Vi arbejder på at gendanne Unionpedia-appen i Google Play Store
UdgåendeIndgående
🌟Vi har forenklet vores design for bedre navigation!
Instagram Facebook X LinkedIn

Grundstof

Indeks Grundstof

Det periodiske system klipper, hvilke som udnyttes industrielt - og ædelmetaller. Et grundstof er et kemisk stof, der udelukkende består af atomer med samme atomnummer (dvs. har samme antal protoner i kernen) – for eksempel jern, der udelukkende består af jernatomer Fe, eller brom, der i ren form udelukkende består af molekyler med formlen Br2.

Indholdsfortegnelse

  1. 182 relationer: Actinium, Adair Crawford, Albert Ghiorso, Albertus Magnus, Aluminium, Americium, Anders Gustaf Ekeberg, Antimon, Argon, Arsen, Astat, Atom, Atomkerne, Atomnummer, Atomtegn, Axel Fredrik Cronstedt, Barium, Berkelium, Beryllium, Bismuth, Bly, Bohrium, Bor (grundstof), Brint, Brom, Cadmium, Calcium, Californium, Carbon, Carl Wilhelm Scheele, Cæsium, Cerium, Copernicium, Curium, Darmstadtium, Det kyrilliske alfabet, Dubnium, Dysprosium, Edwin McMillan, Einsteinium, Elektron, Emilio Segrè, Erbium, Ernest Rutherford, Europium, Fermium, Flerovium, Fluor, Fosfor, Francium, ... Expand indeks (132 mere) »

  2. Kemi

Actinium

Actinium (af græsk; actinos, "stråle") er det 89.

Se Grundstof og Actinium

Adair Crawford

Tegning af noget af Adair Crawfords udstyr Adair Crawford (født 1748, død 29. juli 1795) var en britisk kemiker og fysiker, som var foregangsmand i udviklingen af kalorimetriske metoder til at måle stoffers specifikke varmekapacitet og temperaturen ved kemiske reaktioner.

Se Grundstof og Adair Crawford

Albert Ghiorso

Albert Ghiorso (født 15. juli 1915, død 26. december 2010) var en amerikansk atomforsker, som var med til at opdage 12 af grundstofferne i det periodiske system.

Se Grundstof og Albert Ghiorso

Albertus Magnus

Albertus Magnus eller Albert den Store, greve af Bollstädt (1206 i Lauingen an der Donau – 15 november 1280 i Köln) var en tysk filosof, teolog og naturforsker.

Se Grundstof og Albertus Magnus

Aluminium

Aluminium er et grundstof med atomnummer 13 i det periodiske system.

Se Grundstof og Aluminium

Americium

Americium (opkaldt efter de amerikanske kontinenter) er det 95.

Se Grundstof og Americium

Anders Gustaf Ekeberg

Anders Gustaf Ekeberg (født 16. januar 1767 i Stockholm, Sverige, død 11. februar 1813 i Uppsala, Sverige) var en svensk kemiker som i 1802 opdagede tantalum.

Se Grundstof og Anders Gustaf Ekeberg

Antimon

Antimon (Sb, fra latin stibium) er grundstof nummer 51.

Se Grundstof og Antimon

Argon

Argon er et grundstof med atomnummer 18 i det periodiske system og symbolet Ar.

Se Grundstof og Argon

Arsen

Arsen er et grundstof med atomnummer 33 i det periodiske system med symbolet As.

Se Grundstof og Arsen

Astat

Astat (også Astatin) er et sjældent forekommende radioaktivt grundstof med kemisk symbol At og atomnummer 85 i det periodiske system.

Se Grundstof og Astat

Atom

fm Atom er et grundlæggende begreb i fysikken og kemien.

Se Grundstof og Atom

Atomkerne

Model af heliumatom. I atomkernen ses 4 kernepartikler – nukleoner; de røde er modeller af protoner og de grå er neutroner. Nukleoner består hver af 3 kvarker og gluoner ("gule lyn"). Et atom består af en kerne, atomkernen og en kappe.

Se Grundstof og Atomkerne

Atomnummer

Z - Atomnummer Alle grundstofferne i det periodiske system har et entydigt atomnummer, også kaldet grundstofnummer, som direkte fortæller hvor mange protoner der findes i atomkernen for det pågældende grundstof.

Se Grundstof og Atomnummer

Atomtegn

Ethvert grundstof i det periodiske system har sit eget atomtegn eller atomsymbol.

Se Grundstof og Atomtegn

Axel Fredrik Cronstedt

Baron Axel Fredrik Cronstedt (født 23. december 1722, død 19. august 1765) var en svensk mineralog og kemiker som opdagede grundstoffet nikkel i 1751.

Se Grundstof og Axel Fredrik Cronstedt

Barium

Barium (af græsk; "barys", der betyder "tung") er det 56.

Se Grundstof og Barium

Berkelium

Berkelium er et syntetisk grundstof med symbolet Bk og atomnummer 97 i det periodiske system.

Se Grundstof og Berkelium

Beryllium

Beryllium (Be) er et grundstof med atomnummeret 4.

Se Grundstof og Beryllium

Bismuth

Bismuth (ældre navn: vismut) er et grundstof i det periodiske system, som har symbolet Bi og atomnummeret 83.

Se Grundstof og Bismuth

Bly

Bly er et grundstof med symbolet Pb (plumbum på latin) med atomnummer 82.

Se Grundstof og Bly

Bohrium

Bohrium (opkaldt efter Niels Bohr) er det 107.

Se Grundstof og Bohrium

Bor (grundstof)

Bor er et grundstof med symbolet B og atomnummeret 5.

Se Grundstof og Bor (grundstof)

Brint

Tre naturligt forekommende isotoper af hydrogen. Da alle tre har én proton er de alle hydrogen (brint). Brint eller hydrogen (græsk hydōr "vand" og genes "skaber") er et grundstof med atomnummer 1 i det periodiske system.

Se Grundstof og Brint

Brom

Brom (bromos, ~ stank betydende "stærkt lugtende") er et grundstof med symbolet Br med atomnummeret 35.

Se Grundstof og Brom

Cadmium

Cadmium (indirekte efter Kadmos fra den græske mytologi) er det 48.

Se Grundstof og Cadmium

Calcium

Calcium (af calcis; det latinske ord for kalk) er det 20.

Se Grundstof og Calcium

Californium

Californium (opkaldt efter delstaten Californien i USA, eller nærmere, denne stats universitetsvæsen) er det 98.

Se Grundstof og Californium

Carbon

Carbon (fra carbo "kul"), kulstof eller karbon er et grundstof med atomnummer 6 i det periodiske system med symbolet C. I det periodiske system er carbon det første (i række 2) af seks grundstoffer i gruppe 14, som har sammensætningen af deres ydre elektronskal til fælles.

Se Grundstof og Carbon

Carl Wilhelm Scheele

Scheeles apotek og bolig i Köping. Carl Wilhelm Scheele (født 9. december 1742 i Stralsund, død 21. maj 1786 i Köping) var en svensk kemiker.

Se Grundstof og Carl Wilhelm Scheele

Cæsium

Cæsium (af latin; caesius, der betyder "himmelblå" eller "lyseblå"; efter markante linjer i stoffets spektrum) er det 55.

Se Grundstof og Cæsium

Cerium

Cerium er det 58.

Se Grundstof og Cerium

Copernicium

Copernicium (eller kopernikium) er det 112.

Se Grundstof og Copernicium

Curium

Curium er et grundstof med symbolet Cm og atomnummer 96 i det periodiske system.

Se Grundstof og Curium

Darmstadtium

Darmstadtium (opkaldt efter Darmstadt) er det 110.

Se Grundstof og Darmstadtium

Det kyrilliske alfabet

Det kyrilliske alfabet er et alfabet, der bruges blandt andet til at kommunikere på 7 forskellige østeuropæiske/slaviske sprog (bosnisk, bulgarsk, hviderussisk, makedonsk, russisk, serbisk, ukrainsk) udover Østeuropa så gøres der også brug af alfabetet i den asiatiske del af Rusland og i nogle få asiatiske sprog der har været under indflydelse af Sovjetunionen.

Se Grundstof og Det kyrilliske alfabet

Dubnium

Dubnium (opkaldt efter den russiske by Dubna), også kaldet Unnilpentium og i en del litteratur Hahnium, er det 105.

Se Grundstof og Dubnium

Dysprosium

Dysprosium (af græsk; δυσπροσιτος.

Se Grundstof og Dysprosium

Edwin McMillan

Edwin Mattison McMillan (født 8. september 1907, død 7. september 1991) var en amerikansk fysiker og nobelprismodtager, der var den første som fremstillede et af de transurane grundstoffer, neptunium (93).

Se Grundstof og Edwin McMillan

Einsteinium

Grundstoffet einsteinium med atomnummer 99 og symbolet Es er et syntetisk grundstof.

Se Grundstof og Einsteinium

Elektron

En elektron er en subatomar elementarpartikel.

Se Grundstof og Elektron

Emilio Segrè

Emilio Gino Segrè (født 1. februar 1905, død 22. april 1989) var en italiensk-amerikansk fysiker, der modtog nobelprisen i fysik i 1959 sammen med Owen Chamberlain for at opdage antiprotonen, der er en subatomar antipartikel..

Se Grundstof og Emilio Segrè

Erbium

Erbium (opkaldt efter Ytt'''erb'''y i Sverige) er det 68.

Se Grundstof og Erbium

Ernest Rutherford

Animation af Ruthersfords atommodel. Sir Ernest Rutherford (født 30. august 1871, død 19. oktober 1937) var en engelsk atomfysiker.

Se Grundstof og Ernest Rutherford

Europium

Europium (opkaldt efter Europa) er det 63.

Se Grundstof og Europium

Fermium

Fermium (opkaldt efter Enrico Fermi) er det 100.

Se Grundstof og Fermium

Flerovium

Flerovium (tidl. også eka-bly) er det 114.

Se Grundstof og Flerovium

Fluor

Fluor er det 9.

Se Grundstof og Fluor

Fosfor

Fosfor, også kendt som phosphor i fagsprog (på græsk betyder phôs lys og phoros betyder bærende, altså lys-bærende) er et grundstof med symbolet P og atomnummeret 15.

Se Grundstof og Fosfor

Francium

Francium (tidligere kaldet Actinium K, blev officielt godkendt i 1949 opkaldt efter Frankrig) er det 87.

Se Grundstof og Francium

Frederick Soddy

Frederick Soddy (født 2. september 1877, død 22. september 1956) var en engelsk radiokemiker som modtog Nobelprisen i kemi i 1921 for sit arbejde med radioaktivt henfald og særligt for sin teori om isotoper.

Se Grundstof og Frederick Soddy

Friedrich Stromeyer

Friedrich Stromeyer (2. august 1776, død 18. august 1835) var en tysk kemiker.

Se Grundstof og Friedrich Stromeyer

Gadolinium

Gadolinium (opkaldt efter Johan Gadolin) er det 64.

Se Grundstof og Gadolinium

Gallium

Gallium er et grundstof med symbolet Ga og atomnummer 31 i det periodiske system.

Se Grundstof og Gallium

George de Hevesy

George Charles de Hevesy eller Georg Karl von Hevesy (ungarsk: Hevesy György; født 1. august 1885 i Budapest, død 5. juli 1966 i Freiburg im Breisgau) var en ungarsk kemiker, som fik Nobelprisen i kemi i 1943 for sin opdagelse af, hvordan man kan bruge radioaktive sporstoffer til at studere kemiske processer.

Se Grundstof og George de Hevesy

Georgius Agricola

Georgius Agricola (latinisering af Georg Bauer eller Georg Pawer) (født 24. marts 1494 i Glauchau, død 21. november 1555 i Chemnitz), tysk humanist, den første tyske mineralog og metallurg.

Se Grundstof og Georgius Agricola

Germanium

Germanium er det 32. grundstof i det periodiske system, og har det kemiske symbol Ge.

Se Grundstof og Germanium

Glenn T. Seaborg

Glenn Theodore Seaborg (19. april 1912 - 25. februar 1999) var en amerikansk kemiker, der modtog nobelprisen i kemi i 1951 for sin del i syntetiseringen, opdagelsen og undersøgelsen af ti transurane grundstoffer.

Se Grundstof og Glenn T. Seaborg

Grundstoffer efter atomnummer

Denne tabel lister alle grundstoffer efter deres atomnumre.

Se Grundstof og Grundstoffer efter atomnummer

Guld

Guld (på latin aurum) er grundstof nummer 79 i det periodiske system og har det kemiske symbol Au.

Se Grundstof og Guld

Gustav Robert Kirchhoff

Gustav Robert Kirchhoff (født 12. marts 1824 i Königsberg, død 17. oktober 1887 i Berlin) var en tysk fysiker, der i 1860 sammen med Robert Bunsen grundlagde spektralanalysen, dvs.

Se Grundstof og Gustav Robert Kirchhoff

H.C. Ørsted

Hans Christian Ørsted eller H.C. Ørsted (født 14. august 1777 i Rudkøbing, død 9. marts 1851 i København) var en dansk fysiker, kemiker og farmaceut.

Se Grundstof og H.C. Ørsted

Hafnium

Hafnium (opkaldt efter Hafnia; det latinske navn for København) er det 72.

Se Grundstof og Hafnium

Hassium

Hassium (efter det latinske navn for Hessen, tidl. også unniloctium og eka-osmium) er det 108.

Se Grundstof og Hassium

Helium

Helium (af det græske ord for Solen; ἥλιος, helios) er det 2.

Se Grundstof og Helium

Hennig Brand

Hennig Brand(t) (1630-1710) var en tysk købmand og alkymist fra Hamborg, som opdagede fosfor i 1669, under bearbejdelsen af urin.

Se Grundstof og Hennig Brand

Henri Moissan

Ferdinand Frederick Henri Moissan (født 28. september 1852 i Paris, død 20. februar 1907 smst) var en fransk kemiker.

Se Grundstof og Henri Moissan

Henry Cavendish

Henry Cavendish (født 10. oktober 1731, død 24. februar 1810) var en britisk videnskabsmand, bedst kendt for opdagelsen af hydrogen.

Se Grundstof og Henry Cavendish

Holmium

Holmium (efter Stockholms latinske navn Holmia) er det 67.

Se Grundstof og Holmium

Humphry Davy

Humphry Davy (født 17. december 1778, død 29. maj 1829) var en britisk kemiker, der studerede virkningerne af elektrisk strøm i kemiske forbindelser.

Se Grundstof og Humphry Davy

Ida Noddack

Ida Noddack (født Ida Tacke 25. februar 1896, død 24. september 1978) var en tysk kemiker og fysiker, som i 1934 nævnte kernefission som en mulig konsekvens af at beskyde urankerner med neutroner.

Se Grundstof og Ida Noddack

Ilt

Ilt, eller oxygen, er et grundstof med symbolet O og atomnummeret 8.

Se Grundstof og Ilt

Indium

Indium er et grundstof med atomnummer 49 og kemiske symbol In i det periodiske system.

Se Grundstof og Indium

Ion

En ion (græsk for gående) er et atom eller et molekyle, der har optaget eller afgivet en eller flere elektroner og derved fået en elektrisk ladning.

Se Grundstof og Ion

Iridium

Iridium (efter Iris; græsk gudinde for regnbuen) er det 77.

Se Grundstof og Iridium

Isotop

Tre naturligt forekommende isotoper af hydrogen. Da alle tre har én proton er de alle hydrogen. Isotoper er forskellige udgaver af det samme grundstof.

Se Grundstof og Isotop

Jacob Berzelius

Jöns Jacob Berzelius (født 29. august 1779 i Väversunda, Östergötland, død 7. august 1848 i Stockholm) var en svensk kemiker.

Se Grundstof og Jacob Berzelius

Jern

Jern (oldnordisk: iarn, germansk: isarn) er navnet på et tungmetal, et grundstof i det periodiske system med kemisk symbol Fe (latin Ferrum, Jern) og atomnummer 26.

Se Grundstof og Jern

Jod

Jod (også kaldet iod) (af græsk "io-eides" betydende "viol-farve") er et grundstof med atomnummer 53 i det periodiske system.

Se Grundstof og Jod

Johann Arfvedson

Johann August Arfvedson (født 12. januar 1792, død 28. oktober 1841).

Se Grundstof og Johann Arfvedson

John William Strutt

John William Strutt, 3.

Se Grundstof og John William Strutt

Jorden

Jorden er den tredje planet i solsystemet regnet fra Solen og har den største diameter, masse og tæthed af jordplaneterne.

Se Grundstof og Jorden

Joseph Black

Joseph Black (født 16. april 1728 i Bordeaux, død 6. december 1799 i Edinburgh) var en skotsk fysik og kemi forsker.

Se Grundstof og Joseph Black

Joseph Priestley

Joseph Priestley (13. marts 1733 – 8. februar 1804) var engelsk kemiker, filosof, præst og pædagog.

Se Grundstof og Joseph Priestley

Joseph-Louis Gay-Lussac

Joseph-Louis Gay-Lussac (født 6. december 1778, død 9. maj 1850) var en fransk kemiker og fysiker.

Se Grundstof og Joseph-Louis Gay-Lussac

Julius Caesar Scaliger

Julius Caesar Scaliger (født 23. april 1484, død 21. oktober 1558 i Agen i Frankrig) var en italiensk polyhistor, far til Joseph Justus Scaliger.

Se Grundstof og Julius Caesar Scaliger

Kalium

Kalium (kemisk symbol K, nummer 19 i det periodiske system, atommasse 39,102, naturlig forekomst ca 2,59%) er et såkaldt alkalimetal (alkalisk betyder basisk, dvs syreneutraliserende eller elektronafgivende).

Se Grundstof og Kalium

Kemisk forbindelse

DNA er er en organisk kemisk forbindelse, der danner grundlag for liv. En kemisk forbindelse er et kemisk stof, der består af flere forskellige typer atomer, der er bundet til hinanden af kemiske bindinger.

Se Grundstof og Kemisk forbindelse

Kemisk stof

Vand og vanddamp er to forskellige tilstandsformer af det samme kemiske stof. Is er den tredje mulige form. Et kemisk stof (kemikere foretrækker betegnelsen rent stof) er et materiale med en bestemt kemisk sammensætning, uanset om det er naturligt eller kunstigt fremstillet.

Se Grundstof og Kemisk stof

Kinesisk skrift

right Et kinesisk skrifttegn eller Hànzì (kinesisk: 漢字 eller 汉字 betyder Han-dynastiets skrifttegn) er et logogram, der bruges til at skrive kinesisk, japansk, nogle sjældne gange koreansk, og også ældre former for vietnamesisk.

Se Grundstof og Kinesisk skrift

Klippe (geologi)

Bulbjerg. En klippe er en markant opragende terrænform af geologisk karakter.

Se Grundstof og Klippe (geologi)

Klor

Klor eller chlor (fra latin chlorum) (fra græsk: Xλώριο.

Se Grundstof og Klor

Kobber

Kobber (latin: cuprum), opkaldt efter Cypern, er det 29.

Se Grundstof og Kobber

Kobolt

Kobolt er det 27.

Se Grundstof og Kobolt

Koordinatsystem

retvinklet kooordinatsystem Koordinatsystem er et system til angivelse af punkters placering ved hjælp af koordinater.

Se Grundstof og Koordinatsystem

Krom

Krom (i litteratur, herunder Kemisk Ordbog, også skrevet chrom) er det 24.

Se Grundstof og Krom

Krypton

Krypton (fra græsk κρυπτός, kryptos "skjult") er et grundstof med symbolet Kr og atomnummeret 36.

Se Grundstof og Krypton

Kvælstof

Nitrogen eller kvælstof er det 7.

Se Grundstof og Kvælstof

Kviksølv

Kviksølv er et grundstof med kemisk symbol Hg (af det græske navn hydrargyrum, der betyder "vandsølv" eller "flydende sølv") og atomnummer 80 i det periodiske system.

Se Grundstof og Kviksølv

Lanthan

Lanthan (af græsk; λανθανω "det der ligger skjult") er det 57.

Se Grundstof og Lanthan

Lawrencium

Lawrencium (Lr) er et syntetisk grundstof med atomnummer 103 i det periodiske system.

Se Grundstof og Lawrencium

Lithium

Lithium eller litium (fra λίθος lithos, "sten") er et grundstof med symbolet Li og atomnummeret 3.

Se Grundstof og Lithium

Livermorium

Livermorium (tidl. også eka-polonium) er det 116.

Se Grundstof og Livermorium

Louis-Nicolas Vauquelin

Louis Nicolas Vauquelin (født 16. maj 1763 i Hebertot i Normandiet, død 14. november 1829) var en fransk kemiker.

Se Grundstof og Louis-Nicolas Vauquelin

Lutetium

Lutetium (opkaldt efter det latinske navn for Paris; Lutetia) er det 71.

Se Grundstof og Lutetium

Magnesium

Magnesium (opkaldt efter distriktet Magnesia i Grækenland), tidligere også kaldet magnium, er det 12.

Se Grundstof og Magnesium

Mangan

Mangan (af fransk: manganèse, "sort magnesia") er det 25.

Se Grundstof og Mangan

Marie Curie

Marie Skłodowska-Curie (født som den 7. november 1867 i Warszawa, Kongrespolen, død 4. juli 1934 i Sancellemoz, Haute-Savoie, Frankrig) var en polskfødt fransk kemiker og fysiker.

Se Grundstof og Marie Curie

Martin Heinrich Klaproth

Martin Heinrich Klaproth (født 1. december 1743 i Wernigerode, død 1. januar 1817 i Berlin) var en tysk kemiker, som opdagede grundstofferne Zirkonium (1789), uran (1789), titan (1795), tellur (1798) og krom (1798).

Se Grundstof og Martin Heinrich Klaproth

Meitnerium

Meitnerium (opkaldt efter den østrigske fysiker og matematiker Lise Meitner, tidl. også eka-iridium og unnilennium) er det 109.

Se Grundstof og Meitnerium

Mendelevium

Mendelevium (opkaldt efter Dmitrij Mendelejev, som spillede en nøglerolle i udviklingen af det periodiske system) er det 101.

Se Grundstof og Mendelevium

Molekyle

En 3D-gengivelse af et molekylfosfoniumion Samme opbygning har f.eks. metan. 540 Rumlig illustration af et protein: RuBisCO Animation af en roterende DNA-struktur Et molekyle er en stabil partikel bestående af et eller flere atomer holdt sammen af kemiske bindinger.

Se Grundstof og Molekyle

Molybdæn

Molybdæn (af græsk molybdos, der betyder "bly-agtig") er det 42.

Se Grundstof og Molybdæn

Morris Travers

Morris William Travers (24. januar 1872 – 25. august 1961) var en engelsk kemiker, som opdagede grundstofferne neon, krypton og xenon sammen med William Ramsay 1898-1900.

Se Grundstof og Morris Travers

Moscovium

Moscovium er det 115.

Se Grundstof og Moscovium

Natrium

Natrium (af ægyptisk netjer og arabisk natrun der begge betyder natron; natrium er hovedbestanddelen i natron) er det 11.

Se Grundstof og Natrium

Neodym

Neodym, Neodymium (af græsk; neos, "ny" og didymos, "tvilling") er det 60.

Se Grundstof og Neodym

Neon

Neon (af græsk νέον, neon, "ny") er det 10.

Se Grundstof og Neon

Neptunium

Neptunium er et grundstof med symbolet Np og atomnummer 93 i det periodiske system.

Se Grundstof og Neptunium

Neutron

Neutronen er en subatomar partikel som blev opdaget i 1932 af James Chadwick.

Se Grundstof og Neutron

Nihonium

Nihonium (tidl. også eka-thallium) er det 113.

Se Grundstof og Nihonium

Nikkel

Nikkel (af kupfernickel; et ældre tysk ord for det nikkelholdige mineral nikkelin) er det 28.

Se Grundstof og Nikkel

Niobium

Niobium (opkaldt efter Tantalos' datter Niobe i den græske mytologi), tidligere kaldet niob, er det 41.

Se Grundstof og Niobium

Nobelium

Nobelium, også kendt som unnilbium, er et syntetisk grundstof som har symbolet No og atomnummer 102.

Se Grundstof og Nobelium

Nukleon

Nukleon (af latin: nucleus, kerne) er en fællesbetegnelse for atomkerners bestanddele, dvs.

Se Grundstof og Nukleon

Oganesson

Oganesson (tidl. også eka-radon og ununoctium) er det 118.

Se Grundstof og Oganesson

Oktetreglen

Bindingen i kuldioxid: Det centrale carbonatom er omgivet af otte elektroner som defineret i oktetreglen, og giver således et stabilt molekyle. Oktetreglen (også kaldet ædelgasreglen) er betegnelsen på den observation at kemiske grundstoffer har en forkærlighed for at optage eller afgive elektroner, så deres elektronkonfiguration kommer til at ligne ædelgasserne mht.

Se Grundstof og Oktetreglen

Osmium

Osmium (af ὀσμή, osme, græsk for "en lugt") er det 76.

Se Grundstof og Osmium

Otto Hahn

Otto Hahn (født 8. marts 1879 i Frankfurt am Main, død 28. juli 1968 i Göttingen) var en tysk kemiker.

Se Grundstof og Otto Hahn

Palladium

Palladium (opkaldt efter asteroiden Pallas) er det 46.

Se Grundstof og Palladium

Periodiske system

Det moderne periodiske system, i 18-søjle layout side.

Se Grundstof og Periodiske system

Pierre Curie

Pierre Curie (født 15. maj 1859, Paris, død 19. april 1906, Paris) var en fransk fysiker og pioner i studiet af magnetisme og radioaktivitet.

Se Grundstof og Pierre Curie

Platin

Platin (af platina, spansk for "lille sølv") er det 78.

Se Grundstof og Platin

Plutonium

Plutonium (opkaldt efter dværgplaneten Pluto) er det 94.

Se Grundstof og Plutonium

Polonium

Polonium (opkaldt efter Marie Curies oprindelsesland Polen, fra det latinske navn for Polen "Polonia") er et grundstof med atomnummer 84 i det periodiske system, og har det kemiske symbol Po.

Se Grundstof og Polonium

Praseodym

Praseodym (af græsk; praios, "grøn" og didymos, "tvilling") er det 59.

Se Grundstof og Praseodym

Promethium

Promethium (opkaldt efter Prometheus fra den græske mytologi) er det 61.

Se Grundstof og Promethium

Protactinium

Protactinium er det 91.

Se Grundstof og Protactinium

Proton

Protonen er en positivt ladet subatomar partikel, som findes i atomkernen i alle grundstoffer.

Se Grundstof og Proton

Radium

Radium (af latin radius, "stråle") er det 88.

Se Grundstof og Radium

Radon

Radon er et grundstof med atomnummer 86 og symbol Rn i det periodiske system.

Se Grundstof og Radon

Rød kæmpe

En stjerne som starter med en masse på fra ca.

Se Grundstof og Rød kæmpe

Røntgenium

Røntgenium (eller roentgenium, også kaldet unununium og eka-guld) er det 111.

Se Grundstof og Røntgenium

Redoxreaktion

Redoxreaktioner er alle kemiske reaktioner hvor atomer får deres oxidationstrin ændret.

Se Grundstof og Redoxreaktion

Reduktion (kemi)

En reduktion er kendetegnet ved, at der for et eller flere atomer i en kemisk forbindelse ses et fald i atomets oxidationstal.

Se Grundstof og Reduktion (kemi)

Rhenium

Rhenium (efter Rhenus; det latinske navn for Rhinen) er det 75.

Se Grundstof og Rhenium

Rhodium

Rhodium (af græsk rhodon, "rose", efter farven på rhodium-III-klorid) er det 45.

Se Grundstof og Rhodium

Robert Wilhelm Bunsen

Robert Wilhelm Eberhard Bunsen (født 30. marts 1811 i Göttingen, død 16. august 1899 i Heidelberg) var en tysk kemiker, kendt for sine forbedringer af bunsenbrænderen skønt den oprindeligt blev tegnet af Michael Faraday.

Se Grundstof og Robert Wilhelm Bunsen

Rubidium

Rubidium er det 37.

Se Grundstof og Rubidium

Ruthenium

Ruthenium (efter Rus; latin for Rusland) er det 44.

Se Grundstof og Ruthenium

Rutherfordium

Rutherfordium (opkaldt efter Ernest Rutherford) er det 104.

Se Grundstof og Rutherfordium

Samarium

Samarium (opkaldt efter mineralet samarskit, som igen er opkaldt efter Vasilij Samarskij-Bykhovets) er det 62.

Se Grundstof og Samarium

Sølv

Sølv er et grundstof med atomtegnet Ag (fra latin argentum, fra urindoeuropæisk h₂erǵ 'skinnende' eller 'hvid') og atomnummeret 47.

Se Grundstof og Sølv

Scandium

Scandium er det 21.

Se Grundstof og Scandium

Seaborgium

Seaborgium, tidl.

Se Grundstof og Seaborgium

Selen

Selen (forkortes Se) er et grundstof med atomnummer 34.

Se Grundstof og Selen

Silicium

Silicium, på dansk også kaldet kisel, er grundstoffet med atomnummeret 14 og symbolet Si.

Se Grundstof og Silicium

Skorpe (geologi)

En skorpe er i geologiens en planets yderste fast lag.

Se Grundstof og Skorpe (geologi)

Strontium

Strontium (efter mineralet strontianit, der igen er opkaldt efter den skotske by Strontian) er det 38.

Se Grundstof og Strontium

Svovl

Svovl (på latin sulpur, sulphur el. sulfur; på græsk θείον (theion)) er det 16.

Se Grundstof og Svovl

Syntetisk grundstof

I kemi er de grundstoffer klassificeret som syntetiske for ustabile til at forekomme naturligt på Jorden.

Se Grundstof og Syntetisk grundstof

Tantal

Tantal (efter Tantalos fra den græske mytologi) er det 73.

Se Grundstof og Tantal

Technetium

Technetium er et grundstof med kemisk symbol Tc og atomnummer 43 i det periodiske system.

Se Grundstof og Technetium

Tellur

Tellur, internationalt tellurium (af latin; tellus for "jord") er det 52.

Se Grundstof og Tellur

Tennessin

Tennessin (tidl. også kaldet eka-astat og ununseptium) er et grundstof med atomnummer 117 i det periodiske system, og det kemiske symbol Ts.

Se Grundstof og Tennessin

Terbium

Terbium (Opkaldt efter Yt'''terb'''y i Sverige) er det 65.

Se Grundstof og Terbium

Thallium

Thallium (RO: Tallium) er et grundstof med kemisk symbol Tl og atomnummer 81 i det periodiske system.

Se Grundstof og Thallium

Thorium

Thorium er et grundstof med symbolet Th og atomnummer 90 i det periodiske system.

Se Grundstof og Thorium

Thulium

Thulium (opkaldt efter det mytologiske Thule) er det 69.

Se Grundstof og Thulium

Tin

Tin (latin Stannum) er et grundstof med atomnummer 50 i det periodiske system.

Se Grundstof og Tin

Titan (grundstof)

Titan eller titanium er et grundstof med det kemiske symbol Ti og atomnummer 22.

Se Grundstof og Titan (grundstof)

Unobtainium

Unobtainium (eller unobtanium) er et fiktivt grundstof, substans, eller materiale som ofte benyttes i ingeniørvidenskab, tankeeksperimenter samt fiktive værker, særligt science fiction, når der i plottet er brug for et eksotisk, sjældent stof, eller et stof med umulige fysiske eller kemiske egenskaber.

Se Grundstof og Unobtainium

Uran

Uran (opkaldt efter planeten Uranus) er det 92.

Se Grundstof og Uran

Vanadium

Vanadium (opkaldt efter Vanadis, bedre kendt som Freja fra den nordiske mytologi) er det 23.

Se Grundstof og Vanadium

Vand

damp, som er usynlig. Skyerne er vanddråber, der er fortættet fra luften Vandhane i en schweizisk landsby Vand er en livsnødvendighed. Alt, hvad der samler vand, bidrager til organismernes overlevelse. Vand er en kemisk forbindelse, der er flydende ved stuetemperatur og under standardtryk.

Se Grundstof og Vand

William Ramsay

Sir William Ramsay (født 2. oktober 1852 i Glasgow, død 23. juli 1916 i High Wycombe, Buckinghamshire) var en skotsk kemiker.

Se Grundstof og William Ramsay

Wolfram

Wolfram er et grundstof med atomnummer 74 og symbolet W. Det er et hårdt, tungt, stålgråt til hvidt overgangsmetal og især kendt for at være metallet med det højeste smeltepunkt og det højeste kogepunkt.

Se Grundstof og Wolfram

Xenon

Xenon er det 54.

Se Grundstof og Xenon

Ytterbium

Ytterbium (opkaldt efter Ytterby i Sverige) er det 70.

Se Grundstof og Ytterbium

Yttrium

Yttrium (opkaldt efter Ytterby i Sverige) er det 39.

Se Grundstof og Yttrium

Zink

Zink (af ældre tysk zinke; "spids", efter faconen på krystallerne i udsmeltet zink) er det 30.

Se Grundstof og Zink

Zirconium

Zirconium eller zirkonium (af arabisk zarkûn, fra persisk zargûn زرگون; "guld-lignende") er det 40.

Se Grundstof og Zirconium

Se også

Kemi

Også kendt som Grundstoffer, Grundstofferne, Kemisk element, Liste over grundstoffer.

, Frederick Soddy, Friedrich Stromeyer, Gadolinium, Gallium, George de Hevesy, Georgius Agricola, Germanium, Glenn T. Seaborg, Grundstoffer efter atomnummer, Guld, Gustav Robert Kirchhoff, H.C. Ørsted, Hafnium, Hassium, Helium, Hennig Brand, Henri Moissan, Henry Cavendish, Holmium, Humphry Davy, Ida Noddack, Ilt, Indium, Ion, Iridium, Isotop, Jacob Berzelius, Jern, Jod, Johann Arfvedson, John William Strutt, Jorden, Joseph Black, Joseph Priestley, Joseph-Louis Gay-Lussac, Julius Caesar Scaliger, Kalium, Kemisk forbindelse, Kemisk stof, Kinesisk skrift, Klippe (geologi), Klor, Kobber, Kobolt, Koordinatsystem, Krom, Krypton, Kvælstof, Kviksølv, Lanthan, Lawrencium, Lithium, Livermorium, Louis-Nicolas Vauquelin, Lutetium, Magnesium, Mangan, Marie Curie, Martin Heinrich Klaproth, Meitnerium, Mendelevium, Molekyle, Molybdæn, Morris Travers, Moscovium, Natrium, Neodym, Neon, Neptunium, Neutron, Nihonium, Nikkel, Niobium, Nobelium, Nukleon, Oganesson, Oktetreglen, Osmium, Otto Hahn, Palladium, Periodiske system, Pierre Curie, Platin, Plutonium, Polonium, Praseodym, Promethium, Protactinium, Proton, Radium, Radon, Rød kæmpe, Røntgenium, Redoxreaktion, Reduktion (kemi), Rhenium, Rhodium, Robert Wilhelm Bunsen, Rubidium, Ruthenium, Rutherfordium, Samarium, Sølv, Scandium, Seaborgium, Selen, Silicium, Skorpe (geologi), Strontium, Svovl, Syntetisk grundstof, Tantal, Technetium, Tellur, Tennessin, Terbium, Thallium, Thorium, Thulium, Tin, Titan (grundstof), Unobtainium, Uran, Vanadium, Vand, William Ramsay, Wolfram, Xenon, Ytterbium, Yttrium, Zink, Zirconium.