Indholdsfortegnelse
38 relationer: Anders Lassen, Augustus, Authari, Emilia-Romagna, Etruskere, Ferrara, Ferrara (provins), Frankere, Gotere, Italien, Italiens provinser, Italiens regioner, Karl den Store, Keltere, Langobarder, Norditalien, Pave Clemens 8., Pave Stefan 3., Pipin den Lille, Ramsarkonventionen, Ravenna, Republikken Venedig, Risorgimento, Rudolf 1. af Tyskland, Sukkerfabrik, 13. århundrede, 14, 1508, 1597, 1598, 1866, 1945, 2. verdenskrig, 27 f.Kr., 756, 854, 9. april, 946.
Anders Lassen
Anders Frederik Emil Victor Schau Lassen (22. september 1920 på Høvdingsgård – 9. april 1945 ved Comacchio i Italien) var en dansk officer i den britiske hær og gjorde tjeneste under det meste af 2. verdenskrig.
Augustus
Gajus Julius Cæsar Octavianus (23. september 63 f.Kr. – 19. august 14 e.Kr.), kendt som Octavian eller Augustus, var enehersker i Romerriget 31 f.Kr. – 14 e.Kr., romersk kejser 27 f.Kr. – 14 e.Kr. og posthumt betragtet som en gud.
Authari
Basilica Autarena di Fara Gera d'Adda Autari (ca. 540 – 5. september, 590) var en langobardisk konge der regerede fra 584 til sin død i 590.
Emilia-Romagna
Emilia-Romagna, som er en af 20 italienske regioner, omfatter en stor del af Posletten i Norditalien.
Se Comacchio og Emilia-Romagna
Etruskere
Etruskisk vase, 600-tallet f.Kr.Etruskerne var et folkeslag, der levede i Etrurien i det nordlige Italien.
Ferrara
Ferrara er en italiensk by i regionen Emilia-Romagna.
Ferrara (provins)
Provinsen Ferrara (it. Provincia di Ferrara) er en provins i regionen Emilia-Romagna i det nordlige Italien.
Se Comacchio og Ferrara (provins)
Frankere
Frankerne dukker for første gang op i de skrevne kilder ved begyndelsen af vores tidsregning.
Gotere
Kort der viser en af teorierne om goternes vandringer: Med rødt Wielbarkkulturen største udbredelse, inden goterne fortsatte til Chernjakhovkulturen (orange). Romerriget er markeret i violet. Relevansen af de to markeringer i Sverige diskuteres fortsat. Rekonstruktion af langhus fra Wielbarkkulturen Goterne (Gut-þiuda, gutar/gotar; Goten; gothi; Γότθοι, ) var et germansktalende folk, der boede ved Wislas udmunding i Østersøen i det 1.
Italien
Italien (Italia, officielt Den Italienske Republik (Repubblica Italiana) er en republik i det sydlige Europa ved Middelhavet. Det har grænse med Frankrig i vest, Schweiz og Østrig i nord og Slovenien i øst. Italien omslutter desuden to småstater og enklaver i Italien: Vatikanstaten, der ligger i Rom, og San Marino, der ligger i Apenninerne omtrent midtvejs mellem Rom og Venedig.
Italiens provinser
De italienske provinser Provinserne (italiensk: province, ental: provincia) er Italiens vigtigste forvaltningsniveau mellem regionen og kommunen.
Se Comacchio og Italiens provinser
Italiens regioner
Italiens regioner. Italiens regioner er det første subnationale forvaltningsniveau i Italien; de øvrige er provinserne og kommunerne.
Se Comacchio og Italiens regioner
Karl den Store
Karl den Store (Karl der Große, Carolus Magnus, fransk/Charlemagne) (2. april 742, 747 eller 748 – 28. januar 814 i Aachen) var hersker over Frankerriget fra 768 til sin død i 814. Han underlagde sig det meste af Vesteuropa i tidlig middelalder og lagde grundstenen til de moderne lande Frankrig og Tyskland.
Se Comacchio og Karl den Store
Keltere
Keltisk kors. Kelterne er en betegnelse, der i dag referer til kulturer og sprog i Wales, Cornwall, England, Irland, Skotland, Isle of Man, Frankrig, Spanien og Portugal.
Langobarder
Langobarderne (latin Langobardi, urgermansk Langbärte) var et germansk folk fra Nordeuropa, måske Skandinavien.
Norditalien
NTUS regions of Italia Nord-Ovest and Italia Nord-Est Norditalien er et udstrakt kulturelt, historisk og geografisk område, som ikke udgør en decideret administrativ enhed.
Pave Clemens 8.
Pave Clemens 8. (24. februar 1536 – 3. marts 1605) var pave fra 1592, hvor han blev valgt, frem til sin død i 1605.
Se Comacchio og Pave Clemens 8.
Pave Stefan 3.
Stefan 3. (ca. 720 - 1. februar 772) var pave fra 7.
Se Comacchio og Pave Stefan 3.
Pipin den Lille
Pipin den Lille (Pipin den yngre eller Pipin III fr. Pépin le bref (ca. 714 i Jupille nær Liège – 24. september 768 i Paris) var frankisk konge. Han var søn af Karl Martell og Chrotrudis. Pipin var gift med Bertrada af Laon (Berta), datter af Charibert af Laon, og fik med hende to børn, hvoraf den ene var den senere kejser, Karl den Store.
Se Comacchio og Pipin den Lille
Ramsarkonventionen
Ramsar-konventionen eller "Konvention af 2.
Se Comacchio og Ramsarkonventionen
Ravenna
Ravenna er en by i den italienske region Emilia-Romagna.
Republikken Venedig
Republikken Venedig (venetiansk: (Serenìsima) Repùblica Vèneta eller Repùblica de Venesia, italiensk: Serenissima Repubblica di Venezia) var en stat i Italien som udviklede sig fra byen Venedig og eksisterede i næsten 1.000 år.
Se Comacchio og Republikken Venedig
Risorgimento
Samlingen af Italien Risorgimento (il Risorgimento, egentlig "genopstandelse", "ny blomstring") også kaldet Italiens samling betegner den politiske og sociale proces som førte til, at de forskellige stater på den italienske halvø blev forenet til Kongeriget Italien i det 19.
Rudolf 1. af Tyskland
Rudolf 1. eller Rudolf af Habsburg (1. maj 1218 på slottet Limburg i Breisgau–15. juli 1291 i Speyer) var en tysk fyrste af huset Habsburg, der fra 1273 til 1291 var valgt kejser af det Tysk-romerske rige (formelt: Romernes konge).
Se Comacchio og Rudolf 1. af Tyskland
Sukkerfabrik
En sukkerfabrik eller et sukkerraffinaderi er et produktionsanlæg, der raffinerer råsukker til hvid raffineret sukker eller raffinerer sukkerroer til sukker.
13. århundrede
Århundreder: 12. århundrede – 13.
Se Comacchio og 13. århundrede
14
Se også 14 (tal).
1508
---- Konge i Danmark: Hans 1481-1513 ---- Se også 1508 (tal).
1597
---- Konge i Danmark: Christian 4. 1588 – 1648 ---- Se også 1597 (tal).
1598
---- Konge i Danmark: Christian 4. 1588 – 1648 ---- Se også 1598 (tal).
1866
---- Konge i Danmark: Christian 9. 1863-1906 ---- Se også 1866 (tal).
1945
---- Konge i Danmark: Christian 10. 1912-1947 ---- Se også 1945 (tal).
2. verdenskrig
2.
Se Comacchio og 2. verdenskrig
27 f.Kr.
----.
756
---- Se også 756 (tal) ----.
854
----.
9. april
9.
946
---- Se også 946 (tal).