Indholdsfortegnelse
52 relationer: Anden puniske krig, Aquileia, Augustus, Benevento, Campania, Caserta (provins), Cato den ældre, Consul, Diana (gudinde), Drengot-slægten, Etruskere, Etruskisk (sprog), Frederik 2. (Tysk-romerske rige), Giuseppe Garibaldi, Gladiator, Gotere, Hannibal, Herakles, Huset Hauteville, Italien, Julius Cæsar, Karl 5. (Tysk-romerske rige), Karthago, Knossos, Kongeriget Italien, Kongeriget Sicilien, Konstantin den Store, Kreta, Langobarder, Livius, Marcus Antonius, Marcus Tullius Cicero, Milano, Napoli, Nero, Normannere, Plinius den ældre, Rainulf Drengot, Richard 1. af Capua, Rom, Romerriget, Romersk akvædukt, Salerno, Sant'Angelo in Formis, Saracener, Slaget ved Cannae, Spartacus, Spelt, Vandaler, Via Appia, ... Expand indeks (2 mere) »
Anden puniske krig
Den anden puniske krig (218-201 f.Kr.) var den anden af i alt tre krige, som blev udkæmpet mellem de to stater Rom og Karthago – de to primære magter i det vestlige Middelhav i det 3. århundrede f.Kr. Krigen blev udkæmpet i 17 år, hvor de to stater forsøgte at vinde overherredømmet over primært landområder i det Romersk Italien og den Iberiske Halvø, men også på øerne Sicilien og Sardinien.
Se Capua og Anden puniske krig
Aquileia
Aquileia er en by i regionen Friuli-Venezia Giulia i det nordøstlige Italien.
Augustus
Gajus Julius Cæsar Octavianus (23. september 63 f.Kr. – 19. august 14 e.Kr.), kendt som Octavian eller Augustus, var enehersker i Romerriget 31 f.Kr. – 14 e.Kr., romersk kejser 27 f.Kr. – 14 e.Kr. og posthumt betragtet som en gud.
Benevento
Benevento er en italiensk by og provinshovedstad i regionen Campania.
Campania
Campania er en region i det sydlige Italien.
Caserta (provins)
Provinsen Caserta (it. Provincia di Caserta) er en provins i regionen Campania i det sydlige Italien.
Cato den ældre
Marcus Porcius Cato (født 234 f.Kr., død 149 f.Kr.) var en romersk statsmand med tilnavnet Censor.
Consul
Stillingen som consul (på dansk også stavet konsul) var det øverste embede i magistraten i den romerske republik.
Diana (gudinde)
Diana. Skulptur i Botanisk Have i København. Udslæring i træ af jagtens gudinde Diana Diana er den romerske jagtgudinde, forbundet med vilde dyr og skove.
Drengot-slægten
Kortet viser Syditalien omkring 1050. Den spæde start på Drengot-slægtens magt ses i form af grevskabet Aversa ("C. of Aversa") lige nord for Napoli ("Naples"). Drengot-slægten var en normannisk ridder-familie, og dens mandlige medlemmer var nogle af de første normanner, der tog til Syditalien (Mezzogiorno), hvor de gik i tjeneste hos de lombardiske fyrster.
Etruskere
Etruskisk vase, 600-tallet f.Kr.Etruskerne var et folkeslag, der levede i Etrurien i det nordlige Italien.
Etruskisk (sprog)
''Liber Linteus'' i Zagreb. Italien i jernalderen. Det etruskiske alfabet, optegnelse fra 1739 i ''Acta Eruditorum''. Etruskisk er det sprog, der blev talt og skrevet af etruskerne i oldtidens Italien.
Frederik 2. (Tysk-romerske rige)
Frederik den 2.'s fødsel i 1194 Frederik 2. (26. december 1194 – 13. december 1250), var en af de mest betydningsfulde tysk-romerske kejsere i Middelalderen, og han tilhørte slægten Hohenstaufen.
Se Capua og Frederik 2. (Tysk-romerske rige)
Giuseppe Garibaldi
Giuseppe Garibaldi (født 4. juli 1807 i Nice, Frankrig, død 2. juni 1882 i Caprera, Italien) var en italiensk guerillaleder og nationalist.
Se Capua og Giuseppe Garibaldi
Gladiator
En gladiator (af latin gladius, et sværd) var en professionel kriger, der sloges mod andre gladiatorer, vilde dyr og slaver.
Gotere
Kort der viser en af teorierne om goternes vandringer: Med rødt Wielbarkkulturen største udbredelse, inden goterne fortsatte til Chernjakhovkulturen (orange). Romerriget er markeret i violet. Relevansen af de to markeringer i Sverige diskuteres fortsat. Rekonstruktion af langhus fra Wielbarkkulturen Goterne (Gut-þiuda, gutar/gotar; Goten; gothi; Γότθοι, ) var et germansktalende folk, der boede ved Wislas udmunding i Østersøen i det 1.
Hannibal
Hannibal Barca (født 247 f.Kr., død 183 f.Kr.) var en hærfører fra det antikke Karthago.
Herakles
12 arbejder Herakles (Hēraklês), født Alkaios (Ἀλκαῖος) eller Alcides (Ἀλκείδης, Alkeidēs), var en guddommelig helt i græsk mytologi.
Huset Hauteville
Kortet viser Syditalien omkring 1050. Grevskabet Apulien er blevet oprettet i 1042 ("C. of Apulia", markeret med rødt), og scenen er sat for Hauteville-slægtens ekspansion. Hauteville-slægten var en normannisk ridder-familie, der gennem næsten 150 år leverede grever, hertuger og konger til et dynasti i Syditalien.
Italien
Italien (Italia, officielt Den Italienske Republik (Repubblica Italiana) er en republik i det sydlige Europa ved Middelhavet. Det har grænse med Frankrig i vest, Schweiz og Østrig i nord og Slovenien i øst. Italien omslutter desuden to småstater og enklaver i Italien: Vatikanstaten, der ligger i Rom, og San Marino, der ligger i Apenninerne omtrent midtvejs mellem Rom og Venedig.
Julius Cæsar
Gaius Julius Cæsar (født 12. eller 13. juli 100 f.Kr., død 15. marts 44 f.Kr.) var en romersk feltherre og statsmand.
Karl 5. (Tysk-romerske rige)
Karl den 5. til hest. Maleri af van Dyck. Karl 5. (født 24. februar 1500, død 21. september 1558) blev født i Gent i Nederlandene som søn af Filip 1. den Smukke af Kastilien og Johanne den Vanvittige af Kastilien.
Se Capua og Karl 5. (Tysk-romerske rige)
Karthago
Karthago var under antikken oprindeligt en koloniby grundlagt af handelsfarende fønikere fra byen Tyrus, men blev senere en uafhængig bystat.
Knossos
Paladset i Knossos Knossos (græsk Κνωσσός) var i bronzealderen den største by på den græske ø Kreta og centrum for den minoiske kultur.
Kongeriget Italien
Kongeriget Italien eksisterede fra 1861, da Victor Emanuel 2. af Sardinien samlede de italienske stater til et kongerige.
Se Capua og Kongeriget Italien
Kongeriget Sicilien
Kongeriget Sicilien er en historisk nation i Syditalien, der eksisterede i perioden 1130-1816.
Se Capua og Kongeriget Sicilien
Konstantin den Store
Statue af '''Konstantin den Store''' i York. Hoved på den monumentale statue'' 'Konstantin den Store''', de Capitolinske Museer i Rom. Konstantin I den Store (født 27. februar ca. 272, død 22. maj 337) var romersk kejser fra 306 til sin død, han var søn af Constantius I Chlorus og Helena Augusta, den senere Sankt Helena.
Se Capua og Konstantin den Store
Kreta
Typisk landskab på Kreta Kreta (græsk: Κρήτη, Kriti) er den største græske ø og den femtestørste i Middelhavet.
Langobarder
Langobarderne (latin Langobardi, urgermansk Langbärte) var et germansk folk fra Nordeuropa, måske Skandinavien.
Livius
Titus Livius (på dansk Livius) 59 f.Kr.
Marcus Antonius
Marcus Antonius (født 20. april 83 f.Kr., død august 30 f.Kr.) var en romersk politiker og general, medlem af det andet Triumvirat.
Marcus Tullius Cicero
bjergene ved Arpinum Marcus Tullius Cicero (født 3. januar 106 f.Kr. i Arpino, død 7. december 43 f.Kr. i Formia) var en romersk politiker, retoriker, jurist, skribent og filosof.
Se Capua og Marcus Tullius Cicero
Milano
Milano er en by i Norditalien, med 1.386.285(2021)https://www.comune.milano.it/documents/20126/2313917/cleta_zone_eta_2021.pdf/b31d9159-e926-c882-2359-73b77d39b480?t.
Napoli
Napoli er den største by i Syditalien og hovedstad i regionen Campania.
Nero
Lucius Domitius Ahenobarbus (15. december 37 – 9. juni 68) var en romersk kejser 54 – 68 og den sidste af det julisk-claudiske dynasti.
Normannere
Irland og Wales, og i en kort periode kontrollerede de områder i Tunis og Libyen. Normandiet med hovedstaden Rouen. Normannerne ("mændene fra nord") var skandinaver, specielt danske vikinger fra Danelagen, som mod slutning af det 9. århundrede begyndte at etablere sig i den nordlige del af Frankrig, som fik navnet Normandiet efter dem.
Plinius den ældre
Tegning af Plinius den Ældre fra en udgave af ''Historia Naturalis'' fra 1635. Plinius den Ældre (født Gaius Plinius Secundus; ca. 23, død 79 e.Kr.) var en romersk historiker, naturhistoriker og militærleder.
Rainulf Drengot
Kortet viser Syditalien omkring 1050. Den spæde start på Drengot-slægtens magt ses i form af grevskabet Aversa ("C. of Aversa") lige nord for Napoli ("Naples"). Rainulf Drengot var en af de første normanniske riddere i Syditalien ("Mezzogiorno").
Richard 1. af Capua
Kortet viser Italien 1084. Det område Richard efterlod sig i 1078, er fyrstedømmet Capua ("Principality of Capua"). Richard 1.
Se Capua og Richard 1. af Capua
Rom
Rom (Roma) er hovedstad i Italien og landets største og mest befolkningsrige by med indbyggere.
Se Capua og Rom
Romerriget
Romerriget (Imperium Rōmānum) var et af de største imperier i historien med magt over både Middelhavsomådet, Sortehavsområdet, Sydeuropa, foruden store dele af Vesteuropa, Nordafrika og Mellemøsten.
Romersk akvædukt
Pont du Gard i Frankrig fra 19 f.Kr. er på UNESCO's verdensarvsliste. Aqua Claudia, Rom. De romerske akvædukter findes mange steder i verden.
Salerno
Salerno er en italiensk by og kommune i regionen Campania.
Sant'Angelo in Formis
Abbediet Sant'Angelo in Formis ligger i den italienske by Sant'Angelo in Formis, som er en del af Capua kommune i provinsen Caserta i regionen Campania.
Se Capua og Sant'Angelo in Formis
Saracener
''Saracensk armé på march'', illustration fra 1890. Saracener var en benævnelse, som romerne brugte om de indbyggere, som skilte sig ud fra arabere, og som beboede ørkenerne ved den romerske provins Syria.
Slaget ved Cannae
Slaget ved Cannae år 216 f.Kr.
Spartacus
Spartacus (født cirka 109 f.Kr., død 71 f.Kr.) var en romersk oprørsleder Spartacus indledte det såkaldte spartacusoprør år 73 f.Kr..
Spelt
Spelt (Triticum spelta) er en af de ældgamle sorter af hvede.
Vandaler
svebisk knude" og kvinden er iført en typisk klædedragt med et spænde på hver skulder. Vandalerne var en østgermansk stamme eller sammenslutning af stammer.
Via Appia
Rester af Via Appia uden for Rom. Skilt i Roms udkant fra Via Appia. Via Appia var den første og vigtigste af de romerske veje, hvorfor den blev kaldt regina viarum "Vejenes Dronning"). Den gik fra Rom via den vigtige provinsby Capua til havnebyen Brundisium. Via Appia blev anlagt i 312 f.Kr.
Vitellius
Aulus Vitellius, (12. eller 24. september 15 – 22. december 69), kendt som Vitellius, var romersk kejser i ”firekejseråret” 69.
2. verdenskrig
2.