Hurtigere adgang end browser!
48 relationer: Aerob organisme, Ammoniak, Anaerobisk organisme, Anno, Art, Autotrof, Båndet jernformation, Biosfære, Cyanobakterier, Den svage sols paradoks, Drivhusgas, Ediacara-faunaen, Eukaryoter, Fotosyntese, Gaia-hypotese, Gift, Ilt, International Mineralogical Association, Jern, Jorden, Jordens atmosfære, Kambriske Eksplosion, Kemisk reaktion, Kemisk stof, Klippe (geologi), Kontinentalplade, Kontinentalsokkel, Kuldioxid, Liv, Mega-, Metan, Mineral, Minik Rosing, Næringsstof (plantenæring), Oceanbundsplade, Organisme, Ozonlaget, Plankton, Prækambrium, Proterozoikum, Række (biologi), Redoxreaktion, SI-præfiks, Sneboldjord, Sollys, Trinity College (Dublin), Vand, Verdenshave.
Aerob organisme
Bakterier opfører sig forskelligt, alt efter deres forhold til ilt. Dette kan man vise i en vandkultur: 1. Obligat aerobiske bakterier (bakterier, der er iltkrævende) samles ved overfladen af reagensglasset for at kunne optage mest muligt ilt. 2. Obligat anaerobiske bakterier (bakterier, der er iltskyende) samles ved bunden for at undgå ilten. 3. Fakultative bakterier (bakterier, der klarer sig overalt) samles mest ved overfladen, hvor de kan udnytte den iltkrævende respiration, men da iltmangel ikke generer dem, kan de også findes alle andre steder i reagensglasset. 4. Microaerofile bakterier (bakterier, der har behov for en smule ilt) samles øverst i reagensglasset, men ikke ved overfladen, for de har ganske vist brug for ilt, men kun i svage koncentrationer. 5. Aerotolerante bakterier (bakterier, der tåler både ilt og mangel på ilt) er jævnt fordelt i hele reagensglasset. Aerob (af græsk: aer.
Ny!!: Iltkatastrofen og Aerob organisme · Se mere »
Ammoniak
Ammoniak er et kemikalie, der har fået navn efter den Ægyptiske gud Amon.
Ny!!: Iltkatastrofen og Ammoniak · Se mere »
Anaerobisk organisme
Anaerob kommer af græsk an.
Ny!!: Iltkatastrofen og Anaerobisk organisme · Se mere »
Anno
Anno betyder "år" på latin.
Ny!!: Iltkatastrofen og Anno · Se mere »
Art
Arten (species, forkortet sp., flertal: spp.) er den grundlæggende systematiske enhed inden for biologien.
Ny!!: Iltkatastrofen og Art · Se mere »
Autotrof
En organisme er autotrof, når den selv producerer komplekse organiske forbindelser udfra simple stoffer som f.eks.
Ny!!: Iltkatastrofen og Autotrof · Se mere »
Båndet jernformation
Båndet jernformation (også båndet jernstensformation, båndede jernaflejringer, båndet jernmalm, forkortet til BIF fra engelsk banded ironstone formations eller banded iron formations) er distinkte enheder af sedimentære bjergarter, som næsten altid er fra superæonen Prækambrium.
Ny!!: Iltkatastrofen og Båndet jernformation · Se mere »
Biosfære
Spreewald er én af de første biosfærefredninger. Her ses en af de mange kanaler i skovområdet. Biosfæren er det rum, hvor levende organismer kan trives her på kloden.
Ny!!: Iltkatastrofen og Biosfære · Se mere »
Cyanobakterier
Cyanobacterium Stromatoliter Fytoplanktonopblomstringer i Østersøen (3. juli 2001) Cyanobakterie, cyanobacteria, cyanophyta (Græsk: cyanos.
Ny!!: Iltkatastrofen og Cyanobakterier · Se mere »
Den svage sols paradoks
Den svage sols paradoks omhandler den tilsyneladende modsigelse, at det fra geologiske og palæontologiske resultater vides, at der forekom flydende vand tidligt i Jordens historie, mens der samtidig foreligger et astrofysiske beregningsresultat, hvorefter intensiteten af solens lysudstråling i den periode kun skulle have været 70% af dens nuværende værdi.
Ny!!: Iltkatastrofen og Den svage sols paradoks · Se mere »
Drivhusgas
Energiomsætningen mellem Solstrålingen, Jordens overflade og atmosfæren, udtrykt som W/m2. Tendensen i drivhusgasserne kuldioxid, metan, lattergas, freongasser 2 udledning pr indbygger En drivhusgas har evnen til at opfange og udsende (en del af) den langbølgede varmestråling, mens den tillader størstedelen af den kortbølgede varmestråling at passere.
Ny!!: Iltkatastrofen og Drivhusgas · Se mere »
Ediacara-faunaen
Dickinsonia costata'', en Ediacara-organisme af ukendt slægtskab med et vatteret udseende. Tre tegnede ''Dickinsonia costata''. Tegning af artropoden ''Praecambridium sigillum'' og ''Yorgia waggoneri''. Tegning af ''Bomakellia kelleri''. Ediacara-faunaen eller Vendia-faunaen er forhistoriske livsformer, der repræsenterer de ældste kendte former for kompliceret flercellet liv på Jorden.
Ny!!: Iltkatastrofen og Ediacara-faunaen · Se mere »
Eukaryoter
Fotografi af kæmpecellen ''Xenophyophore'' med en diameter på ca. 20 cm, som var verdens største i 2005 (NOAA).https://oceanexplorer.noaa.gov/explorations/05lostcity/logs/july27/media/xeno2.html oceanexplorer.noaa.gov: Xenophyophore Citat: "...The image may be one of a large 20-cm wide Xenophyophore. Xenophyophores are single cell animals called Protists. As benthic particulate feeders, xenophyophores normally sift through the sediments on the sea floor...", https://web.archive.org/web/20051020153006/https://oceanexplorer.noaa.gov/explorations/05lostcity/logs/july27/media/xeno2.html backup Eukaryoter (latin Eukaryota, fra græsk Eukarya, af eu ægte + karyon kerne) er biologiske organismer, hvis cellerne indeholder en eller flere cellekerner – i modsætning til prokaryoter.
Ny!!: Iltkatastrofen og Eukaryoter · Se mere »
Fotosyntese
Fotosyntese (af Græsk: φῶς phōs.
Ny!!: Iltkatastrofen og Fotosyntese · Se mere »
Gaia-hypotese
James Lovelocks Gaia-hypotese er, at Jordens levende organismer regulerer biosfæredelen, så den bliver ved med at være beboelig for organismerne selv.
Ny!!: Iltkatastrofen og Gaia-hypotese · Se mere »
Gift
En gift er et stof, der forårsager ødelæggelse eller forstyrrelse af en organismes funktioner.
Ny!!: Iltkatastrofen og Gift · Se mere »
Ilt
Ilt, eller oxygen, er et grundstof med symbolet O og atomnummeret 8.
Ny!!: Iltkatastrofen og Ilt · Se mere »
International Mineralogical Association
International Mineralogical Association (forkortet IMA, dansk Den Internationale Mineralogiske Sammenslutning) er en organisation, hvis medlemmer er organisationer, der repræsenterer mineraloger i de enkelte lande.
Ny!!: Iltkatastrofen og International Mineralogical Association · Se mere »
Jern
Jern (oldnordisk: iarn, germansk: isarn) er navnet på et tungmetal, et grundstof i det periodiske system med kemisk symbol Fe (latin Ferrum, Jern) og atomnummer 26.
Ny!!: Iltkatastrofen og Jern · Se mere »
Jorden
Jorden er den tredje planet i solsystemet regnet fra Solen og har den største diameter, masse og tæthed af jordplaneterne.
Ny!!: Iltkatastrofen og Jorden · Se mere »
Jordens atmosfære
Jordens atmosfære består af forskellige luftarter, inklusiv vand i gasfase som vanddamp og vand i dråber eller som iskrystaller. Herudover indeholder atmosfæren også små mængder bioaerosoler (fx pollen og bakterie-, svampe- og algesporer), og efter vulkanudbrud kan atmosfæren indeholde vulkansk aske - i mængder der kan standse lufttrafik.
Ny!!: Iltkatastrofen og Jordens atmosfære · Se mere »
Kambriske Eksplosion
Den Kambriske Eksplosion refererer til en enestående periode af evolutionær nyskabelse af de fleste større dyrerækker.
Ny!!: Iltkatastrofen og Kambriske Eksplosion · Se mere »
Kemisk reaktion
En kemisk reaktion er en proces hvor en eller flere kemiske forbindelser omdannes til en eller flere andre kemiske forbindelser.
Ny!!: Iltkatastrofen og Kemisk reaktion · Se mere »
Kemisk stof
Vand og vanddamp er to forskellige tilstandsformer af det samme kemiske stof. Is er den tredje mulige form. Et kemisk stof (kemikere foretrækker betegnelsen rent stof) er et materiale med en bestemt kemisk sammensætning, uanset om det er naturligt eller kunstigt fremstillet.
Ny!!: Iltkatastrofen og Kemisk stof · Se mere »
Klippe (geologi)
Bulbjerg. En klippe er en markant opragende terrænform af geologisk karakter.
Ny!!: Iltkatastrofen og Klippe (geologi) · Se mere »
Kontinentalplade
De tektoniske plader blev kortlagt i 1900-tallet. En tektonisk plade består af kontinentalplade og oceanbundsplade. En kontinentalplade er et kilometertykt (mere end 10 km op til 70 km i snit) stykke af jordskorpen, som består af granitiske bjergarter og sedimentbjergarter.
Ny!!: Iltkatastrofen og Kontinentalplade · Se mere »
Kontinentalsokkel
Kontineltalsoklen er den del af et kontinent, som befinder sig under havets overflade.
Ny!!: Iltkatastrofen og Kontinentalsokkel · Se mere »
Kuldioxid
Forøgelsen af atmosfærens kuldioxid (CO2) også kaldet "Keeling-kurven". De månedlige målinger af CO2 viser små sæsonvariationer med en årligt stigende tendens. Hvert års maximum nås i den nordlige halvkugles sene forår og faldet sker under vækstsæsonen på den nordlige halvkugle, når planterne optager mest CO2 fra atmosfæren. ''' Det årlige CO2-udslip fra 1800 til 2002 efter kilde''' (sort: kul, violet: olie, gul: gas, grå: andre kilder). Mængden er angivet i i milliarder ton karbon. 2-udledning pr indbygger. Det kemiske stof kuldioxid, CO2 (også carbondioxid (Kemisk Ordbog) eller, på ældre dansk i henhold til Ørsteds dansksprogede nomenklatur, kultveilte) er et molekyle, med et kulstofatom og 2 oxygenatomer.
Ny!!: Iltkatastrofen og Kuldioxid · Se mere »
Liv
Diagram over en typisk ægte bakteriecelle: Cyanobakterie. Det formodes at fotosyntetiserende mikrober - muligvis cyanobakterier - er skyld i jordens "iltkatastrofe", hvilket muliggjorde flercellet liv (fx mennesker). Skanning elektron mikroskopi billede af celler af arkæen ''Methanohalophilus mahii''. eukaryot celle, der er kendetegnet ved at have en cellekerne. Organeller:(1) nucleolus(2) cellekerne(3) ribosom(4) vesikel(5) ru endoplasmatisk reticulum (ER)(6) Golgiapparat(7) Cytoskelet(8) glat endoplasmatisk reticulum(9) mitochondrie(10) vakuole(11) cytoplasma(12) lysosom(13) centrioler. DNA udgør et centralt element i begrebet "Liv". Eksempel på en RNA-streng. Her en del af RNA'et i Coronavirus, der fungerer som signalsegment. Liv er den egenskab som deles af alle organismer.
Ny!!: Iltkatastrofen og Liv · Se mere »
Mega-
Mega er et SI-præfiks og angiver at den nævnte enhed skal multipliceres med 1 000 000 eller 106.
Ny!!: Iltkatastrofen og Mega- · Se mere »
Metan
Metan (methan) er den simpleste af millioner af mulige kulbrinteforbindelser – kemiske forbindelser mellem kulstof og brint.
Ny!!: Iltkatastrofen og Metan · Se mere »
Mineral
Mineraler. Mineraler er homogene, naturligt forekommende, faste, uorganiske stoffer med en defineret krystalstruktur og en bestemt kemisk sammensætning.
Ny!!: Iltkatastrofen og Mineral · Se mere »
Minik Rosing
Minik Thorleif Rosing (født 2. februar 1957 i Nuuk, Grønland), er en verdenskendt grønlandsk geolog, der siden 2000 har været professor i geologi ved Københavns Universitet.
Ny!!: Iltkatastrofen og Minik Rosing · Se mere »
Næringsstof (plantenæring)
Med Justus von Liebigs opdagelser i midten af det 19. århundrede blev man klar over betydningen af at tilføre næringsstoffer. Et af de første midler, der blev forhandlet globalt, var den chilenske guano, der blev solgt som ''chilesalpeter''. Et næringsstof for planter er normalt de næringsstoffer, der optages fra jorden.
Ny!!: Iltkatastrofen og Næringsstof (plantenæring) · Se mere »
Oceanbundsplade
De tektoniske plader blev kortlagt i 1900-tallet. En tektonisk plade består af oceanbundsplade og evt. kontinentalplade Oceanbundspladernes aldre. Oceanbundsplader er en del af jordskorpen, og danner bunden af oceanerne.
Ny!!: Iltkatastrofen og Oceanbundsplade · Se mere »
Organisme
''Tetrabaena socialis''. Indenfor biologi er en organisme (fra græsk ὄργανον, organon, "instrument") ethvert vedvarende levende system – såsom dyr, svampe, mikroorganismer eller planter.
Ny!!: Iltkatastrofen og Organisme · Se mere »
Ozonlaget
Ozonmængder i Dobsonenheder (DU) i forskellige højder (eng. ''Altitude'') og jordens atmosfæres blokering/absorbering af ultraviolet stråling. UV energiniveauer ved forskellige atmosfærehøjder. Den blå kurve viser DNA følsomheden. Den røde kurve viser energiniveauet ved havets overflade, hvor ozonlagets ozonmængde er mindsket 10%. UVB er i intervallet 320 nm - 290 nm og UVC i 290 nm - 100 nm. Ozonlaget er en betegnelse for det lag af atmosfæren, der befinder sig 15-25 km over jordens overflade, hvor 90% af gasarten ozon er.
Ny!!: Iltkatastrofen og Ozonlaget · Se mere »
Plankton
Nogle gange er planteplankton så talrige, at de kan ses fra satellitter. Billedet er over Danmark. Plankton ses især i Vesterhavet, Skagerrak og noget af Kattegat omkring Læsø. Plankton set fra satellit. Billedet er fra det vestlige Frankrig og sydvest fra Storbritannien. Plankton i Biscayabugten set fra satellit. Plankton er en fællesbetegnelse for de oftest små, encellede organismer – mikroorganismer, der lever frit svævende i havet.
Ny!!: Iltkatastrofen og Plankton · Se mere »
Prækambrium
En stor del af Nordamerika og Grønland består at grundklipper fra Prækambrium (brunt). Prækambrium (eller kryptozoikum) er Jordens eneste superæon – og den omfatter de tre ældste æoner.
Ny!!: Iltkatastrofen og Prækambrium · Se mere »
Proterozoikum
Proterozoikum (prōtos: for første og zoon for dyr; 'første dyrs tidsalder') er den yngste æon i Prækambrium.
Ny!!: Iltkatastrofen og Proterozoikum · Se mere »
Række (biologi)
Række (phylum, flertal phyla) er i biologien en taksonomisk kategori omfattende en eller flere klasser.
Ny!!: Iltkatastrofen og Række (biologi) · Se mere »
Redoxreaktion
Redoxreaktioner er alle kemiske reaktioner hvor atomer får deres oxidationstrin ændret.
Ny!!: Iltkatastrofen og Redoxreaktion · Se mere »
SI-præfiks
Et SI-præfiks er et præfiks, som kan anvendes på enhver SI-enhed.
Ny!!: Iltkatastrofen og SI-præfiks · Se mere »
Sneboldjord
Globalt isdække på Jorden. ''Bemærk at kontinenterne lå anderledes i Cryogenium 'Sneboldjord' teorien (Snowball Earth) er en kontroversiel hypotese der blev offentliggjort i 1971 af J. D. Roberts.
Ny!!: Iltkatastrofen og Sneboldjord · Se mere »
Sollys
Sollys i en skov. Sollys er det ord, man bruger i daglig tale om den synlige del af Solens elektromagnetiske stråling.
Ny!!: Iltkatastrofen og Sollys · Se mere »
Trinity College (Dublin)
Hovedindgangen til Trinity College. Trinity College er det eneste kollegium, der er tilknyttet University of Dublin i Dublin i Irland.
Ny!!: Iltkatastrofen og Trinity College (Dublin) · Se mere »
Vand
damp, som er usynlig. Skyerne er vanddråber, der er fortættet fra luften Vandhane i en schweizisk landsby Vand er en livsnødvendighed. Alt, hvad der samler vand, bidrager til organismernes overlevelse. Vand er en kemisk forbindelse, der er flydende ved stuetemperatur og under standardtryk.
Ny!!: Iltkatastrofen og Vand · Se mere »
Verdenshave
Kort som viser verdenshavenes/verdenshavets vand set fra sydpolen. Verdenshavet er et større sammenhængende saltvandområde som er hele vejen rundt om jorden. Verdenshavet bliver inddelt i et antal områder – verdenshave. Sædvanligvis inddeles i fem verdenshave: Stillehavet, Atlanterhavet, Det Indiske Ocean, Ishavet og Det Sydlige Ishav; de sidste to konsolideres typisk ind i de første tre. Jordens fem '''Verdenshave'''. Et verdenshav (ocean) er et større sammenhængende saltvandområde og er en del af hydrosfæren.
Ny!!: Iltkatastrofen og Verdenshave · Se mere »
Omdirigeringer her:
Den store iltkatastrofe, GOE, Iltkatastrofe, Oxygenkatastrofen.
