Vi arbejder på at gendanne Unionpedia-appen i Google Play Store
UdgåendeIndgående
🌟Vi har forenklet vores design for bedre navigation!
Instagram Facebook X LinkedIn

Svensk (sprog)

Indeks Svensk (sprog)

Svensk er et østnordisk sprog som tales af omkring 9.500.000 mennesker først og fremmest i Sverige, på Åland og i dele af Finland.

Indholdsfortegnelse

  1. 175 relationer: A, Académie française, Akkusativ, Akustik, Allofon, Approksimant, Arabisk (sprog), August Strindberg, Øsel, Østnordiske sprog, Ö, Österbotten (historisk landskab), Ä, Å (bogstav), Åland, É, À, B, Baltikum, Bindeord (konjunktion), Biord, Bogtryk, C, Chicago, D, Dagø, Dagens Industri, Dalarna, Dalsland, Danmark-Norge, Dansk (sprog), Dativ, Delaware, Den Europæiske Union, Det latinske alfabet, Det Nye Testamente, Diakritiske tegn, Dialekt, Diftong, Dnepr, E, Engelsk (sprog), Estland, Estlandssvensk, F, Fælleskøn, Færøsk (sprog), Finland, Finlandssvensk, Finsk (sprog), ... Expand indeks (125 mere) »

  2. Nordiske sprog
  3. Sprog i Estland
  4. Sprog i Finland
  5. Sprog i Sverige
  6. Svensk sprog

A

Bogstav A A a er det første bogstav i det latinske alfabet samt det danske alfabet.

Se Svensk (sprog) og A

Académie française

Académie française Académie française eller Det Franske Akademi er det øverste organ i Frankrig vedrørende fransk sprog; det er et af de fem akademier, der samlet udgør Institut de France.

Se Svensk (sprog) og Académie française

Akkusativ

Akkusativ (genstandsfald) er en af de grammatiske kasus, der på nogle sprog (indoeuropæiske sprog) bruges til at markere bestemte sætningsleds funktioner.

Se Svensk (sprog) og Akkusativ

Akustik

Akustik er en gren af fysik, og er studiet af lyd og bølger i gasser, væsker og faste stoffer.

Se Svensk (sprog) og Akustik

Allofon

En allofon (gr. ἄλλος allos "anden" + φωνή phōnḗ "lyd") er en variant af et fonem, der er begrænset til en særlig kontekst.

Se Svensk (sprog) og Allofon

Approksimant

Approksimanter er sproglyde, der involverer at taleorganerne nærmer sig hinanden, men ikke nært nok eller med nok artikulær præcision til at skabe turbulent luftstrøm.

Se Svensk (sprog) og Approksimant

Arabisk (sprog)

Udbredelsen af arabisk som talt sprog. Udbredelsen af det arabiske alfabet. Udtrykkene arabisk og klassisk arabisk bruges almindeligvis om det rene arabiske sprog, اللغة العربية؛الفصحى (al-lughat ul-`arabiyyah: det arabiske sprog; al-fushah: klassisk arabisk), som er det sprog, Koranen er affattet på.

Se Svensk (sprog) og Arabisk (sprog)

August Strindberg

Richard Berghs portræt af August Strindberg August Strindberg, Uvejr i Skærgården. ''Den flyvende hollænder'', Dalarö, 1892. Statens Museum for Kunst. For Strindberg var maleriet en ventil for det følelsesmæssige kaos og tryk, han ofte befandt sig i under sine mange kriseperioder.

Se Svensk (sprog) og August Strindberg

Øsel

Skandinavien (1219) Kommuner i Saaremaa amt Øsel (Saaremaa, Ösel) er med sine 2.710 km² den største estiske ø.

Se Svensk (sprog) og Øsel

Østnordiske sprog

De nordiske sprog opdeles traditionelt i de østnordiske sprog og de vestnordiske sprog.

Se Svensk (sprog) og Østnordiske sprog

Ö

Udsnit fra: Hanebogen. Læsebog med Billeder 1. Del udgivet af Julie Heins. København 1890. Der skelnes mellem '''ø''' for lukket vokal og '''ö''' for åben vokal. ''Eksempel:'' Hvad gör Hunden? Den gør.

Se Svensk (sprog) og Ö

Österbotten (historisk landskab)

Österbottens ydre grænser 1660–1721 Østerbotten (Österbotten, Pohjanmaa, Botnia orientalis) er et historisk landskab i Finland mellem 1634 og 1775.

Se Svensk (sprog) og Österbotten (historisk landskab)

Ä

Ä skrevet med sans serif (Helvetica) og serif (Times New Roman) "Ä", "ä" er et tegn der repræsenterer enten et bogstav fra de forskellige udvidelser til det latinske alfabet, bogstavet A med umlaut eller bogstavet A med trema.

Se Svensk (sprog) og Ä

Å (bogstav)

Bogstavet ''Å'' Håndskrivning af ''Å'' og ''å'' Å, å er det 29.

Se Svensk (sprog) og Å (bogstav)

Åland

Åland (på dansk også Ålandsøerne, finsk: Ahvenanmaa) er en finsk selvstyrende øgruppe med 26.530 indbyggere, beliggende i den nordlige del af Østersøen ved indgangen til Den Botniske Bugt og ca.

Se Svensk (sprog) og Åland

É

É er et E med accent aigu eller en trykstreg, afhængigt af sproget (eks. fransk: accent aigu, spansk: trykstreg).

Se Svensk (sprog) og É

À

À, à (a-grave) er et bogstav på catalansk, fransk, galicisk, italiensk, portugisisk, skotsk, vietnamesisk og walisisk.

Se Svensk (sprog) og À

B

B i det latinske alfabetet B, b er det andet bogstav i det latinske alfabetet.

Se Svensk (sprog) og B

Baltikum

Litauen Baltiske sprog (Letland, Litauen) Baltikum (også kendt som De baltiske stater eller baltiske lande) er en geografisk region øst for Østersøen.

Se Svensk (sprog) og Baltikum

Bindeord (konjunktion)

Bindeord eller konjunktioner er ord, som gør det muligt at binde ord, sætningsled, syntagmer og sætninger sammen.

Se Svensk (sprog) og Bindeord (konjunktion)

Biord

Et biord (adverbium) er et ord, som nærmere bestemmer et udsagnsord, et tillægsord, et andet biord eller en hel sætning.

Se Svensk (sprog) og Biord

Bogtryk

Avispresse Bogtrykkunsten er fremstilling af tekst og billeder med trykfarve på papir ved hjælp af en bogtrykpresse (håndpresse) eller en trykpresse.

Se Svensk (sprog) og Bogtryk

C

C C er det tredje bogstav i det danske og latinske alfabet.

Se Svensk (sprog) og C

Chicago

Chicago er den tredjestørste by i USA efter New York City og Los Angeles.

Se Svensk (sprog) og Chicago

D

D i det latinske alfabet D er det 4.

Se Svensk (sprog) og D

Dagø

Dagø amt med Dagø landkommune Ms afstand. Dagø (estisk: Hiiumaa, svensk og tysk Dagö) er Estlands næststørste ø.

Se Svensk (sprog) og Dagø

Dagens Industri

Dagens Industri (DI) er et svensk erhvervsorienteret dagblad, som etableredes i 1976 og udgives af Bonnier-koncernen gennem Bonnier Business Press.

Se Svensk (sprog) og Dagens Industri

Dalarna

Panorama over Österdalälven, Dalarne Dalarna Dalarna (Dalarne på dansk) er et historisk landskab i det nordvestlige Svealand i det centrale Sverige.

Se Svensk (sprog) og Dalarna

Dalsland

Dalsland er et lille landskab i Sydvestsverige.

Se Svensk (sprog) og Dalsland

Danmark-Norge

Danmark-Norge er den moderne betegnelse for rigsfællesskabet mellem de to kongeriger Danmark og Norge fra 1536 til 1814.

Se Svensk (sprog) og Danmark-Norge

Dansk (sprog)

Dansk er et østnordisk sprog indenfor den germanske gren af den indoeuropæiske sprogfamilie.

Se Svensk (sprog) og Dansk (sprog)

Dativ

Dativ eller hensynsfald er en grammatisk kasus (på dansk 'fald'), som findes i visse sprog, herunder tysk og latin.

Se Svensk (sprog) og Dativ

Delaware

Delaware er en af de 50 delstater i USA og er en af Sydstaterne og har indbyggere.

Se Svensk (sprog) og Delaware

Den Europæiske Union

Den Europæiske Union (EU) er en økonomisk og politisk union mellem 27 europæiske stater med et areal på 4.233.255,3 millioner kvadratkilometer med 447 millioner indbyggere (102 indbyggere per km2), i 2010 genererede de daværende EU-medlemslande, hvad der anslås at være 26% (USD 16.282 milliarder) af den globale økonomi, eller 20% (USD 15.170 milliarder) når man justerer for købekraftsparitet.

Se Svensk (sprog) og Den Europæiske Union

Det latinske alfabet

Duenos Inskriptionen, dateret til det 6. århundrede f.v.t. viser en af de ældste former af det latinske alfabet. Det latinske alfabet er det mest brugte alfabetiske skrivesystem i dag.

Se Svensk (sprog) og Det latinske alfabet

Det Nye Testamente

Det Nye Testamente i udgave fra 1543. Det Nye Testamente (NT) er den kristne bibels anden hoveddel og omfatter 27 skrifter af forskellige forfattere fra den tidligste kristne litteratur.

Se Svensk (sprog) og Det Nye Testamente

Diakritiske tegn

Diakritiske tegn er tegn, som sammen med et bogstav angiver betoningen af stavelsen eller ændrer udtalen af bogstavet.

Se Svensk (sprog) og Diakritiske tegn

Dialekt

En dialekt (fra græsk διάλεκτος, af diá.

Se Svensk (sprog) og Dialekt

Diftong

En diftong (fra δίφθογγος, diphthongos, "tvelyd") eller tvelyd er inden for fonetikken to vokaler, der forekommer sammen i en enkelt stavelse.

Se Svensk (sprog) og Diftong

Dnepr

Dnepr (på dansk også kendt som Dnjepr; Днепр,; Дняпро,; Дніпро,, på engelsk Dnipro) er en flod i det østlige Europa.

Se Svensk (sprog) og Dnepr

E

E E, e er det femte bogstav i det latinske alfabet.

Se Svensk (sprog) og E

Engelsk (sprog)

Lande, hvor engelsk eller en engelsk kreolsk er officielt eller de facto hovedsprog er markeret med mørkeblåt. Lande hvor engelsk er sekundært officielt sprog er markeret med lyseblåt. EN: Engelsk symboliseret ved sprogkode ISO 639-1 Engelsk er et germansk sprog, der tales på de Britiske Øer, i Nordamerika, Australien, New Zealand, Jamaica, Bahamas, Sydafrika, Kenya og Singapore og flere andre steder.

Se Svensk (sprog) og Engelsk (sprog)

Estland

Estland; (Eesti, udtalt), officielt Republikken Estland (Eesti Vabariik), er et land i den baltiske region i Nordeuropa.

Se Svensk (sprog) og Estland

Estlandssvensk

Estlandssvenskeren Maria Murman (1911 - 2004) synger den klassiske sang "Du hemmets jord" på sin hjemø Ormsö i Estland. Estlandssvensk (estlandssvenska, rannarootsi keel) var de svenske dialekter blandt estlandssvenskerne i de tidligere svensksprogede byer på Ormsö, Lilla og Stora Rågö, Nuckö, Nargö, Odensholm, Runö i Rigabugten samt i enkelte egne på Dagö.

Se Svensk (sprog) og Estlandssvensk

F

right F, f er det sjette bogstav i det latinske alfabet.

Se Svensk (sprog) og F

Fælleskøn

Fælleskøn eller utrum er, når grammatisk hankøn og hunkøn er slået sammen.

Se Svensk (sprog) og Fælleskøn

Færøsk (sprog)

Færøsk (føroyskt (mál)) er et vestnordisk sprog, som har udviklet sig fra det oldnordiske sprog som landnamsmændene talte da de bosatte sig på Færøerne i det 9.

Se Svensk (sprog) og Færøsk (sprog)

Finland

Finland (svensk Finland, finsk: Suomi), officielt Republikken Finland (svensk: Republiken Finland, finsk: Suomen tasavalta), er et land i Nordeuropa.

Se Svensk (sprog) og Finland

Finlandssvensk

Svensktalende områder i Finland Finlandssvensk er et fællesnavn for de forskellige østsvenske dialekter, som det svenske mindretal i Finland taler.

Se Svensk (sprog) og Finlandssvensk

Finsk (sprog)

Finsk (finsk: suomi eller suomen kieli) er sammen med svensk officielt sprog i Finland, hvor ca.

Se Svensk (sprog) og Finsk (sprog)

Fonem

Fonem (af græsk φώνημα phṓnēma "lyd") betegner den sproglige lyd som funktionelt element, dvs.

Se Svensk (sprog) og Fonem

Fonologi

Fonologi er studiet af lydenes funktioner i et bestemt sprog (fx dansk fonologi, spansk fonologi) og de generelle principper for lydsystemer i alverdens sprog.

Se Svensk (sprog) og Fonologi

Forholdsord

Forholdsord er en ordklasse, der indeholder ord, som beskriver det forhold (i stilstand eller bevægelse), man ønsker at understrege for det følgende navneord.

Se Svensk (sprog) og Forholdsord

Fransk (sprog)

Væsentligt minoritetssprog Fransk tales i store dele af Afrika – særligt Nord- og Vestafrika. Kronprins Reza Pahlavi af Iran undervises i fransk i 1967. Fransk er et romansk sprog, der tales i Frankrig, Belgien, Luxembourg, Schweiz, Canada, Haiti, Elfenbenskysten, den Demokratiske Republik Congo (og en række andre tidligere kolonier i Afrika, Asien og Amerika).

Se Svensk (sprog) og Fransk (sprog)

G

Gg i fontene Helvetica 55 og Times LT Regular G, g er det syvende bogstav i det latinske alfabet.

Se Svensk (sprog) og G

Gammeldansk

Gammeldansk (forkortet glda.) eller middeldansk er en betegnelse for den middelalderlige fase af det danske sprog.

Se Svensk (sprog) og Gammeldansk

Genitiv

Ejefald eller genitiv (latin casus genetivus "oprindelsesfald") er en kasus.

Se Svensk (sprog) og Genitiv

Germanske sprog

De germanske sprog (blå- nordisk, orange - engelsk og frisisk, grøn - tysk og nederlandsk), den røde linje skiller det nord- og vestgermanske sprogområde De germanske sprog er en sprogfamilie under den indoeuropæiske sprogæt og omfatter de.

Se Svensk (sprog) og Germanske sprog

Gotlandsk

Gotlandsk (gotländska) er en svensk dialekt, som tales på øerne Gotland og Fårö (Fårø).

Se Svensk (sprog) og Gotlandsk

Grammatik

Grammatik er inden for sprogvidenskaben det system af regler og strukturer, der bestemmer sammensætningen af sætninger, fraser og ord i et naturligt sprog.

Se Svensk (sprog) og Grammatik

Grammatisk køn

Inden for grammatik (og generelt i lingvistik) bruger man begrebet grammatisk køn eller genus om et system af klasser, hvori navneord inddeles i efter deres bøjningsmønstre og kongruens i visse sprog.

Se Svensk (sprog) og Grammatisk køn

Græsk (sprog)

Græsk (græsk: Ελληνικά, IPA "hellensk") er en selvstændig hovedgren af de indoeuropæiske sprog med mere end 3500 års dokumenteret historie.

Se Svensk (sprog) og Græsk (sprog)

Gustav Vasa

Gustav Vasa (også kendt som Gustav 1.; formodentlig født 12. maj 1496, død 29. september 1560) var konge af Sverige fra 1523 til 1560.

Se Svensk (sprog) og Gustav Vasa

H

H H, h er det ottende bogstav i det latinske alfabet.

Se Svensk (sprog) og H

Hanseforbundet

Hanseforbundets udbredelse Hanseforbundet var en sammenslutning af nordeuropæiske byer, hovedsagelig tyske, i et handelsforbund.

Se Svensk (sprog) og Hanseforbundet

Helsinki

Helsinki eller Helsingforshttps://sproget.dk/nyheder/helsinki-eller-helsingfors (Helsingfors; nordsamisk: Helsset) er Finlands hovedstad og største by.

Se Svensk (sprog) og Helsinki

Hjælpeudsagnsord

Et hjælpeudsagnsord (hjælpeverbum) er et udsagnsord der benyttes sammen med et andet udsagnsord.

Se Svensk (sprog) og Hjælpeudsagnsord

I

right I, i er det niende bogstav i det latinske alfabet.

Se Svensk (sprog) og I

Idiom

Et idiom (græsk idioma, særegenhed, mundheld) er et fast sprogligt udtryk.

Se Svensk (sprog) og Idiom

Imperativ

Imperativ er en grammatisk form der oftest udtrykker et påbud eller direktiv handling.

Se Svensk (sprog) og Imperativ

Indikativ

Indikativ eller fremsættende måde er en modus, der betegner, at en verbalhandling er ligefrem og reel, f.eks.

Se Svensk (sprog) og Indikativ

Indoeuropæiske sprog

De indoeuropæiske sprog er en af verdens primære sprogætter, der omfatter de fleste europæiske sprog og mange sprog i Central-, Vest- og Sydasien.

Se Svensk (sprog) og Indoeuropæiske sprog

Industrialisering

Dampmaskinen var den første kunstige kraftkilde, der satte gang i industrialiseringen. Industribygninger i England omkring 1888. Ved industri forstås brugen af ”mekaniske” kraftkilder til at fremstille varer og forædle råvarer.

Se Svensk (sprog) og Industrialisering

Islandsk (sprog)

En mand taler islandsk I en bog Islandsk (islandsk: íslenska) er det officielle sprog i Island.

Se Svensk (sprog) og Islandsk (sprog)

J

right J, j er det tiende bogstav i det latinske alfabet.

Se Svensk (sprog) og J

K

right K, k er det ellevte bogstav i det latinske alfabet.

Se Svensk (sprog) og K

Kasus

Kasus (latin cāsus 'fald') eller fald er en bøjningsform af substantiver, artikler, adjektiver og pronominer.

Se Svensk (sprog) og Kasus

Kendeord

En artikel eller kendeord er på mange sprog et lille ord, der lægger sig til et navneord (substantiv) og siger noget om dets køn, tal og kasus, og om det er bestemt eller ubestemt.

Se Svensk (sprog) og Kendeord

Kolon

Et kolon er et grammatisk tegn grafisk opbygget med en prik over en anden: ":".

Se Svensk (sprog) og Kolon

Konjunktiv

Konjunktiv er en modus, der optræder i en række indoeuropæiske sprog.

Se Svensk (sprog) og Konjunktiv

Kurdisk (sprog)

Kurdisk (kurmanji: Kurdî; sorani: کوردی) er navnet på et sprog, der tales i Irak, Tyrkiet, Syrien, Iran og Armenien.

Se Svensk (sprog) og Kurdisk (sprog)

L

L L l er det 12.

Se Svensk (sprog) og L

Landskab (landsdel)

Landskab er et ord hvis oprindelse går tilbage til forhistorisk tid, og kommer af det oldnordiske landskapr der betyder forhold i et land; landskab, egn, landsdel.

Se Svensk (sprog) og Landskab (landsdel)

Landskabslov

En landskabslov er en nyere betegnelse for en lov, der gjaldt (eller gælder) for en provins (en landsdel eller et landskab), men ikke for hele staten eller riget.

Se Svensk (sprog) og Landskabslov

Latin

Latin (latin: lingua latīna) er et sprog, der blev talt i oldtidens Romerrige.

Se Svensk (sprog) og Latin

Laurentius Petri Nericius

Laurentius Petri Nericius, Sveriges første protestantiske Ærkebiskop, Broder til Reformatoren Olaus Petri, (1499—1573).

Se Svensk (sprog) og Laurentius Petri Nericius

Ligatur

En ligatur opstår i skrift og typografi når to eller flere skrifttegn skrives eller trykkes som en enhed.

Se Svensk (sprog) og Ligatur

M

right M, m er det 13.

Se Svensk (sprog) og M

Majuskel

'''A''' (Majuskel) og '''a''' (Minuskel) i forskellige skrifttyper. Inden for typografi er en majuskel (eller; fra latin majusculus, 'noget større', diminutiv af major, 'større').

Se Svensk (sprog) og Majuskel

Massemedie

Et massemedie i form af en avis Massemedier er en fællesbetegnelse for aviser, radio, fjernsyn, film og lignende, som formidler nyheder, oplysning og underholdning til større grupper af mennesker.

Se Svensk (sprog) og Massemedie

Mälardalen

Mälaren og de centrale dele af Mälardalen Mälardalen, nogle gange også Stockholm-Mälaren-regionen, er den østligste del af Svealand, søen Mälarens afvandingsområde og de omgivende kommuner.

Se Svensk (sprog) og Mälardalen

Migration

Migration eller folkevandring er en gruppe menneskers eller dyrs bevægelse eller flytning fra et sted til et andet, ofte over længere strækninger.

Se Svensk (sprog) og Migration

Modersmål

Et modersmål (eller førstesprog) er det sprog, som et barn vokser op med og lærer af forældrene og andre i omgivelserne.

Se Svensk (sprog) og Modersmål

Modus

Modus (plur. modi) eller måde er en verbal bøjningskategori, der udtrykker, om en handling er f.eks.

Se Svensk (sprog) og Modus

Morfem

Et morfem er en teoretisk enhed: det mindste sproglige element som kan have en meningsbærende funktion.

Se Svensk (sprog) og Morfem

N

right N, n er det 14.

Se Svensk (sprog) og N

Nationalencyklopedin

Nationalencyklopedin Nationalencyklopedin (forkortet NE) er en svensk encyklopædi i tyve bind som udgaves i 1989–96 af forlaget Bra Böcker AB.

Se Svensk (sprog) og Nationalencyklopedin

Nationalisme

''Friheden fører folket på barrikaderne'' (malet af Eugène Delacroix 1830) Nationalisme er den ideologi, der anskuer nationen som det primære politiske fællesskab for grupper af mennesker, og mener, at hver nation bør have sin egen stat, hvis territorium er sammenfaldende med nationens udbredelse (en nationalstat).

Se Svensk (sprog) og Nationalisme

Navneord (latin: substantiv) er en ordklasse i sprog med de ord, der kan have refererende funktion og betegner entitetstyper som fx genstande, levende væsner, personer eller abstraktioner.

Se Svensk (sprog) og Navneord

Nederlandsk (sprog)

Nederlandsk eller hollandsk er et vestgermansk sprog, som tales i Nederlandene, den nordlige halvdel af Belgien (i delstaten Flandern og i Bryssel), samt i Fransk Flandern.

Se Svensk (sprog) og Nederlandsk (sprog)

Nominativ

Nominativ (nævnefald) er en grammatisk kasus (et 'fald'), der har som én ud af evt.

Se Svensk (sprog) og Nominativ

Norden

Nordens flag. Nordens lande Betegnelsen Norden angiver de fem nordiske riger.

Se Svensk (sprog) og Norden

Nordiske sprog

Nordiske sprog omfatter dansk, svensk, norsk, færøsk og islandsk.

Se Svensk (sprog) og Nordiske sprog

Norge

Norge (norsk: Norge (bokmål) eller Noreg (nynorsk); nordsamisk: Norga; lulesamisk: Vuodna; sydsamisk: Nöörje), officielt Kongeriget Norge (fra oldnordisk: Norðvegr ('Nordvejen')), er en skandinavisk enhedsstat i form af et konstitutionelt monarki, der består af den vestlige del af den skandinaviske halvø samt Jan Mayen, Svalbard og Bouvetøen.

Se Svensk (sprog) og Norge

Norrønt

Norrønt eller oldvestnordisk er betegnelsen på det vestnordiske sprog i perioden ca.

Se Svensk (sprog) og Norrønt

Norrland

Kort over Sverige med Norrland-landskaberne markeret med mørkegrønt. Norrland er den nordligste og arealmæssigt største af Sveriges tre landsdele, og landsdelen består af fem län: Gävleborgs län, Jämtlands län, Västernorrlands län, Västerbottens län og Norrbottens län.

Se Svensk (sprog) og Norrland

Norsk (sprog)

Norsk er et vestnordisk sprog fra den nordgermanske gren af den germanske sprogfamilie og er i lighed med svensk og dansk, stærkt påvirket af nedertysk.

Se Svensk (sprog) og Norsk (sprog)

Ny Sverige

Nya Sveriges udstrækning Ny Sverige (svensk: Nya Sverige, finsk: Uusi-Ruotsi) var en svensk koloni langs Delawarefloden på den midtatlantiske kyst af Nordamerika fra 1638 til 1655.

Se Svensk (sprog) og Ny Sverige

O

O O er den femtende bogstav i det latinske alfabet.

Se Svensk (sprog) og O

Objekt (grammatik)

Objekt eller genstandsled (markeret med Δ) er et led i sætningen der betegner den som verbalhandlingen "går ud over".

Se Svensk (sprog) og Objekt (grammatik)

Officielt sprog

Et officielt sprog er et sprog som beskrives som sådan i landes, delstaters eller andre områders forfatninger eller love.

Se Svensk (sprog) og Officielt sprog

Olaus Petri

Olaus Petris statue ved Storkyrkan i Stockholm. Olaus Petri (6. januar 1493 i Ørebro – 19. april 1552) var den mest fremragende af reformatorerne i Sverige, med det svenske navn Olof Pedersson.

Se Svensk (sprog) og Olaus Petri

Oldgræsk

Stentavle med inskription på oldgræsk Oldgræsk er det græske sprog, som det blev talt og skrevet i oldtiden (ca. 800 f. Kr. – ca. 600 e. Kr.), i modsætning til nygræsk, som er betegnelsen for det græske sprog efter oldtiden.

Se Svensk (sprog) og Oldgræsk

Omlyd

Omlyd (tysk Umlaut, heraf engelsk umlaut) er en farvning af en vokal efter en, ofte forsvundet eller forandret, vokal eller halvvokal i den følgende stavelse.

Se Svensk (sprog) og Omlyd

Ordbog

Ordbog En ordbog er et opslagsværk, der indeholder sproglige og faktuelle oplysninger om et sprogs ordforråd med forklaringer på det samme sprog og/eller med oversættelse til et andet sprog.

Se Svensk (sprog) og Ordbog

Ordforråd

Et ordforråd kan være den samlede mængde ord som findes i et sprog eller den mængde ord som en enkelt person behersker.

Se Svensk (sprog) og Ordforråd

Orsa

Orsa er et byområde samt hovedby i Orsa kommun i Dalarnas län i det mellemste Sverige.

Se Svensk (sprog) og Orsa

P

right P er det sekstende bogstav i det latinske alfabet og i det danske alfabet.

Se Svensk (sprog) og P

Participium

Participium (latin: egtl. 'deltageform', fordi det er et verbum, der tager del i adjektivernes bøjning og brug, efter græsk metoché (μετοχή)).

Se Svensk (sprog) og Participium

Persisk (sprog)

Persisk, farsi og dari er en fællesbetegnelse for iransk, afghansk og tadsjikisk. Det officielle sprog i Iran er persisk, som er bedre kendt som farsi og tales af alle i Iran. I Afghanistan og Tadsjikistan taler man henholdsvis dari og tadsjikisk, som er dialekter af persisk. Kommunikation mellem personer med de forskellige dialekter er mulig, da det nærmest kun er ved accenten og låneord, der er forskel.

Se Svensk (sprog) og Persisk (sprog)

Plattysk

Plattysk / nedertysk sprogområde Plattysk, nedertysk eller nedersaksisk (ISO 639-3) er et germansk sprog.

Se Svensk (sprog) og Plattysk

Prosodi

Prosodi (af græsk: prosodi’a, af pros, til, og ode, -sang) kan henvise til.

Se Svensk (sprog) og Prosodi

Q

Q Q, q er det syttende bogstav i det latinske alfabet og i det danske alfabet.

Se Svensk (sprog) og Q

R

R er den attende bogstav i det latinske alfabet og i det danske alfabet.

Se Svensk (sprog) og R

Reformationen

Martin Luther slår de 95 teser op på døren til slotskirken i Wittenberg. Maleri af den belgiske maler Ferdinand Pauwels. 1872. Reformationen var en gennemgribende forandring af kristendommen i Nordeuropa i 1500-tallet.

Se Svensk (sprog) og Reformationen

Retskrivning

Retskrivning eller ortografi er regler for rigtig skrivning af et sprog og omfatter bl.a. stavning, orddeling, tegnsætning og brug af majuskler.

Se Svensk (sprog) og Retskrivning

Rigssvensk

Rigssvensk eller standardsvensk er den form for svensk, som til forskel fra dialekterne anses for at være neutral og ikke kan kobles til nogen bestemt del af det svensktalende område.

Se Svensk (sprog) og Rigssvensk

Riksdagen

Riksdagen Riksdagen er Sveriges parlament og har 349 medlemmer med Sveriges riksdags talman som formand.

Se Svensk (sprog) og Riksdagen

Romerskkatolske kirke

Den romersk-katolske kirke (også kaldt Den katolske kirke) er den største af de kristne trossamfund - og verdens største trossamfund - med 1,4 milliarder døbte katolikker (pr. 2019).

Se Svensk (sprog) og Romerskkatolske kirke

Runealfabet

Fuþark fra Kylverstenen, Sverige. (ca. 400 e.Kr.) Themsensværdet fundet i Themsen med angelsaksiske runer (ca. 9. årh.) lanseskaft fra Kragehul med runeinskriptioner. (ca. 5. årh. e.Kr.) Runealfabeterne er en række af skriftsystemer, der først opstod i 2.

Se Svensk (sprog) og Runealfabet

Rusland

Rusland (Россия, fra græsk: Ρωσία, Rōsía) eller Den Russiske Føderation (Российская Федерация,; IPA) er et land i Eurasien.

Se Svensk (sprog) og Rusland

S

S S, s er det 19.

Se Svensk (sprog) og S

Samiske sprog

Traditionelle grænser for de samiske sprogområder. Kilde: Mikko Korhonen: ''Johdatus lapin kielen historiaan'' (1981), her hentet fra ODIN De samiske sprog er en gruppe uralske sprog, der tales af samerne i de nordlige dele af Norge, Sverige, Finland og Kolahalvøen (Rusland).

Se Svensk (sprog) og Samiske sprog

Skandinavien

Satellitbillede af den skandinaviske halvø om vinteren.årsag.

Se Svensk (sprog) og Skandinavien

Skånsk

Skånsk (på svensk også skånemål eller blot skånska) er dialekten i Skåne.

Se Svensk (sprog) og Skånsk

Slang

Slang er brugen af uformelle ord og vendinger, der ikke er standard i brugerens dialekt eller sprog.

Se Svensk (sprog) og Slang

Slaviske sprog

De slaviske sprog er en sproggruppe inden for de indoeuropæiske sprog, der tales i det meste af Østeuropa, en stor del af Balkan, dele af Centraleuropa og den nordlige del af Asien.

Se Svensk (sprog) og Slaviske sprog

Sogn

Sogn er betegnelsen for et geografisk område, der har en fælles kirke.

Se Svensk (sprog) og Sogn

Sovjetunionen

Sovjetunionen (Сою́з Сове́тскихСоциалисти́ческихРеспу́блик, CCCP,; Unionen af socialistiske sovjetrepublikker, USSR) var en erklæret socialistisk stat i det østlige Europa og Asien fra 1922 til 1991.

Se Svensk (sprog) og Sovjetunionen

Språkrådet (Sverige)

Språkrådet er Sveriges officielle organ for sprogrøgt og sprogpolitik.

Se Svensk (sprog) og Språkrådet (Sverige)

Statistiska centralbyrån

SCB's kontor i Örebro Statistiska centralbyrån (SCB) er navnet på den svenske myndighed, som har ansvaret for Sveriges officielle statistikker.

Se Svensk (sprog) og Statistiska centralbyrån

Stedord

Stedord eller pronomen er en ordklasse i adskillige sprog, herunder dansk.

Se Svensk (sprog) og Stedord

Stockholm

Stockholm (latin Holmia) er hovedstad i Sverige, landets og Skandinaviens største by.

Se Svensk (sprog) og Stockholm

Supinum

Supinum er en grammatisk term, der imidlertid betegner noget forskelligt på forskellige sprog.

Se Svensk (sprog) og Supinum

Svensk (sprog)

Svensk er et østnordisk sprog som tales af omkring 9.500.000 mennesker først og fremmest i Sverige, på Åland og i dele af Finland.

Se Svensk (sprog) og Svensk (sprog)

Svenska Akademien

Svenska Akademien i Stockholm Det litterære selskab Svenska Akademien, De Aderton ("de atten", efter antallet af medlemmer), blev stiftet den 20. marts 1786 af kong Gustav 3. af Sverige.

Se Svensk (sprog) og Svenska Akademien

Sverige

Sverige (svensk: Sverige), officielt Kongeriget Sverige (svensk: Konungariket Sverige), er et land i Nordeuropa.

Se Svensk (sprog) og Sverige

Syntaks

Inden for sprogvidenskaben er syntaks studiet af regelmæssigheder i dannelsen af sætninger og andre helheder ved kombinationen af ord, eller selve sættet af syntaktiske strukturer i et bestemt sprog.

Se Svensk (sprog) og Syntaks

T

T T, t er det 20.

Se Svensk (sprog) og T

Tempus

thumb thumbTempus (tid) betegner inden for grammatik de bøjningsformer af udsagnsord (verber) der placerer handlingen i tid i forhold til andre handlinger og i forhold til fortælleren (narrator).

Se Svensk (sprog) og Tempus

Tillægsord

Tillægsord eller adjektiv er en ordklasse i mange sprog, der bruges til at beskrive navneord (substantiver), stedord (pronomener) eller egennavn (proprier).

Se Svensk (sprog) og Tillægsord

Tone

400px En tone er den menneskelige opfattelse af en lyds frekvens.

Se Svensk (sprog) og Tone

Tornedalen

Tornedalen ved Övertorneå, set fra bjerget Aavasaksa. Tornedalen (Tornionlaakso) er navnet på den dal, som Torne älv løber gennem.

Se Svensk (sprog) og Tornedalen

Tornedalsfinsk

Tornedalsfinsk eller meänkieli er det sprog, der udviklede sig i den del af det finsksprogede Nordkalotten, som forblev en del af Sverige, efter Finland blev en del af Rusland i 1809.

Se Svensk (sprog) og Tornedalsfinsk

Tysk (sprog)

Tysk (Deutsch) er et vestgermansk sprog, der afleder størstedelen af sit ordforråd fra den germanske gren af den indoeuropæiske sprogfamilie.

Se Svensk (sprog) og Tysk (sprog)

U

U U, u er det 21.

Se Svensk (sprog) og U

Ukraine

Kort over Ukraine Udsigt over nationalpark i Karpaterne i det vestlige Ukraine Kinburn-halvøen i Mykolaiv oblast Ukraine er et land i Østeuropa.

Se Svensk (sprog) og Ukraine

Uppsala

Uppsala er en by i Uppland i det østlige Sverige, beliggende 66 km nord for Stockholm.

Se Svensk (sprog) og Uppsala

Uralske sprog

Udbredelsen af uralske sprog (vist i mørkebrun) i forhold til øvrige sprogfamilier i verden Geografiske fordeling af uralske sprog (delgrupperne: finsk-permsk (blå), ugrisk (grøn), samojedisk (gul)) og det muligt beslægtede '''jukagiriske''' sprog (rød).

Se Svensk (sprog) og Uralske sprog

Urbanisering

Szczecin, Polen Urbanisering betegner en udvikling hvor med tiden en stigende andel af befolkningen i et givet område lever i byer.

Se Svensk (sprog) og Urbanisering

Urnordisk (sprog)

Nationalmuseet Urnordisk eller protonordisk er sprogstadiet i de skandinaviske sprog i tiden mellem ca.

Se Svensk (sprog) og Urnordisk (sprog)

USA

USA, officielt Amerikas Forenede Stater (United States of America), er en demokratisk forbundsrepublik, der består af 50 delstater, et føderalt distrikt (hovedstaden Washington D.C.) og 14 territorier. De 48 af delstaterne og Washington DC ligger som et samlet landområde i det centrale Nordamerika, afgrænset på hver side af henholdsvis Atlanterhavet og Stillehavet og grænsende til Canada mod nord og Mexico mod syd.

Se Svensk (sprog) og USA

V

V V, v er det 22.

Se Svensk (sprog) og V

V2-ordstilling

V2-ordstilling er en sprogregel, som visse sprog har.

Se Svensk (sprog) og V2-ordstilling

Värmland

Värmland i Sverige. Värmland (Vermland) er en historisk provins (landskap) i Svealand i det centrale Sverige.

Se Svensk (sprog) og Värmland

Vestnordiske sprog

Vestnordiske sprog er de sprog, som har udviklet sig fra urnordisk, som i begyndelsen af vikingetiden adskilte sig fra de østnordiske sprog og blev til norrønt.

Se Svensk (sprog) og Vestnordiske sprog

Vokal (sprog)

thumb Vokaler (eller selvlyde) er sproglyde, med fri passage for luftstrømmen gennem mundhulen.

Se Svensk (sprog) og Vokal (sprog)

Vormsi

Vormsi i Østersøen. Ormsø (estisk: Vormsi, svensk Ormsö) er Estlands fjerdestørste ø.

Se Svensk (sprog) og Vormsi

W

W W, w, dobbelt-v er det 23.

Se Svensk (sprog) og W

X

X, x er det 24.

Se Svensk (sprog) og X

Y

Y Y, y er det 25.

Se Svensk (sprog) og Y

Z

Bogstavet Z Z, z er det 26.

Se Svensk (sprog) og Z

1541

---- Konge i Danmark: Christian 3. 1534-1559 ---- Se også 1541 (tal).

Se Svensk (sprog) og 1541

1930'erne

Århundreder: 19. århundrede – 20. århundrede – 21. århundrede Årtier: 1880'erne 1890'erne 1900'erne 1910'erne 1920'erne – 1930'erne – 1940'erne 1950'erne 1960'erne 1970'erne 1980'erne År: 1930 1931 1932 1933 1934 1935 1936 1937 1938 1939 ----.

Se Svensk (sprog) og 1930'erne

2. verdenskrig

2.

Se Svensk (sprog) og 2. verdenskrig

Se også

Nordiske sprog

Sprog i Estland

Sprog i Finland

Sprog i Sverige

Svensk sprog

Også kendt som Det svenske sprog, Fornsvensk, Gammelsvensk, Svensk sprog.

, Fonem, Fonologi, Forholdsord, Fransk (sprog), G, Gammeldansk, Genitiv, Germanske sprog, Gotlandsk, Grammatik, Grammatisk køn, Græsk (sprog), Gustav Vasa, H, Hanseforbundet, Helsinki, Hjælpeudsagnsord, I, Idiom, Imperativ, Indikativ, Indoeuropæiske sprog, Industrialisering, Islandsk (sprog), J, K, Kasus, Kendeord, Kolon, Konjunktiv, Kurdisk (sprog), L, Landskab (landsdel), Landskabslov, Latin, Laurentius Petri Nericius, Ligatur, M, Majuskel, Massemedie, Mälardalen, Migration, Modersmål, Modus, Morfem, N, Nationalencyklopedin, Nationalisme, Navneord, Nederlandsk (sprog), Nominativ, Norden, Nordiske sprog, Norge, Norrønt, Norrland, Norsk (sprog), Ny Sverige, O, Objekt (grammatik), Officielt sprog, Olaus Petri, Oldgræsk, Omlyd, Ordbog, Ordforråd, Orsa, P, Participium, Persisk (sprog), Plattysk, Prosodi, Q, R, Reformationen, Retskrivning, Rigssvensk, Riksdagen, Romerskkatolske kirke, Runealfabet, Rusland, S, Samiske sprog, Skandinavien, Skånsk, Slang, Slaviske sprog, Sogn, Sovjetunionen, Språkrådet (Sverige), Statistiska centralbyrån, Stedord, Stockholm, Supinum, Svensk (sprog), Svenska Akademien, Sverige, Syntaks, T, Tempus, Tillægsord, Tone, Tornedalen, Tornedalsfinsk, Tysk (sprog), U, Ukraine, Uppsala, Uralske sprog, Urbanisering, Urnordisk (sprog), USA, V, V2-ordstilling, Värmland, Vestnordiske sprog, Vokal (sprog), Vormsi, W, X, Y, Z, 1541, 1930'erne, 2. verdenskrig.