Indholdsfortegnelse
30 relationer: Anaerobisk organisme, Annum, Arkæikum, Æon, Æra (geologi), Båndet jernformation, Blekinge, Bornholm, Ediacara-faunaen, Ediacarium, Gaia-hypotese, Gnejs, Granit, Hadal, Ilt, Iltkatastrofen, Iltning, Jordens atmosfære, Jordens historie, Karbon (geologi), Lakune, Magma, Mikroorganisme, Periode (geologi), Perm (geologi), Phanerozoikum, Prækambrium, Reduktion (kemi), Rubidium, Strontium.
Anaerobisk organisme
Anaerob kommer af græsk an.
Se Proterozoikum og Anaerobisk organisme
Annum
Annum er en latinsk betegnelse for år og bruges primært som en tidsenhed betegnet ved bogstavet a. Systemet Unified Code for Units of Measure skelner mellem forskellige definitioner af et år på følgende måde.
Arkæikum
Forstenede stromatolitter. Stromatolitter i dag fra Australien. Arkæikum (eller archæikum, arkeozoikum, archaean, ældre Prækambrium) er den geologiske æon, som er defineret fra alderen på de ældste bevarede klippeformationer til for 2.500 millioner år siden, hvor den blev afløst af Proterozoikum.
Æon
En æon (aiōn for evighed) i generelt sprogbrug et meget langt tidsrum, en evighed.
Æra (geologi)
En æra er en geokronologisk enhed der kan variere fra 65 til næsten 1.000 millioner år.
Se Proterozoikum og Æra (geologi)
Båndet jernformation
Båndet jernformation (også båndet jernstensformation, båndede jernaflejringer, båndet jernmalm, forkortet til BIF fra engelsk banded ironstone formations eller banded iron formations) er distinkte enheder af sedimentære bjergarter, som næsten altid er fra superæonen Prækambrium.
Se Proterozoikum og Båndet jernformation
Blekinge
Blekinge (gammelt dansk: Bleging eller Bleking) er et svensk landskab, der grænser op mod Skåne og Småland med en lang kystlinje mod Østersøen.
Bornholm
Bornholm i Region Hovedstaden Ekkodalen Bornholm omkring 1900 Satellitfoto Bornholm er en dansk ø beliggende i Østersøen syd for Sverige og langt øst fra det øvrige Danmark.
Ediacara-faunaen
Dickinsonia costata'', en Ediacara-organisme af ukendt slægtskab med et vatteret udseende. Tre tegnede ''Dickinsonia costata''. Tegning af artropoden ''Praecambridium sigillum'' og ''Yorgia waggoneri''. Tegning af ''Bomakellia kelleri''.
Se Proterozoikum og Ediacara-faunaen
Ediacarium
Ediacarium er en geologisk periode (opkaldt efter Ediacara Hills i Australien) og udgør den sidste i den neoproterozoiske æra.
Se Proterozoikum og Ediacarium
Gaia-hypotese
James Lovelocks Gaia-hypotese er, at Jordens levende organismer regulerer biosfæredelen, så den bliver ved med at være beboelig for organismerne selv.
Se Proterozoikum og Gaia-hypotese
Gnejs
Gnejs - læg især mærke til den ujævne bånding. Stribet gnejs Gnejs er en stribet eller båndet grundfjeldsbjergart.
Granit
Grønlig Granit Granit er en almindelig gruppe af magmatiske bjergarter, der bliver dannet på store dybder og stort tryk under kontinenter.
Hadal
Hadal er den uformelle æon før Arkæikum.
Ilt
Ilt, eller oxygen, er et grundstof med symbolet O og atomnummeret 8.
Iltkatastrofen
Ma dukker flercellede eukaryote organismer op – Ediacara-faunaen. Fra ca. 543 Ma siden sker den Kambriske Eksplosion. Den store Iltkatastrofe (forkortelse GOE fra eng. Great Oxygenation Event), iltkatastrofen eller oxygenkatastrofen var en væsentlig miljøændring på jorden, som menes at have fundet sted for ca.
Se Proterozoikum og Iltkatastrofen
Iltning
Hegn af jern med tydelige tegn på oxidering Iltning eller oxidation er en kemisk proces, hvor et materiale eller stof går i forbindelse med ilt, typisk fra atmosfæren.
Jordens atmosfære
Jordens atmosfære består af forskellige luftarter, inklusiv vand i gasfase som vanddamp og vand i dråber eller som iskrystaller. Herudover indeholder atmosfæren også små mængder bioaerosoler (fx pollen og bakterie-, svampe- og algesporer), og efter vulkanudbrud kan atmosfæren indeholde vulkansk aske - i mængder der kan standse lufttrafik.
Se Proterozoikum og Jordens atmosfære
Jordens historie
Geologisk tid indsat i et diagram af typen geologisk ur, som viser den relative længde af æonerne i Jordens historie. Jordens historie omfatter de vigtigste begivenheder og de mest grundlæggende trin i den udvikling, som har fundet sted på planeten Jorden fra den blev dannet i forbindelse med Solsystemets dannelse og udvikling og til nutiden, således som de anses for være forløbet i henhold til de mest fremherskende videnskabelige teorier.
Se Proterozoikum og Jordens historie
Karbon (geologi)
Karbon, også kendt som kultiden eller blot Kul, er den geologiske periode fra 359,2 til 299,0 millioner år siden mellem Devon og Perm, hvor der dannedes store kulaflejringer, og de første amnioter udviklede sig fra padder.
Se Proterozoikum og Karbon (geologi)
Lakune
En lakune er et tomrum.
Magma
Hawaii. Lava er magma kommet op på jordoverfladen. Magma (~ grød); smeltet eller delvis smeltet klippemateriale i jordens indre.
Mikroorganisme
En mikroorganisme (mikrobe) er en organisme som er så lille, at den kun kan ses i et mikroskop.
Se Proterozoikum og Mikroorganisme
Periode (geologi)
En periode er en geokronologisk enhed i den geologiske tidsskala der kan variere fra 5 til 200 millioner år.
Se Proterozoikum og Periode (geologi)
Perm (geologi)
Gorgonops whaitsi'', som angriber en ''Titanosuchus ferox''. Perm er den geologiske periode fra omkring 299,0 til 251,0 millioner år siden, mellem Karbon og Trias, hvor krybdyrene bredte sig.
Se Proterozoikum og Perm (geologi)
Phanerozoikum
Biodiversitetens udvikling i løbet af phanerozoikum. Phanerozoikum (phaneros, ~ klar/tydelig og zoon, ~ dyr; "de synlige dyrs tidsalder") også stavet Fanerozoikum eller Fanærozoikum, er den geologiske æon, hvor det rigeste dyreliv har eksisteret.
Se Proterozoikum og Phanerozoikum
Prækambrium
En stor del af Nordamerika og Grønland består at grundklipper fra Prækambrium (brunt). Prækambrium (eller kryptozoikum) er Jordens eneste superæon – og den omfatter de tre ældste æoner.
Se Proterozoikum og Prækambrium
Reduktion (kemi)
En reduktion er kendetegnet ved, at der for et eller flere atomer i en kemisk forbindelse ses et fald i atomets oxidationstal.
Se Proterozoikum og Reduktion (kemi)
Rubidium
Rubidium er det 37.
Strontium
Strontium (efter mineralet strontianit, der igen er opkaldt efter den skotske by Strontian) er det 38.
Også kendt som Cryogenium, Neoproterozoikum, Yngre prækambrium.