Indholdsfortegnelse
15 relationer: Arkæologi, Eksegese, Germanistik, Grammatik, Historie, Klassisk filologi, Kultur, Litteratur, Mytologi, Nordiske sprog, Palæografi, Skriftsprog, Sprogvidenskab, Tekstkritik, Universitet.
- Akademiske discipliner
- Historisk sprogforskning
- Skrivning
Arkæologi
Arkæologisk udgravning med profil. Arkæologi er studiet af tidligere tiders menneskelige aktivitet, primært gennem studiet af menneskets materielle levn.
Eksegese
Eksegese er en teologisk disciplin, hvor religiøse tekster fortolkes.
Germanistik
Germansk filologi, også kaldet germanistik, er den akademiske disciplin, der beskæftiger sig med studiet af tysk og andre germanske sprog og af litteraturen og kulturen i de germansksprogede områder i et både historisk og nutidigt perspektiv.
Grammatik
Grammatik er inden for sprogvidenskaben det system af regler og strukturer, der bestemmer sammensætningen af sætninger, fraser og ord i et naturligt sprog.
Historie
Kristian Erslev i 1922. Erslev var en hovedperson i professionaliseringen af historiefaget i Danmark. Historie henviser enten til det, der skete i fortiden, eller forskningen i og formidlingen af denne fortid, dvs.
Klassisk filologi
Ved klassisk filologi forstås den videnskabelige beskæftigelse med klassiske, dvs.
Se Filologi og Klassisk filologi
Kultur
Den specielle gangart, som bruges på "catwalk'en" er tillært – altså kultur – i modsætning til normal gang. Her er det fr. Gisele Bündchen, der praktiserer kunststykket.youtube: https://www.youtube.com/watch?v.
Litteratur
Gamle bøger fra Merton College' bibliotek. Litteratur - afledt af littera; bogstav - betegner næsten enhver form for skrift.
Mytologi
''Tors strid med jättarna'', maleri af Mårten Eskil Winge (1872). En mytologi betegner en samling af religiøse myter/legender/folklore, der opfattes som sande forklaringer på kosmologiske sammenhæng fra en overnaturlig synsvinkel.
Nordiske sprog
Nordiske sprog omfatter dansk, svensk, norsk, færøsk og islandsk.
Palæografi
manuskripter Palæografi (palaiós, gammel, og graphein, at skrive) beskæftiger sig med at beskrive ældre tiders manuskripter, såsom ved skrifttype, datering, herkomst og lignende.
Skriftsprog
Skriftsprog er sprog, der udtrykkes eller repræsenteres ved hjælp af tegn, der nedfældes på et fast materiale eller elektronisk.
Sprogvidenskab
Ferdinand de Saussure, faderen til moderne lingvistik. Sprogvidenskab eller lingvistik er det videnskabelige studium af menneskelige sprog, herunder sprogets struktur, funktion, oprindelse, diversitet og udvikling.
Tekstkritik
Angersfragment" fra Saxos egen tid. Tekstkritik (eller grundlæggende kritik) er en gren af filologien som beskæftiger sig med at fastlægge en pålidelig version af en tekst, blandt andet ved identificering og fjernelse af transskriptionsfejl i håndskrifter.
Universitet
Den nuværende hovedbygning på Tartu Universitet (som blev grundlagt i det 17. århundrede) blev bygget i det 19. århundrede. Et universitet (af latin universitas: "helhed") er en institution, der driver uddannelse og forskning på højeste videnskabelige plan.
Se også
Akademiske discipliner
- Økonomisk historie
- Akademisk disciplin
- Bæredygtig udvikling
- Datalogi-økonomi
- Engelsk (fag)
- Filologi
- Komparativ ret
- Kriminologi
- Praxeologi
- Psykiatri
- Retshistorie
- Retsvidenskab
- Samfundsvidenskab
Historisk sprogforskning
- Aflyd
- Filologi
- Germanisering
- Grammatikalisering
- Grundsprog
- Historisk lingvistik
- Indoeuropæisk urhjem
- Kronolekt
- Kurgan-hypotesen
- Låneord
- Nasalitet
- Sprogdød
- Sprogfamilie
- Sprogskifte
- Vandreord
Skrivning
- Artikel (skrift)
- Citat
- Creative writing
- Diplomatik
- Dysleksi
- Essay
- Etos
- Filologi
- Forfatterfunktion
- Graffiti
- Grafologi
- Grammatik
- Håndskrivning
- Hypertekst
- Inkunabel
- Kancelli
- Kildehenvisning
- Klumme
- Kopiering
- Læsefærdighed
- Manchet (skrift)
- Mellemrum
- Palæografi
- Paragraf
- Patos
- Post scriptum
- Signatur
- Skråskrift
- Skrift
- Skriftsprog
- Skriveblokering
- Skrivning
- Tese
- Transskription (sprog)
- Uncial (skrift)
Også kendt som Filolog, Filologisk.