Indholdsfortegnelse
178 relationer: A, Aasmund Olavsson Vinje, Afløsningsord, Aflyd, Aftenposten, Agder, Akershus (fylke), Akkusativ, Aktiv (grammatik), Angelsaksisk (sprog), Arbeiderpartiet, Arne Garborg, Arnulf Øverland, Ø, Øresund, Østfold, Østlandet, Æ, Å, B, Bergen, Bindeord (konjunktion), Biord, Bogtryk, Bokmål, Buskerud, C, D, Danmark, Danmark-Norge, Dansk (sprog), Datid, Dativ, Den norske sprogstrid, Den sorte død, Det latinske alfabet, Det Norske Akademi for Sprog og Litteratur, Diakritiske tegn, Dialekt, Diftong, E, Engelsk (sprog), F, Færøerne, Færøsk (sprog), Femininum, Finit verbum, Finnmark, Finsk (sprog), Fonologi, ... Expand indeks (128 mere) »
- Nordiske sprog
- Norsk sprog
- Sprog i Norge
A
Bogstav A A a er det første bogstav i det latinske alfabet samt det danske alfabet.
Aasmund Olavsson Vinje
Aasmund Olavsson Vinje (født 6. april 1818 i Vinje i Telemark, død 30. juli 1870 i Gran i Hadeland) var en norsk forfatter og journalist.
Se Norsk (sprog) og Aasmund Olavsson Vinje
Afløsningsord
Et afløsningord eller afløserord er et ord der anvendes i stedet for et fremmedord.
Se Norsk (sprog) og Afløsningsord
Aflyd
Aflyd (af tysk Ablaut) er et vokalskifte mellem forskellige bøjninger og afledninger af samme rod.
Aftenposten
''Aftenposten'' 2. januar 1889. Logoet er stadig det samme. Bjørn Erik Pedersen Aftenposten er Norges største avis efter oplag, og den ledende norske abonnementsavis.
Se Norsk (sprog) og Aftenposten
Agder
Agder er navnet på fylket som 1.
Akershus (fylke)
Akerhus Kommuner i Akerhus Akershus er en nuværende valgkreds og landskab og et tidligere hovedlen (slotslen), amt, stiftamt og fylke i Norge.
Se Norsk (sprog) og Akershus (fylke)
Akkusativ
Akkusativ (genstandsfald) er en af de grammatiske kasus, der på nogle sprog (indoeuropæiske sprog) bruges til at markere bestemte sætningsleds funktioner.
Aktiv (grammatik)
Aktiv form af et udsagnsord foreligger, når grundleddet udfører den handling, som udsagnsordet udtrykker.
Se Norsk (sprog) og Aktiv (grammatik)
Angelsaksisk (sprog)
Angelsaksisk eller oldengelsk (ISO 639-3 kode) er den tidligste form af engelsk.
Se Norsk (sprog) og Angelsaksisk (sprog)
Arbeiderpartiet
Nuværende partileder Jonas Gahr Støre. Det norske Arbeiderparti (eller Ap, tidligere: Det norske Arbeiderparti (DNA), Nynorsk: Arbeidarpartiet, Samisk: Bargiidbellodat er et socialdemokratisk parti i Norge, og dermed søsterparti til blandt andet Socialdemokratiet i Danmark. Arbeiderpartiet er det største parti i Norge målt i antal medlemmer og støtte ved Stortingsvalget 2021.
Se Norsk (sprog) og Arbeiderpartiet
Arne Garborg
Arne Garborg. Portræt malet af Olav Rusti, 1912-14. ''Garborgheimen'' er Garborgs barndomshjem på Jæren, i dag museum. Knudaheio, Arne Garborgs skrivestue på Jæren, som i dag er museum. Skulptur i sten af Arne Garborg, ved hans skrivestue i Knudaheio.
Se Norsk (sprog) og Arne Garborg
Arnulf Øverland
Ole Peter Arnulf Øverland (27. april 1889 i Kristiansund-25. marts 1968 i Oslo) var en norsk forfatter, lyriker og riksmålsforkæmper.
Se Norsk (sprog) og Arnulf Øverland
Ø
En ø, Fogo, set oppefra. En ø er et landområde helt omgivet af vand ved normalvandstand, der er mindre end et kontinent og større end en sten eller et skær.
Øresund
Kort over Øresundsområdet Kort over Øresundsområdet fra 1800-tallet Øresund er et stræde beliggende mellem Sjælland og Skåne.
Østfold
Østfold. Østfolds våbenskjold Kommunerne i Østfold. Østfold er er et tidligere fylke i Norge, der ved Regionsreformen i Norge, sammen med Akershus og Buskerud fylker, blev sammenlagt til det nye fylke, Viken.
Østlandet
Østlandet. Østlandet (bm) eller Austlandet (nn) er den mest folkerige landsdel i Norge.
Æ
Bogstavet Æ Æ, æ er det 27.
Å
Giber Ås udløb i Aarhusbugten ved Moesgård Strand. En å er en langsomt rindende vandstrøm, der arbejder sig gennem blødt jordsmon i landskabet.
B
B i det latinske alfabetet B, b er det andet bogstav i det latinske alfabetet.
Bergen
Bergen er en by og kommune i Vestland fylke; eget fylke frem til 1972.
Bindeord (konjunktion)
Bindeord eller konjunktioner er ord, som gør det muligt at binde ord, sætningsled, syntagmer og sætninger sammen.
Se Norsk (sprog) og Bindeord (konjunktion)
Biord
Et biord (adverbium) er et ord, som nærmere bestemmer et udsagnsord, et tillægsord, et andet biord eller en hel sætning.
Bogtryk
Avispresse Bogtrykkunsten er fremstilling af tekst og billeder med trykfarve på papir ved hjælp af en bogtrykpresse (håndpresse) eller en trykpresse.
Bokmål
Knut Hamsun modtog Nobelprisen i litteratur i 1920 for ''Markens Grøde'' skrevet på den nye målform. Bokmål er den mest udbredte af de to norske officielle målformer, den anden er nynorsk.
Buskerud
BuskerudBuskerud er et tidligere fylke i Norge, der ved Regionsreformen i Norge, sammen med Akershus og Østfold, blev sammenlagt til det nye fylke, Viken.
C
C C er det tredje bogstav i det danske og latinske alfabet.
D
D i det latinske alfabet D er det 4.
Danmark
Danmark er et land i Skandinavien.
Danmark-Norge
Danmark-Norge er den moderne betegnelse for rigsfællesskabet mellem de to kongeriger Danmark og Norge fra 1536 til 1814.
Se Norsk (sprog) og Danmark-Norge
Dansk (sprog)
Dansk er et østnordisk sprog indenfor den germanske gren af den indoeuropæiske sprogfamilie.
Se Norsk (sprog) og Dansk (sprog)
Datid
Præteritum eller datid (latin praeteritum tempus 'forgangen tid') er en bøjningsform af verberne.
Dativ
Dativ eller hensynsfald er en grammatisk kasus (på dansk 'fald'), som findes i visse sprog, herunder tysk og latin.
Den norske sprogstrid
Den norske sprogstrid er betegnelsen på konflikten mellem de fire forskellige skriftssprogsnormer i Norge: Riksmål, bokmål, nynorsk og høgnorsk.
Se Norsk (sprog) og Den norske sprogstrid
Den sorte død
Folk begraver ofre for den sorte død. "Gilles le Muisits krønike" (1272-1352). Bibliothèque royale de Belgique, MS 13076-77, f. 24v. Den sorte død var en pandemi af historisk pest i midten af 1300-tallet.
Se Norsk (sprog) og Den sorte død
Det latinske alfabet
Duenos Inskriptionen, dateret til det 6. århundrede f.v.t. viser en af de ældste former af det latinske alfabet. Det latinske alfabet er det mest brugte alfabetiske skrivesystem i dag.
Se Norsk (sprog) og Det latinske alfabet
Det Norske Akademi for Sprog og Litteratur
Det Norske Akademi for Sprog og Litteratur, ofte bare kaldet Det Norske Akademi, er et privat norsk lærd akademi.
Se Norsk (sprog) og Det Norske Akademi for Sprog og Litteratur
Diakritiske tegn
Diakritiske tegn er tegn, som sammen med et bogstav angiver betoningen af stavelsen eller ændrer udtalen af bogstavet.
Se Norsk (sprog) og Diakritiske tegn
Dialekt
En dialekt (fra græsk διάλεκτος, af diá.
Diftong
En diftong (fra δίφθογγος, diphthongos, "tvelyd") eller tvelyd er inden for fonetikken to vokaler, der forekommer sammen i en enkelt stavelse.
E
E E, e er det femte bogstav i det latinske alfabet.
Engelsk (sprog)
Lande, hvor engelsk eller en engelsk kreolsk er officielt eller de facto hovedsprog er markeret med mørkeblåt. Lande hvor engelsk er sekundært officielt sprog er markeret med lyseblåt. EN: Engelsk symboliseret ved sprogkode ISO 639-1 Engelsk er et germansk sprog, der tales på de Britiske Øer, i Nordamerika, Australien, New Zealand, Jamaica, Bahamas, Sydafrika, Kenya og Singapore og flere andre steder.
Se Norsk (sprog) og Engelsk (sprog)
F
right F, f er det sjette bogstav i det latinske alfabet.
Færøerne
Færøerne (Føroyar) er en gruppe på 18 øer af vulkansk oprindelse i den nordlige del af Atlanterhavet mellem Storbritannien, Island og Norge.
Færøsk (sprog)
Færøsk (føroyskt (mál)) er et vestnordisk sprog, som har udviklet sig fra det oldnordiske sprog som landnamsmændene talte da de bosatte sig på Færøerne i det 9.
Se Norsk (sprog) og Færøsk (sprog)
Femininum
Femininum er grammatisk hunkøn.
Finit verbum
Et finit verbum er en verbalform, der står som styrende verballed i sætningen.
Se Norsk (sprog) og Finit verbum
Finnmark
Finnmarks våben. Finnmark. Finnmark (nordsamisk: Finnmárku, kvensk: Ruija) er et tidligere fylke i Norge, der ved Regionsreformen i Norge, 1.
Finsk (sprog)
Finsk (finsk: suomi eller suomen kieli) er sammen med svensk officielt sprog i Finland, hvor ca.
Se Norsk (sprog) og Finsk (sprog)
Fonologi
Fonologi er studiet af lydenes funktioner i et bestemt sprog (fx dansk fonologi, spansk fonologi) og de generelle principper for lydsystemer i alverdens sprog.
Foreldreaksjonen mot samnorsk
Foreldreaksjonen mot samnorsk blev organiseret af Riksmålsforbundet i 1951 for at modarbejde myndighedernes samnorskpolitik.
Se Norsk (sprog) og Foreldreaksjonen mot samnorsk
Forholdsord
Forholdsord er en ordklasse, der indeholder ord, som beskriver det forhold (i stilstand eller bevægelse), man ønsker at understrege for det følgende navneord.
Se Norsk (sprog) og Forholdsord
G
Gg i fontene Helvetica 55 og Times LT Regular G, g er det syvende bogstav i det latinske alfabet.
Gammelnorsk
Gammelnorsk er en tidlig form for norsk, der blev talt mellem det 11.
Se Norsk (sprog) og Gammelnorsk
Germanske sprog
De germanske sprog (blå- nordisk, orange - engelsk og frisisk, grøn - tysk og nederlandsk), den røde linje skiller det nord- og vestgermanske sprogområde De germanske sprog er en sprogfamilie under den indoeuropæiske sprogæt og omfatter de.
Se Norsk (sprog) og Germanske sprog
Grammatisk køn
Inden for grammatik (og generelt i lingvistik) bruger man begrebet grammatisk køn eller genus om et system af klasser, hvori navneord inddeles i efter deres bøjningsmønstre og kongruens i visse sprog.
Se Norsk (sprog) og Grammatisk køn
Grammatisk tal
Numerus (latin) eller tal er en bøjningsform af substantiver (navneord), adjektiver (tillægsord), pronominer (stedord) eller verber (udsagnsord), som bruges i nogle sprog.
Se Norsk (sprog) og Grammatisk tal
Gudbrandsdalen
Byen Otta er sammen med Lillehammer den eneste større by i Gudbrandsdalen. Gudbrandsdalen er en af de store dale i Østlandet i Norge og ligger mellem Valdres i vest og Østerdalen i øst.
Se Norsk (sprog) og Gudbrandsdalen
H
H H, h er det ottende bogstav i det latinske alfabet.
Hallingdal
Hallingdalen er et af de store dalstrøg på Østlandet i Norge, og går gennem de nordlige dele af Viken fylke.
Se Norsk (sprog) og Hallingdal
Halvdan Koht
Halvdan Koht (født 7. juli 1873 i Tromsø, død 12. december 1965) var norsk historiker og Norges udenrigsminister 1935-1941.
Se Norsk (sprog) og Halvdan Koht
Høgnorsk
Høgnorsk eller højnorsk er den fælles betegnelse for en uofficiel og i dag sjældent brugt form af nynorsk.
Hedmark
Hedmark Hedmarks våbenskjold Beliggenhed af kommuner i Hedmark fylke Hedmark er er et tidligere fylke i Norge, der ved Regionsreformen i Norge, sammen med Oppland, blev sammenlagt til det nye fylke, Innlandet.
Henrik Wergeland
Litografi af G.L. Fehr efter tegning af J. Møller Henrik Arnold Wergeland (født 17. juni 1808 i Kristiansand, død 12. juli 1845 i Christiania) var en norsk forfatter og Norges største lyriker.
Se Norsk (sprog) og Henrik Wergeland
Hordaland
Hordaland Hordalands våbenskjold. Hordaland er et tidligere fylke i Norge, der ved Regionsreformen i Norge, blev lagt sammen med Sogn og Fjordane til det nye fylke, Vestland.
I
right I, i er det niende bogstav i det latinske alfabet.
Imperativ
Imperativ er en grammatisk form der oftest udtrykker et påbud eller direktiv handling.
Indikativ
Indikativ eller fremsættende måde er en modus, der betegner, at en verbalhandling er ligefrem og reel, f.eks.
Indoeuropæiske sprog
De indoeuropæiske sprog er en af verdens primære sprogætter, der omfatter de fleste europæiske sprog og mange sprog i Central-, Vest- og Sydasien.
Se Norsk (sprog) og Indoeuropæiske sprog
Infinitiv
Infinitiv (lat. infinitivus modus 'ubestemt måde'), også kaldet navnemåde eller "at-form", er en bøjningsform af verberne.
Interpellation
Interpellation er et begreb udviklet af den marxistiske filosof Louis Althusser, der beskriver hvordan (stats-) ideologi indlejres i subjekterne gennem såkaldte Ideologiske Statsapparater, såsom skolesystemet og politiet.
Se Norsk (sprog) og Interpellation
Intetkøn
Intetkøn eller neutrum er et grammatisk køn.
Island
Island (Ísland) er en nordisk europæisk østat, der ligger, hvor Nordatlanten møder Ishavet på den midtatlantiske ryg.
Islandsk (sprog)
En mand taler islandsk I en bog Islandsk (islandsk: íslenska) er det officielle sprog i Island.
Se Norsk (sprog) og Islandsk (sprog)
Ivar Aasen
Ivar Andreas Aasen (5. august 1813 – 23. september 1896) var en norsk sprogforsker og digter.
Se Norsk (sprog) og Ivar Aasen
Ivar Aasen-sambandet
Carl Christian Wischmann Ivar Aasen-sambandet er en norsk organisation som arbejder for udbredelsen af skriftsproget høgnorsk, dvs.
Se Norsk (sprog) og Ivar Aasen-sambandet
J
right J, j er det tiende bogstav i det latinske alfabet.
Jonas Ramus (historiker)
Jonas Ramus (født 27. september 1649 i Akerøens præstegæld i det nuværende Møre og Romsdal – død i marts 1718 i Norderhov) var en norsk præst og historiker, søn af provst Daniel Johnsen Ramus og bror til Melchior Ramus.
Se Norsk (sprog) og Jonas Ramus (historiker)
K
right K, k er det ellevte bogstav i det latinske alfabet.
Kalmarunionen
Kalmarunionen var en personalunion mellem kongerigerne Danmark, Norge og Sverige, som blev oprettet i 1397 og varede til 1523.
Se Norsk (sprog) og Kalmarunionen
Kasus
Kasus (latin cāsus 'fald') eller fald er en bøjningsform af substantiver, artikler, adjektiver og pronominer.
Knud Knudsen (sprogforsker)
I dette hus i Holt ved Tvedestrand voksede Knud Knudsen op. I dag tilhører husmandshuset Aust-Agder kulturhistoriske museum i Arendal. KEN Knud Knudsen (født 6. januar 1812 i Holt ved Tvedestrand, død 4. marts 1895 i Kristiania) var en norsk skolemand og sprogforsker, kendt som arkitekten bag fornorskningen af det danske skriftsprog, resulterende i bokmål og riksmål.
Se Norsk (sprog) og Knud Knudsen (sprogforsker)
Kommune
Kommune (fra fransk: commune og latin: communis, 'fælles', af kon- og munus 'hverv') er i mange lande den mindste politiske og organisatoriske enhed.
Konfirmation
Konfirmander Elisabeth Jerichau Baumann, ''En ung konfirmand i hvid silkekjole, guldkors om halsen og salmebog i hånden'' Konfirmation (af confirmatio, bekræftelse) er en kirkelig handling, som bekræfter dåben.
Se Norsk (sprog) og Konfirmation
Konjunktiv
Konjunktiv er en modus, der optræder i en række indoeuropæiske sprog.
Se Norsk (sprog) og Konjunktiv
Kristendom
Glasmosaik i kirke i New South Wales med afbildning af kristendommens hovedfigur, Jesus Kristus Kristendom er en monoteistisk religion centreret om Jesus af Nazareth som han fremstilles i Det Nye Testamente.
Se Norsk (sprog) og Kristendom
L
L L l er det 12.
Lagtinget
Færøsk frimærke udgivet 2002 i anledning 150-årsjubilæet Lagtinget (færøsk Løgtingið eller Føroya løgting) er parlamentet på Færøerne.
Landslaget for språklig samling
Landslaget for språklig samling (stiftet 1959) er en norsk sprogpolitisk organisation som ønsker at få et fælles skriftsprog i Norge - i form af en sammenslutning af bokmål og nynorsk til samnorsk.
Se Norsk (sprog) og Landslaget for språklig samling
Leksikograf
En leksikograf er en person, der arbejder med ordbøger.
Se Norsk (sprog) og Leksikograf
Leksikografi
Leksikografi betyder fremstilling af ordbøger.
Se Norsk (sprog) og Leksikografi
Ludvig Kristensen Daa
Ludvig Kristensen Daa (19. august 1809, Saltdalen (Nordland) – 12. juni 1877 i Kristiania) var en norsk politiker, publicist og historiker.
Se Norsk (sprog) og Ludvig Kristensen Daa
M
right M, m er det 13.
Møre og Romsdal
Møre og Romsdal er et fylke i Norge.
Se Norsk (sprog) og Møre og Romsdal
Moltke Moe
Ingebret Moltke Moe (født 19. juni 1859 i Krødsherred, død 15. december 1913) var en norsk folklorist, søn af Jørgen Moe.
Se Norsk (sprog) og Moltke Moe
Morfologi (lingvistik)
Morfologi eller formlære er en lingvistisk disciplin, der beskæftiger sig med ords struktur.
Se Norsk (sprog) og Morfologi (lingvistik)
N
right N, n er det 14.
Navneord
Navneord (latin: substantiv) er en ordklasse i sprog med de ord, der kan have refererende funktion og betegner entitetstyper som fx genstande, levende væsner, personer eller abstraktioner.
Nederlandsk (sprog)
Nederlandsk eller hollandsk er et vestgermansk sprog, som tales i Nederlandene, den nordlige halvdel af Belgien (i delstaten Flandern og i Bryssel), samt i Fransk Flandern.
Se Norsk (sprog) og Nederlandsk (sprog)
Nominativ
Nominativ (nævnefald) er en grammatisk kasus (et 'fald'), der har som én ud af evt.
Nord-Norge
Nord-Norge (Rødt). Nord-Norge er bl.a. kendte for Midnatssol. E6, på grænsen mellem Nord-Trøndelag og Nordland. Nord-Norge er den nordligste landsdel i Norge og består af de to fylker Nordland og Troms og Finnmark.
Se Norsk (sprog) og Nord-Norge
Nordisk Råd
Nordisk Råd er et samarbejdsorgan for parlamenterne i de nordiske lande, og dermed et central element i den formelle del af det nordiske samarbejde.
Se Norsk (sprog) og Nordisk Råd
Nordiske sprog
Nordiske sprog omfatter dansk, svensk, norsk, færøsk og islandsk.
Se Norsk (sprog) og Nordiske sprog
Nordland
Nordland er et fylke i Norge.
Nordmøre
Nordmøre set fra fly; man ser blandt andet Stangvikfjorden, Ålvundfjorden og Sunndalsfjorden. Nordmøre er den nordøstligste del af Møre og Romsdal fylke i Norge, som består af kommunerne Aure, Averøy, Eide, Frei, Gjemnes, Halsa, Kristiansund, Rindal, Smøla, Sunndal, Surnadal og Tingvoll.
Nordnorsk
Nordnorsk er en samlebetegnelse for de norske dialekter som traditionelt har været brugt i det meste af Nordland, Troms og Finnmark fylker.
Nordsjælland
Udsigt fra det nordligt beliggende Nakkehoved Fyr til havnen i Gilleleje i Nordsjælland Nordsjælland er den almindelige betegnelse for det nordøstlige Sjælland.
Se Norsk (sprog) og Nordsjælland
Noregs Mållag
Noregs Mållag blev stiftet på et stævne 4. februar – 5. februar 1906 i Kristiania (som «Norigs Maallag») for at fremme landsmål (nynorsk).
Se Norsk (sprog) og Noregs Mållag
Norge
Norge (norsk: Norge (bokmål) eller Noreg (nynorsk); nordsamisk: Norga; lulesamisk: Vuodna; sydsamisk: Nöörje), officielt Kongeriget Norge (fra oldnordisk: Norðvegr ('Nordvejen')), er en skandinavisk enhedsstat i form af et konstitutionelt monarki, der består af den vestlige del af den skandinaviske halvø samt Jan Mayen, Svalbard og Bouvetøen.
Norrønt
Norrønt eller oldvestnordisk er betegnelsen på det vestnordiske sprog i perioden ca.
Nynorsk
Kort over hvilke kommuner, der pr. 2007 som officielt sprog anvender nynorsk (cyan) og bokmål (orange). Kommuner, der er neutrale, er angivet med gråt. Nynorsk (før 1929 kaldet landsmål) er siden 1885 en af to ligestillede former for norsk skriftsprog; den anden er bokmål.
O
O O er den femtende bogstav i det latinske alfabet.
Oppland
Opplands våben Opplands placering i Norge. Oppland er er et tidligere fylke i Norge, der ved Regionsreformen i Norge, sammen med Hedmark, blev sammenlagt til det nye fylke, Innlandet.
Optativ
Optativ eller ønskemåde er en modus, der angiver ønske eller håb.
Ordbog over det norske Folkesprog
Ordbog over det norske Folkesprog er en bog skrevet af Ivar Aasen i 1850.
Se Norsk (sprog) og Ordbog over det norske Folkesprog
P
right P er det sekstende bogstav i det latinske alfabet og i det danske alfabet.
Participium
Participium (latin: egtl. 'deltageform', fordi det er et verbum, der tager del i adjektivernes bøjning og brug, efter græsk metoché (μετοχή)).
Se Norsk (sprog) og Participium
Passiv (grammatik)
Passiv eller lideform er en verbalform, der indebærer, at subjektet er den, som handlingen retter sig imod, og ikke den, der udfører handlingen.
Se Norsk (sprog) og Passiv (grammatik)
Plattysk
Plattysk / nedertysk sprogområde Plattysk, nedertysk eller nedersaksisk (ISO 639-3) er et germansk sprog.
Præsens
Præsens (latin praesēns tempus 'tilstedeværende tid') er en bøjningsform af verberne, der betegner en handling, der enten er samtidig med ytringen eller er uden begrænsning i tid;.
Q
Q Q, q er det syttende bogstav i det latinske alfabet og i det danske alfabet.
R
R er den attende bogstav i det latinske alfabet og i det danske alfabet.
Reformationen
Martin Luther slår de 95 teser op på døren til slotskirken i Wittenberg. Maleri af den belgiske maler Ferdinand Pauwels. 1872. Reformationen var en gennemgribende forandring af kristendommen i Nordeuropa i 1500-tallet.
Se Norsk (sprog) og Reformationen
Riksmål
Nobelprisvinderen Bjørnstjerne Bjørnson indførte navnet riksmål i Norge og grundlagde Riksmålsforbundet. Riksmål (tidligere skrevet rigsmål) er en norsk betegnelse, der dels dækker den private retskrivningsnorm for det norske sprog, som siden midten af det 20.
Riksmålsforbundet
Digteren Bjørnstjerne Bjørnson grundlagde Riksmålsforbundet i 1907 Riksmålsforbundet er en norsk sprogpolitisk organisation som særlig arbejder for at hævde riksmålets position som officielt skriftsprog og kultursprog i Norge.
Se Norsk (sprog) og Riksmålsforbundet
Rim
Engelsk børnerim "Rain rain Go Away" Et rim er en gentagelse af identiske eller lignende lyde i to eller flere forskellige ord og anvendes ofte i poesi og sange.
Ringerike
Ringerike er en kommune i Viken fylke i Norge.
Rogaland
Rogaland er et fylke i Norge med 475.654 indbyggere (2018), svarende til 8,49 % af befolkningen.
Romsdal
Romsdal er et landskab i den midterste del af fylket Møre og Romsdal i Norge, som består af kommunerne Aukra, Fræna, Midsund, Molde, Nesset, Sandøy, Rauma og Vestnes.
Runealfabet
Fuþark fra Kylverstenen, Sverige. (ca. 400 e.Kr.) Themsensværdet fundet i Themsen med angelsaksiske runer (ca. 9. årh.) lanseskaft fra Kragehul med runeinskriptioner. (ca. 5. årh. e.Kr.) Runealfabeterne er en række af skriftsystemer, der først opstod i 2.
Se Norsk (sprog) og Runealfabet
Russenorsk
Russenorsk var et pidginsprog som før første verdenskrig blev brugt som hjælpesprog i handelssamkvemmet mellem Nordnorge og Nordvestrusland.
Se Norsk (sprog) og Russenorsk
S
S S, s er det 19.
Samiske sprog
Traditionelle grænser for de samiske sprogområder. Kilde: Mikko Korhonen: ''Johdatus lapin kielen historiaan'' (1981), her hentet fra ODIN De samiske sprog er en gruppe uralske sprog, der tales af samerne i de nordlige dele af Norge, Sverige, Finland og Kolahalvøen (Rusland).
Se Norsk (sprog) og Samiske sprog
Samnorsk
Samnorsk var en planlagt fremtidig norsk skriftnorm, hvor de to konkurrerende skriftsprog nynorsk og bokmål skulle smelte sammen til ét fælles sprog "på norsk folkemåls grund".
Sørlandet
Sørlandet (mørkerødt). Sørlandet er en landsdel, der omfatter begge Agder-fylker.
Senmiddelalder
Senmiddelalderen var den del af middelalderen i Europa, der går fra omkring år 1300 til år 1500.
Se Norsk (sprog) og Senmiddelalder
Skriftsprog
Skriftsprog er sprog, der udtrykkes eller repræsenteres ved hjælp af tegn, der nedfældes på et fast materiale eller elektronisk.
Se Norsk (sprog) og Skriftsprog
Sociolekt
Sociolekt er inden for lingvistik variationen af sproget karakteriseret på baggrund af sociale grupper og status.
Sogn og Fjordane
Sogn og Fjordane. Sogn og Fjordanes våbenskjold Sogn og Fjordane er et tidligere fylke i Norge, der ved Regionsreformen i Norge, blev lagt sammen med Hordaland til det nye fylke, Vestland.
Se Norsk (sprog) og Sogn og Fjordane
Språkrådet (Norge)
Språkrådet er den norske stats rådgivende organ i spørgsmål som gælder de to norske målformer bokmål og nynorsk – både overfor offentlige institutioner og offentligheden.
Se Norsk (sprog) og Språkrådet (Norge)
Sprogfamilie
Kort over de største sprogfamilier i verden En sprogfamilie er en gruppe sprog, som anses at være i slægt med hinanden derved, at alle disse stammer fra samme sprog, kaldet et grundsprog - evt.
Se Norsk (sprog) og Sprogfamilie
Standard østnorsk
Standard østnorsk, også omtalt som norsk standardtalemål, bruges inden for sociolingvistik til at betegne det dominerende østnorske standardsprog (i modsætning til de norske dialekter) som er den talte normalform for bokmål/riksmål, sådan som dette sprog bruges på store dele af Østlandet.
Se Norsk (sprog) og Standard østnorsk
Stavelse
Stavelse betegner i sprog den mindste prosodiske enhed, der ofte er sammenfaldende med, men ikke skal forveksles med den syntaktiske enhed morfem.
Stærke verber
Stærke verber er en gruppe af verber i de germanske sprog, der er kendetegnet ved aflyd, nulendelse i præteritum og n-endelse i participiet.
Se Norsk (sprog) og Stærke verber
Stedord
Stedord eller pronomen er en ordklasse i adskillige sprog, herunder dansk.
Stockholm
Stockholm (latin Holmia) er hovedstad i Sverige, landets og Skandinaviens største by.
Stortinget
Stortingsbygningen i Oslo Stortinget er Norges parlament og lovgivende forsamling.
Se Norsk (sprog) og Stortinget
Studentereksamen
I Danmark er der fire forskellige studentereksamener (HHX, HTX, STX og EUX STU).
Se Norsk (sprog) og Studentereksamen
Sunnmøre
Sunnmøre fremhævet med rødt på kort over Møre og Romsdal. Sunnmøre (ældre dansk stavemåde Søndmøre) er den sydvestlige del af fylket Møre og Romsdal i Norge og består af kommunerne Giske, Haram, Hareid, Herøy, Norddal, Sande, Skodje, Stordal, Stranda, Sula, Sykkylven, Ulstein, Vanylven, Volda, Ørskog, Ørsta og Ålesund.
Superlativ
Superlativ, også kaldet højeste grad eller 3.
Se Norsk (sprog) og Superlativ
Svensk (sprog)
Svensk er et østnordisk sprog som tales af omkring 9.500.000 mennesker først og fremmest i Sverige, på Åland og i dele af Finland.
Se Norsk (sprog) og Svensk (sprog)
Sverige
Sverige (svensk: Sverige), officielt Kongeriget Sverige (svensk: Konungariket Sverige), er et land i Nordeuropa.
T
T T, t er det 20.
Talesprog
Talesprog er et sprog som udtrykkes mundtligt, hvor lyde repræsenterer ord eller meninger.
Tidsskrift
Tidsskrifter Et tidsskrift er et periodisk udgivet skrift indeholdende artikler omhandlende et mere eller mindre afgrænset emne.
Se Norsk (sprog) og Tidsskrift
Tillægsord
Tillægsord eller adjektiv er en ordklasse i mange sprog, der bruges til at beskrive navneord (substantiver), stedord (pronomener) eller egennavn (proprier).
Se Norsk (sprog) og Tillægsord
Trøndelag
Trøndelag (sydsamisk: Trööndelage) er et fylke og en historisk landsdel i Norge.
Trondheim
Trondheim (tidligere Nidaros og Trondhjem) er en bykommune i Trøndelag.
Tysk (sprog)
Tysk (Deutsch) er et vestgermansk sprog, der afleder størstedelen af sit ordforråd fra den germanske gren af den indoeuropæiske sprogfamilie.
Se Norsk (sprog) og Tysk (sprog)
U
U U, u er det 21.
Udråbsord
Ytring i form af et udråbsord under demonstration i USA Interjektioner eller udråbsord er en ordklasse, der rummer ord, der normalt ikke indgår i sætninger med andre ord, men i stedet selv danner en ytring.
Udsagnsord
De tre norner Urd, Verdandi og Skuld har navne til ære for verbets tidsaspekter fortid, nutid og fremtid. Tegnet af Ludwig Burger. Et udsagnsord eller et verbum (verbet - flere verber) af latin verbum.
Se Norsk (sprog) og Udsagnsord
Urnordisk (sprog)
Nationalmuseet Urnordisk eller protonordisk er sprogstadiet i de skandinaviske sprog i tiden mellem ca.
Se Norsk (sprog) og Urnordisk (sprog)
V
V V, v er det 22.
Venstre
Venstre, officielt Venstre, Danmarks Liberale Parti (partibogstav V), er et politisk parti i Danmark.
Verbalsubstantiv
Verbalsubstantiv, verbalabstraktum eller nomen actionis (plur. nomina actionis: latin,.
Se Norsk (sprog) og Verbalsubstantiv
Vest-Agder
Vest-Agder Vest-Agders våbenskjold Vest-Agder fylke Vest-Agder er et tidligere fylke i Norge, der ved Regionsreformen i Norge, blev lagt sammen med Aust-Agder til det nye fylke, Agder.
Se Norsk (sprog) og Vest-Agder
Vest-Telemark
Vest-Telemark er et distrikt i den vestlige del av Telemark fylke i Norge.
Se Norsk (sprog) og Vest-Telemark
Vestfold
Vestfolds våben Vestfold Vestfold er et tidligere norsk fylke som grænser til Buskerud, Telemark og Østfold.
Vestlandet
Vestlandet i Norge Ålesund. Stavanger. Vestlandet er den vestlige landsdel i Syd-Norge.
Se Norsk (sprog) og Vestlandet
Vestnordiske sprog
Vestnordiske sprog er de sprog, som har udviklet sig fra urnordisk, som i begyndelsen af vikingetiden adskilte sig fra de østnordiske sprog og blev til norrønt.
Se Norsk (sprog) og Vestnordiske sprog
Vogt-komitéen
Vogt-komitéen var en norsk sprogpolitisk komite under ledelse af sprogforsker og rektor for Universitetet i Oslo professor Hans Vogt.
Se Norsk (sprog) og Vogt-komitéen
Vokal (sprog)
thumb Vokaler (eller selvlyde) er sproglyde, med fri passage for luftstrømmen gennem mundhulen.
Se Norsk (sprog) og Vokal (sprog)
W
W W, w, dobbelt-v er det 23.
X
X, x er det 24.
Y
Y Y, y er det 25.
Z
Bogstavet Z Z, z er det 26.
19. århundrede
18. århundrede – 19.
Se Norsk (sprog) og 19. århundrede
Se også
Nordiske sprog
- Bokmål
- Dansk (sprog)
- Elvdalsk
- Fårömål
- Gøtudanskt
- Gammelsvensk
- Guldhornene
- Gutnisk
- Islandsk (sprog)
- Nordiske sprog
- Norsk (sprog)
- Nynorsk
- Oldnordisk (sprog)
- Saga
- Svensk (sprog)
- Urnordisk (sprog)
Norsk sprog
- Æ
- Å (bogstav)
- Ø (bogstav)
- Aasmund Olavsson Vinje
- Den norske sprogstrid
- Det Norske Akademi for Sprog og Litteratur
- Det dansk-norske alfabet
- Gammelnorsk
- Ivar Aasen
- Knud Knudsen (sprogforsker)
- Norsk (sprog)
- Russenorsk
- Språkrådet (Norge)
- Standard østnorsk
Sprog i Norge
- Dansk (sprog)
- Finsk (sprog)
- Kvensk
- Nordsamisk
- Norsk (sprog)
- Romani
- Samiske sprog
- Språkrådet (Norge)
- Sydsamisk
Også kendt som Det norske sprog, Norsk folkesprog, Norsk sprog.