Vi arbejder på at gendanne Unionpedia-appen i Google Play Store
UdgåendeIndgående
🌟Vi har forenklet vores design for bedre navigation!
Instagram Facebook X LinkedIn

Den islandske fristat

Indeks Den islandske fristat

Den Islandske fristat (islandsk: Þjóðveldið) var den uafhængige stat der blev etableret på Island i 930, under den første samling af Altinget.

Åbn i Google Maps

Indholdsfortegnelse

  1. 39 relationer: Altinget, Armbrøst, Þingvellir, Borg, Bue (våben), Dåb, Fæstningsværk, Gode (præst), Gro Steinsland, Harald Hårfager, Håkon 4. Håkonsson, Håndfæstning, Hævn, Højmiddelalder, Infanteri, Island, Islands historie, Islandsk (sprog), Kompagni (militær), Konge, Kristendommens indførelse i Norden, Landnam, Laxdæla saga, Leding, Lov (jura), Middelalderen, Njáls saga, Nordisk religion, Norges regenter, Norrønt, Saga, Ting (folkeforsamling), Vasal, 1000, 1117, 1262, 13. århundrede, 930, 999.

Altinget

Altinget i Reykjavik. Altinget (islandsk: Alþingi, norrønt: Alþingi) er Islands parlament og en af verdens ældste folkeforsamlinger.

Se Den islandske fristat og Altinget

Armbrøst

Armbrøst Hans Holbein den ældre, ''Hoved af en armbrøstskytte'', ca. 1516, Statens Museum for Kunst, www.smk.dk L.A. Ring, ''Dreng med en armbrøst ved foden af en bakke'', 1890 En armbrøst eller låsebue (arcuballista, 'bue' og 'kastemaskine') er en bue med en mekanisk anordning, der kan holde den spændt med en pil eller bolt, og udløses ved tryk på en aftrækker.

Se Den islandske fristat og Armbrøst

Þingvellir

Þingvellir Blik over søen Þingvellir (islandsk), på dansk også Thingvellir eller (især tidligere) T(h)ingvalla, er et område og en nationalpark i det sydvestlige Island 40 km øst for Reykjavík.

Se Den islandske fristat og Þingvellir

Borg

Bodiam Castle i East Sussex, England blev opført i 1385. Borgen som bygningsværk opstod samtidigt med behovet for at forsvare sig.

Se Den islandske fristat og Borg

Bue (våben)

Hunnerbue En bue er et skydevåben, hvormed der kan affyres pile.

Se Den islandske fristat og Bue (våben)

Dåb

Michael Anchers maleri ''En Barnedaab'' med hustruen Anna Ancher og datteren Helga Ancher. Malet 1883-1888. Maleriet indgår i Ribe Kunstmuseums samling. Moderne barnedåb. Dåb (af norrønt deypa, gotisk daupjan med oprindelig betydning "at dyppe", svarende til græsk baptizein, hvor man ved dåben dryppede vand over barnet – ausa vatn/verpa vatnia á.

Se Den islandske fristat og Dåb

Fæstningsværk

Kaitbays citadel i Alexandria. Fæstningsværker er militære konstruktioner og bygninger beregnet til forsvar i krigstid.

Se Den islandske fristat og Fæstningsværk

Gode (præst)

En Gode (Oldnordisk: goði, flertal goðar. Fem. Goda, oldnordisk: Gyða) er den oldnordiske betegnelse for en præst og høvding.

Se Den islandske fristat og Gode (præst)

Gro Steinsland

Gro Steinsland (født 1945) er professor i religionshistorie (Dr. fil) ved Oslo Universitet.

Se Den islandske fristat og Gro Steinsland

Harald Hårfager

Snorre mente, Harald Hårfager var begravet. Harald Hårfager (Haraldr hárfagri, født ca. 850, død ca. 932) var søn af Halvdan Svarte (.

Se Den islandske fristat og Harald Hårfager

Håkon 4. Håkonsson

Håkon Håkonsson og hans søn Magnus Lagabøte på en illustration fra Flatøbogen. Håkon IV Håkonsson (født 1204 på Folkenborg i Eidsberg i Østfold, død 1263) var konge af Norge 1217-1263 som søn af Håkon Sverresson og hans frille Inga fra Varteig.

Se Den islandske fristat og Håkon 4. Håkonsson

Håndfæstning

En håndfæstning (fra latin Manifest) er en betegnelse for den kontrakt, som adelen og kongen i middelalderen indgik i forbindelse med kongevalg.

Se Den islandske fristat og Håndfæstning

Hævn

Hævn består i ønsket om at ramme en person eller en gruppe personer, som har udført en skadevoldende handling eller foretaget en krænkelse, hvad enten denne er reel eller blot oplevet.

Se Den islandske fristat og Hævn

Højmiddelalder

Notre Dame i Paris, et eksempel på højmiddelalderens arkitektur. Glasmosaik fra Soissons, 1200-tallet. Højmiddelalderen i Europa går fra 900-tallet til første halvdel af 1200-tallet, dvs.

Se Den islandske fristat og Højmiddelalder

Infanteri

Græske hoplitter i kamp. Infanteri i uniformer fra den amerikanske borgerkrig. Infanteri (fra spansk infantes for 'unge adelige' fra latin infans for 'lille barn') er soldater, som primært kæmper til fods med lettere våben.

Se Den islandske fristat og Infanteri

Island

Island (Ísland) er en nordisk europæisk østat, der ligger, hvor Nordatlanten møder Ishavet på den midtatlantiske ryg.

Se Den islandske fristat og Island

Islands historie

Husavik på Island i 2005.Islands historie er anderledes end historien i det øvrige Norden.

Se Den islandske fristat og Islands historie

Islandsk (sprog)

En mand taler islandsk I en bog Islandsk (islandsk: íslenska) er det officielle sprog i Island.

Se Den islandske fristat og Islandsk (sprog)

Kompagni (militær)

På et stabskort markeres et kompagni med en streg, samt eventuelt dets alfanumeriske betegnelse Et kompagni (afledt af: companium for 'brødfællesskab') er en landmilitær enhed med normalt omkring 100 soldater, der er samlet i et antal delinger.

Se Den islandske fristat og Kompagni (militær)

Konge

En konge (norrønt: konungr) er et som oftest livsvarigt statsoverhoved i en monarkisk stat (kongerige eller kongedømme).

Se Den islandske fristat og Konge

Kristendommens indførelse i Norden

Biskop Poppo og den angivelige dåbsscene af den danske konge Harald Blåtand.Udsnit af altertavlen i Tamdrup Kirke, 12. århundrede. Kristendommens indførelse i Norden eller religionsskiftet i Norden (norrønt: Siðaskipti) er betegnelsen for den langvarige religiøse forandring, der ændrede befolkningens trosretning i Norden fra at have været hedninger til hovedsagelig at blive kristne.

Se Den islandske fristat og Kristendommens indførelse i Norden

Landnam

Nordmænd på vej mod Island, som man senere tænkte sig landnammet. Landnam er at bosætte sig på ubeboet land og bruges især om nordboernes bosættelse af Island i tidlig vikingetid.

Se Den islandske fristat og Landnam

Laxdæla saga

Kjartan dør i Bollis arme. Ill.: Andreas Bloch, 1898. Laxdæla saga (norrønt) eller Laksdøla saga og Sagaen om laksdølene er en islændingesaga skrevet mellem 1230 og 1260.

Se Den islandske fristat og Laxdæla saga

Leding

Leding (latin: expeditio) var den ældste militære organisationsform i Skandinavien.

Se Den islandske fristat og Leding

Lov (jura)

Lovbøger indeholdende lovgivningen på Jersey fra 1771 og frem Lov betegner et regelsæt, som er vedtaget af Folketinget, jf.

Se Den islandske fristat og Lov (jura)

Middelalderen

støbning, filigran, emalje, polering og fastsættelse af juvel og genbrug af klassiske kaméer og gemme. egning i et håndskrift fra middelalderen. Byggeplads i højmiddelalderen. Middelalderen er den ene af fire store tidsperioder i Europas historie: antikken, middelalderen, renæssancen og nyere tid.

Se Den islandske fristat og Middelalderen

Njáls saga

Udsnit fra ''Njáls saga'' i ''Möðruvallabók'' (AM 132 fol.13r) omtrent år 1350. "Fager er lien, og aldrig så jeg den fagrere." Gunnar fra Lidarende afbryder planen om at rejse udenlands, mens han er fredløs, og det bliver hans død.Ill.: Andreas Bloch, 1898.

Se Den islandske fristat og Njáls saga

Nordisk religion

Nordisk religion er en betegnelse for de religiøse traditioner og skikke der blev praktiseret førend religionsskiftet i Norden.

Se Den islandske fristat og Nordisk religion

Norges regenter

Listen over Norges regenter, som har hersket over et samlet Norge, starter traditionelt med Harald Hårfager, muligvis en arv fra Snorre Sturlusons fremstilling i krøniken Heimskringla.

Se Den islandske fristat og Norges regenter

Norrønt

Norrønt eller oldvestnordisk er betegnelsen på det vestnordiske sprog i perioden ca.

Se Den islandske fristat og Norrønt

Saga

Sagaerne er overleveret i håndskrifter af papir eller pergament. Nogle af dem er dekoreret. Her ses håndskriftet AM 345 fol Saga er betegnelsen for en gruppe norrøne prosatekster fra middelalderen.

Se Den islandske fristat og Saga

Ting (folkeforsamling)

Tingsted i Gulde i Angel Ting (oldnordisk: þing) var i vikingetid og middelalder en folkeforsamling, hvor folket udøvede dømmende og lovgivende magt - det er bl.a. beskrevet hos Meyer, 1949 Danske bylag, men empirien er selvfølgelig så om så.

Se Den islandske fristat og Ting (folkeforsamling)

Vasal

Vasal er et ord af keltisk oprindelse, som sandsynligvis betyder tjener.

Se Den islandske fristat og Vasal

1000

---- Konge i Danmark: Svend Tveskæg 986/87-1014 ---- Se også 1000 (tal).

Se Den islandske fristat og 1000

1117

---- Konge i Danmark: Niels 1104–1134 ---- Se også 1117 (tal).

Se Den islandske fristat og 1117

1262

---- Konge i Danmark: Erik Klipping 1259-1286 ---- Se også 1262 (tal).

Se Den islandske fristat og 1262

13. århundrede

Århundreder: 12. århundrede – 13.

Se Den islandske fristat og 13. århundrede

930

---- Se også 930 (tal).

Se Den islandske fristat og 930

999

---- Konge i Danmark: Svend Tveskæg 986/87-1014 ---- Se også 999 (tal) og 999 (band).

Se Den islandske fristat og 999

Også kendt som Islandske fristat.