Indholdsfortegnelse
44 relationer: Bardehvaler, Benfisk, Blåhaj, Brugde, Bruskfisk, Chordater, Cigarhaj, Dentin, Devon (geologi), Dyr, Eukaryoter, Fossil, Fugle, Grønlandshaj, Hajer, Hammerhaj, Hjerne, Hvalhaj, Hvid haj, Hvidtippet revhaj, Kæmpemund, Kimærer (fisk), Kollagen, Kravehaj, Krill, Lever, Megalodon, Nordsøen, Orden (biologi), Pattedyr, Plankton, Rokker, Sildehaj, Silur, Skæl, Skelet, Småplettet rødhaj, Storplettet rødhaj, Svømmeblære, Tandemalje, Tesla-ventil, Tigerhaj, Turbulens, Tyrehaj.
- Dyr med elektroception
Bardehvaler
Bardehvaler (Mysticeti) er en underorden af hvaler der kendetegnes ved at have mistet alle tænder til fordel for såkaldte barder.
Benfisk
Benfisk (latin: Osteichthyes) er en klasse af benede fisk, der indeholder to underklasser – Actinopterygii (strålefinnede fisk) og Sarcopterygii (kvastfinnede fisk og lungefisk).
Blåhaj
Blåhajen (Prionace glauca) tilhører familien af blinkhindehajer.
Brugde
Brugden (Cetorhinus maximus) er verdens næststørste haj og fisk, kun overgået af hvalhajen.
Bruskfisk
Bruskfisk (latin: Chondrichthyes) er en klasse af fisk hvis skelet består af brusk.
Chordater
Chordater eller rygstrengsdyr (Chordata) er en række af dyrene, der indeholder hvirveldyrene og to mindre grupper, trævlemunde og sækdyr, der repræsenterer efterkommere af de tidligst kendte chordater.
Cigarhaj
Isistius brasiliensis er en art blandt Squaliformes-ordenen, der lever i den pelagiske zone.
Dentin
Snit gennem en tand Dentin er det latinske ord for tandben og betegnelsen for den del af tanden, der dækker rodhulen med pulpa, tandens nerve.
Devon (geologi)
Devon er en geologisk tidsalder som strakte sig fra 416,0 til 359,2 millioner år siden, hvor Devon blev afløst af Karbon.
Dyr
Dyr er en stor gruppe af flercellede organismer, der samles i riget Animalia, også kaldet Metazoa.
Se Hajer og Dyr
Eukaryoter
Fotografi af kæmpecellen ''Xenophyophore'' med en diameter på ca. 20 cm, som var verdens største i 2005 (NOAA).https://oceanexplorer.noaa.gov/explorations/05lostcity/logs/july27/media/xeno2.html oceanexplorer.noaa.gov: Xenophyophore Citat: "...The image may be one of a large 20-cm wide Xenophyophore.
Fossil
Sort flintsten fra Ærøs vestkyst med aftryk af 3 pectinide muslinger (kammuslinger) af arten ''Mimachlamys cretosa''. Flintens sorte farve tyder på, at fossilets alder er mere end 65 mill. år. En fossil, nu uddød, fisk fra havet omkring Danmark. ''Isocrinus nicoleti''.
Fugle
Betegnelser for ydre dele af en fugl: 1) Næb, 2) Hoved, 3) Iris, 4) Pupil, 5) Ryg, 6) Små dækfjer, 7) Skulderfjer, 8) Store dækfjer, 9) Armsvingfjer, 10) Gump, 11) Håndsvingfjer, 12) Kloak, 13) Lår, 14) Fodrod, 15) Tars, 16) Fod, 17) Lægben, 18) Mave, 19) Flanker, 20) Bryst, 21) Hals.
Grønlandshaj
Somniosus microcephalus Grønlandshaj (Somniosus microcephalus - hvor somniosus er latin for "søvnig" - navnet kan oversættes til "Søvngænger med en lillebitte hjerne" under henvisning til dens langsomhed og ry for at være en dum fisk, der er let at fange og vikler sig selv ind i langliner) er også kendt under navnet havkal eller havkarl.
Hajer
Hajer (Selachimorpha, Pleurotremi) er en orden af tværmunde.
Hammerhaj
Hammerhajer er en gruppe af hajer i familien Sphyrnidae.
Hjerne
Menneskehjerne Hjernen (encephalon,Federative Committee on Anatomical Terminology (FCAT) (1998). Terminologia Anatomica. Stuttgart: Thieme oldgræsk ἐγκέφαλοςLiddell, H.G. & Scott, R. (1940). A Greek-English Lexicon. revised and augmented throughout by Sir Henry Stuart Jones.
Hvalhaj
Hvalhajen (latin: Rhincodon typus) er en haj i slægten Rhincodon.
Hvid haj
Den hvide haj (latin: Carcharodon carcharias), også kendt som hvidhajen eller den store hvide haj, er en bruskfisk, der tilhører sildehaj-familien (Lamnidae).
Hvidtippet revhaj
Den hvidtippede revhaj (Triaenodon obesus) er en af de hajer, man oftest møder, når man dykker på et tropisk koralrev.
Kæmpemund
Kæmpemund Megachasma pelagios i ''Toba Aquarium'', Japan. Kæmpemunden eller stormund (Megachasma pelagios) er en meget sjælden hajart, der som de andre store hajarter f.eks.
Kimærer (fisk)
Dybhavskimær, Sulawesi Kimærer (Chimaeriformes) er en orden af bruskfisk, søsterorden til hajer og rokker.
Kollagen
Krystalstrukturen i et kollagen Kollagen eller collagen er et uopløseligt protein i bindevæv, sener, hud og ben hos mennesker, pattedyr, fugle padder og fisk.
Kravehaj
Kravehajen (latin: Chlamydoselachus anguineus) er den eneste art i familien Chlamydoselachidae.
Krill
Krill eller lyskrebs er rejelignende små krebsdyr – marine invertebrater – som er en vigtig del af zooplanktonet i havet.
Lever
Leveren er et livsnødvendigt organ, der blandt andet behandler kroppens affaldsstoffer.
Megalodon
hvide haj (grøn) og et menneske ''Megalodon''-tand med to tænder fra den store hvide haj Megalodon (Carcharodon megalodon) er en meget stor forhistorisk haj.
Nordsøen
Satellitbillede af Vesterhavet. Nordsøen (eller Vesterhavet) har et areal på cirka 575.000 kvadratkilometer og en gennemsnitlig dybde på 95 meter.
Orden (biologi)
En orden er en gruppe indenfor den biologiske systematik og en undergruppe til de biologiske klasser.
Pattedyr
Pattedyr (latin: Mammalia) er en klasse af hvirveldyr, der er kendetegnet ved at have følgende egenskaber: mælkekirtler (yver eller patter), som deres unger får mælk fra, en neokortex (en del af hjernen), pels eller hår og tre øreknogler (hammeren, ambolten og stigbøjlen).
Plankton
Nogle gange er planteplankton så talrige, at de kan ses fra satellitter. Billedet er over Danmark. Plankton ses især i Vesterhavet, Skagerrak og noget af Kattegat omkring Læsø. Plankton set fra satellit. Billedet er fra det vestlige Frankrig og sydvest fra Storbritannien. Plankton i Biscayabugten set fra satellit.
Rokker
Rokker (roche for ru; rokker har hudtænder) er bruskfisk ligesom hajer.
Sildehaj
Sildehajen (Lamna nasus) er et hvirveldyr i klassen bruskfisk.
Silur
Silur er en geologisk tidsalder, som strakte sig fra 443,7 millioner år til 416,0 millioner år siden, hvor den blev afløst af Devon.
Skæl
Skæl Skæl er små hårde eller bløde plader af horn, som vokser ud af huden på krybdyr og fisk.
Skelet
Skelet er en fællesbetegnelse for alle knoglerne, som udgør "stativet" i kroppen hos mennesket og alle andre hvirveldyr.
Småplettet rødhaj
Den småplettede rødhaj (Scyliorhinus canicula) er en haj, der er helt ufarlig for mennesker.
Storplettet rødhaj
Den storplettet rødhaj (Scyliorhinus stellaris) er en art af familien af rødhajer også kaldet Scyliorhinidae.
Se Hajer og Storplettet rødhaj
Svømmeblære
Svømmeblæren fra en rudskalle. Svømmeblæren er den blære, der holder en fisk på en bestemt dybde.
Tandemalje
Emaljen på tændernes kroner er kroppens hårdeste substans.
Tesla-ventil
Tværsnit af en Tesla-ventil, som viser dens unikke hulrums design. * Fluidet kan let strømme fra højre mod venstre.* Når fluiden forsøges sendt fra venstre mod højre, vil fluiden deles i to - i hver ventil-celle - og krumningen i en ventilcelle, vil dirigere fluidet lige imod sin anden halvdel - og herved udøve stor fluidstrømningsfriktion.
Tigerhaj
Tigerhaj (Galeocerdo cuvier) er en af de største hajer der findes.
Turbulens
Turbulent vandstrømning omkring en forhindring. Strømningen længere væk er laminar. I strømningsmekanik (hydrodynamik og aerodynamik) er turbulens eller turbulent strømning et strømningsområde karakteriseret ved lav bevægelsesmængdediffusion, høj bevægelsesmængdekonvektion – og tryk- og hastighedsvariationer over tid.
Tyrehaj
Tyrehaj Tyrehajen (Carcharhinus leucas) udgør sammen med tigerhajen og hvidhajen de 3 mest farlige hajer for mennesker.
Se også
Dyr med elektroception
Også kendt som Citronhaj, Haj, Hudtænder, Makrelhaj, Selachimorpha.