Indholdsfortegnelse
66 relationer: Admiralitetskollegiet, Ambassadør, Ambassade, Østrig, Brev, Danmark, Danmarks Riges Grundlov, Det Kongelige Vajsenhus, Diplomati, Enevælde, Finansministeriet, Folketælling, Forordning (Danmark), Frederik 7., Fyrste, Hertugdømmerne, Hertugdømmet Holsten, Hertugdømmet Slesvig, Indenrigsministeriet, Jordebog, Justitsministeriet, Kancelli, Kancellisnit, Kansler, Konstitutionelt monarki, Konsulat, Kontor, Kreis Herzogtum Lauenburg, Krigskollegiet, Kultusministeriet, Latin, Middelalderen, Minister, Ministeriet for Hertugdømmerne Holsten og Lauenborg, Ministeriet for Hertugdømmet Slesvig, Missionskollegiet, Missiv, Offentlighed, Ordbog over det danske Sprog, Preussen, Rentekammeret, Residens, Rigsarkivet, Aabenraa, Rostjeneste, Sachsen-Lauenburg, Schweiz, Sognepræst, Stat, Statens Arkiver, Statsministeriet, ... Expand indeks (16 mere) »
- Retshistorie i middelalderen
- Skrivning
Admiralitetskollegiet
Admiralitetskollegiet (til tider uformelt benævnt Admiralitetet) blev oprettet i 1655 fem år før enevældens indførelse i Danmark som ansvarshavende myndighed for søetatens anliggender.
Se Kancelli og Admiralitetskollegiet
Ambassadør
Napoleon III og hustru Eugénie de Montijo modtager Siams ambassadør på Château de Fontainebleau den 27. juni 1861, maleri af Jean-Léon Gérôme. En ambassadør er en diplomat af højeste rang, chef for en ambassade og sit lands officielle repræsentant i en anden stat.
Ambassade
En ambassade er en stats diplomatiske repræsentation i en fremmed stat.
Østrig
Østrig, officielt Republikken Østrig (tysk: Republik Österreich), er en forbundsstat i Centraleuropa, og består af 9 forbundslande med hvert sit parlament og regering.
Brev
Brev fra admiral Latouche Tréville Brev (af latin brevis, kort) er en skriftlig meddelelse, der sendes til anden person.
Danmark
Danmark er et land i Skandinavien.
Danmarks Riges Grundlov
Danmarks Riges Grundlov (færøsk: Grundlógin, grønlandsk: Tunngaviusumik inatsit) eller blot Grundloven (forkortet GRL) er Kongeriget Danmarks forfatning.
Se Kancelli og Danmarks Riges Grundlov
Det Kongelige Vajsenhus
Det Kongelige Vajsenhus ligger i Nørre Farimagsgade i København.
Se Kancelli og Det Kongelige Vajsenhus
Diplomati
Diplomati, (fransk diplomatie fra latin diploma, skrivelse, brev) betød oprindeligt videnskaben om statsdokumenter, men er i denne betydning afløst af ordet diplomatik.
Enevælde
Ludvig XIV af Frankrig, et klassisk eksempel på en enevældig konge Malet af Hyacinthe Rigaud 1701 Enevælde (absolutisme eller autokrati) betegner styreformen i de fleste europæiske stater fra 1600-tallet til begyndelsen af 1800-tallet, hvor monarken har uindskrænket regeringsmagt.
Finansministeriet
Finansministeriet er et dansk ministerium, der bl.a har ansvaret for det samlede årlige statsbudget i form af et finanslovforslag, der vedtages af Folketinget.
Se Kancelli og Finansministeriet
Folketælling
En folketælling er en officiel optælling og/eller registrering af alle, som bor eller opholder sig på et bestemt område.
Forordning (Danmark)
En Forordning svarede i dansk lovgivning, før afskaffelsen af enevælden i Danmark, til det vi i dag kalder en lov rettet mod hele befolkningen.
Se Kancelli og Forordning (Danmark)
Frederik 7.
Frederik 7. (Frederik Carl Christian) (6. oktober 1808 – 15. november 1863) var konge af Danmark samt hertug af Slesvig, Holsten og Lauenborg fra 1848.
Fyrste
Fyrste (princeps, furisto, Fürst) var oprindeligt ikke en titel, men betød blot den første.
Hertugdømmerne
Hertugdømmerne Slesvig, Holsten og Lauenborg (før 1864) Hertugdømmerne er en ofte benyttet fællesbetegnelse for Slesvig og Holsten siden Holsten i 1474 blev et hertugdømme i lighed med Slesvig.
Hertugdømmet Holsten
Hertugdømmet Holsten (tysk: Herzogtum Holstein) lå på et område mellem Ejderen og Elben, oprindeligt et grevskab, men fra 1474 hertugdømme som rigsumiddelbart len i Det Tysk-Romerske Rige.
Se Kancelli og Hertugdømmet Holsten
Hertugdømmet Slesvig
Hertugdømmet Slesvig (Schleswig; Sleswig; Slaswik eller Sleesweg) opstod i middelalderen og var dengang i princippet det samme som Sønderjylland.
Se Kancelli og Hertugdømmet Slesvig
Indenrigsministeriet
Indenrigsministeriet var et ministerium i den danske regering.
Se Kancelli og Indenrigsministeriet
Jordebog
Jordebog fra Tyrol fra 1288 En jordebog er en fortegnelse over de ejendomme, der hører til et gods eller en ejer.
Justitsministeriet
Justitsministeriet er et ministerium i Danmark, der varetager opgaver vedrørende det samlede justitsvæsen, herunder politi og anklagemyndighed, retsvæsen og kriminalforsorg.
Se Kancelli og Justitsministeriet
Kancelli
Kancelli (latin cancelli gitter, skranke, regeringskontor) (Fremmedordbogen) er en generel betegnelse for middelalderligt skrivekontor med ansvar for produktion af officielle dokumenter.
Kancellisnit
Kancellisnit er traditionelt betegnelsen for det karaktergennemsnit på Jurastudiet, som kræves eller krævedes for at blive ansat i centraladministrationen (Justitsministeriet).
Kansler
En kansler (latin cancellarius) er en officiel titel for personer med forskellige pligter i civilisationer, som er dannet direkte eller indirekte under indflydelse af romerriget.
Konstitutionelt monarki
lightgreen Andre typer af konstitutionelle systemer. Konstitutionelt monarki (indskrænket monarki) er et regeringssystem, hvor statsoverhovedet (monarken) er bundet af en forfatning i modsætning til absolut monarki, hvor monarken har uindskrænket politisk magt.
Se Kancelli og Konstitutionelt monarki
Konsulat
Et konsulat er en statslig repræsentation i en fremmed stat.
Kontor
Moderne kontor. Karikatur af en kontorist, der arbejder ved sin kontorpult i stående stilling. Tegnet af Claude Monet omkring 1855. Et kontor (latin: officium) er en lokalitet, for eksempel et lokale, som er beregnet til at ansat og frivilligt personale, inden for det offentlige, private og foreninger, kan udføre administrative opgaver.
Kreis Herzogtum Lauenburg
Lauenburg er en tysk kreis i delstaten Slesvig-Holsten.
Se Kancelli og Kreis Herzogtum Lauenburg
Krigskollegiet
Krigskollegiet var en enhed i det danske embedsvæsen under enevælden.
Kultusministeriet
Kultusministeriet (officielt Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet) blev oprettet i 1848 og delt i Kirkeministeriet og Undervisningsministeriet i 1916.
Se Kancelli og Kultusministeriet
Latin
Latin (latin: lingua latīna) er et sprog, der blev talt i oldtidens Romerrige.
Middelalderen
støbning, filigran, emalje, polering og fastsættelse af juvel og genbrug af klassiske kaméer og gemme. egning i et håndskrift fra middelalderen. Byggeplads i højmiddelalderen. Middelalderen er den ene af fire store tidsperioder i Europas historie: antikken, middelalderen, renæssancen og nyere tid.
Minister
Minister for Island Hannes Hafstein i sin uniform Minister (af latin minister: 'tjener, undergiven') er en titel, som bruges af medlemmer af en regering.
Ministeriet for Hertugdømmerne Holsten og Lauenborg
Ministeriet for Hertugdømmerne Holsten og Lauenborg var et dansk ministerium, der i tidsrummet 1852-1864 tog sig af administrationen af disse provinser, Holsten og Lauenburg, inden for Helstaten.
Se Kancelli og Ministeriet for Hertugdømmerne Holsten og Lauenborg
Ministeriet for Hertugdømmet Slesvig
Ministeriet for Hertugdømmet Slesvig var et dansk ministerium der blev oprettet den 9. marts 1851.
Se Kancelli og Ministeriet for Hertugdømmet Slesvig
Missionskollegiet
Missionskollegiet (Collégium de cúrsu Evangelii promovendo) var et dansk-norsk kirkeligt kollegium med hovedkvarter i København.
Se Kancelli og Missionskollegiet
Missiv
Missiv eller missive er en tidligere anvendt betegnelse for en speciel form for officiel skrivelse eller følgebrev til en officiel skrivelse.
Offentlighed
Offentlighed eller almenhed, normalt omtalt i bestemt form, offentligheden, er en betegnelse for de aktiviteter i et samfund, som ikke vedrører privatlivet.
Ordbog over det danske Sprog
Ordbog over det danske Sprog (ODS) er en dansk ordbog for perioden 1700-1955, udgivet af det Danske Sprog- og Litteraturselskab.
Se Kancelli og Ordbog over det danske Sprog
Preussen
Preussen eller Prøjsen (tysk: Preußen, polsk: Prusy, russisk: Пруссия) var en statsdannelse i det nordlige Centraleuropa, der med meget varierende territoriale udstrækninger og politiske styreformer eksisterede fra 1525 til 1947.
Rentekammeret
Rentekammeret var betegnelsen for den funktion i den danske statsadministration, som varetog økonomiske og materielle anliggender under enevælden.
Residens
En residens er en bolig for en konge eller en regentby.
Rigsarkivet, Aabenraa
Rigsarkivet i Aabenraa. Foto: Rigsarkivet 2022 Rigsarkivet, Aabenraa, indtil 1.
Se Kancelli og Rigsarkivet, Aabenraa
Rostjeneste
Rostjeneste (fra tysk Rossdienst, "hesttjeneste") er den tjeneste til hest i fuld rustning, der var adelens hovedpligt i Danmark til statsforandringen 1660, starten på enevælden.
Sachsen-Lauenburg
Hertugdømmet Sachsen-Lauenburg (på dansk Lauenborg) var fra 1296 til 1876 et hertugdømme i Nordtyskland, der lå nord for Elben, øst for Hamborg og sydvest for Lübeck i den nuværende delstat Slesvig-Holsten.
Se Kancelli og Sachsen-Lauenburg
Schweiz
Schweiz (indtil 2012 på dansk også stavet Svejts, Die Schweiz, La Suisse, Svizzera, Svizra, Helvetia) er en indlandsstat i Centraleuropa.
Sognepræst
Fastansatte præster, residerende- og kaldskapellaner, var ikke før 1981 sognepræsten underordnede, modsat personelle kapellaner og hjælpepræster.
Stat
En stat er et geografisk omgrænset område, der udgør en selvstændig politisk enhed og har et et fælles overhoved for områdets befolkning.
Statens Arkiver
Statens Arkiver (forkortet SA) var indtil 1.
Se Kancelli og Statens Arkiver
Statsministeriet
Hovedindgangen til Statsministeriet i det sydvestligste hjørne af Prins Jørgens Gård. Statsministeriet er statsministerens sekretariat og bistår statsministeren med ledelsen af regeringsarbejdet.
Se Kancelli og Statsministeriet
Sverige
Sverige (svensk: Sverige), officielt Kongeriget Sverige (svensk: Konungariket Sverige), er et land i Nordeuropa.
Tyskland
Tyskland (Deutschland), officielt Forbundsrepublikken Tyskland (Bundesrepublik Deutschland), er et land i Central- og Vesteuropa.
1523
---- Konge i Danmark: Christian 2. 1513-1523 og Frederik 1. 1523-1533 ---- Se også 1523 (tal).
1714
---- Konge i Danmark: Frederik 4. 1699-1730 – Danmark i krig: Den store nordiske krig 1700-1721 ---- Se også 1714 (tal).
1737
---- Konge i Danmark: Christian 6. 1730-1746 ---- Se også 1737 (tal).
1770
---- Konge i Danmark: Christian 7. 1766 – 1808 ---- Se også 1770 (tal).
1805
Året 1805 startede på en tirsdag.
1806
Året 1806 startede på en onsdag.
1815
Året 1815 startede på en søndag.
1816
Året 1816 startede på en mandag, og er også kendt som Året uden sommer.
1848
---- Konge i Danmark: Christian 8. 1839-1848 og Frederik 7. 1848-1863 ---- Se også 1848 (tal).
1849
---- Konge i Danmark: Frederik 7. 1848-1863 ---- Se også 1849 (tal).
1851
Året 1851 (MDCCCLI) begyndte på en onsdag efter den gregorianske kalender.
24. marts
24.
4. juni
4.
5. juni
5.
Se også
Retshistorie i middelalderen
- Borgfred
- Dekretal
- Frisisk Frihed
- Kancelli
- Landefred
- Landskabslov
- More Danico
- Regaleret
- Skånske Lov
- Stabelret
- Træl
- Upplandsloven
Skrivning
- Artikel (skrift)
- Citat
- Creative writing
- Diplomatik
- Dysleksi
- Essay
- Etos
- Filologi
- Forfatterfunktion
- Graffiti
- Grafologi
- Grammatik
- Håndskrivning
- Hypertekst
- Inkunabel
- Kancelli
- Kildehenvisning
- Klumme
- Kopiering
- Læsefærdighed
- Manchet (skrift)
- Mellemrum
- Palæografi
- Paragraf
- Patos
- Post scriptum
- Signatur
- Skråskrift
- Skrift
- Skriftsprog
- Skriveblokering
- Skrivning
- Tese
- Transskription (sprog)
- Uncial (skrift)
Også kendt som Danske Kancelli, Det Danske Kancelli, Kancelliet, Kancellikollegiet, Kancellist, Slesvig-Holsten-Lauenborgske Kancelli, Slesvig-Holstensk Kancelli, Slesvig-Holstenske Kancelli, Tyske Kancelli.