Vi arbejder på at gendanne Unionpedia-appen i Google Play Store
UdgåendeIndgående
🌟Vi har forenklet vores design for bedre navigation!
Instagram Facebook X LinkedIn

Kancelli

Indeks Kancelli

Kancelli (latin cancelli gitter, skranke, regeringskontor) (Fremmedordbogen) er en generel betegnelse for middelalderligt skrivekontor med ansvar for produktion af officielle dokumenter.

Indholdsfortegnelse

  1. 66 relationer: Admiralitetskollegiet, Ambassadør, Ambassade, Østrig, Brev, Danmark, Danmarks Riges Grundlov, Det Kongelige Vajsenhus, Diplomati, Enevælde, Finansministeriet, Folketælling, Forordning (Danmark), Frederik 7., Fyrste, Hertugdømmerne, Hertugdømmet Holsten, Hertugdømmet Slesvig, Indenrigsministeriet, Jordebog, Justitsministeriet, Kancelli, Kancellisnit, Kansler, Konstitutionelt monarki, Konsulat, Kontor, Kreis Herzogtum Lauenburg, Krigskollegiet, Kultusministeriet, Latin, Middelalderen, Minister, Ministeriet for Hertugdømmerne Holsten og Lauenborg, Ministeriet for Hertugdømmet Slesvig, Missionskollegiet, Missiv, Offentlighed, Ordbog over det danske Sprog, Preussen, Rentekammeret, Residens, Rigsarkivet, Aabenraa, Rostjeneste, Sachsen-Lauenburg, Schweiz, Sognepræst, Stat, Statens Arkiver, Statsministeriet, ... Expand indeks (16 mere) »

  2. Retshistorie i middelalderen
  3. Skrivning

Admiralitetskollegiet

Admiralitetskollegiet (til tider uformelt benævnt Admiralitetet) blev oprettet i 1655 fem år før enevældens indførelse i Danmark som ansvarshavende myndighed for søetatens anliggender.

Se Kancelli og Admiralitetskollegiet

Ambassadør

Napoleon III og hustru Eugénie de Montijo modtager Siams ambassadør på Château de Fontainebleau den 27. juni 1861, maleri af Jean-Léon Gérôme. En ambassadør er en diplomat af højeste rang, chef for en ambassade og sit lands officielle repræsentant i en anden stat.

Se Kancelli og Ambassadør

Ambassade

En ambassade er en stats diplomatiske repræsentation i en fremmed stat.

Se Kancelli og Ambassade

Østrig

Østrig, officielt Republikken Østrig (tysk: Republik Österreich), er en forbundsstat i Centraleuropa, og består af 9 forbundslande med hvert sit parlament og regering.

Se Kancelli og Østrig

Brev

Brev fra admiral Latouche Tréville Brev (af latin brevis, kort) er en skriftlig meddelelse, der sendes til anden person.

Se Kancelli og Brev

Danmark

Danmark er et land i Skandinavien.

Se Kancelli og Danmark

Danmarks Riges Grundlov

Danmarks Riges Grundlov (færøsk: Grundlógin, grønlandsk: Tunngaviusumik inatsit) eller blot Grundloven (forkortet GRL) er Kongeriget Danmarks forfatning.

Se Kancelli og Danmarks Riges Grundlov

Det Kongelige Vajsenhus

Det Kongelige Vajsenhus ligger i Nørre Farimagsgade i København.

Se Kancelli og Det Kongelige Vajsenhus

Diplomati

Diplomati, (fransk diplomatie fra latin diploma, skrivelse, brev) betød oprindeligt videnskaben om statsdokumenter, men er i denne betydning afløst af ordet diplomatik.

Se Kancelli og Diplomati

Enevælde

Ludvig XIV af Frankrig, et klassisk eksempel på en enevældig konge Malet af Hyacinthe Rigaud 1701 Enevælde (absolutisme eller autokrati) betegner styreformen i de fleste europæiske stater fra 1600-tallet til begyndelsen af 1800-tallet, hvor monarken har uindskrænket regeringsmagt.

Se Kancelli og Enevælde

Finansministeriet

Finansministeriet er et dansk ministerium, der bl.a har ansvaret for det samlede årlige statsbudget i form af et finanslovforslag, der vedtages af Folketinget.

Se Kancelli og Finansministeriet

Folketælling

En folketælling er en officiel optælling og/eller registrering af alle, som bor eller opholder sig på et bestemt område.

Se Kancelli og Folketælling

Forordning (Danmark)

En Forordning svarede i dansk lovgivning, før afskaffelsen af enevælden i Danmark, til det vi i dag kalder en lov rettet mod hele befolkningen.

Se Kancelli og Forordning (Danmark)

Frederik 7.

Frederik 7. (Frederik Carl Christian) (6. oktober 1808 – 15. november 1863) var konge af Danmark samt hertug af Slesvig, Holsten og Lauenborg fra 1848.

Se Kancelli og Frederik 7.

Fyrste

Fyrste (princeps, furisto, Fürst) var oprindeligt ikke en titel, men betød blot den første.

Se Kancelli og Fyrste

Hertugdømmerne

Hertugdømmerne Slesvig, Holsten og Lauenborg (før 1864) Hertugdømmerne er en ofte benyttet fællesbetegnelse for Slesvig og Holsten siden Holsten i 1474 blev et hertugdømme i lighed med Slesvig.

Se Kancelli og Hertugdømmerne

Hertugdømmet Holsten

Hertugdømmet Holsten (tysk: Herzogtum Holstein) lå på et område mellem Ejderen og Elben, oprindeligt et grevskab, men fra 1474 hertugdømme som rigsumiddelbart len i Det Tysk-Romerske Rige.

Se Kancelli og Hertugdømmet Holsten

Hertugdømmet Slesvig

Hertugdømmet Slesvig (Schleswig; Sleswig; Slaswik eller Sleesweg) opstod i middelalderen og var dengang i princippet det samme som Sønderjylland.

Se Kancelli og Hertugdømmet Slesvig

Indenrigsministeriet

Indenrigsministeriet var et ministerium i den danske regering.

Se Kancelli og Indenrigsministeriet

Jordebog

Jordebog fra Tyrol fra 1288 En jordebog er en fortegnelse over de ejendomme, der hører til et gods eller en ejer.

Se Kancelli og Jordebog

Justitsministeriet

Justitsministeriet er et ministerium i Danmark, der varetager opgaver vedrørende det samlede justitsvæsen, herunder politi og anklagemyndighed, retsvæsen og kriminalforsorg.

Se Kancelli og Justitsministeriet

Kancelli

Kancelli (latin cancelli gitter, skranke, regeringskontor) (Fremmedordbogen) er en generel betegnelse for middelalderligt skrivekontor med ansvar for produktion af officielle dokumenter.

Se Kancelli og Kancelli

Kancellisnit

Kancellisnit er traditionelt betegnelsen for det karaktergennemsnit på Jurastudiet, som kræves eller krævedes for at blive ansat i centraladministrationen (Justitsministeriet).

Se Kancelli og Kancellisnit

Kansler

En kansler (latin cancellarius) er en officiel titel for personer med forskellige pligter i civilisationer, som er dannet direkte eller indirekte under indflydelse af romerriget.

Se Kancelli og Kansler

Konstitutionelt monarki

lightgreen Andre typer af konstitutionelle systemer. Konstitutionelt monarki (indskrænket monarki) er et regeringssystem, hvor statsoverhovedet (monarken) er bundet af en forfatning i modsætning til absolut monarki, hvor monarken har uindskrænket politisk magt.

Se Kancelli og Konstitutionelt monarki

Konsulat

Et konsulat er en statslig repræsentation i en fremmed stat.

Se Kancelli og Konsulat

Kontor

Moderne kontor. Karikatur af en kontorist, der arbejder ved sin kontorpult i stående stilling. Tegnet af Claude Monet omkring 1855. Et kontor (latin: officium) er en lokalitet, for eksempel et lokale, som er beregnet til at ansat og frivilligt personale, inden for det offentlige, private og foreninger, kan udføre administrative opgaver.

Se Kancelli og Kontor

Kreis Herzogtum Lauenburg

Lauenburg er en tysk kreis i delstaten Slesvig-Holsten.

Se Kancelli og Kreis Herzogtum Lauenburg

Krigskollegiet

Krigskollegiet var en enhed i det danske embedsvæsen under enevælden.

Se Kancelli og Krigskollegiet

Kultusministeriet

Kultusministeriet (officielt Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet) blev oprettet i 1848 og delt i Kirkeministeriet og Undervisningsministeriet i 1916.

Se Kancelli og Kultusministeriet

Latin

Latin (latin: lingua latīna) er et sprog, der blev talt i oldtidens Romerrige.

Se Kancelli og Latin

Middelalderen

støbning, filigran, emalje, polering og fastsættelse af juvel og genbrug af klassiske kaméer og gemme. egning i et håndskrift fra middelalderen. Byggeplads i højmiddelalderen. Middelalderen er den ene af fire store tidsperioder i Europas historie: antikken, middelalderen, renæssancen og nyere tid.

Se Kancelli og Middelalderen

Minister

Minister for Island Hannes Hafstein i sin uniform Minister (af latin minister: 'tjener, undergiven') er en titel, som bruges af medlemmer af en regering.

Se Kancelli og Minister

Ministeriet for Hertugdømmerne Holsten og Lauenborg

Ministeriet for Hertugdømmerne Holsten og Lauenborg var et dansk ministerium, der i tidsrummet 1852-1864 tog sig af administrationen af disse provinser, Holsten og Lauenburg, inden for Helstaten.

Se Kancelli og Ministeriet for Hertugdømmerne Holsten og Lauenborg

Ministeriet for Hertugdømmet Slesvig

Ministeriet for Hertugdømmet Slesvig var et dansk ministerium der blev oprettet den 9. marts 1851.

Se Kancelli og Ministeriet for Hertugdømmet Slesvig

Missionskollegiet

Missionskollegiet (Collégium de cúrsu Evangelii promovendo) var et dansk-norsk kirkeligt kollegium med hovedkvarter i København.

Se Kancelli og Missionskollegiet

Missiv

Missiv eller missive er en tidligere anvendt betegnelse for en speciel form for officiel skrivelse eller følgebrev til en officiel skrivelse.

Se Kancelli og Missiv

Offentlighed

Offentlighed eller almenhed, normalt omtalt i bestemt form, offentligheden, er en betegnelse for de aktiviteter i et samfund, som ikke vedrører privatlivet.

Se Kancelli og Offentlighed

Ordbog over det danske Sprog

Ordbog over det danske Sprog (ODS) er en dansk ordbog for perioden 1700-1955, udgivet af det Danske Sprog- og Litteraturselskab.

Se Kancelli og Ordbog over det danske Sprog

Preussen

Preussen eller Prøjsen (tysk: Preußen, polsk: Prusy, russisk: Пруссия) var en statsdannelse i det nordlige Centraleuropa, der med meget varierende territoriale udstrækninger og politiske styreformer eksisterede fra 1525 til 1947.

Se Kancelli og Preussen

Rentekammeret

Rentekammeret var betegnelsen for den funktion i den danske statsadministration, som varetog økonomiske og materielle anliggender under enevælden.

Se Kancelli og Rentekammeret

Residens

En residens er en bolig for en konge eller en regentby.

Se Kancelli og Residens

Rigsarkivet, Aabenraa

Rigsarkivet i Aabenraa. Foto: Rigsarkivet 2022 Rigsarkivet, Aabenraa, indtil 1.

Se Kancelli og Rigsarkivet, Aabenraa

Rostjeneste

Rostjeneste (fra tysk Rossdienst, "hesttjeneste") er den tjeneste til hest i fuld rustning, der var adelens hovedpligt i Danmark til statsforandringen 1660, starten på enevælden.

Se Kancelli og Rostjeneste

Sachsen-Lauenburg

Hertugdømmet Sachsen-Lauenburg (på dansk Lauenborg) var fra 1296 til 1876 et hertugdømme i Nordtyskland, der lå nord for Elben, øst for Hamborg og sydvest for Lübeck i den nuværende delstat Slesvig-Holsten.

Se Kancelli og Sachsen-Lauenburg

Schweiz

Schweiz (indtil 2012 på dansk også stavet Svejts, Die Schweiz, La Suisse, Svizzera, Svizra, Helvetia) er en indlandsstat i Centraleuropa.

Se Kancelli og Schweiz

Sognepræst

Fastansatte præster, residerende- og kaldskapellaner, var ikke før 1981 sognepræsten underordnede, modsat personelle kapellaner og hjælpepræster.

Se Kancelli og Sognepræst

Stat

En stat er et geografisk omgrænset område, der udgør en selvstændig politisk enhed og har et et fælles overhoved for områdets befolkning.

Se Kancelli og Stat

Statens Arkiver

Statens Arkiver (forkortet SA) var indtil 1.

Se Kancelli og Statens Arkiver

Statsministeriet

Hovedindgangen til Statsministeriet i det sydvestligste hjørne af Prins Jørgens Gård. Statsministeriet er statsministerens sekretariat og bistår statsministeren med ledelsen af regeringsarbejdet.

Se Kancelli og Statsministeriet

Sverige

Sverige (svensk: Sverige), officielt Kongeriget Sverige (svensk: Konungariket Sverige), er et land i Nordeuropa.

Se Kancelli og Sverige

Tyskland

Tyskland (Deutschland), officielt Forbundsrepublikken Tyskland (Bundesrepublik Deutschland), er et land i Central- og Vesteuropa.

Se Kancelli og Tyskland

1523

---- Konge i Danmark: Christian 2. 1513-1523 og Frederik 1. 1523-1533 ---- Se også 1523 (tal).

Se Kancelli og 1523

1714

---- Konge i Danmark: Frederik 4. 1699-1730 – Danmark i krig: Den store nordiske krig 1700-1721 ---- Se også 1714 (tal).

Se Kancelli og 1714

1737

---- Konge i Danmark: Christian 6. 1730-1746 ---- Se også 1737 (tal).

Se Kancelli og 1737

1770

---- Konge i Danmark: Christian 7. 1766 – 1808 ---- Se også 1770 (tal).

Se Kancelli og 1770

1805

Året 1805 startede på en tirsdag.

Se Kancelli og 1805

1806

Året 1806 startede på en onsdag.

Se Kancelli og 1806

1815

Året 1815 startede på en søndag.

Se Kancelli og 1815

1816

Året 1816 startede på en mandag, og er også kendt som Året uden sommer.

Se Kancelli og 1816

1848

---- Konge i Danmark: Christian 8. 1839-1848 og Frederik 7. 1848-1863 ---- Se også 1848 (tal).

Se Kancelli og 1848

1849

---- Konge i Danmark: Frederik 7. 1848-1863 ---- Se også 1849 (tal).

Se Kancelli og 1849

1851

Året 1851 (MDCCCLI) begyndte på en onsdag efter den gregorianske kalender.

Se Kancelli og 1851

24. marts

24.

Se Kancelli og 24. marts

4. juni

4.

Se Kancelli og 4. juni

5. juni

5.

Se Kancelli og 5. juni

Se også

Retshistorie i middelalderen

Skrivning

Også kendt som Danske Kancelli, Det Danske Kancelli, Kancelliet, Kancellikollegiet, Kancellist, Slesvig-Holsten-Lauenborgske Kancelli, Slesvig-Holstensk Kancelli, Slesvig-Holstenske Kancelli, Tyske Kancelli.

, Sverige, Tyskland, 1523, 1714, 1737, 1770, 1805, 1806, 1815, 1816, 1848, 1849, 1851, 24. marts, 4. juni, 5. juni.