Indholdsfortegnelse
35 relationer: Ammonit, Arkæikum, Art, Æon, Æra (geologi), Biller, Calciumcarbonat, Devon (geologi), Gips, Hadal, Jordens historie, Jura (geologi), Kambrium, Karbon (geologi), Kænozoikum, Kridt (geologisk periode), Krybdyr, Massefylde, Mesozoikum, Natriumklorid, Nøgenfrøede, Neogen, Ordovicium, Palæogen, Palæozoikum, Perm-Trias-udslettelsen, Phanerozoikum, Prækambrium, Proterozoikum, Saltdiapir, Silur, Slægt (biologi), Trias, Udryddelse, Voltziales.
- Geologiske perioder
Ammonit
Ammoniter er en gruppe af uddøde blæksprutter, der levede fra midten af Palæozoikum til kridttiden.
Arkæikum
Forstenede stromatolitter. Stromatolitter i dag fra Australien. Arkæikum (eller archæikum, arkeozoikum, archaean, ældre Prækambrium) er den geologiske æon, som er defineret fra alderen på de ældste bevarede klippeformationer til for 2.500 millioner år siden, hvor den blev afløst af Proterozoikum.
Art
Arten (species, forkortet sp., flertal: spp.) er den grundlæggende systematiske enhed inden for biologien.
Æon
En æon (aiōn for evighed) i generelt sprogbrug et meget langt tidsrum, en evighed.
Æra (geologi)
En æra er en geokronologisk enhed der kan variere fra 65 til næsten 1.000 millioner år.
Se Perm (geologi) og Æra (geologi)
Biller
Planche med forskellige biller, Georgij Jacobson, 1905-15 Biller (Coleoptera) er en orden af insekter.
Calciumcarbonat
Calciumkarbonat (på dansk også kaldet kulsur kalk), der har sumformlen: CaCO3, er den kemiske betegnelse for en gruppe af velkendte, mineralske stoffer.
Se Perm (geologi) og Calciumcarbonat
Devon (geologi)
Devon er en geologisk tidsalder som strakte sig fra 416,0 til 359,2 millioner år siden, hvor Devon blev afløst af Karbon.
Se Perm (geologi) og Devon (geologi)
Gips
Gipskrystal. Gips er et naturligt forekommende, hvidt mineral.
Hadal
Hadal er den uformelle æon før Arkæikum.
Jordens historie
Geologisk tid indsat i et diagram af typen geologisk ur, som viser den relative længde af æonerne i Jordens historie. Jordens historie omfatter de vigtigste begivenheder og de mest grundlæggende trin i den udvikling, som har fundet sted på planeten Jorden fra den blev dannet i forbindelse med Solsystemets dannelse og udvikling og til nutiden, således som de anses for være forløbet i henhold til de mest fremherskende videnskabelige teorier.
Se Perm (geologi) og Jordens historie
Jura (geologi)
Jura er den periode, der strækker sig fra 199,6 til 145,5 millioner år siden.
Se Perm (geologi) og Jura (geologi)
Kambrium
Perioden kambrium er en geologisk tidsalder, som strakte sig fra 541,0 til 485,4 millioner år siden, hvor den blev afløst af ordovicium.
Karbon (geologi)
Karbon, også kendt som kultiden eller blot Kul, er den geologiske periode fra 359,2 til 299,0 millioner år siden mellem Devon og Perm, hvor der dannedes store kulaflejringer, og de første amnioter udviklede sig fra padder.
Se Perm (geologi) og Karbon (geologi)
Kænozoikum
Jordens seneste og nuværende geologiske æra hedder Kænozoikum (kainos: for ny og zoon for dyr; 'nye dyrs tidsalder') og er den yngste af de 3 geologiske æraer i æonen Phanerozoikum.
Se Perm (geologi) og Kænozoikum
Kridt (geologisk periode)
Ichthyornis Tusoteuthis Simosuchus Kridt eller Kridttiden er den geologiske periode, der går fra 145,5 til 65,5 millioner år sidenGeologisk Nyt nr.
Se Perm (geologi) og Kridt (geologisk periode)
Krybdyr
Krybdyr (Reptilia) eller reptiler er en parafyletisk klasse af hvirveldyr.
Massefylde
Candyfloss har en lav massefylde: lav masse og stort rumfang.Osmium har en høj massefylde på cirka 22,57 g/cm3 og er dermed det tætteste kendte grundstof. http://hubblesite.org/newscenter/archive/2000/35/ Neutronstjernen RX J185635-3754, passage ved tre forskellige datoer (kilde: NASA/STScI).
Se Perm (geologi) og Massefylde
Mesozoikum
Mesozoikum (mēsos for 'i midten' og zoon for dyr; 'dyr i midtens tidsalder') – tidligere kaldet Jordens Middelalder, er den mellemste af de 3 geologiske æraer i æonen Phanerozoikum.
Se Perm (geologi) og Mesozoikum
Natriumklorid
Natriumklorid (natriumchlorid iflg. Kemisk Ordbog) er det kemiske navn for det, som vi kalder salt.
Se Perm (geologi) og Natriumklorid
Nøgenfrøede
Nøgenfrøede (Gymnospermae) eller gymnospermer er de beslægtede planter, som oftest har frø, som udvikler sig på et åbent blad, modsat de dækfrøede, som gemmer frøene i en kapsel.
Se Perm (geologi) og Nøgenfrøede
Neogen
Neogen (néos, ~ ny og -genēs, ~ født) dækker tidsrummet fra 2,588 til 23,03 millioner år siden.
Ordovicium
Perioden Ordovicium ligger i æraen Palæozoikum, efter Kambrium og før Silur.
Se Perm (geologi) og Ordovicium
Palæogen
''Uintatherium''. Palæogen (palaios, ~ gammel og -genēs, ~ født) dækker tidsperioden fra 65,5 millioner til 23,0 millioner år siden.
Palæozoikum
En rekonstruktion af en ''Gorgonops whaitsi'', som angriber en ''Titanosuchus ferox'', der levede i Permtiden. Trilobit med øjestilke. Panserfisken ''Rolfosteus canningensis''. Palæozoikum (palaios, 'gammel', og zoon, 'dyr'; 'gamle dyrs tidsalder'), tidligere kaldet Jordens oldtid, er en geologisk æra, som strækker sig fra 541 til 252 millioner år siden, hvor Palæozoikum blev afløst af mesozoikum.
Se Perm (geologi) og Palæozoikum
Perm-Trias-udslettelsen
slægter. Perm-Trias-udslettelsen var en masseudslettelse, der fandt sted ved overgangen mellem de geologiske perioder Perm og Trias, dvs.
Se Perm (geologi) og Perm-Trias-udslettelsen
Phanerozoikum
Biodiversitetens udvikling i løbet af phanerozoikum. Phanerozoikum (phaneros, ~ klar/tydelig og zoon, ~ dyr; "de synlige dyrs tidsalder") også stavet Fanerozoikum eller Fanærozoikum, er den geologiske æon, hvor det rigeste dyreliv har eksisteret.
Se Perm (geologi) og Phanerozoikum
Prækambrium
En stor del af Nordamerika og Grønland består at grundklipper fra Prækambrium (brunt). Prækambrium (eller kryptozoikum) er Jordens eneste superæon – og den omfatter de tre ældste æoner.
Se Perm (geologi) og Prækambrium
Proterozoikum
Proterozoikum (prōtos: for første og zoon for dyr; 'første dyrs tidsalder') er den yngste æon i Prækambrium.
Se Perm (geologi) og Proterozoikum
Saltdiapir
DaugbjergEn saltdiapir (tidligere kaldet salthorst) er en stor samling af fast stensalt i undergrunden, som normalt har form som en ryg.
Se Perm (geologi) og Saltdiapir
Silur
Silur er en geologisk tidsalder, som strakte sig fra 443,7 millioner år til 416,0 millioner år siden, hvor den blev afløst af Devon.
Slægt (biologi)
En slægt er i biologisk systematisk en kategori, som omfatter en eller flere arter.
Se Perm (geologi) og Slægt (biologi)
Trias
''Saurichthys seefeldensis'' fanger en rhamphorhynchid flyveøgle. ''Plateosaurus''. Trias er den geologiske periode, der strækker sig fra 251,0 til 199,6 millioner år siden.
Udryddelse
Fossiler af uddøde ammoniter fra Fur Museum Uddød Smilodon, en sabeltiger De fem perioder med masseuddøen og biodiversitetens udvikling i løbet af phanerozoikum Procentdelen af slægter, der er uddøde på et bestemt tidspunkt Sprogforskere og biologer bruger udtrykket uddød.
Se Perm (geologi) og Udryddelse
Voltziales
Voltziales var en klasse af primitive og uddøde nåletræer, der forekom i sen Kultid til tidlig Jura (295 - 200 millioner år siden)Farjon, A.: A natural history of conifers,.
Se Perm (geologi) og Voltziales
Se også
Geologiske perioder
- Devon (geologi)
- Ediacarium
- Jura (geologi)
- Kambrium
- Karbon (geologi)
- Kridt (geologisk periode)
- Kvartær
- Neogen
- Ordovicium
- Palæogen
- Perm (geologi)
- Silur
- Trias