Vi arbejder på at gendanne Unionpedia-appen i Google Play Store
UdgåendeIndgående
🌟Vi har forenklet vores design for bedre navigation!
Instagram Facebook X LinkedIn

Danienkalk

Indeks Danienkalk

Øverst ses et geologisk kort som viser udbredelsen af danienkalken, samt det underliggende Skrivekridt og de overliggende palæocæne lag. De sorte streger markerer forkastninger. Nederst ses et længdesnit, markeret med rød streg på kortet, hvor danienkalken er inddelt i tre forskellige typer.

Indholdsfortegnelse

  1. 57 relationer: Absalon, Alger, Armfødder, Bronzealder, Bryozokalk, Bulbjerg, Cement, Chicxulub-krateret, Danien, Diakron, Dinosaurus, Faxe Kalkbrud, Fiskeler, Flint, Flintøkse, Formation (geologi), Fossil, Grundstof, Hajer, Iridium, Jernalder, JP/Politikens Hus, Kalciumoxid, Kalkmørtel, København, Københavnkalk, Kiselalger, Konglomerat (geologi), Koraldyr, Koralrev, Kridt (geologisk periode), Krokodiller, Kronostratigrafi, Kvarts, Lellinge Grønsand Formationen, Limhamn kalkbrud, Mønsted Kalkgruber, Meteoritnedslag, Mosdyr, Nordsøen, Nordsøolie, Norge, Palæogen, Rådhuspladsen, Saltholm, Sangstrup Klint, Søpindsvin, Selandien, Silicium, Skildpadder, ... Expand indeks (7 mere) »

Absalon

Absalon (født ca. 1128 i Fjenneslev, død 21. marts 1201 i Sorø Kloster) var en politisk indflydelsesrig dansk biskop, ærkebiskop og statsmand, der var biskop i Roskilde fra 1158 til 1192 og ærkebiskop i Lund fra 1178 til sin død.

Se Danienkalk og Absalon

Alger

Eksempler på encellede kiselalger Nærbillede af en marin rødalge (''Laurencia''); "grenene" er flercellede og kun omkring 1 mm tykke. Meget mindre alger ses fasthæftet på "grenen" til højre. Algeopblomstring. Alger i form af tang har flere anvendelsesmuligheder.

Se Danienkalk og Alger

Armfødder

Armfødder eller brakiopoder (Brachiopoda) er en dyregruppe hvirvelløse dyr som lever i havet som bilateral-symmetriske dyr og som består af et todelt hus.

Se Danienkalk og Armfødder

Bronzealder

Anskuelsestavle med navnet "bronzealder". Bronzealderen er kulturperioden mellem stenalder (eller nogle steder kobberalder) og jernalderen.

Se Danienkalk og Bronzealder

Bryozokalk

Bryozokalk opbygget af banker (Stevns Klint). På dette maleri af Skarreklit ved Bulbjerg kan man ane de skrå flintlag i bryozobankerne. Bryozokalk (tidligere kaldt limsten) er en flintholdig og fossilrig type kalksten, som findes udbredt over store dele af Danmark, Slesvig-Holsten og Skåne.

Se Danienkalk og Bryozokalk

Bulbjerg

Bulbjerg Riderne ved Bulbjerg Bulbjerg er en kalkstensklippe bestående af bryozokalk, der ligger ud til Vesterhavet i Nordvestjylland og når omkring 47 m højde.

Se Danienkalk og Bulbjerg

Cement

access-date.

Se Danienkalk og Cement

Chicxulub-krateret

Radartopografi viser kraterets diameter på 180 kilometer (''image courtesy NASA/JPL-Caltech)''. I omkredsen findes mange jordfaldshuller Chicxulub-krateret er et gammelt nedslagskrater, hvor halvdelen ligger under jorden inde på Yucatán-halvøen i Mexico og den anden halvdel ligger under havbunden ud for halvøen.

Se Danienkalk og Chicxulub-krateret

Danien

Kalksandskalk fra København med pyritudfældninger (blåsort, dog nederst th gyldent) Danienalderen varede fra 65,5 til 61,7 millioner år og er nederste lag i Paleocæn.

Se Danienkalk og Danien

Diakron

Synkron og diakron er et central begrebspar i humanistisk videnskab og samfundsvidenskab.

Se Danienkalk og Diakron

Dinosaurus

En dinosaurus eller dinosaur er et medlem af en næsten uddød gruppe af archosaurer der opstod i Mellem Trias for 245 millioner år siden.

Se Danienkalk og Dinosaurus

Faxe Kalkbrud

Faxe Kalkbrud Faxe Kalkbrud i slutningen af 1800-tallet Faxe Kalkbrud er et kalkbrud lige vest for Faxe by.

Se Danienkalk og Faxe Kalkbrud

Fiskeler

Det gyldne søm, fiskeleret på K/Pg-grænsen markeret med en rød pil på Stevns Klint Fiskeler er et få centimeter tykt, mørkt lerlag, som blev navngivet i 1849 af geologen Georg Forchhammer, og som nu er blevet verdensberømt og årsag til at Stevns Klint er optaget på UNESCO's verdensarvsliste i 2014.

Se Danienkalk og Fiskeler

Flint

Små flintesten som har en diameter på flere centimeter. Ildsten også kendt som flint, flintsten eller flintesten, er en hård sten som hovedsageligt består af kvarts med et glasagtigt udseende.

Se Danienkalk og Flint

Flintøkse

En flintøkse er et flinteværktøj der blev brugt i forhistorisk tid til forskellige opgaver.

Se Danienkalk og Flintøkse

Formation (geologi)

Et geologisk tværsnit af Grand Canyon Supergruppen. De sorte tal er grupper, og de hvide er formationer En geologisk formation er den grundlæggende enhed i stratigrafi.

Se Danienkalk og Formation (geologi)

Fossil

Sort flintsten fra Ærøs vestkyst med aftryk af 3 pectinide muslinger (kammuslinger) af arten ''Mimachlamys cretosa''. Flintens sorte farve tyder på, at fossilets alder er mere end 65 mill. år. En fossil, nu uddød, fisk fra havet omkring Danmark. ''Isocrinus nicoleti''.

Se Danienkalk og Fossil

Grundstof

Det periodiske system klipper, hvilke som udnyttes industrielt - og ædelmetaller. Et grundstof er et kemisk stof, der udelukkende består af atomer med samme atomnummer (dvs. har samme antal protoner i kernen) – for eksempel jern, der udelukkende består af jernatomer Fe, eller brom, der i ren form udelukkende består af molekyler med formlen Br2.

Se Danienkalk og Grundstof

Hajer

Hajer (Selachimorpha, Pleurotremi) er en orden af tværmunde.

Se Danienkalk og Hajer

Iridium

Iridium (efter Iris; græsk gudinde for regnbuen) er det 77.

Se Danienkalk og Iridium

Jernalder

Jernalderen i Danmark regnes i dag som tidsrummet mellem ca.

Se Danienkalk og Jernalder

JP/Politikens Hus

JP/Politikens Hus er en dansk medievirksomhed, der bl.a. udgiver dagbladene Jyllands-Posten, Politiken og Ekstra Bladet.

Se Danienkalk og JP/Politikens Hus

Kalciumoxid

Kalciumoxid eller calciumoxid (Kemisk Ordbog).

Se Danienkalk og Kalciumoxid

Kalkmørtel

Murstensmur pudset op med kalkmørtel, der siden er skallet delvist af. Kalkmørtel er betegnelsen for kalkbaseret mørtel uden cement.

Se Danienkalk og Kalkmørtel

København

København er Danmarks hovedstad og med landets største byområde omfattende 18 kommuner eller dele heraf.

Se Danienkalk og København

Københavnkalk

Under byggeriet af Øresundsmotorvejen i 1994 kunne disse svagt hældende lag af københavnkalk kortvarigt ses i åben udgravning; i baggrunden Vinkelhusene. Københavnkalk (også stavet københavnskalk; eller kalksandskalk, tidligere kaldet saltholmskalk eller kokkolitkalk, på engelsk kaldet København Limestone eller Copenhagen Limestone) er en sandet danienkalksten af meget vekslende hårdhed og med et betydeligt indhold af flint,Stenestad, E.

Se Danienkalk og Københavnkalk

Kiselalger

Underrækken Diatomeae kiselalger – tidligere rækken Bacillariophyta – også kaldet diatoméer, hører til planteplanktonet og er levende organismer.

Se Danienkalk og Kiselalger

Konglomerat (geologi)

Konglomerat i Death Valley På Smøla findes bolle-konglomerat. Konglomerat er en sedimentær bjergart.

Se Danienkalk og Konglomerat (geologi)

Koraldyr

Koraldyr (korállion), klassen anthozoa, er rovdyr, som lammer byttet med nældeceller.

Se Danienkalk og Koraldyr

Koralrev

Koralrev har en høj biodiversitet Kendte koralrev Koralrev er undersøiske strukturer dannet af kalciumkarbonat udskilt af koraller.

Se Danienkalk og Koralrev

Kridt (geologisk periode)

Ichthyornis Tusoteuthis Simosuchus Kridt eller Kridttiden er den geologiske periode, der går fra 145,5 til 65,5 millioner år sidenGeologisk Nyt nr.

Se Danienkalk og Kridt (geologisk periode)

Krokodiller

Gavial. Amerikansk alligator (''Alligator mississipiensis''). Krokodilleskind bruges til blandt andet tasker, sko og punge Krokodiller (Crocodilia) er en orden af oftest store, halvakvatiske krybdyr.

Se Danienkalk og Krokodiller

Kronostratigrafi

Forskellige bjergarter i flere lag i Argentina Kronostratigrafi er bestemmelsen af bjergarternes relative alder.

Se Danienkalk og Kronostratigrafi

Kvarts

Billede af grønt kvartskrystal. Slebet citrin. Billede af rosakvartskrystal. Billede af ametyst-kvartskrystaller (øverst, violet, lilla). Tektosilikat af bruttoformel SiO2 (siliciumdioxid), som også kaldes kvarts.

Se Danienkalk og Kvarts

Lellinge Grønsand Formationen

Lellinge Grønsand Formationen er en stærkt vekslende geologisk lagserie opbygget af ler, silt, sand og kalk af Paleocæn alder.

Se Danienkalk og Lellinge Grønsand Formationen

Limhamn kalkbrud

Limhamns kalkbrud Limhamns kalkbrud Limhamn kalkbrud er et af Nordeuropas største dagbrud.

Se Danienkalk og Limhamn kalkbrud

Mønsted Kalkgruber

Del af de oplyste gruber. Kalkbrænderiet ved Mønsted kalkgruber. Mønsted Kalkgruber ligger ved Mønsted syd for Hjarbæk Fjord og vest for Viborg.

Se Danienkalk og Mønsted Kalkgruber

Meteoritnedslag

En tegners opfattelse af et katastrofalt nedslag på den unge Jord Barringer-krateret i Arizonas ørken, USA En animering der viser nedslag og kraterdannelse (University of Arizona, Space Imagery Center) Dinosaurernes udslettelse, her vist "Sue", skelettet af en Tyrannosaurus Tjeljabinsk-meteorens kondensationsspor Brudstykker af kometen Shoemaker-Levy 9 på vej til voldsomme nedslag på Jupiter Merkurs overflade med store og små meteorkratere Herschel-krateret på Månen, 41 km i diameter, dybde 3,8 km, omgivet af større og mindre kratere Mimas med det 130 km store og 10-16 km dybe Herschel-krater Callisto med lysende, isfyldte nedslagskratere Reliefkort af asteroiden 4 Vesta med det 505 km store Rheasilvia-krater Et meteoritnedslag er et nedslag af et objekt fra himmelrummet.

Se Danienkalk og Meteoritnedslag

Mosdyr

Mosdyr (Bryozoa) er en række af små vandlevende, fastsiddende, hvirvelløse dyr.

Se Danienkalk og Mosdyr

Nordsøen

Satellitbillede af Vesterhavet. Nordsøen (eller Vesterhavet) har et areal på cirka 575.000 kvadratkilometer og en gennemsnitlig dybde på 95 meter.

Se Danienkalk og Nordsøen

Nordsøolie

Den norske Statfjord A installation i 1982, med hotelplatformen Polymariner til venstre, med røde ben. Øverst til højre og nede til venstre afbrændes gas ved ''flaring''. Oseberg A produktionsplatformen i stormvejr. Troll A platformen står på 345 m vanddybde i Norske Rende.

Se Danienkalk og Nordsøolie

Norge

Norge (norsk: Norge (bokmål) eller Noreg (nynorsk); nordsamisk: Norga; lulesamisk: Vuodna; sydsamisk: Nöörje), officielt Kongeriget Norge (fra oldnordisk: Norðvegr ('Nordvejen')), er en skandinavisk enhedsstat i form af et konstitutionelt monarki, der består af den vestlige del af den skandinaviske halvø samt Jan Mayen, Svalbard og Bouvetøen.

Se Danienkalk og Norge

Palæogen

''Uintatherium''. Palæogen (palaios, ~ gammel og -genēs, ~ født) dækker tidsperioden fra 65,5 millioner til 23,0 millioner år siden.

Se Danienkalk og Palæogen

Rådhuspladsen

Rådhuspladsen med Rådhuset i midten. Rådhuspladsen set fra Rådhustårnet om natten. Rådhuspladsen er navnet på den centralt beliggende plads mellem Vester Voldgade og H.C. Andersens Boulevard foran Københavns Rådhus i Indre By, København.

Se Danienkalk og Rådhuspladsen

Saltholm

Barakkebyen. Saltholm er en dansk ø, der ligger i Øresund 5 kilometer øst for Amager.

Se Danienkalk og Saltholm

Sangstrup Klint

Sangstrup- og Karlby Klinter er to i alt 5 kilometer lange og op til 17 meter høje klinter beliggende på det østligste Djursland lidt nord for Jyllands østligste punkt, Fornæs Fyr i Voldby Sogn, Norddjurs Kommune, ca.

Se Danienkalk og Sangstrup Klint

Søpindsvin

Søpindsvin er en klasse af havdyr, der som regel lever på havbunden tæt ved kysten og karakteriseres ved en rund, femtalssymmetrisk (radiærsymmetrisk) krop, hvorfra pigge stikker ud i alle retninger.

Se Danienkalk og Søpindsvin

Selandien

Selandien-alderen er tidsrummet fra 61,7 til 58,7 millioner år siden og er mellemste etage i serien Paleocæn.

Se Danienkalk og Selandien

Silicium

Silicium, på dansk også kaldet kisel, er grundstoffet med atomnummeret 14 og symbolet Si.

Se Danienkalk og Silicium

Skildpadder

Skildpadder (Testudines) er en orden af krybdyr, der opstod for cirka 220 millioner år siden.

Se Danienkalk og Skildpadder

Skrivekridt

Skrivekridt er blødt og afsmittende og derfor velegnet som tavlekridt. Skrivekridt (engelsk: chalk, tysk: Schreibkreide, fransk: craie) er en finkornet, ofte forholdsvis svagt hærdnet og stedvis flintholdig sedimentær bjergart, som overvejende består af mikroskopiske skalrester, såkaldte kokkolitter, fra encellede havalger.

Se Danienkalk og Skrivekridt

Sorgenfrei-Tornquistzonen

Tornquistzonen og Sorgenfrei–Tornquist-zonen i lyseblåt Sorgenfrei-Tornquistzonen, også kaldet Tornquistlinjen (opkaldt efter den danske geolog Theodor Sorgenfrei og den tyske geolog Alexander Tornquist) er en geologisk deformationszone i det nordlige og østlige Centraleuropa.

Se Danienkalk og Sorgenfrei-Tornquistzonen

Stenalder

ubeboet — Lyserød indikerer områder med bronze-arbejde. Primitivt Oldowan redskab fra det vestlige Sahara. Stenalderen er en forhistorisk periode, der forekommer i de fleste områder af verden kendetegnet ved, at redskaber blev lavet af sten, knogle, horn, tak eller tand.

Se Danienkalk og Stenalder

Stevns Klint

Stevns Klint set fra trappen ved Højerup Gamle Kirke. Det gyldne søm, fiskeleret på K/Pg-grænsen markeret med en rød pil på Stevns Klint Højerup gamle kirke, hvor der tidligere har været udsavet bygningssten Stevns Klint er en 17 km lang og op til 41m høj klint, der afgrænser Stevns mod øst.

Se Danienkalk og Stevns Klint

Stevnsfortet

Stevnsfortet mellem Rødvig og Højerup er hugget ind i Stevns Klint.

Se Danienkalk og Stevnsfortet

Storbritannien

Storbritannien (United Kingdom), officielt Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland (United Kingdom of Great Britain and Northern Ireland), er et land i Vesteuropa.

Se Danienkalk og Storbritannien

Tertiær

Tertiærtiden (tertiarius for den tredje) er en forældet betegnelse for den ældste del af Kænozoikum; 65,5 til 1,806 millioner år siden, der efterfulgte perioden Kridt.

Se Danienkalk og Tertiær

, Skrivekridt, Sorgenfrei-Tornquistzonen, Stenalder, Stevns Klint, Stevnsfortet, Storbritannien, Tertiær.