderen til den klassiske logik. Logik (fra græsk λόγος, logos.
Ny!!: Børge Riisbrigh og Logik · Se mere »
Metafysik
middelalderligt verdensbillede. Det blev første gang offentliggjort i den franske atronom Camille Flammarions bog ”Atmosfæren. Populær meteorologi.” (1888) Metafysik er en central del af den teoretiske filosofi.
Ny!!: Børge Riisbrigh og Metafysik · Se mere »
Nekrolog
En nekrolog (af græsk: νεκρός, nekrós, "død" + λόγος, lógos, "ord, tale, skrift") er mindeord over en nylig – ofte kendt – afdød, som bringes i aviser eller andre journalistiske medier.
Ny!!: Børge Riisbrigh og Nekrolog · Se mere »
Oplysningstiden
Indledningen til Immanuel Kants afhandling ''Svar på spørgsmålet: Hvad er oplysning? (Beantwortung der Frage: Was ist Aufklärung?'') Halle 1799.Teksten lyder i oversættelse: "Oplysning er menneskets udtræden af dets selvforskyldte umyndighed. Umyndighed er en mangel på evne til at bruge sin forstand uden en andens styring. Selvforskyldt er denne umyndighed, når årsagen til den ikke ligger i forstandens mangler, men i manglende beslutsomhed og mod til at bruge den uden en andens ledelse. Sapere aude! Hav modet til at bruge din egen forstand! Er altså oplysningens valgsprog. Dovenskab og fejhed er grundene til, at så stor en del af menneskene til stadighed bliver ved med at være umyndige, til trods for at de for længst har erklæret naturen fri for fremmed styring; og til at det bliver så let for andre at opkaste sig til deres formyndere. Det er så bekvemt at være umyndig. Har jeg en bog, som har forstand i stedet for mig, en sjælesørger, der har samvittighed i stedet for mig, en læge, der vurderer diæten for mig osv. så har jeg ikke behov for selv at anstrenge mig."de sprog Der indledes med de berømte sætninger: ''"Oplysning er menneskets udgang af dets selvforskyldte umyndighed. Umyndighed er manglen på evne til at bruge sin forstand uden en andens ledelse. Selvforskyldt er denne umyndighed, når årsagen til den ikke ligger i forstandens mangler, men i manglende beslutsomhed og mod til at bruge den uden en andens ledelse."'' Oplysningstiden var en periode i Europas kulturhistorie fra ca.
Ny!!: Børge Riisbrigh og Oplysningstiden · Se mere »
Paris
|navn.
Ny!!: Børge Riisbrigh og Paris · Se mere »
Peter Erasmus Müller (biskop)
Peter Erasmus Müller (født 29. maj 1776 i København, død 4. september 1834 sammesteds) var en dansk historiker, sprogmand og biskop over Sjælland fra 1830 til sin død.
Ny!!: Børge Riisbrigh og Peter Erasmus Müller (biskop) · Se mere »
Portrætmaleri
Det officielle kinesiske hofportræt af kejserinden og hustru til kejser Qinzong (1100–1161) fra Song-dynastiet Portrætmaleri er en genre inden for malerkunsten, der viser mennesker, dyr og selv livløse genstande.
Ny!!: Børge Riisbrigh og Portrætmaleri · Se mere »
Professor
En professor er en underviser og forsker af højeste rang ved et universitet; stillingen kaldes et professorat.
Ny!!: Børge Riisbrigh og Professor · Se mere »
Sognepræst
Fastansatte præster, residerende- og kaldskapellaner, var ikke før 1981 sognepræsten underordnede, modsat personelle kapellaner og hjælpepræster.
Ny!!: Børge Riisbrigh og Sognepræst · Se mere »
Sokrates
Sokrates (469 f.Kr.–399 f.Kr.) var en græsk filosof fra Athen.
Ny!!: Børge Riisbrigh og Sokrates · Se mere »
Tübingen
Tübingen er en tysk by, beliggende ca.
Ny!!: Børge Riisbrigh og Tübingen · Se mere »
Teologi
Kirkefaderen Augustin (354-430). Sandro Botticelli: St. Augustin i sit kammer. 1480. Maleri i Ognissantikirken i Firenze. Teologi (gr. θεολογία af θεός theós Gud, og λόγος lógos ord eller lære) er studiet af kristendommen og dens tolkning af det guddommelige, verden og menneskelivet.
Ny!!: Børge Riisbrigh og Teologi · Se mere »
Thorvaldsens Museum
Nikolaj Kirke.) Thorvaldsens Museum er et kunstmuseum på Slotsholmen i København ved siden af Christiansborg.
Ny!!: Børge Riisbrigh og Thorvaldsens Museum · Se mere »
Vejlby
Vejlby er en bydel i Aarhus, beliggende ca.
Ny!!: Børge Riisbrigh og Vejlby · Se mere »
Vejlby Sogn (Middelfart Kommune)
Vejlby Sogn er et sogn i Middelfart Provsti (Fyens Stift).
Ny!!: Børge Riisbrigh og Vejlby Sogn (Middelfart Kommune) · Se mere »
Videnskabernes Selskab
Videnskabernes Selskab, officielt Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab (The Royal Danish Academy of Sciences and Letters), er et dansk videnskabsakademi.
Ny!!: Børge Riisbrigh og Videnskabernes Selskab · Se mere »
1731
---- Konge i Danmark: Christian 6. 1730-1746 ---- Se også 1731 (tal).
Ny!!: Børge Riisbrigh og 1731 · Se mere »
1749
---- Konge i Danmark: Frederik 5. 1746-1766 ----.
Ny!!: Børge Riisbrigh og 1749 · Se mere »
1753
---- Konge i Danmark: Frederik 5. 1746-1766 ---- Se også 1753 (tal).
Ny!!: Børge Riisbrigh og 1753 · Se mere »
1760
---- Konge i Danmark: Frederik 5. 1746-1766 ---- Se også 1760 (tal).
Ny!!: Børge Riisbrigh og 1760 · Se mere »
1762
---- Konge i Danmark: Frederik 5. 1746-1766 ---- Se også 1762 (tal).
Ny!!: Børge Riisbrigh og 1762 · Se mere »
1765
---- Konge i Danmark: Frederik 5. 1746-1766 ---- Se også 1765 (tal).
Ny!!: Børge Riisbrigh og 1765 · Se mere »
1767
---- Konge i Danmark: Christian 7. 1766 – 1808 ---- Se også 1767 (tal).
Ny!!: Børge Riisbrigh og 1767 · Se mere »
1773
---- Konge i Danmark: Christian 7. 1766 – 1808 ---- Se også 1773 (tal).
Ny!!: Børge Riisbrigh og 1773 · Se mere »
1775
---- Konge i Danmark: Christian 7. 1766-1808 ---- Se også 1775 (tal).
Ny!!: Børge Riisbrigh og 1775 · Se mere »
1777
---- Konge i Danmark: Christian 7. 1766 – 1808 ---- Se også 1777 (tal).
Ny!!: Børge Riisbrigh og 1777 · Se mere »
1780'erne
Århundreder: 17. århundrede – 18. århundrede – 19. århundrede Årtier: 1730'erne 1740'erne 1750'erne 1760'erne 1770'erne – 1780'erne – 1790'erne 1800'erne 1810'erne 1820'erne 1830'erne År: 1780 1781 1782 1783 1784 1785 1786 1787 1788 1789 ---- Begivenheder.
Ny!!: Børge Riisbrigh og 1780'erne · Se mere »
1786
---- Konge i Danmark: Christian 7. 1766-1808 ---- Se også 1786 (tal).
Ny!!: Børge Riisbrigh og 1786 · Se mere »
1787
---- Konge i Danmark: Christian 7. 1766-1808; anden folketælling i Danmark.
Ny!!: Børge Riisbrigh og 1787 · Se mere »
1790
---- Konge i Danmark: Christian 7. 1766-1808 ---- Se også 1790 (tal).
Ny!!: Børge Riisbrigh og 1790 · Se mere »
1796
---- Konge i Danmark: Christian 7. 1766-1808 ---- Se også 1796 (tal).
Ny!!: Børge Riisbrigh og 1796 · Se mere »
18. april
Se også 18. April (dokumentarfilm) 18.
Ny!!: Børge Riisbrigh og 18. april · Se mere »
1803
Året 1803 startede på en lørdag.
Ny!!: Børge Riisbrigh og 1803 · Se mere »
1807
Året 1807 startede på en torsdag.
Ny!!: Børge Riisbrigh og 1807 · Se mere »
1809
Året 1809 startede på en søndag.
Ny!!: Børge Riisbrigh og 1809 · Se mere »
1812
Året 1812 startede på en onsdag.
Ny!!: Børge Riisbrigh og 1812 · Se mere »
5. december
5.
Ny!!: Børge Riisbrigh og 5. december · Se mere »
