Indholdsfortegnelse
182 relationer: Actinium, Adair Crawford, Albert Ghiorso, Albertus Magnus, Aluminium, Americium, Anders Gustaf Ekeberg, Antimon, Argon, Arsen, Astat, Atom, Atomkerne, Atomnummer, Atomtegn, Axel Fredrik Cronstedt, Barium, Berkelium, Beryllium, Bismuth, Bly, Bohrium, Bor (grundstof), Brint, Brom, Cadmium, Calcium, Californium, Carbon, Carl Wilhelm Scheele, Cæsium, Cerium, Copernicium, Curium, Darmstadtium, Det kyrilliske alfabet, Dubnium, Dysprosium, Edwin McMillan, Einsteinium, Elektron, Emilio Segrè, Erbium, Ernest Rutherford, Europium, Fermium, Flerovium, Fluor, Fosfor, Francium, ... Expand indeks (132 mere) »
- Kemi
Actinium
Actinium (af græsk; actinos, "stråle") er det 89.
Adair Crawford
Tegning af noget af Adair Crawfords udstyr Adair Crawford (født 1748, død 29. juli 1795) var en britisk kemiker og fysiker, som var foregangsmand i udviklingen af kalorimetriske metoder til at måle stoffers specifikke varmekapacitet og temperaturen ved kemiske reaktioner.
Se Grundstof og Adair Crawford
Albert Ghiorso
Albert Ghiorso (født 15. juli 1915, død 26. december 2010) var en amerikansk atomforsker, som var med til at opdage 12 af grundstofferne i det periodiske system.
Se Grundstof og Albert Ghiorso
Albertus Magnus
Albertus Magnus eller Albert den Store, greve af Bollstädt (1206 i Lauingen an der Donau – 15 november 1280 i Köln) var en tysk filosof, teolog og naturforsker.
Se Grundstof og Albertus Magnus
Aluminium
Aluminium er et grundstof med atomnummer 13 i det periodiske system.
Americium
Americium (opkaldt efter de amerikanske kontinenter) er det 95.
Anders Gustaf Ekeberg
Anders Gustaf Ekeberg (født 16. januar 1767 i Stockholm, Sverige, død 11. februar 1813 i Uppsala, Sverige) var en svensk kemiker som i 1802 opdagede tantalum.
Se Grundstof og Anders Gustaf Ekeberg
Antimon
Antimon (Sb, fra latin stibium) er grundstof nummer 51.
Argon
Argon er et grundstof med atomnummer 18 i det periodiske system og symbolet Ar.
Arsen
Arsen er et grundstof med atomnummer 33 i det periodiske system med symbolet As.
Astat
Astat (også Astatin) er et sjældent forekommende radioaktivt grundstof med kemisk symbol At og atomnummer 85 i det periodiske system.
Atom
fm Atom er et grundlæggende begreb i fysikken og kemien.
Atomkerne
Model af heliumatom. I atomkernen ses 4 kernepartikler – nukleoner; de røde er modeller af protoner og de grå er neutroner. Nukleoner består hver af 3 kvarker og gluoner ("gule lyn"). Et atom består af en kerne, atomkernen og en kappe.
Atomnummer
Z - Atomnummer Alle grundstofferne i det periodiske system har et entydigt atomnummer, også kaldet grundstofnummer, som direkte fortæller hvor mange protoner der findes i atomkernen for det pågældende grundstof.
Atomtegn
Ethvert grundstof i det periodiske system har sit eget atomtegn eller atomsymbol.
Axel Fredrik Cronstedt
Baron Axel Fredrik Cronstedt (født 23. december 1722, død 19. august 1765) var en svensk mineralog og kemiker som opdagede grundstoffet nikkel i 1751.
Se Grundstof og Axel Fredrik Cronstedt
Barium
Barium (af græsk; "barys", der betyder "tung") er det 56.
Berkelium
Berkelium er et syntetisk grundstof med symbolet Bk og atomnummer 97 i det periodiske system.
Beryllium
Beryllium (Be) er et grundstof med atomnummeret 4.
Bismuth
Bismuth (ældre navn: vismut) er et grundstof i det periodiske system, som har symbolet Bi og atomnummeret 83.
Bly
Bly er et grundstof med symbolet Pb (plumbum på latin) med atomnummer 82.
Bohrium
Bohrium (opkaldt efter Niels Bohr) er det 107.
Bor (grundstof)
Bor er et grundstof med symbolet B og atomnummeret 5.
Se Grundstof og Bor (grundstof)
Brint
Tre naturligt forekommende isotoper af hydrogen. Da alle tre har én proton er de alle hydrogen (brint). Brint eller hydrogen (græsk hydōr "vand" og genes "skaber") er et grundstof med atomnummer 1 i det periodiske system.
Brom
Brom (bromos, ~ stank betydende "stærkt lugtende") er et grundstof med symbolet Br med atomnummeret 35.
Cadmium
Cadmium (indirekte efter Kadmos fra den græske mytologi) er det 48.
Calcium
Calcium (af calcis; det latinske ord for kalk) er det 20.
Californium
Californium (opkaldt efter delstaten Californien i USA, eller nærmere, denne stats universitetsvæsen) er det 98.
Carbon
Carbon (fra carbo "kul"), kulstof eller karbon er et grundstof med atomnummer 6 i det periodiske system med symbolet C. I det periodiske system er carbon det første (i række 2) af seks grundstoffer i gruppe 14, som har sammensætningen af deres ydre elektronskal til fælles.
Carl Wilhelm Scheele
Scheeles apotek og bolig i Köping. Carl Wilhelm Scheele (født 9. december 1742 i Stralsund, død 21. maj 1786 i Köping) var en svensk kemiker.
Se Grundstof og Carl Wilhelm Scheele
Cæsium
Cæsium (af latin; caesius, der betyder "himmelblå" eller "lyseblå"; efter markante linjer i stoffets spektrum) er det 55.
Cerium
Cerium er det 58.
Copernicium
Copernicium (eller kopernikium) er det 112.
Curium
Curium er et grundstof med symbolet Cm og atomnummer 96 i det periodiske system.
Darmstadtium
Darmstadtium (opkaldt efter Darmstadt) er det 110.
Det kyrilliske alfabet
Det kyrilliske alfabet er et alfabet, der bruges blandt andet til at kommunikere på 7 forskellige østeuropæiske/slaviske sprog (bosnisk, bulgarsk, hviderussisk, makedonsk, russisk, serbisk, ukrainsk) udover Østeuropa så gøres der også brug af alfabetet i den asiatiske del af Rusland og i nogle få asiatiske sprog der har været under indflydelse af Sovjetunionen.
Se Grundstof og Det kyrilliske alfabet
Dubnium
Dubnium (opkaldt efter den russiske by Dubna), også kaldet Unnilpentium og i en del litteratur Hahnium, er det 105.
Dysprosium
Dysprosium (af græsk; δυσπροσιτος.
Edwin McMillan
Edwin Mattison McMillan (født 8. september 1907, død 7. september 1991) var en amerikansk fysiker og nobelprismodtager, der var den første som fremstillede et af de transurane grundstoffer, neptunium (93).
Se Grundstof og Edwin McMillan
Einsteinium
Grundstoffet einsteinium med atomnummer 99 og symbolet Es er et syntetisk grundstof.
Elektron
En elektron er en subatomar elementarpartikel.
Emilio Segrè
Emilio Gino Segrè (født 1. februar 1905, død 22. april 1989) var en italiensk-amerikansk fysiker, der modtog nobelprisen i fysik i 1959 sammen med Owen Chamberlain for at opdage antiprotonen, der er en subatomar antipartikel..
Erbium
Erbium (opkaldt efter Ytt'''erb'''y i Sverige) er det 68.
Ernest Rutherford
Animation af Ruthersfords atommodel. Sir Ernest Rutherford (født 30. august 1871, død 19. oktober 1937) var en engelsk atomfysiker.
Se Grundstof og Ernest Rutherford
Europium
Europium (opkaldt efter Europa) er det 63.
Fermium
Fermium (opkaldt efter Enrico Fermi) er det 100.
Flerovium
Flerovium (tidl. også eka-bly) er det 114.
Fluor
Fluor er det 9.
Fosfor
Fosfor, også kendt som phosphor i fagsprog (på græsk betyder phôs lys og phoros betyder bærende, altså lys-bærende) er et grundstof med symbolet P og atomnummeret 15.
Francium
Francium (tidligere kaldet Actinium K, blev officielt godkendt i 1949 opkaldt efter Frankrig) er det 87.
Frederick Soddy
Frederick Soddy (født 2. september 1877, død 22. september 1956) var en engelsk radiokemiker som modtog Nobelprisen i kemi i 1921 for sit arbejde med radioaktivt henfald og særligt for sin teori om isotoper.
Se Grundstof og Frederick Soddy
Friedrich Stromeyer
Friedrich Stromeyer (2. august 1776, død 18. august 1835) var en tysk kemiker.
Se Grundstof og Friedrich Stromeyer
Gadolinium
Gadolinium (opkaldt efter Johan Gadolin) er det 64.
Gallium
Gallium er et grundstof med symbolet Ga og atomnummer 31 i det periodiske system.
George de Hevesy
George Charles de Hevesy eller Georg Karl von Hevesy (ungarsk: Hevesy György; født 1. august 1885 i Budapest, død 5. juli 1966 i Freiburg im Breisgau) var en ungarsk kemiker, som fik Nobelprisen i kemi i 1943 for sin opdagelse af, hvordan man kan bruge radioaktive sporstoffer til at studere kemiske processer.
Se Grundstof og George de Hevesy
Georgius Agricola
Georgius Agricola (latinisering af Georg Bauer eller Georg Pawer) (født 24. marts 1494 i Glauchau, død 21. november 1555 i Chemnitz), tysk humanist, den første tyske mineralog og metallurg.
Se Grundstof og Georgius Agricola
Germanium
Germanium er det 32. grundstof i det periodiske system, og har det kemiske symbol Ge.
Glenn T. Seaborg
Glenn Theodore Seaborg (19. april 1912 - 25. februar 1999) var en amerikansk kemiker, der modtog nobelprisen i kemi i 1951 for sin del i syntetiseringen, opdagelsen og undersøgelsen af ti transurane grundstoffer.
Se Grundstof og Glenn T. Seaborg
Grundstoffer efter atomnummer
Denne tabel lister alle grundstoffer efter deres atomnumre.
Se Grundstof og Grundstoffer efter atomnummer
Guld
Guld (på latin aurum) er grundstof nummer 79 i det periodiske system og har det kemiske symbol Au.
Gustav Robert Kirchhoff
Gustav Robert Kirchhoff (født 12. marts 1824 i Königsberg, død 17. oktober 1887 i Berlin) var en tysk fysiker, der i 1860 sammen med Robert Bunsen grundlagde spektralanalysen, dvs.
Se Grundstof og Gustav Robert Kirchhoff
H.C. Ørsted
Hans Christian Ørsted eller H.C. Ørsted (født 14. august 1777 i Rudkøbing, død 9. marts 1851 i København) var en dansk fysiker, kemiker og farmaceut.
Hafnium
Hafnium (opkaldt efter Hafnia; det latinske navn for København) er det 72.
Hassium
Hassium (efter det latinske navn for Hessen, tidl. også unniloctium og eka-osmium) er det 108.
Helium
Helium (af det græske ord for Solen; ἥλιος, helios) er det 2.
Hennig Brand
Hennig Brand(t) (1630-1710) var en tysk købmand og alkymist fra Hamborg, som opdagede fosfor i 1669, under bearbejdelsen af urin.
Henri Moissan
Ferdinand Frederick Henri Moissan (født 28. september 1852 i Paris, død 20. februar 1907 smst) var en fransk kemiker.
Henry Cavendish
Henry Cavendish (født 10. oktober 1731, død 24. februar 1810) var en britisk videnskabsmand, bedst kendt for opdagelsen af hydrogen.
Se Grundstof og Henry Cavendish
Holmium
Holmium (efter Stockholms latinske navn Holmia) er det 67.
Humphry Davy
Humphry Davy (født 17. december 1778, død 29. maj 1829) var en britisk kemiker, der studerede virkningerne af elektrisk strøm i kemiske forbindelser.
Ida Noddack
Ida Noddack (født Ida Tacke 25. februar 1896, død 24. september 1978) var en tysk kemiker og fysiker, som i 1934 nævnte kernefission som en mulig konsekvens af at beskyde urankerner med neutroner.
Ilt
Ilt, eller oxygen, er et grundstof med symbolet O og atomnummeret 8.
Indium
Indium er et grundstof med atomnummer 49 og kemiske symbol In i det periodiske system.
Ion
En ion (græsk for gående) er et atom eller et molekyle, der har optaget eller afgivet en eller flere elektroner og derved fået en elektrisk ladning.
Iridium
Iridium (efter Iris; græsk gudinde for regnbuen) er det 77.
Isotop
Tre naturligt forekommende isotoper af hydrogen. Da alle tre har én proton er de alle hydrogen. Isotoper er forskellige udgaver af det samme grundstof.
Jacob Berzelius
Jöns Jacob Berzelius (født 29. august 1779 i Väversunda, Östergötland, død 7. august 1848 i Stockholm) var en svensk kemiker.
Se Grundstof og Jacob Berzelius
Jern
Jern (oldnordisk: iarn, germansk: isarn) er navnet på et tungmetal, et grundstof i det periodiske system med kemisk symbol Fe (latin Ferrum, Jern) og atomnummer 26.
Jod
Jod (også kaldet iod) (af græsk "io-eides" betydende "viol-farve") er et grundstof med atomnummer 53 i det periodiske system.
Johann Arfvedson
Johann August Arfvedson (født 12. januar 1792, død 28. oktober 1841).
Se Grundstof og Johann Arfvedson
John William Strutt
John William Strutt, 3.
Se Grundstof og John William Strutt
Jorden
Jorden er den tredje planet i solsystemet regnet fra Solen og har den største diameter, masse og tæthed af jordplaneterne.
Joseph Black
Joseph Black (født 16. april 1728 i Bordeaux, død 6. december 1799 i Edinburgh) var en skotsk fysik og kemi forsker.
Joseph Priestley
Joseph Priestley (13. marts 1733 – 8. februar 1804) var engelsk kemiker, filosof, præst og pædagog.
Se Grundstof og Joseph Priestley
Joseph-Louis Gay-Lussac
Joseph-Louis Gay-Lussac (født 6. december 1778, død 9. maj 1850) var en fransk kemiker og fysiker.
Se Grundstof og Joseph-Louis Gay-Lussac
Julius Caesar Scaliger
Julius Caesar Scaliger (født 23. april 1484, død 21. oktober 1558 i Agen i Frankrig) var en italiensk polyhistor, far til Joseph Justus Scaliger.
Se Grundstof og Julius Caesar Scaliger
Kalium
Kalium (kemisk symbol K, nummer 19 i det periodiske system, atommasse 39,102, naturlig forekomst ca 2,59%) er et såkaldt alkalimetal (alkalisk betyder basisk, dvs syreneutraliserende eller elektronafgivende).
Kemisk forbindelse
DNA er er en organisk kemisk forbindelse, der danner grundlag for liv. En kemisk forbindelse er et kemisk stof, der består af flere forskellige typer atomer, der er bundet til hinanden af kemiske bindinger.
Se Grundstof og Kemisk forbindelse
Kemisk stof
Vand og vanddamp er to forskellige tilstandsformer af det samme kemiske stof. Is er den tredje mulige form. Et kemisk stof (kemikere foretrækker betegnelsen rent stof) er et materiale med en bestemt kemisk sammensætning, uanset om det er naturligt eller kunstigt fremstillet.
Kinesisk skrift
right Et kinesisk skrifttegn eller Hànzì (kinesisk: 漢字 eller 汉字 betyder Han-dynastiets skrifttegn) er et logogram, der bruges til at skrive kinesisk, japansk, nogle sjældne gange koreansk, og også ældre former for vietnamesisk.
Se Grundstof og Kinesisk skrift
Klippe (geologi)
Bulbjerg. En klippe er en markant opragende terrænform af geologisk karakter.
Se Grundstof og Klippe (geologi)
Klor
Klor eller chlor (fra latin chlorum) (fra græsk: Xλώριο.
Kobber
Kobber (latin: cuprum), opkaldt efter Cypern, er det 29.
Kobolt
Kobolt er det 27.
Koordinatsystem
retvinklet kooordinatsystem Koordinatsystem er et system til angivelse af punkters placering ved hjælp af koordinater.
Se Grundstof og Koordinatsystem
Krom
Krom (i litteratur, herunder Kemisk Ordbog, også skrevet chrom) er det 24.
Krypton
Krypton (fra græsk κρυπτός, kryptos "skjult") er et grundstof med symbolet Kr og atomnummeret 36.
Kvælstof
Nitrogen eller kvælstof er det 7.
Kviksølv
Kviksølv er et grundstof med kemisk symbol Hg (af det græske navn hydrargyrum, der betyder "vandsølv" eller "flydende sølv") og atomnummer 80 i det periodiske system.
Lanthan
Lanthan (af græsk; λανθανω "det der ligger skjult") er det 57.
Lawrencium
Lawrencium (Lr) er et syntetisk grundstof med atomnummer 103 i det periodiske system.
Lithium
Lithium eller litium (fra λίθος lithos, "sten") er et grundstof med symbolet Li og atomnummeret 3.
Livermorium
Livermorium (tidl. også eka-polonium) er det 116.
Louis-Nicolas Vauquelin
Louis Nicolas Vauquelin (født 16. maj 1763 i Hebertot i Normandiet, død 14. november 1829) var en fransk kemiker.
Se Grundstof og Louis-Nicolas Vauquelin
Lutetium
Lutetium (opkaldt efter det latinske navn for Paris; Lutetia) er det 71.
Magnesium
Magnesium (opkaldt efter distriktet Magnesia i Grækenland), tidligere også kaldet magnium, er det 12.
Mangan
Mangan (af fransk: manganèse, "sort magnesia") er det 25.
Marie Curie
Marie Skłodowska-Curie (født som den 7. november 1867 i Warszawa, Kongrespolen, død 4. juli 1934 i Sancellemoz, Haute-Savoie, Frankrig) var en polskfødt fransk kemiker og fysiker.
Martin Heinrich Klaproth
Martin Heinrich Klaproth (født 1. december 1743 i Wernigerode, død 1. januar 1817 i Berlin) var en tysk kemiker, som opdagede grundstofferne Zirkonium (1789), uran (1789), titan (1795), tellur (1798) og krom (1798).
Se Grundstof og Martin Heinrich Klaproth
Meitnerium
Meitnerium (opkaldt efter den østrigske fysiker og matematiker Lise Meitner, tidl. også eka-iridium og unnilennium) er det 109.
Mendelevium
Mendelevium (opkaldt efter Dmitrij Mendelejev, som spillede en nøglerolle i udviklingen af det periodiske system) er det 101.
Molekyle
En 3D-gengivelse af et molekylfosfoniumion Samme opbygning har f.eks. metan. 540 Rumlig illustration af et protein: RuBisCO Animation af en roterende DNA-struktur Et molekyle er en stabil partikel bestående af et eller flere atomer holdt sammen af kemiske bindinger.
Molybdæn
Molybdæn (af græsk molybdos, der betyder "bly-agtig") er det 42.
Morris Travers
Morris William Travers (24. januar 1872 – 25. august 1961) var en engelsk kemiker, som opdagede grundstofferne neon, krypton og xenon sammen med William Ramsay 1898-1900.
Se Grundstof og Morris Travers
Moscovium
Moscovium er det 115.
Natrium
Natrium (af ægyptisk netjer og arabisk natrun der begge betyder natron; natrium er hovedbestanddelen i natron) er det 11.
Neodym
Neodym, Neodymium (af græsk; neos, "ny" og didymos, "tvilling") er det 60.
Neon
Neon (af græsk νέον, neon, "ny") er det 10.
Neptunium
Neptunium er et grundstof med symbolet Np og atomnummer 93 i det periodiske system.
Neutron
Neutronen er en subatomar partikel som blev opdaget i 1932 af James Chadwick.
Nihonium
Nihonium (tidl. også eka-thallium) er det 113.
Nikkel
Nikkel (af kupfernickel; et ældre tysk ord for det nikkelholdige mineral nikkelin) er det 28.
Niobium
Niobium (opkaldt efter Tantalos' datter Niobe i den græske mytologi), tidligere kaldet niob, er det 41.
Nobelium
Nobelium, også kendt som unnilbium, er et syntetisk grundstof som har symbolet No og atomnummer 102.
Nukleon
Nukleon (af latin: nucleus, kerne) er en fællesbetegnelse for atomkerners bestanddele, dvs.
Oganesson
Oganesson (tidl. også eka-radon og ununoctium) er det 118.
Oktetreglen
Bindingen i kuldioxid: Det centrale carbonatom er omgivet af otte elektroner som defineret i oktetreglen, og giver således et stabilt molekyle. Oktetreglen (også kaldet ædelgasreglen) er betegnelsen på den observation at kemiske grundstoffer har en forkærlighed for at optage eller afgive elektroner, så deres elektronkonfiguration kommer til at ligne ædelgasserne mht.
Osmium
Osmium (af ὀσμή, osme, græsk for "en lugt") er det 76.
Otto Hahn
Otto Hahn (født 8. marts 1879 i Frankfurt am Main, død 28. juli 1968 i Göttingen) var en tysk kemiker.
Palladium
Palladium (opkaldt efter asteroiden Pallas) er det 46.
Periodiske system
Det moderne periodiske system, i 18-søjle layout side.
Se Grundstof og Periodiske system
Pierre Curie
Pierre Curie (født 15. maj 1859, Paris, død 19. april 1906, Paris) var en fransk fysiker og pioner i studiet af magnetisme og radioaktivitet.
Platin
Platin (af platina, spansk for "lille sølv") er det 78.
Plutonium
Plutonium (opkaldt efter dværgplaneten Pluto) er det 94.
Polonium
Polonium (opkaldt efter Marie Curies oprindelsesland Polen, fra det latinske navn for Polen "Polonia") er et grundstof med atomnummer 84 i det periodiske system, og har det kemiske symbol Po.
Praseodym
Praseodym (af græsk; praios, "grøn" og didymos, "tvilling") er det 59.
Promethium
Promethium (opkaldt efter Prometheus fra den græske mytologi) er det 61.
Protactinium
Protactinium er det 91.
Proton
Protonen er en positivt ladet subatomar partikel, som findes i atomkernen i alle grundstoffer.
Radium
Radium (af latin radius, "stråle") er det 88.
Radon
Radon er et grundstof med atomnummer 86 og symbol Rn i det periodiske system.
Rød kæmpe
En stjerne som starter med en masse på fra ca.
Røntgenium
Røntgenium (eller roentgenium, også kaldet unununium og eka-guld) er det 111.
Redoxreaktion
Redoxreaktioner er alle kemiske reaktioner hvor atomer får deres oxidationstrin ændret.
Reduktion (kemi)
En reduktion er kendetegnet ved, at der for et eller flere atomer i en kemisk forbindelse ses et fald i atomets oxidationstal.
Se Grundstof og Reduktion (kemi)
Rhenium
Rhenium (efter Rhenus; det latinske navn for Rhinen) er det 75.
Rhodium
Rhodium (af græsk rhodon, "rose", efter farven på rhodium-III-klorid) er det 45.
Robert Wilhelm Bunsen
Robert Wilhelm Eberhard Bunsen (født 30. marts 1811 i Göttingen, død 16. august 1899 i Heidelberg) var en tysk kemiker, kendt for sine forbedringer af bunsenbrænderen skønt den oprindeligt blev tegnet af Michael Faraday.
Se Grundstof og Robert Wilhelm Bunsen
Rubidium
Rubidium er det 37.
Ruthenium
Ruthenium (efter Rus; latin for Rusland) er det 44.
Rutherfordium
Rutherfordium (opkaldt efter Ernest Rutherford) er det 104.
Samarium
Samarium (opkaldt efter mineralet samarskit, som igen er opkaldt efter Vasilij Samarskij-Bykhovets) er det 62.
Sølv
Sølv er et grundstof med atomtegnet Ag (fra latin argentum, fra urindoeuropæisk h₂erǵ 'skinnende' eller 'hvid') og atomnummeret 47.
Scandium
Scandium er det 21.
Seaborgium
Seaborgium, tidl.
Selen
Selen (forkortes Se) er et grundstof med atomnummer 34.
Silicium
Silicium, på dansk også kaldet kisel, er grundstoffet med atomnummeret 14 og symbolet Si.
Skorpe (geologi)
En skorpe er i geologiens en planets yderste fast lag.
Se Grundstof og Skorpe (geologi)
Strontium
Strontium (efter mineralet strontianit, der igen er opkaldt efter den skotske by Strontian) er det 38.
Svovl
Svovl (på latin sulpur, sulphur el. sulfur; på græsk θείον (theion)) er det 16.
Syntetisk grundstof
I kemi er de grundstoffer klassificeret som syntetiske for ustabile til at forekomme naturligt på Jorden.
Se Grundstof og Syntetisk grundstof
Tantal
Tantal (efter Tantalos fra den græske mytologi) er det 73.
Technetium
Technetium er et grundstof med kemisk symbol Tc og atomnummer 43 i det periodiske system.
Tellur
Tellur, internationalt tellurium (af latin; tellus for "jord") er det 52.
Tennessin
Tennessin (tidl. også kaldet eka-astat og ununseptium) er et grundstof med atomnummer 117 i det periodiske system, og det kemiske symbol Ts.
Terbium
Terbium (Opkaldt efter Yt'''terb'''y i Sverige) er det 65.
Thallium
Thallium (RO: Tallium) er et grundstof med kemisk symbol Tl og atomnummer 81 i det periodiske system.
Thorium
Thorium er et grundstof med symbolet Th og atomnummer 90 i det periodiske system.
Thulium
Thulium (opkaldt efter det mytologiske Thule) er det 69.
Tin
Tin (latin Stannum) er et grundstof med atomnummer 50 i det periodiske system.
Titan (grundstof)
Titan eller titanium er et grundstof med det kemiske symbol Ti og atomnummer 22.
Se Grundstof og Titan (grundstof)
Unobtainium
Unobtainium (eller unobtanium) er et fiktivt grundstof, substans, eller materiale som ofte benyttes i ingeniørvidenskab, tankeeksperimenter samt fiktive værker, særligt science fiction, når der i plottet er brug for et eksotisk, sjældent stof, eller et stof med umulige fysiske eller kemiske egenskaber.
Uran
Uran (opkaldt efter planeten Uranus) er det 92.
Vanadium
Vanadium (opkaldt efter Vanadis, bedre kendt som Freja fra den nordiske mytologi) er det 23.
Vand
damp, som er usynlig. Skyerne er vanddråber, der er fortættet fra luften Vandhane i en schweizisk landsby Vand er en livsnødvendighed. Alt, hvad der samler vand, bidrager til organismernes overlevelse. Vand er en kemisk forbindelse, der er flydende ved stuetemperatur og under standardtryk.
William Ramsay
Sir William Ramsay (født 2. oktober 1852 i Glasgow, død 23. juli 1916 i High Wycombe, Buckinghamshire) var en skotsk kemiker.
Se Grundstof og William Ramsay
Wolfram
Wolfram er et grundstof med atomnummer 74 og symbolet W. Det er et hårdt, tungt, stålgråt til hvidt overgangsmetal og især kendt for at være metallet med det højeste smeltepunkt og det højeste kogepunkt.
Xenon
Xenon er det 54.
Ytterbium
Ytterbium (opkaldt efter Ytterby i Sverige) er det 70.
Yttrium
Yttrium (opkaldt efter Ytterby i Sverige) er det 39.
Zink
Zink (af ældre tysk zinke; "spids", efter faconen på krystallerne i udsmeltet zink) er det 30.
Zirconium
Zirconium eller zirkonium (af arabisk zarkûn, fra persisk zargûn زرگون; "guld-lignende") er det 40.
Se også
Kemi
- Ækvivalentvægt
- Allotropi
- Atom
- Grøn kemi
- Grundstof
- Kemi
- Kemisk blanding
- Kemisk forbindelse
- Kemisk reaktion
- Krystallografi
- Metallegering
- Miljøkemi
- Molekyle
- Naturprodukt
- Organisk kemi
- Reaktionsskema
- Stereokemi
- Syntese (kemi)
- Thomasprocessen
Også kendt som Grundstoffer, Grundstofferne, Kemisk element, Liste over grundstoffer.