Vi arbejder på at gendanne Unionpedia-appen i Google Play Store
UdgåendeIndgående
🌟Vi har forenklet vores design for bedre navigation!
Instagram Facebook X LinkedIn

Gotere

Indeks Gotere

Kort der viser en af teorierne om goternes vandringer: Med rødt Wielbarkkulturen største udbredelse, inden goterne fortsatte til Chernjakhovkulturen (orange). Romerriget er markeret i violet. Relevansen af de to markeringer i Sverige diskuteres fortsat. Rekonstruktion af langhus fra Wielbarkkulturen Goterne (Gut-þiuda, gutar/gotar; Goten; gothi; Γότθοι, ) var et germansktalende folk, der boede ved Wislas udmunding i Østersøen i det 1.

Indholdsfortegnelse

  1. 119 relationer: Alanere, Alarik 1., Ammianus Marcellinus, Anno Domini, Antakya, Arianisme, Asetro, Attila, Aurelian, Østersøen, Balkanhalvøen, Basel, Bibelen, Bordeaux, Broche, Bulgarien, Burgundere, Burgundisk (sprog), Cassiodor, Christopher Wren, Codex Argenteus, Constantius 2., Dacia, Decius, Den arianske strid, Den nikæno-konstantinopolitanske trosbekendelse, Den trojanske krig, Det Byzantinske Rige, Det Osmanniske Rige, Dnestr, Don, Erik af Pommern, Ferdinand 1. (Tysk-romerske rige), Fibel, Flavius Honorius, Frankere, Frankerriget, Freden i Brömsebro, Frederik 9., Fritigern, Frygien, Gallien, Garonne, Gepider, Germansk religion, Germanske sprog, Goterkrigen (377-382), Goth, Goth-rock, Gothic metal, ... Expand indeks (69 mere) »

  2. Germanske stammer
  3. Goter

Alanere

Alanernes område omkring år 650 e.Kr., markeret med gult Alanernes bosætning i Hispania i 400-tallet Vandalske kongerige omkring 455 Kongeriget Alanien omkring 1060 Alanere var et iransk pastoralt nomadisk folkeslag fra oldtiden.

Se Gotere og Alanere

Alarik 1.

Alarik 1. (gotisk: Alareiks, latin: Alaricus) var antagelig født omkring år 370 på øen Peuce ved mundingen af Donau.

Se Gotere og Alarik 1.

Ammianus Marcellinus

Titelbladet på værk fra 1533 Ammianus Marcellinus (født ca. 325 f.Kr. - død efter 391) var en romersk historiker fra senantikken.

Se Gotere og Ammianus Marcellinus

Anno Domini

Dionysius Exiguus opfandt betegnelsen ''Anno Domini'' i år 525 Anno Domini ("i det Herrens år", A.D. eller AD) er latin for år efter Kristi fødsel (e.Kr.). Om årene inden bruges anno ante Christum: f.Kr.

Se Gotere og Anno Domini

Antakya

jordskælvet 2023 En ødelagt bygning i Antakya efter jordskælvet 2023 Antakya er hovedstad i Hatay-provinsen, den sydligste provins i Tyrkiet.

Se Gotere og Antakya

Arianisme

Arianismen er opkaldt efter præsten Arius (256 i Alexandria i Egypten, død 336).

Se Gotere og Arianisme

Asetro

Moderne Thorshammer Asatro eller asetro eller asa- og vanetro er en nyere form for tro og spiritualitet, der trækker inspiration fra den gamle nordiske mytologi og religion, som blev praktiseret af folkene i de nordiske regioner i oldtiden.

Se Gotere og Asetro

Attila

Hunnernes rige. Attila (oldnordisk: Atle, Atli; tysk: Etzel; ca. 406 – 453) var den mest magtfulde af de hunniske konger.

Se Gotere og Attila

Aurelian

Aurelian på mønt Lucius Domitius Aurelianus (9. september 214 eller 215 – september-oktober 275), kendt som Aurelian, var romersk soldaterkejser i årene 270 – 275, af mange regnet for én af de betydeligste af militæranarkiets herskere, som medvirkede til at stoppe forfaldet.

Se Gotere og Aurelian

Østersøen

Kort over Østersøen med Finske Bugt og Botniske Bugt Rønne, på Bornholm En munding af Świna i Świnoujście, Polen Kalmar Slot, Sverige Østersøen, også kaldet det Baltiske Hav, er et indhav i Nordeuropa som omgives af Danmark, Tyskland, Polen, Litauen, Letland, Estland, Rusland, Finland og Sverige, der ved Øresund, Storebælt og Lillebælt forbindes med Kattegat.

Se Gotere og Østersøen

Balkanhalvøen

Balkanhalvøen med statsgrænser. Balkanhalvøen, eller blot Balkan, er en halvø i den sydøstlige del af Europa.

Se Gotere og Balkanhalvøen

Basel

Basels karakteristiske røde rådhus Basel (Bâle; italiensk og Basilea; Basle eller Basel) er Schweiz' tredjestørste by med indbyggere, mens byen har 690.000, hvis man medregner forstæder.

Se Gotere og Basel

Bibelen

En amerikansk Bibel fra 1859. Bibelen (gr. βιβλία biblia "bøger") er betegnelsen for de grundlæggende kanoniske skrifter i jødedommen og kristendommen.

Se Gotere og Bibelen

Bordeaux

Bordeaux er en storby i det sydvestlige Frankrig.

Se Gotere og Bordeaux

Broche

Et par brocher En broche er en smykkegenstand i mange former.

Se Gotere og Broche

Bulgarien

Bulgarien (България, tr.), officielt Republikken Bulgarien (Република България, tr.), er et land i det sydøstlige Europa.

Se Gotere og Bulgarien

Burgundere

Den franske historiker Guichard havde en teori om, at burgunderne kom fra Bornholm, og at de derefter i flere etaper flyttede sig vestpå, med bosættelser omkring floderne Wisla, Oder, Main og Rhinen. Burgundere var et germansk folkefærd, som i folkevandringstiden gav navn til Burgund, der i dag hedder Bourgogne på fransk.

Se Gotere og Burgundere

Burgundisk (sprog)

Burgundisk er et uddødt østgermansk sprog, som blev talt af burgundere i Burgund i sydøstlige Gallien så sent som i 400-tallet e.Kr.

Se Gotere og Burgundisk (sprog)

Cassiodor

Cassiodorus Cassiodor eller Cassiodorus (fulde navn: Flavius Magnus Aurelius Cassiodorus Senator, ca. 485 i Syditalien – ca. 585 på klostret ''Vivarium'') var en senantik latinsk skribent og historiker.

Se Gotere og Cassiodor

Christopher Wren

St Paul's Cathedral Christopher Wren (født 20. oktober 1632, død 25. februar 1723) var en engelsk videnskabsmand og arkitekt, berømt for sin rolle i genopbygningen af Londons kirker efter storbranden i London i 1666.

Se Gotere og Christopher Wren

Codex Argenteus

Side fra Codex argenteus Codex Argenteus eller Sølvbibelen er et af verdens mest berømte håndskrifter fra antikken og Sveriges i særklasse mest værdifulde bogskat.

Se Gotere og Codex Argenteus

Constantius 2.

Constantius II på en mønt Constantius II (egl. Flavius Julius Constantius) (født 7. august 317, død 3. november 361) var romersk kejser 337-361 og enekejser fra 350.

Se Gotere og Constantius 2.

Dacia

romersk provins Dacia (da.: Dakien) var en romersk provins, som strakte sig mellem Karpaterne og Balkanbjergene, som blev beboet af en lang række forskellige stammer.

Se Gotere og Dacia

Decius

Decius Gaius Messius Quintus Traianus Decius (ca. 201 – 1. juli 251), kendt som Decius, var romersk kejser i årene 249 – 251.

Se Gotere og Decius

Den arianske strid

Med den arianske strid betegner man inden for dogmeforskningen de stridigheder der blev ført lidenskabeligt i 4. århundrede om Arius' lære (arianismen) og spørgsmålet om Jesus var inkarneret Logos, gudlignende eller noget forskelligt fra Gud, altså skabt.

Se Gotere og Den arianske strid

Den nikæno-konstantinopolitanske trosbekendelse

Den nikæno-konstantinopolitanske trosbekendelse (lat. Nicaeno-Constantinopolitanum) eller den nikænske trosbekendelse (lat. Nicaenum) har sit navn efter kirkemøderne i Nikæa i 325, hvor en første udgave af bekendelsen blev vedtaget, og i Konstantinopel i 381, hvor den tidligere bekendelse blev udbygget til den version, man bruger i dag i den katolske kirke.

Se Gotere og Den nikæno-konstantinopolitanske trosbekendelse

Den trojanske krig

''Flugten fra Troja'' af Federico Barocci, 1598. Den trojanske krig var en græsk belejring og erobring af byen Troja, som er skildret i Homers digte Iliaden og Odysseen. Kilderne er så sagnagtige, at mange historikere anså krigen for opspind; i dag mener historikere, at der ligger historiske begivenheder bag beretningerne om Troja i Lilleasien.

Se Gotere og Den trojanske krig

Det Byzantinske Rige

Det Byzantinske Rige (Det Østromerske Kejserdømme, Østromerske Rige eller det Græske Kejserdømme) blev skabt i en opbrudstid markeret af interne magtkampe og grænsekrige i det romerske verdensrige.

Se Gotere og Det Byzantinske Rige

Det Osmanniske Rige

Det Osmanniske Rige eller Osmannerriget var et stort tyrkisk rige grundlagt af Osman 1. i 1299.

Se Gotere og Det Osmanniske Rige

Dnestr

Dnestr (også kendt som Dnjestr) (Дністер,; Nistru; Днестр) er en 1.352 km lang flod, der udspringer i Karpaterne, flyder igennem Ukraine og Moldova og udmunder i Sortehavet.

Se Gotere og Dnestr

Don

Don (Дон) er en flod i Rusland.

Se Gotere og Don

Erik af Pommern

Erik af Pommerns nordiske unionssegl med symboler for alle tre riger: I hjerteskjoldet den norske løve med Olavsøkse (hans arverige); Hovedskjoldet kvadreret af: øvre højre felt de danske løver, øvre venstre felt Kalmarunionens (eller Sveriges) tre kroner, nedre højre felt den svenske folkungeløve, nedre venstre felt den pommerske grif.

Se Gotere og Erik af Pommern

Ferdinand 1. (Tysk-romerske rige)

Ferdinand 1. (født 10. marts 1503, død 27. juli 1564) var tysk-romersk kejser og en af de habsburgske kejsere, som regerede Østrig, Tyskland, Bøhmen og Ungarn.

Se Gotere og Ferdinand 1. (Tysk-romerske rige)

Fibel

Fibel eller Fibula kan have flere betydninger.

Se Gotere og Fibel

Flavius Honorius

Kejser Honorius (Flavius Honorius Augustus, 9. september 384- 15. august 423) var vestromersk kejser 395-423.

Se Gotere og Flavius Honorius

Frankere

Frankerne dukker for første gang op i de skrevne kilder ved begyndelsen af vores tidsregning.

Se Gotere og Frankere

Frankerriget

Frankerriget var et kongerige i den tidlige Middelalder.

Se Gotere og Frankerriget

Freden i Brömsebro

I gult; afståelse af Jæmtland og Herjedalen i Norge og østersøøerne Gotland og Øsel. I rødt; Halland i 30 år, samt svensk frihed for Øresundstolden. Fredsstenen ved Brømsebro, rejst i 1915 midt på holmen i Landabäcken (Brömsebäcken).

Se Gotere og Freden i Brömsebro

Frederik 9.

Frederik 9. (Christian Frederik Franz Michael Carl Valdemar Georg) (11. marts 1899 – 14. januar 1972) var konge af Danmark fra 1947 til 1972.

Se Gotere og Frederik 9.

Fritigern

Fritigern (latin: Fritigernus død cirka 380) var goter af tervinger-stammen.

Se Gotere og Fritigern

Frygien

Frygien var beliggende i den nordvestlige del af Lilleasien. Frygien er betegnelsen for et oldtidsrige i Lilleasien og senere en region delt mellem flere kongeriger og stater.

Se Gotere og Frygien

Gallien

Gallien (Latin: Gallia) var et kelterområde i Vesteuropa i jernalderen og i Romerrigets æra.

Se Gotere og Gallien

Garonne

Garonnes løb fra udspringet i Pyrenæerne til mundingen ved Bordeaux Garonne (catalansk og Occitansk Garona/garunɵ) er en flod i Sydvestfrankrig og Nordspanien, der løber mellem Pyrenæerne og Biscayabugten med en samlet længde på 575 kilometer.

Se Gotere og Garonne

Gepider

Et gepidisk bælte fundet ved Apahida i Rumænien Gepiderne var navnet på den ene af de tre gotiske (germanske) folkeslag, som dannede et eget kongedømme i tidlig middelalder.

Se Gotere og Gepider

Germansk religion

Germansk religion er en fællesbetegnelse for de germanske samfunds religiøse traditioner i det før-kristne Nordeuropa.

Se Gotere og Germansk religion

Germanske sprog

De germanske sprog (blå- nordisk, orange - engelsk og frisisk, grøn - tysk og nederlandsk), den røde linje skiller det nord- og vestgermanske sprogområde De germanske sprog er en sprogfamilie under den indoeuropæiske sprogæt og omfatter de.

Se Gotere og Germanske sprog

Goterkrigen (377-382)

Goterkrigen 377–382 var en række gotiske slag og plyndringer i det østlige Romerrige især på Balkan sent i det 4. århundrede.

Se Gotere og Goterkrigen (377-382)

Goth

Goth er en nutidig subkultur, der findes i mange lande.

Se Gotere og Goth

Goth-rock

Goth-rock er en musikgenre, der udspringer af punkmusikken i den sidste del af 1970'erne.

Se Gotere og Goth-rock

Gothic metal

Gothic metal, goth metal eller gotisk metal er en undergenre af heavy metal.

Se Gotere og Gothic metal

Gotik

Gotisk altertavle af Veit Stoss, Kraków, Polen. Katedralen i Bayeux med typiske stræbebuer, høje, spidsbuede vinduer og spidse tårne. Katedralen i Toulouse med karakteristiske høje hvælvinger. Gotik var en stilperiode i Europa fra 1150 til 1550.

Se Gotere og Gotik

Gotisk (skrift)

Kalligrafi i en bibel fra 1407 Håndskriftsalfabet fra ca. 1800 Gotisk eller tekstur (textur, blackletter, gothic type, german hand) blev bogtrykkerkunstens første trykskrift.

Se Gotere og Gotisk (skrift)

Gotisk (sprog)

Gotisk er et uddødt germansk sprog, der blev talt af goterne.

Se Gotere og Gotisk (sprog)

Gotisk fiktion

Gotisk fiktion (gotisk horror) er en litterær genre, der kombinerer uhygge og romantik.

Se Gotere og Gotisk fiktion

Gotland

Gotland set fra rummet. Satellit-foto (Landsat). Pippi Langstrømpes hus, Villa Villekulla, i forlystelsesparken Kneippbyn på Gotland. Gotland/Gylland var dansk i perioden 1361-1645 & 1676-1679. Gotland (gutnisk: Gutland) er en svensk ø i Østersøen cirka 90 kilometer øst for fastlandet.

Se Gotere og Gotland

Gratian

Gratian (latin: Flavius Gratianus), romersk kejser 4. august 367 – 25. august 383.

Se Gotere og Gratian

Guld

Guld (på latin aurum) er grundstof nummer 79 i det periodiske system og har det kemiske symbol Au.

Se Gotere og Guld

Gustav 6. Adolf af Sverige

Gustav 6.

Se Gotere og Gustav 6. Adolf af Sverige

Helligånden

Helligånden fremstilles ofte som en due. Helligånden er Guds ånd, der formidler fra Gud til mennesker.

Se Gotere og Helligånden

Herulere

Europa cirka 125 e.Kr. med germanske stammer markerede. Herulerne formodet bosatte i Skåne og på de danske øer. Herulerne var et østgermansk folkeslag, der omtales af Jordanes i hans værk Getica fra 551 som de højeste af Skandzas folk.

Se Gotere og Herulere

Hunnere

Hunnernes og andre stammers placering omkring år 350. Hunniske kogekar fundet i Ungarn. På grund af deres lighed med kogekar fra Mongoliet bliver de brugt i argumentationen for hunnernes oprindelse ved Kinas grænse. Begrebet hunner er en betegnelse for et centralasiatisk folk med nomadisk og senere halvnomadisk levevis.

Se Gotere og Hunnere

Indoeuropæiske sprog

De indoeuropæiske sprog er en af verdens primære sprogætter, der omfatter de fleste europæiske sprog og mange sprog i Central-, Vest- og Sydasien.

Se Gotere og Indoeuropæiske sprog

Isidor af Sevilla

Isidor af Sevilla eller Isidorus Hispalensis (spansk San Isidoro de Sevilla; født ca. 560, død 4. april 636) var biskop i Sevilla i mere end tre årtier, forfatter og kirkelærer.

Se Gotere og Isidor af Sevilla

Italien

Italien (Italia, officielt Den Italienske Republik (Repubblica Italiana) er en republik i det sydlige Europa ved Middelhavet. Det har grænse med Frankrig i vest, Schweiz og Østrig i nord og Slovenien i øst. Italien omslutter desuden to småstater og enklaver i Italien: Vatikanstaten, der ligger i Rom, og San Marino, der ligger i Apenninerne omtrent midtvejs mellem Rom og Venedig.

Se Gotere og Italien

Jordanes

Jordanes var en gotisk historiker, der i 500-tallet var bosat i Konstantinopel.

Se Gotere og Jordanes

Justinian 1.

Justinian 1. afbilledet på en mosaik i San Vitale basilika i Ravenna Justinian I (Flavius Petrus Sabbatius Iustinianus Augustus, født 11. maj 483, død 14. november 565) var en øst-romersk kejser, som regerede 527-565.

Se Gotere og Justinian 1.

Karpaterne

1. Ydre Vestkarpater 2. Indre Vestkarpater 3. Ydre Østkarpater 4. Indre Østkarpater 5. Sydkarparter eller Transsylvanske Alper 6. Rumænske Vestkarpater 7. Transsylvanske plateau 8. Serbiske Karpater Kort over Karpaterne ''Morskie Oko'' - søens navn betyder havets øje, Tatrabjergene, Polen Karpaterne er en ca.

Se Gotere og Karpaterne

Katolicisme

Mosaik fra Vituskatedralen i Prag med afbildning af katolske helgener. Ordet katolicisme bruges hovedsageligt om den romersk-katolske kirkes lære og virke, samt om holdninger og livsformer hos de kristne, der tilhører denne kirke.

Se Gotere og Katolicisme

Konstantin den Store

Statue af '''Konstantin den Store''' i York. Hoved på den monumentale statue'' 'Konstantin den Store''', de Capitolinske Museer i Rom. Konstantin I den Store (født 27. februar ca. 272, død 22. maj 337) var romersk kejser fra 306 til sin død, han var søn af Constantius I Chlorus og Helena Augusta, den senere Sankt Helena.

Se Gotere og Konstantin den Store

Konstantinopel

Kort over Konstantinopel (1420'erne-1430'erne) af Cristoforo Buondelmonti er det ældste overlevende kort over byen, og den eneste som er før tyrkiske erobring af byen i 1453. Kort over Konstantinopel Konstantinopel (græsk: Κωνσταντινούπολις, tyrkisk Konstantinyé) var fra 330 til 1930 navnet på byen som i dag kaldes Istanbul i Tyrkiet.

Se Gotere og Konstantinopel

Krim

Krims beliggenhed i Europa. Krims placering i forhold til Ukraine Krimhalvøen er opdelt i Republikken Krim (gul), og den føderale by Sevastopol (lyserød) Krim (Крым,; Qırım, Къырым; Крим) er en halvø ved den nordlige bred af Sortehavet.

Se Gotere og Krim

Latin

Latin (latin: lingua latīna) er et sprog, der blev talt i oldtidens Romerrige.

Se Gotere og Latin

Lemoviere

Lemoviere var et gammelt germansk folkeslag, som holdt til i Pommern og på Rügen tæt op til de udvandrede rugiere.

Se Gotere og Lemoviere

Loire (flod)

Kort over Frankrig med Loire-floden indtegnet. Loire er med sine 1.012 kilometer Frankrigs længste flod.

Se Gotere og Loire (flod)

Maurere

Maurisk moske i Cordoba, Spanien Maurere er en betegnelse for de muslimske indbyggere på Den iberiske halvø og i Maghreb (Marokko etc.) i middelalderen.

Se Gotere og Maurere

Middelhavet

Middelhavet ligger mellem tre kontinenter: Det vestlige Asien, det nordlige Afrika og det sydlige Europa. Middelhavet er et hav, der er forbundet med Atlanterhavet.

Se Gotere og Middelhavet

Odoaker

Mønt slået af Odoaker, Ravenna, 477, Odoaker i profil, afbilledet med et "babarisk" moustache. Odoaker (germansk: Audawakrs, engelsk: Odoacer) (født ca. 433, død 493) var leder for det germanske folk herulerne.

Se Gotere og Odoaker

Ostrogoterne

Østgoternes kongedømme under Teoderik den store, omkring 500 Ostrogoterne eller østgoterne var den ene af gotiske hovedstammer.

Se Gotere og Ostrogoterne

Peter Heather

Peter Heather (født 1960 i Nordirland) er en britisk historiker.

Se Gotere og Peter Heather

Polen

Polen (Polska), officielt Republikken Polen (Rzeczpospolita Polska) er et land i Centraleuropa og grænser til Tyskland mod vest, Tjekkiet og Slovakiet mod syd, Ukraine og Hviderusland mod øst, og Østersøen mod nord, Litauen og Rusland (i form af Kaliningrad-enklaven) mod øst.

Se Gotere og Polen

Procopius

Cæsarea. Romersk teater i Cæsarea (Kesarya), Israel. Procopius fra Cæsarea (også Prokopius, på græsk Προκόπιος, Prokopios, ca. 500 – ca. 565), var en berømt historie- og krønikeskriver i det østromerske rige.

Se Gotere og Procopius

Projekt Runeberg

Projekt Runeberg blev grundlagt i december 1992 og er et åbent og idealistisk initiativ for at skabe og samle åbne elektroniske udgaver af klassisk nordisk litteratur og kunst.

Se Gotere og Projekt Runeberg

Radagaisus

Pannonia og Noricum var de første, der blev angrebet af goterne. Resterne af det romerske bad i byen Aguntum, som blev brændt ned af goterne. I loftudsmykningen i ''Palazzo Vecchio'' i Firenze indgår dette billede - malet 1563-1565 - hvor Giorgio Vasari har forestillet sig Radagaisus sidste kamp ved Fiesole.

Se Gotere og Radagaisus

Rav

Ravkæde i sollys En velbevaret hanedderkop (Araneae) i baltisk rav. Hele edderkoppen har en længde på ca. 2,5 mm. Rav fra stranden på Fanø. Rav (C10H16O) er forstenet harpiks af bl.a. Guldlærk (Pseudolarix amabilis).

Se Gotere og Rav

Ravenna

Ravenna er en by i den italienske region Emilia-Romagna.

Se Gotere og Ravenna

Rom

Rom (Roma) er hovedstad i Italien og landets største og mest befolkningsrige by med indbyggere.

Se Gotere og Rom

Romerskkatolske kirke

Den romersk-katolske kirke (også kaldt Den katolske kirke) er den største af de kristne trossamfund - og verdens største trossamfund - med 1,4 milliarder døbte katolikker (pr. 2019).

Se Gotere og Romerskkatolske kirke

Rugiere

Kort som henviser til bosteder forbundet med rugiere/rugii: Rogaland, Pommern (siden 100-tallet), Rugiland (400-tallet); Rügen (usikkert). Rugiere eller rygere (latin: rugii, norrønt: rygir, ulmerugi eller holmrygir) var en germansk stamme, som først blev nævnt i romeren Tacitus' værk Germania.

Se Gotere og Rugiere

Runealfabet

Fuþark fra Kylverstenen, Sverige. (ca. 400 e.Kr.) Themsensværdet fundet i Themsen med angelsaksiske runer (ca. 9. årh.) lanseskaft fra Kragehul med runeinskriptioner. (ca. 5. årh. e.Kr.) Runealfabeterne er en række af skriftsystemer, der først opstod i 2.

Se Gotere og Runealfabet

Sølv

Sølv er et grundstof med atomtegnet Ag (fra latin argentum, fra urindoeuropæisk h₂erǵ 'skinnende' eller 'hvid') og atomnummeret 47.

Se Gotere og Sølv

Sidonius Apollinaris

Gaius Sollius Modestus Sidonius Apollinaris (ca. 430 i Lyon – omkring 489) var poet, forfatter, diplomat, biskop, historiker og søn og sønnesøn af rigsstatholdere i Gallien (Præfectus Prætorio Galliarum).

Se Gotere og Sidonius Apollinaris

Skandinavien

Satellitbillede af den skandinaviske halvø om vinteren.årsag.

Se Gotere og Skandinavien

Slaget ved Adrianopel (378)

Det andet slag ved Adrianopel (9. august 378) blev udkæmpet mellem en romersk hær ledet af kejseren Valens og germanere (hovedsageligt vestgotere og østgotere, assisteret af nogle ikke-germanske alanere) ledet af Fritigern.

Se Gotere og Slaget ved Adrianopel (378)

Slaget ved Cannae

Slaget ved Cannae år 216 f.Kr.

Se Gotere og Slaget ved Cannae

Sortehavet

Kort over Sortehavet Sortehavet. Nederst til venstre ses Marmarahavet. Øverst ses det Azovske Hav øst for halvøen Krim, til venstre derfor Dneprs brede (opdæmmede) nedre løb. Sortehavet er et ca.

Se Gotere og Sortehavet

Spanien

Spanien (spansk: España), officielt Kongeriget Spanien (spansk: Reino de España), er et land i Sydvesteuropa.

Se Gotere og Spanien

Stilicho

Flavius Stilicho (Stilico) (ca. 360–408) var general (magister militum) og var i 13 år den mest magtfulde mand i det nydannede Vestromerske rige.

Se Gotere og Stilicho

Sverige

Sverige (svensk: Sverige), officielt Kongeriget Sverige (svensk: Konungariket Sverige), er et land i Nordeuropa.

Se Gotere og Sverige

Tacitus

Publius (eller Gaius) Cornelius Tacitus (ca. 56-120 e.Kr) var romersk historiker.

Se Gotere og Tacitus

Teoderik den Store

Mursten med Teoderik den Stores navnetræk, fundet ved Vestatemplet i Rom. Teoderiks mausoleum i Ravenna. Teoderik den Store (født 12. maj 454 i Pannonien, død 30. august 526 i Ravenna), kendt hos romerne som Flavius Theodoricus, var en østgotisk konge, som regerede fra 474 til sin død i 526.

Se Gotere og Teoderik den Store

Theodosius den Store

Theodosius den Store på mønt. Theodosius den Store (Theodosius 1., egl. Flavius Theodosius 11. januar 347 – 17. januar 395) var romersk kejser 379-395, og den sidste som regerede hele Romerriget.

Se Gotere og Theodosius den Store

Toledo (Spanien)

Toledo. Toledo er en by i det centrale Spanien, omkring 75 kilometer syd for Madrid. Den er hovedstad i provinsen Toledo og i den selvstyrende del Castilla-La Mancha. Befolkningstallet lå i 2015 på 75.578.

Se Gotere og Toledo (Spanien)

Toulouse

Toulouse er en by i Frankrig.

Se Gotere og Toulouse

Tyr (gud)

Mars. Islandsk fremstilling fra 1700-tallet. Fenrisulven og Tyr, der ofrer sin højre hånd. Tyr (norrønt: Týr) er i nordisk mytologi en af aserne.

Se Gotere og Tyr (gud)

Ukraine

Kort over Ukraine Udsigt over nationalpark i Karpaterne i det vestlige Ukraine Kinburn-halvøen i Mykolaiv oblast Ukraine er et land i Østeuropa.

Se Gotere og Ukraine

Uppsala

Uppsala er en by i Uppland i det østlige Sverige, beliggende 66 km nord for Stockholm.

Se Gotere og Uppsala

Valens (kejser)

Solidus slået af Valens ca. 376. På bagsiden holder Valens og hans broder Valentinian I sammen rigsæblet, magtens symbol Flavius Julius Valens (Latin: IMP·CAESAR·FLAVIVS·IVLIVS·VALENS·AVGVSTVS) (328 – 9. august 378) var romersk kejser 364-378.

Se Gotere og Valens (kejser)

Vandaler

svebisk knude" og kvinden er iført en typisk klædedragt med et spænde på hver skulder. Vandalerne var en østgermansk stamme eller sammenslutning af stammer.

Se Gotere og Vandaler

Vestromerske rige

Det Vestromerske rige er en betegnelse for Imperium Romanum vest for Diocletians delingslinie mellem Øst- og Vestrom.

Se Gotere og Vestromerske rige

Visigoter

Visigoternes vandring efter år 375. Visigoter eller vestgoter (latin visigothi eller visigothæ) er et af de to gotiske folk, der var kendt i antikken.

Se Gotere og Visigoter

Volga

Volga (Волга) er med længden 3530 km Europas længste flod, der munder ud i det Kaspiske Hav.

Se Gotere og Volga

Volhynien

Volhynien. Ljubart slot i Lutsk var sæde for Volhyniens fyrster i middelalderen. Polske ofre for en massakre begået af OUN's militære gren UPA i Volynien i det daværende Polen (nu Ukraine), 1943 Volhynien, Volhynia, Volynia, eller Volyn (Волинь,, Волынь,, Voluinė, Wołyń, װאָהלין, er en historisk region i det vestlige Ukraine mellem floderne Pripjat og Sydlige Bug, nord for Galicien og Podolien.

Se Gotere og Volhynien

Wielbarkkulturen

Romerriget Vistuladeltaet med de arkæologiske udgravninger af Wielbark- og Oksywiekulturerne; datidige navne fra 1800-tallet. Wielbarkkulturen (Wielbark-Willenberg-Kultur, Kultura wielbarska, Вельбарська культура (Vel’bars’ka kul’tura)) var en forhistorisk kultur, som blandt andet har været identificeret som gotisk, skønt forskerne ikke er enige; kulturen dukkede op i første halvdel af det første århundrede e.Kr.

Se Gotere og Wielbarkkulturen

Wisła

Wisła i Kraków. Wisła (tysk: Weichsel, latin: Vistula) er en polsk flod, som udspringer i det sydlige Polen og udmunder i Østersøen.

Se Gotere og Wisła

Wulfila

Wulfila eller (forgræsket) Ulfilas (ca. 310-383) var biskop over vestgoterne og den første, der oversatte det Ny Testamente til et germansk sprog.

Se Gotere og Wulfila

1. århundrede

Århundreder: 1. århundrede f.Kr. – 1.

Se Gotere og 1. århundrede

2. århundrede

Det 2.

Se Gotere og 2. århundrede

382

---- Se også 382 (tal) ----.

Se Gotere og 382

711

---- Se også 711 (tal) ----.

Se Gotere og 711

Se også

Germanske stammer

Goter

Også kendt som Goter, Goterne, Storgoter, Storgoterne.

, Gotik, Gotisk (skrift), Gotisk (sprog), Gotisk fiktion, Gotland, Gratian, Guld, Gustav 6. Adolf af Sverige, Helligånden, Herulere, Hunnere, Indoeuropæiske sprog, Isidor af Sevilla, Italien, Jordanes, Justinian 1., Karpaterne, Katolicisme, Konstantin den Store, Konstantinopel, Krim, Latin, Lemoviere, Loire (flod), Maurere, Middelhavet, Odoaker, Ostrogoterne, Peter Heather, Polen, Procopius, Projekt Runeberg, Radagaisus, Rav, Ravenna, Rom, Romerskkatolske kirke, Rugiere, Runealfabet, Sølv, Sidonius Apollinaris, Skandinavien, Slaget ved Adrianopel (378), Slaget ved Cannae, Sortehavet, Spanien, Stilicho, Sverige, Tacitus, Teoderik den Store, Theodosius den Store, Toledo (Spanien), Toulouse, Tyr (gud), Ukraine, Uppsala, Valens (kejser), Vandaler, Vestromerske rige, Visigoter, Volga, Volhynien, Wielbarkkulturen, Wisła, Wulfila, 1. århundrede, 2. århundrede, 382, 711.