Indholdsfortegnelse
68 relationer: Alkalimetal, Amerikanske dollar, Atomtegn, Atomur, Base (kemi), Betastråling, Brint, Calcium, Cæsium, Eksplosion, Elektrolyt, Elektron, Elektronik, Elektronskal, Farve, Fast form, Flamme, Fluor, Fotografisk film, Fyrværkeri, Gas, Glas, Gram (enhed), Grundstof, Gustav Robert Kirchhoff, Halveringstid, Hydroxid, Ilt, Ion-motor, Isotop, Jorden, Kalium, Kemi, Kemisk forbindelse, Klor, Krypton, Kubisk rumcentreret krystalstruktur, Luft, Masseproduktion, Måned, Metal, Mineral, Ohm, Oxid, Oxidationstrin, Pascal (enhed), Periodiske system, Radioaktivitet, Rød, Reduktion (kemi), ... Expand indeks (18 mere) »
- Alkalimetaller
Alkalimetal
Alkalimetaller er de grundstoffer i det periodiske system, der står i første hovedgruppe.
Amerikanske dollar
US dollar eller Amerikanske dollar er valutaen i USA.
Se Rubidium og Amerikanske dollar
Atomtegn
Ethvert grundstof i det periodiske system har sit eget atomtegn eller atomsymbol.
Atomur
Et atomur er en urtype, som anvender en atombaseret tidsstandard som sin taktgiver.
Base (kemi)
Piller af natriumhydroxid (NaOH), et eksempel på en stærk base. En base er et molekyle eller en ion, der ifølge den danske kemiker Johannes Brønsteds definition kan optage en eller flere hydroner (en proton eller hydrogenion, H+), eller som ifølge den amerikanske kemiker Gilbert Lewis' definition er i stand til at danne en kovalent binding ved at afgive et elektronpar.
Betastråling
Betastråling er en radioaktiv stråling, der fremkommer ved betahenfald af atomkerner.
Brint
Tre naturligt forekommende isotoper af hydrogen. Da alle tre har én proton er de alle hydrogen (brint). Brint eller hydrogen (græsk hydōr "vand" og genes "skaber") er et grundstof med atomnummer 1 i det periodiske system.
Calcium
Calcium (af calcis; det latinske ord for kalk) er det 20.
Cæsium
Cæsium (af latin; caesius, der betyder "himmelblå" eller "lyseblå"; efter markante linjer i stoffets spektrum) er det 55.
Eksplosion
Eksplosioner En eksplosion er en hastig udvidelse af gasser, forårsaget af enten frigivelse af et overtryk eller en forbrænding.
Elektrolyt
En elektrolyt er en væske, der elektrokemisk muliggør en proces, f.eks.
Elektron
En elektron er en subatomar elementarpartikel.
Elektronik
filtre. Kredsløbets formål er at dele et balanceret input-signal (de to skrueendeterminaler) frekvenser i to dele. "Lave"-frekvenser til højre via et lavpasfilter – og "høje"-frekvenser til venstre via et højpasfilter. Output er to balancerede signaler.
Elektronskal
Eksempler på elektronskallers rumlige sandsynlighedsfordelinger. Lodret er elektronskalnummeret n, Vandret er de forskellige mulige orbitaler. Hver tegning viser 2 elektroners stående bølge. Faktisk burde skallerne have diffuse grænser og derfor ingen rande eller kanter, men så er det sværere at se orbitalens form.
Farve
Farver på en varmluftsballon. Farve (fra plattysk varwe, verwe, tysk farbe) er et visuelt sanseindtryk, der opleves af mennesker, når lys rammer øjet.
Fast form
Fast form er en tilstandsform et stof kan optræde i. I stoffets faste form sidder atomer og ioner bundet til hinanden, så de beholder deres plads i forhold til naboatomerne.
Flamme
Flamme fra et tændt stearinlys. Zoner i et stearinlys' flamme En flamme (fra latin: flamma) er et lysende synligt resultat af en exoterm kemisk reaktion, eksempelvis forbrænding af en gas, hvor der udvikles ild.
Fluor
Fluor er det 9.
Fotografisk film
Fotografisk film består af et tyndt plastmateriale kaldet basen.
Se Rubidium og Fotografisk film
Fyrværkeri
Fyrværkeri Fyrværkeri er afbrænding af kemiske forbindelser for at skabe lydeffekter (fx heksehyl, kinesere og kanonslag), lyseffekter (fx fontæner, sole og raketter) eller røg (røgbomber).
Gas
Gasmolekylers bevægelse Gas er betegnelsen for den tredje fase/form/tilstand et materiale eller grundstof kan have.
Glas
En flaske af glas Glas er et amorft materiale, som oftest overvejende består af Siliciumdioxid, der anvendes til f.eks.
Gram (enhed)
Gram er en enhed for masse.
Grundstof
Det periodiske system klipper, hvilke som udnyttes industrielt - og ædelmetaller. Et grundstof er et kemisk stof, der udelukkende består af atomer med samme atomnummer (dvs. har samme antal protoner i kernen) – for eksempel jern, der udelukkende består af jernatomer Fe, eller brom, der i ren form udelukkende består af molekyler med formlen Br2.
Gustav Robert Kirchhoff
Gustav Robert Kirchhoff (født 12. marts 1824 i Königsberg, død 17. oktober 1887 i Berlin) var en tysk fysiker, der i 1860 sammen med Robert Bunsen grundlagde spektralanalysen, dvs.
Se Rubidium og Gustav Robert Kirchhoff
Halveringstid
Halveringstid (T½) betegner den tid der går, før en (eksponentielt) aftagende størrelse er halveret.
Hydroxid
En 3D model af en hydroxid-ion Hydroxid-ionen er en sammensat negativt ladet ion med formlen OH-.
Ilt
Ilt, eller oxygen, er et grundstof med symbolet O og atomnummeret 8.
Ion-motor
Xenon ionmotor testes i et vakuumkammer på NASA's Jet Propulsion Laboratory (ca. 1999). Billede af rumsonden Deep Space 1's ionmotor. En ion-motor er en motor til rumfart som accelererer ioner ud af motoren via et elektrostatisk felt.
Isotop
Tre naturligt forekommende isotoper af hydrogen. Da alle tre har én proton er de alle hydrogen. Isotoper er forskellige udgaver af det samme grundstof.
Jorden
Jorden er den tredje planet i solsystemet regnet fra Solen og har den største diameter, masse og tæthed af jordplaneterne.
Kalium
Kalium (kemisk symbol K, nummer 19 i det periodiske system, atommasse 39,102, naturlig forekomst ca 2,59%) er et såkaldt alkalimetal (alkalisk betyder basisk, dvs syreneutraliserende eller elektronafgivende).
Kemi
Molekylemodel af det kemiske stof Koriandrin, der findes i Korianders æteriske olier Kemi (χημεία) er studiet af de basale atomare byggesten i naturen, og hvordan de kan kombineres til at danne stoffer i fast fase, væskefase og gasfase, som former liv og alt andet, vi kender.
Kemisk forbindelse
DNA er er en organisk kemisk forbindelse, der danner grundlag for liv. En kemisk forbindelse er et kemisk stof, der består af flere forskellige typer atomer, der er bundet til hinanden af kemiske bindinger.
Se Rubidium og Kemisk forbindelse
Klor
Klor eller chlor (fra latin chlorum) (fra græsk: Xλώριο.
Krypton
Krypton (fra græsk κρυπτός, kryptos "skjult") er et grundstof med symbolet Kr og atomnummeret 36.
Kubisk rumcentreret krystalstruktur
Natriumflourid er et eksempel på en ionisk forbindelse opbygget i kubisk rumcentreret struktur. Natriumionerne er de violette kugler. En kubisk rumcentreret krystalstruktur er en struktur, hvori metalatomer eller ioniske forbindelser kan organisere sig.
Se Rubidium og Kubisk rumcentreret krystalstruktur
Luft
200px Luft er en samling af gasser, partikler og dampe som udgør Jordens atmosfære.
Masseproduktion
Masseproduktion af fly Masseproduktion er betegnelsen for produktionen af en stor mængde af et standardiseret produkt.
Se Rubidium og Masseproduktion
Måned
thumb En måned er det tidsrum, Månen er om at bevæge sig omkring Jorden.
Metal
Metallet gallium. Metal er en fællesbetegnelse for metalliske grundstoffer eller legeringer heraf.
Mineral
Mineraler. Mineraler er homogene, naturligt forekommende, faste, uorganiske stoffer med en defineret krystalstruktur og en bestemt kemisk sammensætning.
Ohm
Størrelsen af den elektriske modstand i en given elektrisk leder måles i den afledte SI-enhed ohm (symbol Ω) svarende til volt divideret med ampere.
Oxid
Et oxid i form af kemisk forbindelse mellem jern og oxygen kaldes i daglig tale rust Et oxid er i uorganisk kemi en ladningsneutral, kovalent forbindelse mellem oxygen og et andet grundstof.
Oxidationstrin
Et oxidationstrin er en måde at holde regnskab med et grundstofs elektroner.
Pascal (enhed)
PSI (Pounds per Square Inch) SI-enheden for tryk er Pascal (Symbol: Pa) og svarer til 1 newton per kvadratmeter.
Periodiske system
Det moderne periodiske system, i 18-søjle layout side.
Se Rubidium og Periodiske system
Radioaktivitet
Alfa- Beta- og Gamma-stråling er de tre mest almindelige former for ioniserende stråling. Alfastråling kan stoppes af et stykke papir. Betastråling bremses af en tynd aluminiumsplade. Gammastråling kræver tungere og tykkere materialer, som f.eks. bly, for at blive bremset.
Rød
Rød er en farve.
Reduktion (kemi)
En reduktion er kendetegnet ved, at der for et eller flere atomer i en kemisk forbindelse ses et fald i atomets oxidationstal.
Se Rubidium og Reduktion (kemi)
Robert Wilhelm Bunsen
Robert Wilhelm Eberhard Bunsen (født 30. marts 1811 i Göttingen, død 16. august 1899 i Heidelberg) var en tysk kemiker, kendt for sine forbedringer af bunsenbrænderen skønt den oprindeligt blev tegnet af Michael Faraday.
Se Rubidium og Robert Wilhelm Bunsen
Rubin
Rubin En slebet rubin En rubin er den ædelsten som er den røde variant af mineralet korund (aluminiumoxid).
S-blokken
Det periodiske system med de forskellige blokke. S-blokken er lyserød S-blokken (s for 'skarp'), et af det periodiske systems blokke, udgøres af grupperne 1 (I, alkalimetaller) og 2 (II, jordalkalimetaller) samt brint og helium.
Spektroskopi
Spektroskopi eller spektrometri er måling og studie af frekvensspektra.
Strontium
Strontium (efter mineralet strontianit, der igen er opkaldt efter den skotske by Strontian) er det 38.
Sved
Sved Sved (også kaldet perspiration eller transpiration) er produktionen og fordampningen af en væske, der hovedsagelig består af natriumklorid (almindeligt kendt som salt) og urinstof i en opløsning, der bliver udsondret af hudens svedkirtler hos pattedyr.
Svovl
Svovl (på latin sulpur, sulphur el. sulfur; på græsk θείον (theion)) er det 16.
Temperatur
Temperaturen for en ideel monoatomisk gas er udregnet i forhold til den gennemsnitlige kinetisk energi fra dens atomer når de bevæger sig. Temperatur er det fysiske udtryk for hvor kolde eller varme ting er, eller mere præcist; hvor meget termisk energi de indeholder.
Tryk (fysik)
Gas partikelkollisioner i en lukket beholder øver et tryk på beholderens vægge (Newtons tredje lov). Lufttrykket ved havets overflade i Europa 1963 i millibar. Tryk er kraft pr.
Urin
En prøve med menneskelig urin Når urinen bliver brugt som en gødningsressource, kaldes den for ''ajle''. Her er det en landmand fra Amishfolket, der er i gang med at udbringe gødningen. Urin (af latin: urea), normalt kaldet tis, som er en eufemisme for fællesgermansk pis er en farveløs til gul væske som består af affaldsstoffer fra kroppen opløst i vand.
Vand
damp, som er usynlig. Skyerne er vanddråber, der er fortættet fra luften Vandhane i en schweizisk landsby Vand er en livsnødvendighed. Alt, hvad der samler vand, bidrager til organismernes overlevelse. Vand er en kemisk forbindelse, der er flydende ved stuetemperatur og under standardtryk.
Xenon
Xenon er det 54.
1 (tal)
1 (en eller et) er.
1861
---- Danmarks flåde i Københavns Havn d. 9. januar 1861 bombardementet af Fort Sumter 12. april 1861 Konge i Danmark: Frederik 7. 1848-1863 ---- Se også 1861 (tal).
1920'erne
Århundreder: 19. århundrede – 20. århundrede – 21. århundrede Årtier: 1870'erne 1880'erne 1890'erne 1900'erne 1910'erne – 1920'erne – 1930'erne 1940'erne 1950'erne 1960'erne 1970'erne År: 1920 1921 1922 1923 1924 1925 1926 1927 1928 1929 ---- Begivenheder;De brølende 1920'ere.
1997
---- Regerende dronning i Danmark: Margrethe 2. 1972- ---- Se også 1997 (tal).
37 (tal)
37 er et ulige heltal og det naturlige tal, som kommer efter 36 og efterfølges af 38.
5 (tal)
5 (Fem) er.
Se også
Alkalimetaller
Også kendt som Rubidiumisotoper.