Indholdsfortegnelse
34 relationer: Accent (tryk), Allofon, Alveolær konsonant, Amplitude, Approksimant, Aspiration (fonetik), Bilabial konsonant, Dansk (sprog), Danske dialekter, Det Kongelige Teater, Fonem, Fonologi, Frikativ konsonant, Halvvokal, Johanne Luise Heiberg, Jysk, København, Kenya, Klusil konsonant, Knirkestemme, Labiodental konsonant, Længde, Nasal konsonant, Nina Grønnum, Nordiske sprog, Nordmænd, Norsk (sprog), Opera, Palatal konsonant, Stød (lingvistik), Stemt uvulær hæmmelyd, Svensk (sprog), Svenskere, Velær konsonant.
Accent (tryk)
Accent (udtalt) er tryk eller betoning en suprasegmental (lydoverskridende) egenskab ved stavelser, ord, ordgrupper og sætninger, hvorved de fremhæves eller adskilles enten ved en højere kraft ("dynamisk accent"), en stigende tone ("melodisk accent"), længere varighed ("temporal" eller "kvantitativ accent") eller en kombination af disse.
Se Dansk fonologi og Accent (tryk)
Allofon
En allofon (gr. ἄλλος allos "anden" + φωνή phōnḗ "lyd") er en variant af et fonem, der er begrænset til en særlig kontekst.
Alveolær konsonant
En alveolær konsonant eller alveolar udtales ved at tungen føres sammen med tandkødet, og fæstnes til fortænderne.
Se Dansk fonologi og Alveolær konsonant
Amplitude
Forskellige amplitudeniveauer for sinussvingninger:* 1 Spids værdi* 2 Spids-til-spids værdi* 3 Effektiv værdi* 4 Bølgelængden (er ikke en amplitude). En amplitude, et signalniveau eller en signalstyrke er et ikke-negativt mål for det maksimale udsving væk fra hvilestillingen på en bølge.
Se Dansk fonologi og Amplitude
Approksimant
Approksimanter er sproglyde, der involverer at taleorganerne nærmer sig hinanden, men ikke nært nok eller med nok artikulær præcision til at skabe turbulent luftstrøm.
Se Dansk fonologi og Approksimant
Aspiration (fonetik)
Aspiration er en fonetisk betegnelse, som vedrører den luftstrøm som kan følge en obstruent.
Se Dansk fonologi og Aspiration (fonetik)
Bilabial konsonant
Bilabial eller dobbeltlæbelyd (for eksempel b og p) er et begreb inden for fonetikken.
Se Dansk fonologi og Bilabial konsonant
Dansk (sprog)
Dansk er et østnordisk sprog indenfor den germanske gren af den indoeuropæiske sprogfamilie.
Se Dansk fonologi og Dansk (sprog)
Danske dialekter
Danske dialekter. Fordelingen af ét, to og tre køn i danske dialekter. På Sjælland er man først gået fra tre til to køn i nyere tid. Vest for den røde streg stilles artiken foran navneordet. Fordelingen af stød og musikalsk accent i danske dialekter (rosa.
Se Dansk fonologi og Danske dialekter
Det Kongelige Teater
Det Kongelige Teater er et dansk teater, der siden 1748 har ligget på Kongens Nytorv i København.
Se Dansk fonologi og Det Kongelige Teater
Fonem
Fonem (af græsk φώνημα phṓnēma "lyd") betegner den sproglige lyd som funktionelt element, dvs.
Fonologi
Fonologi er studiet af lydenes funktioner i et bestemt sprog (fx dansk fonologi, spansk fonologi) og de generelle principper for lydsystemer i alverdens sprog.
Frikativ konsonant
Frikativer (latin fricō 'gnide') eller spiranter (latin spīrō 'ånde'), på dansk hæmmelyd, er konsonanter, der dannes ved, at taleorganerne lukkes halvt og dermed fremkalder en gnidning (i modsætning til klusiler, hvor taleorganerne lukkes helt).
Se Dansk fonologi og Frikativ konsonant
Halvvokal
Halvvokal (jf. tysk Halbvokal, engelsk semi-vowel) er en vokal, der ikke er stavelsesdannende, f.eks.
Se Dansk fonologi og Halvvokal
Johanne Luise Heiberg
Fru Heiberg dikterede selv sin positur og placering på dette portræt, som Wilhelm Marstrand færddiggjorde i 1859. Kan ses på Frederiksborgmuseet. Johanne Luise Heiberg, døbt Pätges (født 22. november 1812 i København, død 21. december 1890 sammesteds) var en dansk skuespillerinde og forfatterinde, hvis mor var af jødisk familie.
Se Dansk fonologi og Johanne Luise Heiberg
Jysk
Vest for den røde linje stilles artiklen foran navneordet.Tallet angiver antal grammatiske køn Danske dialekter. Jysk består af de dialekter, man traditionelt har talt i Jylland, herunder også i dele af Sydslesvig.
København
København er Danmarks hovedstad og med landets største byområde omfattende 18 kommuner eller dele heraf.
Se Dansk fonologi og København
Kenya
Kenya, officielt Republikken Kenya (Jamhuri Ya Kenya; Republic of Kenya), er et land i Østafrika.
Klusil konsonant
Klusiler (lat. clūsilis "som lukker") eller lukkelyde er konsonanter, der dannes ved at taleorganerne lukker helt for luftstrømmen.
Se Dansk fonologi og Klusil konsonant
Knirkestemme
Knirkestemme, vocal fry eller laryngalisering er en form for fonation (måde at bruge stemmebåndene på), hvor pyramidebruskene i strubehovedet trækkes tættere sammen end normalt og stemmelæberne opstrammes mere.
Se Dansk fonologi og Knirkestemme
Labiodental konsonant
Labiodentale konsonanter (af latin labium, ’læbe’ og dens, ’tand’) er en gruppe af konsonante sproglyde, som udtales ved at underlæben føres sammen med overkæbens tænder, eller omvendt for overlæben og underkæbens tænder.
Se Dansk fonologi og Labiodental konsonant
Længde
Længder er nært beslægtet med numeriske værdier.
Nasal konsonant
En nasal lukkelyd fremkommer når velum sænkes, således at luften kan strømme frit gennem næsen.
Se Dansk fonologi og Nasal konsonant
Nina Grønnum
Nina Grønnum (født 1. marts 1945) er en dansk fonetiker og lektor emeritus fra Københavns Universitet.
Se Dansk fonologi og Nina Grønnum
Nordiske sprog
Nordiske sprog omfatter dansk, svensk, norsk, færøsk og islandsk.
Se Dansk fonologi og Nordiske sprog
Nordmænd
Nordmænd er personer fra Norge.
Norsk (sprog)
Norsk er et vestnordisk sprog fra den nordgermanske gren af den germanske sprogfamilie og er i lighed med svensk og dansk, stærkt påvirket af nedertysk.
Se Dansk fonologi og Norsk (sprog)
Opera
Gabriele Maria Ronge som Brünnhilde i Wagners ''Der Ring des Nibelungen''. Opera er en kunstform, i hvilken sangere og musikere opfører et dramatisk værk, som er en kombination af tekst (nedskrevet i en libretto) og sang og instrumentalmusik (nedskrevet i et partitur).
Palatal konsonant
Palatale konsonanter udtales ved at tungen trykkes mod ganen.
Se Dansk fonologi og Palatal konsonant
Stød (lingvistik)
Stødet i danske dialekter. I det lyserøde område forekommer stødet som på rigsdansk; i det grønne område er der musikalsk accent som på svensk og norsk; og i det blå område findes ingen af delene. Stødet (eller stødtonen) er en enhed i dansk fonologi.
Se Dansk fonologi og Stød (lingvistik)
Stemt uvulær hæmmelyd
Den stemte uvulære hæmmelyd eller approksimant er en konsonant, som bruges i nogle talte sprog.
Se Dansk fonologi og Stemt uvulær hæmmelyd
Svensk (sprog)
Svensk er et østnordisk sprog som tales af omkring 9.500.000 mennesker først og fremmest i Sverige, på Åland og i dele af Finland.
Se Dansk fonologi og Svensk (sprog)
Svenskere
Svenskere (svensk: svenskar, ental: svensk) betegner personer fra Sverige.
Se Dansk fonologi og Svenskere
Velær konsonant
Velære konsonanter eller velarer udtales ved at tungeryggen trykkes mod den bløde gane.
Se Dansk fonologi og Velær konsonant
Også kendt som Dansk udtale.