Indholdsfortegnelse
213 relationer: Adaloald, Agelmund, Agilulf, Alahis, Alboin, Alemannere, Alperne, Ancona, Appenninerne, Apulien, Aquileia, Arianisme, Arkæologi, Arminius, Aser, Audoin, Authari, Avarere, Østersøen, Østrig, Ærkeenglen Mikael, Balkanhalvøen, Bayerske dynasti, Bøhmen, Belisar, Benediktinerordenen, Beovulfkvadet, Calabrien, Campania, Cividale del Friuli, Claffo, Cleph, Codex Gothanus, Cremona, Cunipert, Dalmatien, Daner, Det Byzantinske Rige, Donau, Edictum Rothari, Elben, Emilia-Romagna, Fano, Foederatus, Frankere, Freja, Frigg, Frugtbarhedsgudinde, Frugtbarhedskult, Gallien, ... Expand indeks (163 mere) »
- Germanske stammer
- Svebere
Adaloald
Adaloald (602 – 626) var en langobardisk konge af Italien der regerede fra 616 til 626.
Agelmund
Agelmund (også Agalmund, Agilmund) var en langobardisk konge – måske mytologisk – der regerede i slutningen af det 4. århundrede eller den første halvdel af det 5. århundrede.
Agilulf
Italien på Agilulfs tid. Agilulf (? – 616) var en langobardisk konge af Italien der regerede fra 591 til 616.
Alahis
Alahis (også: Alachis, Alagis; ? – 690, Cornate d'Adda) var en langobardisk konge af Italien der regerede fra 689 til 690.
Alboin
''Mordet på Alboin, langobardernes konge'' (1859) af Charles Landseer, Leicester Galleries Alboin (også: Alboïn, Alduin; 526 – 28. juni, 572/573) var en langobardisk konge af Gausidynastiet der regerede i sidste halvdel af det 6. århundrede – ca.
Alemannere
Område beboet af Alemannerne. Årstal angiver romersk-alemanniske slag fra 3. til 6. århundrede e.Kr. Alamannere (alamanni, allemanni etc.) var en alliance af germanske stammer ved øvre Main i nutidens Tyskland.
Alperne
Alperne Alperne er en bjergkæde, der går igennem Frankrig, Italien, Schweiz, Tyskland, Slovenien, Østrig og Liechtenstein.
Ancona
Ancona (ca. 100.000 indbyggere) er hovedby og den største by i regionen Marche i Italien.
Appenninerne
adriaterhavs-kysten Emilia (Pietra di Bismantova) Appenninerne er en 1200 km lang bjergkæde i Italien, som løber fra Alperne mod nord til Calabrien i spidsen af den italienske "støvle" i det sydlige Italien.
Se Langobarder og Appenninerne
Apulien
Castel del Monte i Apulien Apulien Apulien (officielt italiensk navn: Puglia) er en region i det sydøstlige Italien.
Aquileia
Aquileia er en by i regionen Friuli-Venezia Giulia i det nordøstlige Italien.
Arianisme
Arianismen er opkaldt efter præsten Arius (256 i Alexandria i Egypten, død 336).
Arkæologi
Arkæologisk udgravning med profil. Arkæologi er studiet af tidligere tiders menneskelige aktivitet, primært gennem studiet af menneskets materielle levn.
Arminius
Hermannsdenkmal eller Hermannsmindesmærket i Teutoburgerskoven Arminius (18/17 f.Kr. - 21 e.Kr.) - også kendt som Armin og Hermann - var en høvding for en germansk stamme.
Aser
Aserne samles omkring den døde Balder. Maleri af Christoffer Wilhelm Eckersberg 1817. Aserne (norrønt: áss el.) (plur. æsir, femin. ásynja) var den dominerende gudeslægt i den nordiske mytologi.
Audoin
Audoin (også: Auduin, Alduin – navnet svarer sandsynligvis til det engelske: Edwin; død ca. 565) var en langobardisk konge i Gausidynastiet der regerede i midt 6. århundrede – ca.
Authari
Basilica Autarena di Fara Gera d'Adda Autari (ca. 540 – 5. september, 590) var en langobardisk konge der regerede fra 584 til sin død i 590.
Avarere
Avarernes rige i 600-tallet Avarerne var et folkeslag med rige øst for Donau i det nuværende Ungarn og Rumænien i perioden 555 til begyndelsen af 800-tallet.
Østersøen
Kort over Østersøen med Finske Bugt og Botniske Bugt Rønne, på Bornholm En munding af Świna i Świnoujście, Polen Kalmar Slot, Sverige Østersøen, også kaldet det Baltiske Hav, er et indhav i Nordeuropa som omgives af Danmark, Tyskland, Polen, Litauen, Letland, Estland, Rusland, Finland og Sverige, der ved Øresund, Storebælt og Lillebælt forbindes med Kattegat.
Østrig
Østrig, officielt Republikken Østrig (tysk: Republik Österreich), er en forbundsstat i Centraleuropa, og består af 9 forbundslande med hvert sit parlament og regering.
Ærkeenglen Mikael
Ærkeenglen Mikael fra Røldal stavkirke i Norge ca. 1200, nu udstillet på Bergen MuseumÆrkeenglen Mikael (navnet ses også med -ch-) er en af de få engle, der omtales med navn i Bibelen.
Se Langobarder og Ærkeenglen Mikael
Balkanhalvøen
Balkanhalvøen med statsgrænser. Balkanhalvøen, eller blot Balkan, er en halvø i den sydøstlige del af Europa.
Se Langobarder og Balkanhalvøen
Bayerske dynasti
Det Bayerske dynasti (også Agilolfinger) var et dynasti af langobardiske konger der regerede Italien for størstedelen af det 7. århundrede; fra 616 til 712 (men ikke kontinuerligt), med i alt otte konger.
Se Langobarder og Bayerske dynasti
Bøhmen
Tjekkiets historiske inddeling. Bøhmen (grøn), Mähren (blå) og Tjekkiske Schlesien (okker). Bøhmens flag Våbenskjold Bøhmen (tysk: Böhmen, tjekkisk: Čechy, latin: Bohemia) er en historisk region i Centraleuropa, der oprindeligt var et eget kongerige underlagt det tysk-romerske rige.
Belisar
David Belisar (egl. Flavius Belisarius ca. 505- 13. marts 565) var en byzantinsk general, kendt for sine sejrrige felttog under Justinian 1..
Benediktinerordenen
Monte Cassino, Benediktinerordenens moderkloster. Et tidligere benediktinerkloster i Rheinau i Schweiz. Benediktinerordenen, Ordo Sancti Benedicti, O.S.B., er en munkeorden stiftet af den hellige Benedikt af Nurcia (Nursia, i dag Norcia) i året 529 på Monte Cassino, Italien.
Se Langobarder og Benediktinerordenen
Beovulfkvadet
Første side af et manuskript med ''Beowulfkvadet'' Beovulf, Beowulf eller Bjovulf er hovedpersonen i Beovulfkvadet, et angelsaksisk heltekvad.
Se Langobarder og Beovulfkvadet
Calabrien
Calabrien (italiensk: Calabria) er en italiensk region på 15.080 km² med en befolkning på godt 2 millioner.
Campania
Campania er en region i det sydlige Italien.
Cividale del Friuli
Cividale del Friuli (slovensk: Čedad; tysk: Östrich) er en by og kommune i det nordlige Italien tæt ved grænsen til Slovenien, byen har indbyggere.
Se Langobarder og Cividale del Friuli
Claffo
Claffo var en langobardisk konge af slægten Leting der regerede i slutningen det 5. århundrede.
Cleph
Cleph (? – 574) var en langobardisk konge der regerede fra 572 til 574.
Codex Gothanus
Codex Gothanus (dvs. "Codex i Gotha") er et papyrusmanuskript fra det 9. århundrede nedskrevet i Fulda i Tyskland, men nu opbevaret i Gotha – heraf navnet.
Se Langobarder og Codex Gothanus
Cremona
Cremona er en by og kommune i Norditalien med indbyggere.
Cunipert
Et langobardisk skjold fra det nordlige Italien, 7. århundrede Cunipert (også: Cunibert, Cunincpert,; ? – 700) var en langobardisk konge der regerede i sidste halvdel af det 6. århundrede – 688 – 700.
Dalmatien
Kort over Kroatien, Dalmatien er markeret i mørkeblåt. Dalmatien er en geografisk og historisk region.
Daner
url-status.
Det Byzantinske Rige
Det Byzantinske Rige (Det Østromerske Kejserdømme, Østromerske Rige eller det Græske Kejserdømme) blev skabt i en opbrudstid markeret af interne magtkampe og grænsekrige i det romerske verdensrige.
Se Langobarder og Det Byzantinske Rige
Donau
Donau er en flod, der har sit udspring i Schwarzwald i Tyskland, hvor den dannes af to mindre floder: Brigach og Breg.
Edictum Rothari
Ilumination af et manuskript af Rotharis lovsamling Edictum Rothari (også Edictus Rothari, Edictum Rotharis, Edictus Langobardorum) var den første nedskrevne samling af langobardernes love (edikter), sat på skrift og udbredt den 22. november 643 af kong Rothari.
Se Langobarder og Edictum Rothari
Elben
Floden Elben (Labe, die Elbe) er 1.091 km lang flod i Nord- og Centraleuropa, der udspringer i Tjekkiet, løber gennem Tyskland, forbi Dresden mod nord og passerer Hamborg, før den når Nordsøen nær Cuxhaven.
Emilia-Romagna
Emilia-Romagna, som er en af 20 italienske regioner, omfatter en stor del af Posletten i Norditalien.
Se Langobarder og Emilia-Romagna
Fano
Fano er en italiensk by (og kommune) i regionen Marche i Italien, med omkring indbyggere.
Foederatus
S.P.Q.R.
Frankere
Frankerne dukker for første gang op i de skrevne kilder ved begyndelsen af vores tidsregning.
Freja
''Freja og halssmykket'', malet ca. 1913 af J. Doyle Penrose. Freja (norrønt: Freyja) var den vigtigste frugtbarhedsgudinde i den nordiske mytologi.
Frigg
Frigg ved sin spinderok, spinder skyerne Frigg (norrønt Frigg) er Odins hustru i den nordiske mytologi.
Frugtbarhedsgudinde
En frugtbarhedsgudinde er en kvindelig gudinde, der beskytter og fremmer frugtbarhed, graviditet og fødsel i mange polyteistiske kulturer.
Se Langobarder og Frugtbarhedsgudinde
Frugtbarhedskult
Venus fra Willendorf. En frugtbarhedskult er en religiøs kult, der ved hjælp af forskellige frugtbarhedsritualer eller donationer til forskellige former for kilder til frugtbarhed såsom regn, solen, månen, vand, planteliv, jord, en kvinde etc.
Se Langobarder og Frugtbarhedskult
Gallien
Gallien (Latin: Gallia) var et kelterområde i Vesteuropa i jernalderen og i Romerrigets æra.
Gambara
Gambara er navnet på langobardernes (Winnili/Vinniler) mytiske tidlige dronning eller sibylle.
Gåden fra Verona
Gåden fra Verona Gåden fra Verona er en gåde tilsyneladende halv italiensk, halv latin nedskrevet i marginen af et stykke pergament sandsynligvis i det tidlige 9. århundrede af en katolsk munk fra Verona i Norditalien.
Se Langobarder og Gåden fra Verona
Gepider
Et gepidisk bælte fundet ved Apahida i Rumænien Gepiderne var navnet på den ene af de tre gotiske (germanske) folkeslag, som dannede et eget kongedømme i tidlig middelalder.
Germansk religion
Germansk religion er en fællesbetegnelse for de germanske samfunds religiøse traditioner i det før-kristne Nordeuropa.
Se Langobarder og Germansk religion
Germanske folkeslag
Germanernes omtrentlige udbredelse år 50 f.Kr., 100 e.Kr. og 300 e.Kr. Udbredelsen af Romerriget ses også: 68 f.Kr. og 117 e.Kr. (kilde: Putzger: ''Historischer Atlas'', 1954) Germanske folkeslag er en historisk betegnelse for de folk der omkring vor tidsregnings begyndelse talte et germansk sprog, herunder de stammer der beboede Skandinavien og Nordtyskland 500-400 f.Kr, hvorfra de spredte sig et par århundreder efter.
Se Langobarder og Germanske folkeslag
Germanske sprog
De germanske sprog (blå- nordisk, orange - engelsk og frisisk, grøn - tysk og nederlandsk), den røde linje skiller det nord- og vestgermanske sprogområde De germanske sprog er en sprogfamilie under den indoeuropæiske sprogæt og omfatter de.
Se Langobarder og Germanske sprog
Getica
Moderne by Istanbul – tidligere kaldt Konstantinopel og hovedstad i Østrom – stedet hvor Jordanes skrev ''Getica''.Justinian I, mosaik fra Ravenna. Getica (dansk: Om goternes oprindelse og bedrifter) er et historisk værk skrevet af Jordanes og udgivet i 551 e.v.t.
Godehoc
Godehoc (også Godeoc; anden halvdel af det 5. århundrede) var en langobardisk konge af slægten Leting der regerede i 480'erne.
Gotere
Kort der viser en af teorierne om goternes vandringer: Med rødt Wielbarkkulturen største udbredelse, inden goterne fortsatte til Chernjakhovkulturen (orange). Romerriget er markeret i violet. Relevansen af de to markeringer i Sverige diskuteres fortsat. Rekonstruktion af langhus fra Wielbarkkulturen Goterne (Gut-þiuda, gutar/gotar; Goten; gothi; Γότθοι, ) var et germansktalende folk, der boede ved Wislas udmunding i Østersøen i det 1.
Gotisk (sprog)
Gotisk er et uddødt germansk sprog, der blev talt af goterne.
Se Langobarder og Gotisk (sprog)
Hadbarderne
Hadbarderne (eller Heaðobeardan, Headubarden, også kendt som 'Hadubarderne') var et sagnfolk fra germansk jernalder i Nordeuropa.
Hamborg
Hamborgs Rådhus Hamborg (tysk: Hamburg, officielt: Freie und Hansestadt Hamburg) er den næststørste by i Tyskland efter Berlin og den ottende største by i Europa.
Handel
Handel refererer til en situation, hvor en eller flere handlende (kunder) mødes med en eller flere andre handlende (sælgere) for at udveksle handelsvarer, serviceydelser eller produkter.
Hedenskab
Hedenskab, hedendom eller paganisme er betegnelsen for en gruppe af ikke-monoteistiske, ofte polyteistiske religioner eller spirituelle praksisser, der ikke følger de store verdensreligioner som kristendom, islam, jødedom og hinduismeDavies, Owen (2011).
Hellebard
Schweiziske hellebarder fra 1400-tallet Svenske hellebarder fra 1500-tallet Håndvåben - i kopi - på Engelsborg i Rom. En hellebard er et alsidigt middelalderligt fodfolksvåben:et 2,5 meter langt skaft med en jern- eller stålklinge eller øksehoved, øverst med en lansespids, bagtil med en hage.
Herulere
Europa cirka 125 e.Kr. med germanske stammer markerede. Herulerne formodet bosatte i Skåne og på de danske øer. Herulerne var et østgermansk folkeslag, der omtales af Jordanes i hans værk Getica fra 551 som de højeste af Skandzas folk.
Hildeoc
Hildeoc (også Ildeoc, Aldihoc; anden halvdel af det 5. århundrede) var en langobardisk konge af slægten Leting der regerede i det 5. århundrede.
Historia gentis Langobardorum
Historia gentis Langobardorum (Langobardernes historie) er en ikke færdiggjort samling af seks bøger omhandlende langobardernes historie, skrevet af Paulus Diaconus i slutningen af det 8. århundrede.
Se Langobarder og Historia gentis Langobardorum
Historiker
Kristian Erslev, en betydningsfuld dansk historiker En historiker er en person, der beskæftiger sig professionelt med faget historie, eller som har en uddannelse inden for dette felt.
Hunnere
Hunnernes og andre stammers placering omkring år 350. Hunniske kogekar fundet i Ungarn. På grund af deres lighed med kogekar fra Mongoliet bliver de brugt i argumentationen for hunnernes oprindelse ved Kinas grænse. Begrebet hunner er en betegnelse for et centralasiatisk folk med nomadisk og senere halvnomadisk levevis.
Ibor og Aio
Ibor og Aio var de første langobardisk konger – højest sandsynligt mytologisk – der regerede sammen under langobardernes udvandring fra deres oprindelige hjem i Skandinavien til sydkysten af Østersøen.
Interregnum
Interregnum er tiden fra en konges død, til en ny krones.
Italien
Italien (Italia, officielt Den Italienske Republik (Repubblica Italiana) er en republik i det sydlige Europa ved Middelhavet. Det har grænse med Frankrig i vest, Schweiz og Østrig i nord og Slovenien i øst. Italien omslutter desuden to småstater og enklaver i Italien: Vatikanstaten, der ligger i Rom, og San Marino, der ligger i Apenninerne omtrent midtvejs mellem Rom og Venedig.
Italiensk (sprog)
Italiensk tilhører de romanske sprog, som alle er udviklet fra latin.
Se Langobarder og Italiensk (sprog)
Jakkerevers
Smoking med sjalrevers - af ældre dato Se også: Revers (flertydig) Jakkens revers er en del af jakken, der er foldet, så indersiden bliver synlig.
Jörg Jarnut
Jörg Jarnut (født 1. marts 1942, Weimar, død 6. marts 2023) var en tysk historiker og professor i middelalderhistorie på Paderborns universitet.
Jernalder
Jernalderen i Danmark regnes i dag som tidsrummet mellem ca.
Jordanes
Jordanes var en gotisk historiker, der i 500-tallet var bosat i Konstantinopel.
Justinian 1.
Justinian 1. afbilledet på en mosaik i San Vitale basilika i Ravenna Justinian I (Flavius Petrus Sabbatius Iustinianus Augustus, født 11. maj 483, død 14. november 565) var en øst-romersk kejser, som regerede 527-565.
Se Langobarder og Justinian 1.
Karl den Store
Karl den Store (Karl der Große, Carolus Magnus, fransk/Charlemagne) (2. april 742, 747 eller 748 – 28. januar 814 i Aachen) var hersker over Frankerriget fra 768 til sin død i 814. Han underlagde sig det meste af Vesteuropa i tidlig middelalder og lagde grundstenen til de moderne lande Frankrig og Tyskland.
Se Langobarder og Karl den Store
Kejser
Kejser (imperator) er i Europa den højeste titel for en monark.
Kristendom
Glasmosaik i kirke i New South Wales med afbildning af kristendommens hovedfigur, Jesus Kristus Kristendom er en monoteistisk religion centreret om Jesus af Nazareth som han fremstilles i Det Nye Testamente.
Lamissio
Lamissio (også Laiamicho, Lamissone; første halvdel af det 5. århundrede) var en langobardisk konge – måske mytologisk – der regerede i den første halvdel af det 5. århundrede.
Landbrug
Høst i DanmarkLandbrug er en menneskelig aktivitet, hvor fødevarer og andre råvarer frembringes ved dyrkning af kulturplanter og avl på visse dyr.
Langobardisk (sprog)
Langobardisk eller longobardisk er et uddødt sprog der blev brugt af langobarderne, et germansktalende folk der slog sig ned i Italien i det 6. århundrede.
Se Langobarder og Langobardisk (sprog)
Latin
Latin (latin: lingua latīna) er et sprog, der blev talt i oldtidens Romerrige.
Lazio
Lazio (Latium) er en region i det centrale Italien.
Legende
Legende (af lat. legénda, 'det som skal læses op') betegner egenlig alt, der på de dertil bestemte dage blev oplæst ved gudstjenesten i kirkerne; men da bibelstykker og lignende havde egne benævnelser brugtes betegnelsen legender nærmest kun om de beretninger om hellige mænd og kvinder, der var autoriseret af kirken til oplæsning.
Lejesoldat
britiske hær. En lejesoldat er en betegnelse for en soldat der gør fremmed tjeneste mod betaling.
Lethu
Lethu (også Lethuoc, Leti; første halvdel af det 5. århundrede) var en langobardisk konge af slægten Leting der regerede i den første halvdel af det 5. århundrede.
Letingerne
Letingerne (italiensk: Letingi) var et dynasti af langobardisk konger der regerede i det 5. og 6. århundrede til år 546, med i alt syv konger.
Livegenskab
Livegenskab i Rusland, hvor godsejerne anvender bønder som indsats i kortspil. Karikatur af Gustave Doré En livegen er en person, der var en godsejers personlige ejendom.
Lombardiet
Lombardiet er en af Italiens 20 regioner.
Lucca
''Duomo di San Martino'' (katedralen). Lucca er en by og comune i Toscana i Centralitalien med indbyggere.
Mandebod
Mandebod kaldtes i ældre dansk ret den bod, som i tilfælde af drab af drabsmanden og hans frænder betaltes til den dræbtes slægt.
Mantova
Dogepaladset Forbindelseskanal mellem to af de omgivende søer Mantova (også Mantua) er hovedstad i den norditalienske provins af samme navn, den sydøstligste provins i regionen Lombardiet.
Marche
Marche er en af Italiens 20 regioner.
Marcus Aurelius
Marcus Aurelius (født Marcus Annius Verus 26. april 121, død 17. marts 180) var en romersk kejser og en stoisk filosof.
Se Langobarder og Marcus Aurelius
Marcus Velleius Paterculus
(Marcus) Velleius Paterculus (født ca. 19 f.Kr., død c. 31 e.Kr.) var den romerske historiker Velleius.
Se Langobarder og Marcus Velleius Paterculus
Markomannere
Markomannerne levede i egnen omkring floden Main Markomannere (Marcomanni) var et germansk folkeslag som levede i egnen omkring floden Main i det nordlige Bayern i den centrale del af nutidens Tyskland.
Se Langobarder og Markomannere
Merovinger
fibula fundet på gravpladsen ved Blondefontaine i Frankrig. Merovingerne var en frankisk kongeslægt som regerede et rige (med meget skiftende grænser) i dagens Frankrig, Tyskland og Belgien fra det 5. århundrede til det 8. århundrede.
Milano
Milano er en by i Norditalien, med 1.386.285(2021)https://www.comune.milano.it/documents/20126/2313917/cleta_zone_eta_2021.pdf/b31d9159-e926-c882-2359-73b77d39b480?t.
Munk
Sofonisba Anguissola (1556) Karikatur af munk Ordet munk kommer af det græske ord monachos, der betyder én, der lever alene, altså en eneboer, men allerede i de første århundreder sluttede mænd sig sammen i klostre for at leve et religiøst liv i fattigdom, kyskhed og lydighed under en ordensregel.
Nürnbergkrøniken
Forsiden af ''Nürnbergkrøniken'' med et prospekt af byen. Nürnbergkrøniken er en illustreret bibelsk parafrase og verdenshistorie, der følger menneskehedens historie i relation til biblen; den fortæller historien for mange vigtige byer i vesten.
Se Langobarder og Nürnbergkrøniken
Niederösterreich
Niederösterreich er en delstat i Østrig.
Se Langobarder og Niederösterreich
Nordeuropa
Sydeuropa Nordeuropa er markeret med mørkelilla Baltiske sprog (Letland, Litauen) Nordeuropa er den nordlige del af det europæiske kontinent.
Nordiske sprog
Nordiske sprog omfatter dansk, svensk, norsk, færøsk og islandsk.
Se Langobarder og Nordiske sprog
Noricum
romerske provins Noricum omkring 120 e.v.t. Noricum var et keltisk kongerige beliggende i det nuværende Østrig.
Odin
''Odin som vandringsmand'', 1886 af Georg von Rosen. Odin (/ˈo·din/; fra Óðinn, "raseri") er i nordisk mytologi en af de mest fremtrædende guder i den traditionelle nordiske religion; han forbindes i særlig grad med.
Odoaker
Mønt slået af Odoaker, Ravenna, 477, Odoaker i profil, afbilledet med et "babarisk" moustache. Odoaker (germansk: Audawakrs, engelsk: Odoacer) (født ca. 433, død 493) var leder for det germanske folk herulerne.
Origo Gentis Langobardorum
''Origo gentis Langobardorum'', manuskript fra det 10. århundrede (Berlin) ''Origo gentis Langobardorum'', illustreret manuskript fra det 11. århundrede (Salerno) Origo Gentis Langobardorum (af lat.:langobardernes oprindelse) er et kort manuskript af en anonym forfatter fra det 7.
Se Langobarder og Origo Gentis Langobardorum
Ostrogoterne
Østgoternes kongedømme under Teoderik den store, omkring 500 Ostrogoterne eller østgoterne var den ene af gotiske hovedstammer.
Se Langobarder og Ostrogoterne
Padova
Padova, især tidligere på dansk kaldet Padua, er en by i Italien.
Pannonien
Romerske provinser i balkan-områdetPannonien ses øverst til venstre Pannonien er et oldtidsland som lå i de nuværende lande Østrig, Kroatien, Ungarn, Serbien, Slovenien, Slovakiet og Bosnien-Hercegovina.
Parma
Parma er en italiensk by i regionen Emilia-Romagna med indbyggere.
Paulus Diaconus
Tegning af Paulus Diaconus i et tidligt manuskript. Paulus Diaconus (ca. 720 i Cividale del Friuli – 13. april sandsynligvis 799 i Monte Cassino) er kendt som Warnefred og Cassinensis (dvs. "fra Monte Cassino").
Se Langobarder og Paulus Diaconus
Pave
Pavedømmets emblem. Pave er den traditionelle titel på den romersk-katolske kirkes øverste biskop, der efter katolsk tradition er apostlen Peters efterfølger som Kirkens øverste autoritet.
Pave Gregor 1.
Gregor 1. Pave Gregor 1. (ca. 540 – 12. marts 604) var pave fra 590.
Se Langobarder og Pave Gregor 1.
Pavia
Pavia er en by i regionen Lombardiet i det nordlige Italien med indbyggere.
Persere
Persere eller persiske folk er den del af det iranske folk, som taler moderne persisk og andre, nært beslægtede, iranske dialekter og sprog.C.S. Coon, "Iran:Demography and Ethnography" in Encycloapedia of Islam, Volme IV, E.J. Brill, pp 10,8. Excerpt: "The Lurs speak an aberrant form of Archaic Persian" See maps also on page 10 for distribution of Persian languages and dialectKathryn M.
Piacenza
Piacenza er en by i Emilia-Romagna i Norditalien.
Quader
Quaderne var en svebisk folkestamme under germanerne.
Ravenna
Ravenna er en by i den italienske region Emilia-Romagna.
Rimini
Rimini er en italiensk by ved Adriaterhavet, beliggende 50 km sydøst for Ravenna i regionen Emilia-Romagna.
Rodelinde
Rodelinde (også Rodelinda; ca. 510 - ?) var en thüringsk prinsesse og dronning hos langobarderne, der levede i slutningen af det 5. og starten af det 6. århundrede.
Rom
Rom (Roma) er hovedstad i Italien og landets største og mest befolkningsrige by med indbyggere.
Romerret
Gudinde for retfærdighed, Justitia, fra romersk mytologi. Skulptur i Frankfurt-am-Main. Roms love, fragment på bronzeplade fra 200-tallet e.Kr. Museum Lauriacum i Enns, Østrig. Romerret (lat. ius romanum) er betegnelsen for et af de vigtigste vestlige retssystemer, som udsprang af det romerske rige i antikken og den tidlige middelalder.
Romerriget
Romerriget (Imperium Rōmānum) var et af de største imperier i historien med magt over både Middelhavsomådet, Sortehavsområdet, Sydeuropa, foruden store dele af Vesteuropa, Nordafrika og Mellemøsten.
Romerskkatolske kirke
Den romersk-katolske kirke (også kaldt Den katolske kirke) er den største af de kristne trossamfund - og verdens største trossamfund - med 1,4 milliarder døbte katolikker (pr. 2019).
Se Langobarder og Romerskkatolske kirke
Rosamond
''Mordet på Alboin, langobardernes konge'' af Charles Landseer (1856) Rosamond (også: Rosamund, Rosamunda, Rosemunda) (roz'umund) (født ca. 540, død august 572) var en germansk prinsesse og langobardernes dronning fra 568 til 572.
Rothari
Italien under Rothari. Rothari (606, Brescia – 652) var en langobardisk konge af Italien der regerede fra 636 til 652.
Sachsen
Sachsen (Freistaat Sachsen, Sorbisk Swobodny stat Sakska) er en tysk delstat nord for Bøhmen (den tjekkiske republik) og ellers grænsende til Polen, Bayern, Thüringen, Sachsen-Anhalt og Brandenburg.
Sachsen-Anhalt
Sachsen-Anhalt er en delstat i Tyskland.
Se Langobarder og Sachsen-Anhalt
Saksere
Kortet viser sakseres og andre folkeslags geografiske tilhørsforhold år 100 e.Kr. Sakserne var et folkeslag fra det nuværende Niedersachsen og Holsten.
Salerno
Salerno er en italiensk by og kommune i regionen Campania.
Scoringa
Scoringa er ifølge Origo gentis Langobardorum og Historia gentis Langobardorum af Paulus Diaconus navnet på det område hvor langobarderne bosatte sig efter de under anførelse af brødrene Ibor og Aio og sibyllen Gambara havde forladt deres hjemland i Skandinavien.
Senigallia
Senigallia er en italiensk by (og kommune) i regionen Marche i Italien, med omkring indbyggere.
Sibylle
Sibylle, Sibylla eller Sibyllen er navnet på to figurer fra oldtidens Grækenland.
Skandinavien
Satellitbillede af den skandinaviske halvø om vinteren.årsag.
Se Langobarder og Skandinavien
Strabon
En side fra Isaac Casaubons udgave af ''Geographica'' fra 1620. Kort over Europa som det så ud ifølge Strabon Strabon (græsk: Στράβων; 63/64 f.Kr. –ca. 24 e.Kr.) var en græsk historiker, geograf og filosof, som i dag bedst huskes for sit værk på 17 bind, Geografika ("geografi").
Svebere
Romerriget år 125 Sveberne på den Iberiske halvø omkring 411 Sveberne var germanere, der boede mellem Elben og Oder.
Tacitus
Publius (eller Gaius) Cornelius Tacitus (ca. 56-120 e.Kr) var romersk historiker.
Tato
Tato (død 510) var en langobardisk konge af slægten Leting, der regerede i starten af det 6. århundrede – ca.
Teoderik den Store
Mursten med Teoderik den Stores navnetræk, fundet ved Vestatemplet i Rom. Teoderiks mausoleum i Ravenna. Teoderik den Store (født 12. maj 454 i Pannonien, død 30. august 526 i Ravenna), kendt hos romerne som Flavius Theodoricus, var en østgotisk konge, som regerede fra 474 til sin død i 526.
Se Langobarder og Teoderik den Store
Thüringerne
Thüringerne (lat. Thuringi, T(h)ueringi eller Thoringi) var en vestgermansk stamme.
Theodelinda
Theodelinda i en fresko af familien Zavattari, 1444. Theodelinda (Theudelinde, Theodelinde, Theodolinde, Theodelind, Theidlindis, Theolinde; ca. 570 – sandsynligvis død før 626) var en langobardisk dronning til to på hinanden følgende konger i perioden 589 til 616.
Tiberius
Tiberius Claudius Nero (16. november 42 f.Kr. – 16. marts 37 e.Kr.) var Roms 2.
Ticino (flod)
Ticino med Ponte vecchio i Pavia Ticino er navnet på en italiensk og schweizisk flod der løber fra St. Gotthard-massivet ned gennem Locarno og ud i Lago Maggiore, for derefter at fortsætte sydøstpå i Italien, indtil den slutter sig til Po-floden.
Se Langobarder og Ticino (flod)
Tisza
Tisza (på tysk Theiß) er en af Centraleuropas store floder og en af Donaus større bifloder fra venstre.
Toscana
Toscana er en region i den nordlige del af det centrale Italien, grænsende til Lazio (Latium) i syd, Umbria (Umbrien) i øst, Emilia-Romagna og Liguria (Ligurien) i nord, og liguriske og Tyrrhenske hav mod vest.
Tyskland
Tyskland (Deutschland), officielt Forbundsrepublikken Tyskland (Bundesrepublik Deutschland), er et land i Central- og Vesteuropa.
Tysklands delstater
De enkelte delstater (Bundesländer) i Tyskland har udstrakt selvstyre og kan på områder som miljø, kultur og uddannelse i vidt omfang gennemføre deres egen lovgivning.
Se Langobarder og Tysklands delstater
Ungarn
Ungarn (officielt: Republikken Ungarn) er en centraleuropæisk indlandsstat.
Urgermansk
Urgermansk eller protogermansk, undertiden også fællesgermansk er sprogstadiet i de germanske sprog i tiden mellem før 1000 f.Kr.
Vandaler
svebisk knude" og kvinden er iført en typisk klædedragt med et spænde på hver skulder. Vandalerne var en østgermansk stamme eller sammenslutning af stammer.
Vaner
Vanerne (norrønt: vanr, vanir) var navnet på den ene gudeslægt i nordisk mytologi.
Varusslaget
Varusslaget var et afgørende slag mellem Romerriget og en alliance af germanske stammer.
Vendere
Venderne beskrives ofte som fjender i dansk historieskrivning. Her i et historisk maleri af Absalon og Valdemar den Store ved indtagelsen af vendernes borg Arkona i 1169. Vendere er en historisk samlebetegnelse for vestslaviske folk, der levede nær de germanske folk siden folkevandringstiden.
Verona
Verona er en italiensk by med indbyggere.
Vestromerske rige
Det Vestromerske rige er en betegnelse for Imperium Romanum vest for Diocletians delingslinie mellem Øst- og Vestrom.
Se Langobarder og Vestromerske rige
Vicenza
Vicenza er en italiensk by i regionen Veneto.
Vinniler
Vinniler er i nordisk mytologi navnet på et folk, måske Langobarderne, som lå i strid med Vandalerne.
Vulgærlatin
Vulgærlatin (fra latin sermo vulgaris "almindeligt sprog") er det latinske hverdagssprog i modsætning til klassisk latin fra de antikke latinske tekster.
Wacho
Wacho (også: Waccho; født ?, død 539) var en langobardisk konge af slægten Leting, der regerede i første halvdel af det 6. århundrede – ca.
Waltari (langobarder)
Waltari (? – 547) var en langobardisk konge af slægten Leting der regerede fra 539 til 546.
Se Langobarder og Waltari (langobarder)
Widsith
Widsith Widsith (oprindeligt skrevet Widsið, der viser, at navnet skal udtales med et blødt d i slutningen) er forfatteren til et digt på 144 verselinjer, som er nedskrevet på angelsaksisk, og som ser ud til at stamme fra det 9. århundrede.
10. århundrede
Århundreder: 9. århundrede – 10.
Se Langobarder og 10. århundrede
1000
---- Konge i Danmark: Svend Tveskæg 986/87-1014 ---- Se også 1000 (tal).
117
---- Se også 117 (tal) ----.
166
---- Se også 166 (tal) ----.
167
---- Se også 167 (tal) ----.
169
---- Se også 169 (tal) ----.
17 f.Kr.
----.
2. århundrede
Det 2.
Se Langobarder og 2. århundrede
20
---- Se også 20 (tal) ----.
3
---- Se også.
3. århundrede
Det 3.
Se Langobarder og 3. århundrede
31
---- Se også 31 (tal) ----.
4. århundrede
Det 4.
Se Langobarder og 4. århundrede
488
---- Se også 488 (tal) ----.
489
---- Se også 489 (tal) ----.
493
----.
508
---- Se også 508 (tal) ----.
510
---- Se også 510 (tal) ----.
526
---- Se også 526 (tal) ----.
539
---- Se også 539 (tal) ----.
540
---- Se også 540 (tal) ----.
541
---- Se også 541 (tal) ----.
551
---- Se også 551 (tal) ----.
552
---- Se også 552 (tal) ----.
565
---- Se også 565 (tal) ----.
568
---- Se også 568 (tal) ----.
569
---- Se også 569 (tal) ----.
570
---- Se også 570 (tal) ----.
572
---- Se også 572 (tal) ----.
573
---- Se også 573 (tal) ----.
574
---- Se også 574 (tal) ----.
584
---- Se også 584 (tal) ----.
590
---- Se også 590 (tal) ----.
6. århundrede
5. århundrede – 6.
Se Langobarder og 6. århundrede
6. århundrede f.Kr.
Århundreder: 7. århundrede f.Kr. – 6.
Se Langobarder og 6. århundrede f.Kr.
603
---- Se også 603 (tal) ----.
626
---- Se også 626 (tal) ----.
643
---- Se også 643 (tal) ----.
690
---- Se også 690 (tal) ----.
7. århundrede
6. århundrede – 7.
Se Langobarder og 7. århundrede
700
---- Se også 700 (tal) ----.
774
---- Se også 774 (tal) ----.
787
---- Se også 787 (tal) ----.
796
---- Se også 796 (tal) ----.
8. århundrede
Århundreder: 7. århundrede – 8.
Se Langobarder og 8. århundrede
9 f.Kr.
----.
98
---- Se også 98 (tal) ----.
Se også
Germanske stammer
- Alemannere
- Ambroner
- Angelsaksere
- Anglere
- Bajuvarere
- Belgae
- Burgundere
- Chattere
- Chaukere
- Cheruskere
- Daner
- Eburoner
- Frankere
- Gepider
- Gotere
- Haruder
- Herminoner
- Herulere
- Ingævonere
- Istævonere
- Jyder (germansk folkeslag)
- Kimbrere
- Langobarder
- Lemoviere
- Markomannere
- Marserne (Tyskland)
- Ostrogoterne
- Quader
- Rugiere
- Saksere
- Svebere
- Thüringerne
- Ubier
- Vandaler
- Varinere
- Visigoter
Svebere
- Langobarder
- Markomannere
- Quader
- Svebere
Også kendt som Langobard, Langobardere, Langobarderne, Longobard, Longobarder, Longobarderne.
, Gambara, Gåden fra Verona, Gepider, Germansk religion, Germanske folkeslag, Germanske sprog, Getica, Godehoc, Gotere, Gotisk (sprog), Hadbarderne, Hamborg, Handel, Hedenskab, Hellebard, Herulere, Hildeoc, Historia gentis Langobardorum, Historiker, Hunnere, Ibor og Aio, Interregnum, Italien, Italiensk (sprog), Jakkerevers, Jörg Jarnut, Jernalder, Jordanes, Justinian 1., Karl den Store, Kejser, Kristendom, Lamissio, Landbrug, Langobardisk (sprog), Latin, Lazio, Legende, Lejesoldat, Lethu, Letingerne, Livegenskab, Lombardiet, Lucca, Mandebod, Mantova, Marche, Marcus Aurelius, Marcus Velleius Paterculus, Markomannere, Merovinger, Milano, Munk, Nürnbergkrøniken, Niederösterreich, Nordeuropa, Nordiske sprog, Noricum, Odin, Odoaker, Origo Gentis Langobardorum, Ostrogoterne, Padova, Pannonien, Parma, Paulus Diaconus, Pave, Pave Gregor 1., Pavia, Persere, Piacenza, Quader, Ravenna, Rimini, Rodelinde, Rom, Romerret, Romerriget, Romerskkatolske kirke, Rosamond, Rothari, Sachsen, Sachsen-Anhalt, Saksere, Salerno, Scoringa, Senigallia, Sibylle, Skandinavien, Strabon, Svebere, Tacitus, Tato, Teoderik den Store, Thüringerne, Theodelinda, Tiberius, Ticino (flod), Tisza, Toscana, Tyskland, Tysklands delstater, Ungarn, Urgermansk, Vandaler, Vaner, Varusslaget, Vendere, Verona, Vestromerske rige, Vicenza, Vinniler, Vulgærlatin, Wacho, Waltari (langobarder), Widsith, 10. århundrede, 1000, 117, 166, 167, 169, 17 f.Kr., 2. århundrede, 20, 3, 3. århundrede, 31, 4. århundrede, 488, 489, 493, 508, 510, 526, 539, 540, 541, 551, 552, 565, 568, 569, 570, 572, 573, 574, 584, 590, 6. århundrede, 6. århundrede f.Kr., 603, 626, 643, 690, 7. århundrede, 700, 774, 787, 796, 8. århundrede, 9 f.Kr., 98.