Indholdsfortegnelse
240 relationer: Adam af Bremen, Ahmad ibn Fadlan, Alf (nordisk mytologi), Alter, Antropologi, Arkæologi, Arkeologisk museum (Stavanger), Aser, Asetro, Asgård, Asien, Asynje, Østnordiske sprog, Ældre Edda, Åmosen, Beovulfkvadet, Bersærkergang, Bestla, Birgitta af Vadstena, Blot, Bremen, Bronzealder, Chaos, Colin Renfrew, Dåb, Dæmon, Dødsrige, Den islandske fristat, Den neolitiske revolution, Diser, Divination, Djævel, Dronning, Dualisme, Eksegese, Elverfolk, Etik, Etnoarkæologi, Etymologi, Eurasien, Europa, Eyrbyggja Saga, Fenrisulven, Fisk, Flemming Kaul, Flintøkse, Folkeminde, Forn Siðr, Frej, Frugtbarhedskult, ... Expand indeks (190 mere) »
Adam af Bremen
Uddrag af Adam af Bremens ''Gesta Hammaburgensis ecclesiae pontificum''. Adam af Bremen (latin Adam Bremensis født ca. 1040 – død ca. 1081) var magister scolarum (skoleleder) ved katedralskolen i Bremen i Tyskland; han var præst, forfatter og historiker og en af de mest betydningsfulde tyske kronikører i middelalderen.
Se Nordisk religion og Adam af Bremen
Ahmad ibn Fadlan
Manuskriptside af ibn Fadlān. Ahmad ibn Fadlān ibn al-Abbās ibn Rāšid ibn Hammād (arabisk أحمد بن فضلان بن العباس بن راشد بن حماد) var en arabisk forfatter og rejsende der levede i begyndelsen af 10.
Se Nordisk religion og Ahmad ibn Fadlan
Alf (nordisk mytologi)
''Älvalek'' (''Alfeleg'') maleri fra 1866 af August Malmström. Alf (norrønt álfr) er i den før-kristne germanske og nordiske mytologi navnet på et væsen, der tilhørte en særlig kategori af guddommelige væsner, med en meget fremtrædende plads i religionen.
Se Nordisk religion og Alf (nordisk mytologi)
Alter
Alteret i Københavns Domkirke, hvor Bertel Thorvaldsens Kristusfigur er placeret centralt. senrenæssancearbejde af Peder Jensen Kolding fra Kolding Et alter er en forhøjning, et ildsted eller et bord, der indgår i religiøse ritualer.
Antropologi
Antropologi er det videnskabelige studie af mennesker, deres kulturer, samfund og adfærd.
Se Nordisk religion og Antropologi
Arkæologi
Arkæologisk udgravning med profil. Arkæologi er studiet af tidligere tiders menneskelige aktivitet, primært gennem studiet af menneskets materielle levn.
Se Nordisk religion og Arkæologi
Arkeologisk museum (Stavanger)
Arkeologisk museum ved Universitetet i Stavanger (AM eller AmS) er fra 1.
Se Nordisk religion og Arkeologisk museum (Stavanger)
Aser
Aserne samles omkring den døde Balder. Maleri af Christoffer Wilhelm Eckersberg 1817. Aserne (norrønt: áss el.) (plur. æsir, femin. ásynja) var den dominerende gudeslægt i den nordiske mytologi.
Asetro
Moderne Thorshammer Asatro eller asetro eller asa- og vanetro er en nyere form for tro og spiritualitet, der trækker inspiration fra den gamle nordiske mytologi og religion, som blev praktiseret af folkene i de nordiske regioner i oldtiden.
Asgård
'' Asgårdsreien'', maleri af Peter Nicolai Arbo (1872), der viser Den vilde jagt mod Asgård. I nordisk mytologi er Asgård (Godheim) den verden hvor guderne (både aser og vaner) bor.
Asien
Verdenskort med Asien fremhævet. Asien er verdens største kontinent, med et areal på cirka 44,58 millioner km².
Asynje
En asynje er en gudinde af aseslægten i nordisk mytologi.
Østnordiske sprog
De nordiske sprog opdeles traditionelt i de østnordiske sprog og de vestnordiske sprog.
Se Nordisk religion og Østnordiske sprog
Ældre Edda
Titelbladet til Olive Brays engelske oversættelse af ''Ældre Edda'', der forestiller Yggdrasil og de væsener, der bor i træet. Illustration af W. G. Collingwood (1908). Ældre Edda (Den poetiske Edda, Sæmunds Edda, eddadigtene, Edda m.fl.) er en digtsamling med fortællinger fra nordisk mytologi og nordiske heltesagn.
Se Nordisk religion og Ældre Edda
Åmosen
elletræer Åmosen er Danmarks største lavmose beliggende i det nordlige Vestsjælland mellem Tissø (sø) i vest og Hvalsø (by) i øst.
Beovulfkvadet
Første side af et manuskript med ''Beowulfkvadet'' Beovulf, Beowulf eller Bjovulf er hovedpersonen i Beovulfkvadet, et angelsaksisk heltekvad.
Se Nordisk religion og Beovulfkvadet
Bersærkergang
livagtig genopførelse af bersærkergang. Bersærkergang er kendt fra vikingetiden og er betegnelsen for en tilstand, hvorunder en kriger (en bersærker) angriber sanseløst og vildt.
Se Nordisk religion og Bersærkergang
Bestla
Bestla er i nordisk mytologi navnet på den kvinde, som Borr tog til hustru.
Birgitta af Vadstena
Birgitta af Vadstena - middelalderlig statue i Vadstena klosterkirke Birgitta af Vadstena (eller den hellige Birgitta (født 1303 i Finsta vest for Norrtälje i Uppland, død 1373 i Rom) var datter af Birger Person og Ingeborg Bengtsdatter af Folkungeætten, den gamle svenske kongeslægt.
Se Nordisk religion og Birgitta af Vadstena
Blot
''Midvinterblot''monumentalmaleri af Carl Larsson (1915) Blót (norrønt: blót) var i nordisk religion en bred betegnelse for forskellige ritualer, hvor der i reglen indgik en form for ofring.
Bremen
Bremen er en by i det nordvestlige Tyskland med indbyggere.
Bronzealder
Anskuelsestavle med navnet "bronzealder". Bronzealderen er kulturperioden mellem stenalder (eller nogle steder kobberalder) og jernalderen.
Se Nordisk religion og Bronzealder
Chaos
’’Man må fortsat bære Kaos i sig selv...’’ Illustration til Friedrich Nietzsche: ''Also sprach Zarathustra''. Det antikke Chaos var en tilstand af intethed som alt andet opstod afi. Chaos eller Khaos (græsk Xάος) er en antik græsk betegnelse for den mytologiske urtilstand hvorfra de første guder opstod, og hvoraf verdensordenen blev dannet.
Colin Renfrew
Colin Renfrew (født 25. juli 1937) er en engelsk arkæolog.
Se Nordisk religion og Colin Renfrew
Dåb
Michael Anchers maleri ''En Barnedaab'' med hustruen Anna Ancher og datteren Helga Ancher. Malet 1883-1888. Maleriet indgår i Ribe Kunstmuseums samling. Moderne barnedåb. Dåb (af norrønt deypa, gotisk daupjan med oprindelig betydning "at dyppe", svarende til græsk baptizein, hvor man ved dåben dryppede vand over barnet – ausa vatn/verpa vatnia á.
Dæmon
Antonius den Hellige plaget af dæmoner, som forestillet af Martin Schongauer, i 1480'erne.. En dæmon er en særlig ånd eller guddommelig magt.
Dødsrige
Et dødsrige, underverden eller skyggerige er, efter forskellige religiøse opfattelser, et sted, hvor sjæle eller legemer kommer hen efter døden.
Se Nordisk religion og Dødsrige
Den islandske fristat
Den Islandske fristat (islandsk: Þjóðveldið) var den uafhængige stat der blev etableret på Island i 930, under den første samling af Altinget.
Se Nordisk religion og Den islandske fristat
Den neolitiske revolution
En grutte- eller skubbekværn fra den yngre stenalders bondekultur. Den neolitiske revolution er et begreb, som blev indført af den australske arkæolog Vere Gordon Childe (1892 – 1957) i 1920'erne.
Se Nordisk religion og Den neolitiske revolution
Diser
Den døende helt Ragner Lodbrog udbrød da han vidste, at han ville dø ifølge ''Krákumál'': "Diserne byder mig hjem (til Valhalla)". Dette billede på en billedsten fra Gotland viser med stor en sandsynlighed en kvinde, der byder Odin velkommen tilbage til Valhalla.
Divination
Divination (lat divinatio, "forudsigelse" fra divinare, "guddommelig inspiration") også kaldt varselstydning, er et religiøst ritual, hvis formål er at opnå information ved at tyde varsler eller kommunikation fra en overnaturlig agent.
Se Nordisk religion og Divination
Djævel
Det tabte Paradis''. Hans Memlings fremstilling af djævelen. Djævelen, af græsk diabolos (.
Dronning
Dronning er en titel, der tilfalder en konges hustru eller en kvindelig monark.
Se Nordisk religion og Dronning
Dualisme
Dualisme betyder egentlig "tohed" (af latin "duo" (to)), men bruges i betydningen "tohedslære".
Se Nordisk religion og Dualisme
Eksegese
Eksegese er en teologisk disciplin, hvor religiøse tekster fortolkes.
Se Nordisk religion og Eksegese
Elverfolk
En elv er i den nordeuropæiske folklore en potentielt skadevoldende, men i nogle tilfælde også godgørende, naturånd. Elverfolk eller alfer er en gruppe af overnaturlige væsner i nordeuropæisk folketro.
Se Nordisk religion og Elverfolk
Etik
Etik og moral er begreber, der i bredeste forstand betegner synspunkter om, hvordan man bør opføre sig.
Etnoarkæologi
Göran Burenhult i projektet "Forntid i nutid". Etnoarkæologi er en forskningsmetode, som går ud på, at man studerer nu levende eller historisk vel dokumenterede samfund som for eksempel jægere og samlere for at finde paralleller med eksempelvis ældre stenalder.
Se Nordisk religion og Etnoarkæologi
Etymologi
Etymologi (af græsk ἔτυμον / étymon 'sand, egentlig, ægte' og λόγος / lógos 'ord, fornuft, forklaring') er læren om enten ords oprindelse og udvikling eller et enkelt ords oprindelse.
Se Nordisk religion og Etymologi
Eurasien
Eurasien Eurasien er betegnelsen på den sammenhængende landmasse Asien og Europa, som dominerer den østlige og nordlige halvklode og kan anses være et superkontinent, en del af superkontinentet Afrika-Eurasien.
Se Nordisk religion og Eurasien
Europa
Europa strækker sig fra Nordsøen og Atlanterhavet i vest til Uralbjergene i øst; og fra Middelhavet i syd til Nordpolen. Satellitfoto af Europa Europa. Europa er en verdensdel som strækker sig fra Atlanterhavet i vest til Uralbjergene i øst; og fra Middelhavet i syd til Nordpolen.
Eyrbyggja Saga
Eyrbyggja Saga (Islandsk udtale: (13x13px lytte)) er en af de islandske sagaer; dens titel kan oversættes som Sagaen om beboerne på Øre.
Se Nordisk religion og Eyrbyggja Saga
Fenrisulven
Thor binder Fenrisulven. Fenrir (norrønt: "kær-boer"Orchard (1997:42).), Fenrisulven (norrønt: Fenrisúlfr: "Fenrirs ulv"Simek (2007:81).), ofte blot forkortet til Fenris på dansk, også kaldet Hrodvitner (norrønt: Hróðvitnir: "berømt videne")Simek (2007:160).
Se Nordisk religion og Fenrisulven
Fisk
Fisk er hvirveldyr med gæller.
Flemming Kaul
Flemming Kaul (født 5. marts 1955) er en dansk arkæolog, ansat som museumsinspektør ved Nationalmuseet siden 1986.
Se Nordisk religion og Flemming Kaul
Flintøkse
En flintøkse er et flinteværktøj der blev brugt i forhistorisk tid til forskellige opgaver.
Se Nordisk religion og Flintøkse
Folkeminde
Disney. Folkeminde (engelsk: folklore) er en fællesbetegnelse for folkelige trosforestillinger, ritualer, skikke og fester ved årets og livets højtider, eventyr, vandrehistorier, sagn og andre overleverede fortællinger, folkeviser og andre viser, sanglege, rim og remser, gåder og ordsprog, folkemusik og folkedans.
Se Nordisk religion og Folkeminde
Forn Siðr
Trossamfundets logo. Forn Siðr – Asa- og Vanetrosamfundet i Danmark (i daglig tale blot Forn Siðr) er et dansk landsdækkende trossamfund for dyrkere af de nordiske guder og kræfter i den nordiske trosforestilling og folketro.
Se Nordisk religion og Forn Siðr
Frej
Vævning, der ofte tolkes som guderne Odin, Thor og Frej fra Skog i Hälsingland i Sverige fra omkring år 1100 Frej, (Norrønt: Freyr, ældre da.: Frø (fx Saxo), evt. Frøj (alternativt: Yngve eller (historicerende i ældre forskningslitteratur) Yngve-Frej).
Frugtbarhedskult
Venus fra Willendorf. En frugtbarhedskult er en religiøs kult, der ved hjælp af forskellige frugtbarhedsritualer eller donationer til forskellige former for kilder til frugtbarhed såsom regn, solen, månen, vand, planteliv, jord, en kvinde etc.
Se Nordisk religion og Frugtbarhedskult
Fylgje
En fylgje (norrønt: fylgja pl. fylgjor – oversat: "følgesvend", "ledsager" Kellog, various (2001:745)) er i nordisk religion et overnaturlig væsen, der fungerer som værneskikkelser for et individ eller en slægt.
Gejstlighed
Gejstligheden er en fællesbetegnelse for præstestanden.
Se Nordisk religion og Gejstlighed
Germania (Tacitus)
Udsigt over skovklædte Nürburg i dagens Tyskland. Germania (latinsk titel: De Origine et situ Germanorum), skrevet af Gaius Cornelius Tacitus omkring år 98, er et etnografisk arbejde om germanske stammer udenfor det romerske rige.
Se Nordisk religion og Germania (Tacitus)
Germansk religion
Germansk religion er en fællesbetegnelse for de germanske samfunds religiøse traditioner i det før-kristne Nordeuropa.
Se Nordisk religion og Germansk religion
Germanske folkeslag
Germanernes omtrentlige udbredelse år 50 f.Kr., 100 e.Kr. og 300 e.Kr. Udbredelsen af Romerriget ses også: 68 f.Kr. og 117 e.Kr. (kilde: Putzger: ''Historischer Atlas'', 1954) Germanske folkeslag er en historisk betegnelse for de folk der omkring vor tidsregnings begyndelse talte et germansk sprog, herunder de stammer der beboede Skandinavien og Nordtyskland 500-400 f.Kr, hvorfra de spredte sig et par århundreder efter.
Se Nordisk religion og Germanske folkeslag
Germanske mytologiske væsner
Billederne på dette udsnit af det svenske Skogstapet fra 12. århundrede er tolket som afbildinger af den en-øjede Odin, flankeret af Thor med hammeren og Frej med et korn neg. Germanske mytologiske væsner er de guder, helte, overnaturlige væsner o. lign.
Se Nordisk religion og Germanske mytologiske væsner
Germanske sprog
De germanske sprog (blå- nordisk, orange - engelsk og frisisk, grøn - tysk og nederlandsk), den røde linje skiller det nord- og vestgermanske sprogområde De germanske sprog er en sprogfamilie under den indoeuropæiske sprogæt og omfatter de.
Se Nordisk religion og Germanske sprog
Gesta Danorum
Sakses Danesaga (1908) Gesta Danorum (Danernes bedrifter, Saxos Danmarkshistorie og Saxos Danmarks Krønike) er en semi-fiktionel krønike over dansk historie til det sene 1100-tal skrevet af Saxo Grammaticus.
Se Nordisk religion og Gesta Danorum
Glavendrupstenen
Glavendrupstenen er en runesten fundet i Glavendrup i 1806.
Se Nordisk religion og Glavendrupstenen
Gode (præst)
En Gode (Oldnordisk: goði, flertal goðar. Fem. Goda, oldnordisk: Gyða) er den oldnordiske betegnelse for en præst og høvding.
Se Nordisk religion og Gode (præst)
Gods (større gård)
Et gods er en større landbrugsejendom med mere end 20 tønder hartkorn, i de fleste tilfælde svarende til mere end 120 ha land, afhængigt af jordens beskaffenhed.
Se Nordisk religion og Gods (større gård)
Gravgave
En gravgave er en genstand som placeres sammen med liget ved en begravelse.
Se Nordisk religion og Gravgave
Gravhøj
Gravhøj ved Jelling Kirke. ''Tinghøjen'', en rundhøj mellem Hammershøj og Kvorning. Stengraven ''Tannenhausen'' i Østfrisland, dateret ca. 3.000 år f.Kr. ''Thoradyssen'' ved Gundsømagle, malet af A.P.
Se Nordisk religion og Gravhøj
Græsk-ortodoks ikonografi
Athos. En ikon, af græsk εικων, eikon "billede", er en hellig afbildning især indenfor de ortodokse kirker, sædvanligvis i form af et på træ malet billede; men andre medier som mosaik, tekstiler og endog skulpturer forekommer.
Se Nordisk religion og Græsk-ortodoks ikonografi
Gro Steinsland
Gro Steinsland (født 1945) er professor i religionshistorie (Dr. fil) ved Oslo Universitet.
Se Nordisk religion og Gro Steinsland
Gud (højere væsen)
En gud er et højere væsen, en skaber, en højere væren eller en åndelig magt, som i nogle tilfælde er en del af en teistisk religionSwinburne, R.G. "God" in Honderich, Ted.
Se Nordisk religion og Gud (højere væsen)
Gylfaginning
Kong Gylfe forblændes. Gylfaginning eller Kong Gylfes forblændelse er den del af den yngre Edda, hvor Snorre ud fra passager fra digtene i den ældre Edda, først og fremmest Vølvens spådom, redegør for det hedenske verdensbillede og derudover får fortalt et par historier, som kun optræder som antydninger i digtene.
Se Nordisk religion og Gylfaginning
Hagbard og Signe
"Signhild" (1861), malet af Josef Wilhelm Wallander. Hagbard og Signe er skikkelser fra den nordiske sagnhistorie.
Se Nordisk religion og Hagbard og Signe
Harald Blåtand
Harald Blåtand, Harald Gormsson, Harald den Gode eller Harald Gormsen ((oldnordisk: Haraldr Blátönn) ukendt fødselsår, død senest 987) var søn af kong Gorm den Gamle og dronning Thyra Dannebod.
Se Nordisk religion og Harald Blåtand
Hávamál
Odin hænger sig i livstræet Yggdrasil, en passage i Hávamál Hávamál (Den Højes tale) er et kvad i den ældre Edda.
Se Nordisk religion og Hávamál
Håkon den Gode
Håkon den Gode Adelstensfostre (Hákon Aðalsteinsfóstri) (ca. år 918 – 959) var Norges konge fra ca.
Se Nordisk religion og Håkon den Gode
Højmiddelalder
Notre Dame i Paris, et eksempel på højmiddelalderens arkitektur. Glasmosaik fra Soissons, 1200-tallet. Højmiddelalderen i Europa går fra 900-tallet til første halvdel af 1200-tallet, dvs.
Se Nordisk religion og Højmiddelalder
Højtid
Julen er en kristen højtid, hvor fødslen af Jesus Kristus fejres. Højtid er et begreb, der dækker over en ganske særlig dag, eller dage, hvor der er en religiøs tradition for at feste, og/eller fejre noget særligt.
Hørg
Et hørg (oldnordisk: hǫrgr; plural. hǫrgar) er et alter, som almindeligvis blev opført af opdyngede sten.
Høvding
Høvding Geronimo Høvding kan i daglig tale anvendes om enhver, der indtager en politisk ledende stilling.
Se Nordisk religion og Høvding
Hedenskab
Hedenskab, hedendom eller paganisme er betegnelsen for en gruppe af ikke-monoteistiske, ofte polyteistiske religioner eller spirituelle praksisser, der ikke følger de store verdensreligioner som kristendom, islam, jødedom og hinduismeDavies, Owen (2011).
Se Nordisk religion og Hedenskab
Heimskringla
Harald Haarfagres saga: Gyda sender bud til kong Harald Heimskringla (dansk: Verdens omkreds) også kendt som Snorri Sturlusons Kongesaga er en islandsk kongesaga og et af de mest berømte værker i den islandske litteratur fra middelalderen.
Se Nordisk religion og Heimskringla
Hejmdal
Heimdall med Gjallarhornet, fra islandsk manuskript (17. århundrede). Heimdall eller Hejmdal (norrønt: Heimdallr) er en af de mest gådefulde guder i den nordiske mytologi.
Se Nordisk religion og Hejmdal
Heks
Hekse eller valdensere flyvende på kost. Fra Martin Le Frances manuskript ''Le champion des dames'' fra 1451. Heksebål i 1544. Heks (af fra gammelhøjtysk hag(a)zuz, hagzissa, af hag.
Hel (Lokes datter)
''Hel'' (1889) af Johannes Gehrts, afbildet med sin hund Garm. Hel er i nordisk mytologi dødsriget Hels herskerinde og datter af Loke og jættekvinden Angerboda.
Se Nordisk religion og Hel (Lokes datter)
Helheim
Wägners ''Nordisch-germanische Götter- und Helden'' (1882). Helheim eller Hel er ifølge nordisk mytologi (den nordiske religion) dødsriget, hvor alle mennesker og guder, der ikke døde ærefuldt i kamp, endte efter at have lidt strådøden.
Se Nordisk religion og Helheim
Helleristning
Fra stenalderen: ''Bølarenen'', en rensdyrko i naturlig størrelse, 180 cm lang og 136 cm høj, opdaget i 1840’erne, Trøndelag. Hans A. Rosbach Galicien, Spanien. Helleristning af en kamel i Negevørkenen, Israel. NSW, Australien En helleristning (tidligere hælleristning fra svensk häll.
Se Nordisk religion og Helleristning
Henning Kure
Henning Kure (født 11. december 1953 i Hoptrup) er en dansk tegneserieskaber, forfatter, redaktør og mytolog.
Se Nordisk religion og Henning Kure
Hilda Ellis Davidson
Dr.
Se Nordisk religion og Hilda Ellis Davidson
Hjulkors
Hjulkors eller solkors er en figur bestående af et ligebenet kors i en cirkel.
Se Nordisk religion og Hjulkors
Holmgang
Egil Skallagrimson går holmgang med Berg-Önundr, maleri af Johannes Flintoe Holmgang var en nordisk duelform, der blev praktiseret fra den tidligere vikingetid.
Se Nordisk religion og Holmgang
Hov (helligsted)
Resterne af et hov på Færøerne. Hov eller hof er en gammel nordisk betegnelse for en hedensk helligdom.
Se Nordisk religion og Hov (helligsted)
Ikonografi i nordisk religion
Runesten fra Hunnestad, Skåne. Figuren tolkes traditionelt som jætten Hyrrokin. Ikonografi i nordisk religion er en overordnet kategorisering af de utallige og meget forskelligartede kunstgenstande med sakrale motiver, der er blevet fremstillet relation til den før-kristne religion i Norden.
Se Nordisk religion og Ikonografi i nordisk religion
Indoeuropæiske sprog
De indoeuropæiske sprog er en af verdens primære sprogætter, der omfatter de fleste europæiske sprog og mange sprog i Central-, Vest- og Sydasien.
Se Nordisk religion og Indoeuropæiske sprog
Istid
Jordens middeltemperatur vist over forskellige tidsintervaller. Jordens glaciation/temperatur som funktion af bl.a. excentricitet og præcession. Istid er et glaciologisk begreb, der betegner, at store dele af Jordens overflade har arktisk eller subarktisk klima.
Jætte
Thor hos jætten Trym. Jættekvinden Gunlød, Suttungs datter, malet af Anders Zorn. Jætter er en fællesbetegnelse for en række overnaturlige væsner fra den nordiske mytologi, som de spillede en afgørende rolle i. De blev hovedsageligt knyttet til den vilde natur og naturkræfter, som fx sne, kulde og ild.
Jævndøgn
Årstider Jævndøgn er de to tidspunkter på året, hvor Solen står præcis over Ækvator.
Se Nordisk religion og Jævndøgn
Jens Peter Schjødt
Jens Peter Schjødt (født 1952) (mag.art. & dr.phil.) er religionshistoriker og professor ved Afdeling for Religionsvidenskab og Arabisk – og Islamstudier på Aarhus Universitet.
Se Nordisk religion og Jens Peter Schjødt
Jernalder
Jernalderen i Danmark regnes i dag som tidsrummet mellem ca.
Se Nordisk religion og Jernalder
Johannes Brøndsted
Johannes Balthasar Brøndsted (født 5. oktober 1890 i Grundfør, død 16. november 1965 i København) var en dansk arkæolog og historiker.
Se Nordisk religion og Johannes Brøndsted
Jotunheim
En visuel fremstilling af det norrøne verdensbillede, med de forskellige verdener som cirkler omkring verdenstræet Yggdrasil. Jotunheim eller Udgård er jætternes hjemsted i norrøn kosmologi, omtalt i kvadene i den ældre Edda Vølvens spådom, Skirnismål og Trymskvida, og af enkelte skjalde, deriblandt Tjodolv den kvinverske i sit kvad Haustlong, vers 7.
Se Nordisk religion og Jotunheim
Jul
Jesusbarnet, jomfru Maria og de tre vise mænd, maleri af Albrecht Altdorfer. Juletræet stammer fra Tyskland i 1500-tallet, men blev først almindeligt i Danmark i 1800-tallet. Stjernen i toppen symboliserer Betlehemsstjernen. I Danmark og Norge kan juletræet pyntes med landets flag.
Julius Cæsar
Gaius Julius Cæsar (født 12. eller 13. juli 100 f.Kr., død 15. marts 44 f.Kr.) var en romersk feltherre og statsmand.
Se Nordisk religion og Julius Cæsar
Jupiter (gud)
Statue af Jupiter Jupiter (latinsk Iuppiter, genitiv: Iovis) er den øverste gud i den romerske mytologi.
Se Nordisk religion og Jupiter (gud)
Keltere
Keltisk kors. Kelterne er en betegnelse, der i dag referer til kulturer og sprog i Wales, Cornwall, England, Irland, Skotland, Isle of Man, Frankrig, Spanien og Portugal.
Se Nordisk religion og Keltere
Kenning
Kenning er en flerleddet, poetisk omskrivning, især kendt fra angelsaksisk og norrøn skjaldekunst, hvor et navneord erstattes med et andet, som på en vis minder om det, man har i tankerne.
Se Nordisk religion og Kenning
Kilde (vand)
Eger ved Fichtelgebirge i Bayern. Et kildevæld eller kort kilde er et sted, hvor vandet naturligt løber fra grundvandet og ud af jordoverfladen.
Se Nordisk religion og Kilde (vand)
Kirkeministeriet
Kirkeministeriet er et ministerium under den danske regering, der har religion generelt og Folkekirken i særdeleshed som sit ressortområde.
Se Nordisk religion og Kirkeministeriet
Klan
Klaner i Skotland. Skotsk våbenemblem tilhørende en klanchef for en opdigtet skotsk klan. Kun en klanchef har ret til tre ørnefjer. En klan er en gruppe mennesker forenet af faktisk eller opfattet slægtskab og afstamning.
Kognitionspsykologi
Kognitionspsykologi er sammensat af kognition, der betyder tænkning, og psykologi.
Se Nordisk religion og Kognitionspsykologi
Konge
En konge (norrønt: konungr) er et som oftest livsvarigt statsoverhoved i en monarkisk stat (kongerige eller kongedømme).
Kongsgård
Ruinerne af Kongsgården i Oslo, der blev opført af Håkon 4. Håkonsson. En kongsgård er en gård, der tjente som opholdssted for kongen eller hans repræsentanter under rejser rundt i landet.
Se Nordisk religion og Kongsgård
Kosmologi (religion)
Kosmologi stammer fra græsk og betyder "læren om universet", ordet betegner i religiøs sammenhæng den måde hvorpå en religions medlemmer opfatter universet og den måde verden er indrettet på; dette inkluderer inden religionsvidenskaben alle de anskuelser og udtryk, der bidrager til at forklare den struktur verden er ordnet i.
Se Nordisk religion og Kosmologi (religion)
Kristendom
Glasmosaik i kirke i New South Wales med afbildning af kristendommens hovedfigur, Jesus Kristus Kristendom er en monoteistisk religion centreret om Jesus af Nazareth som han fremstilles i Det Nye Testamente.
Se Nordisk religion og Kristendom
Kristendommens indførelse i Norden
Biskop Poppo og den angivelige dåbsscene af den danske konge Harald Blåtand.Udsnit af altertavlen i Tamdrup Kirke, 12. århundrede. Kristendommens indførelse i Norden eller religionsskiftet i Norden (norrønt: Siðaskipti) er betegnelsen for den langvarige religiøse forandring, der ændrede befolkningens trosretning i Norden fra at have været hedninger til hovedsagelig at blive kristne.
Se Nordisk religion og Kristendommens indførelse i Norden
Kunst i vikingetiden
Den eponyme udskæring fra Urnes stavkirke, er en ældre portal, der i midten af 12. århundrede blev genanvendt i den nuværende trækirke. Guldsmykket fra det 10. århundrede Hiddensee-smykket, blander hedenske og kristne symboler. Vindfløj fra Söderala, Sverige (begyndelsen af 11.
Se Nordisk religion og Kunst i vikingetiden
Kurgan-hypotesen
Model, der viser de indoeuropæiske migrationer fra ca. 4.000 til 1.000 f.Kr. ifølge Kurgan-hypotesen. Den anatoliske migration (markeret med en punkteret pil) kan have fundet sted enten gennem Kaukasus eller Balkan. Det magentafarvede område svarer til indoeuropæernes formodede ''Urheimat'', mens det røde svarer til det indoeuropæiske område omkring 2.500 f.Kr., mens det orange viser det omkring 1.000 f.Kr.
Se Nordisk religion og Kurgan-hypotesen
Latin
Latin (latin: lingua latīna) er et sprog, der blev talt i oldtidens Romerrige.
Lejre
Lejre er en stationsby på Midtsjælland med i Allerslev Sogn.
Libation
Drikoffer på Elfenbenskysten. Libation (latin: libatio, græsk: leibein, "at hælde") eller drikoffer er et ritual, hvor væske indtages af deltagerne i ceremonien, eller hældes ud på et alter eller direkte på jorden, enten som offer til en gud eller ånd, eller til minde om en afdød eller forfædrene.
Se Nordisk religion og Libation
Loke
Loke (norrønt: Loki) optræder i nordisk mytologi som en af aserne, selv om han er af jætteslægt.
Lotte Hedeager
Lotte Hedeager (født 24. februar 1948) er en dansk arkæolog, der siden 1996 har været ansat som professor i arkæologi ved Universitetet i Oslo i Norge.
Se Nordisk religion og Lotte Hedeager
Margaret Clunies Ross
Margaret Clunies Ross (født 24. april 1942 i Adelaide) er en australsk religonsforsker og professor ved Centre for Medieval Studies i engelsk sprog og tidlig engelsk litteratur på Sydney Universitet i Australien.
Se Nordisk religion og Margaret Clunies Ross
Marija Gimbutas
Marija Gimbutas (litauisk Marija Gimbutienė; født 23. januar 1921 i Vilnius, død 2. februar 1994 i Los Angeles) var en litauisk-amerikansk arkæolog, som primært er kendt for sin forskning i neolitiske og bronzealderens kulturer i ’’Gamle Europa’’, et begreb hun selv indførte.
Se Nordisk religion og Marija Gimbutas
Mars (gud)
Mars er krigsgud i romersk mytologi, samt den romerske nations og de romerske hæres forkæmper.
Se Nordisk religion og Mars (gud)
Matrilineær
Matrilineære samfund er samfund hvor slægtskab regnes gennem mødrene side, og hvor ejendom og familie-tilhørsforhold i reglen arves fra mor til datter.
Se Nordisk religion og Matrilineær
Melanesien
Geografisk kort over Melanesien. Melanesien (fra græsk "sorte øer") er et af de tre store områder i det sydlige Stillehav – det strækker sig fra det vestlige Stillehav til Arafurahavet, der ligger mellem Australien og Ny Guinea.
Se Nordisk religion og Melanesien
Mennesket i nordisk religion
Tegning af islændingen Snorre Sturlason af Christian Krohg (1899). Han sponserede indsamlingen og nedskrivningen af den gamle før-kristne litteratur, uden hans indsats havde den nordiske mytologi formentlig været næsten ukendt i dag. Vignet fra ''Ynglingesaga'', Gerhard Munthe (1899).
Se Nordisk religion og Mennesket i nordisk religion
Midgård (nordisk mytologi)
Midgård er i nordisk mytologi menneskenes verden.
Se Nordisk religion og Midgård (nordisk mytologi)
Midgårdsormen
Thor kæmper mod Midgårdsormen på et maleri fra 1788 af Johann Heinrich Füssli. Midgårdsormen (norrønt Jörmungandr) er i nordisk mytologi en del af jætteslægten.
Se Nordisk religion og Midgårdsormen
Morten Warmind
Morten Warmind (født 25. februar 1957) er en dansk religionssociolog, ph.d., som er lektor ved Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier ved Københavns Universitet, hvor hans primære forskningsområde er keltisk og nordisk religion.
Se Nordisk religion og Morten Warmind
Mystik
Mystik (fra græsk μυστικός (mystikos) "en indviet" i De eleusinske mysterier) er en religiøs praksis hvor aktøren stræber efter at opnå en særlig mental forbindelse til den transcendente og mere ægte/bedre verden (Unio Mystica).
Myte
Myte: (græsk μῦθος mythos "fortælling") Ordet vandt indpas sprogbrug i 19.
Mytologi
''Tors strid med jättarna'', maleri af Mårten Eskil Winge (1872). En mytologi betegner en samling af religiøse myter/legender/folklore, der opfattes som sande forklaringer på kosmologiske sammenhæng fra en overnaturlig synsvinkel.
Se Nordisk religion og Mytologi
N.F.S. Grundtvig
Nikolai Frederik Severin Grundtvig (født 8. september 1783 i Udby ved Vordingborg, død 2. september 1872 i København) var en dansk forfatter, teolog, digter (særligt kendt som salmedigter), skolemand, præst, filosof, historiker, titulærbiskop, filolog, debattør og politiker.
Se Nordisk religion og N.F.S. Grundtvig
Nat
En nattehimmel, kun oplyst af den nedgående sol. New York City's mange lys ved nattetide. Nat er tidsrummet mellem aften og morgen typisk kl.
Nationalromantikken
Nationalromantikken er en åndshistorisk retning.
Se Nordisk religion og Nationalromantikken
Nerthus
''Nerthus'' af Emil Doepler (1905) Nerthus (sandsynligvis oldgermansk *Nerþuz, beslægtet med Njord) var en urnordisk eller oldgermansk jord- og frugtbarhedsgudinde, samt gudinde for fred og velstand.
Se Nordisk religion og Nerthus
Nibelungens Ring
Der Ring des Nibelungen (Nibelungens Ring) er en operacyklus bestående af fire episke operaer eller musikdramaer, der er skrevet af den tyske komponist Richard Wagner.
Se Nordisk religion og Nibelungens Ring
Nisse
Julenisse. Ærønisser. Nissemand og nissekone 1858. En nisse er en husgud fra dansk, skånsk og norsk folkeminde.
Njord
"Njords længsel efter havet" (1908) af W. G. Collingwood. Njord (norrønt: Njörðr) er i nordisk mytologi en af vanerne.
Noaide
Samisk shaman, afbildning fra 18. Århundrede. Noaide, Noaidi eller Noaydde var en samisk shaman, en ritualleder i samisk religion.
Nomade
Kasakhisk nomade på de russiske stepper. Foto fra omkring 1910. Nomader er en betegnelse for folkegrupper, som flytter fra sted til sted, uden at have et fast bosted.
Nordboere
Nordboernes bosættelser i og umiddelbart efter vikingetiden (rødt og orange), inklusiv normanniske erobringer (gult). Områder uden bosættelser, hvori vikinger plyndrede eller handlede, er markeret med grønt. Nordboere kaldes de historiske nordeuropæiske folkeslag, som talte nordiske sprog og levede i Skandinavien og omkringliggende nordeuropæiske områder mellem det 8.
Se Nordisk religion og Nordboere
Nordisk kosmologi
Nordisk kosmologi er mest konkret beskrevet hos Snorre (1179-1241).
Se Nordisk religion og Nordisk kosmologi
Nordisk mytologi
Kort, der viser nordisk ekspansion i vikingetiden. Overalt, hvor nordboerne rejste eller slog sig ned, blev de påvirket af og påvirkede selv de lokale mytologier. Nordisk mytologi er den overordnede betegnelse for de myter, legender og forestillinger om overnaturlige væsener, der var relateret til den før-kristne nordiske religion.
Se Nordisk religion og Nordisk mytologi
Nordiske sprog
Nordiske sprog omfatter dansk, svensk, norsk, færøsk og islandsk.
Se Nordisk religion og Nordiske sprog
Norge
Norge (norsk: Norge (bokmål) eller Noreg (nynorsk); nordsamisk: Norga; lulesamisk: Vuodna; sydsamisk: Nöörje), officielt Kongeriget Norge (fra oldnordisk: Norðvegr ('Nordvejen')), er en skandinavisk enhedsstat i form af et konstitutionelt monarki, der består af den vestlige del af den skandinaviske halvø samt Jan Mayen, Svalbard og Bouvetøen.
Norne
Nornerne spinder livstrådene ved foden af Yggdrasil. Nedenfor er brønden Urðarbrunnr med de to svaner, hvorfra alle verdens svaner stammede. "Die Nornen" af Johannes Gehrts (1889) Nornerne (norrønt: norn, plural: nornir) var en gruppe af gudinder i nordisk mytologi, der var knyttet til skæbnen.
Norrønt
Norrønt eller oldvestnordisk er betegnelsen på det vestnordiske sprog i perioden ca.
Se Nordisk religion og Norrønt
NSDAP
Nationalsozialistische Deutsche Arbeiterpartei (tysk for "Det nationalsocialistiske tyske arbejderparti", forkortet NSDAP og ofte uformelt kendt som Nazisterne) var det nationalsocialistiske parti, som regerede Tyskland mellem 1933 og 1945.
Ny Guinea
Ny Guinea er verdens næststørste ø.
Se Nordisk religion og Ny Guinea
Nyhedenskab
Hedenske symboler Nyhedenskab eller neopaganisme, ofte blot omtalt som hedenskab eller moderne hedenskab, er en bred moderne spirituel og religiøs retning, der henter inspiration fra førkristne og antikke polyteistiske religiøse traditionerAdler 2006Doyle White 2012.
Se Nordisk religion og Nyhedenskab
Odin
''Odin som vandringsmand'', 1886 af Georg von Rosen. Odin (/ˈo·din/; fra Óðinn, "raseri") er i nordisk mytologi en af de mest fremtrædende guder i den traditionelle nordiske religion; han forbindes i særlig grad med.
Ofring
Abrahams ofring af Isak. Ofring betegner i religiøse sammenhænge overdragelse af gaver, der kan bestå af madvarer, drikkevarer, dyr, mennesker, penge eller fysiske genstande, som led i dyrkelsen af guddommelige væsner.
Okkultisme
Symbol på vitriol i den okkulte aktivitet alkymi. Okkultisme er læren om, eller dyrkelsen af såkaldt okkult viden.
Se Nordisk religion og Okkultisme
Olaus Magnus
Olaus Magnus (oktober 1490 i Östergötland i Sverige – 1. august 1557 i Rom) var en svensk gejstlig, etnolog og kartograf samt ærkebiskop i den romersk-katolske kirke.
Se Nordisk religion og Olaus Magnus
Olav Tryggvason
Olav Trygvasson (ca 968 – 9. september 1000 ved slaget ved Svold) var Norges konge fra 995 til 1000.
Se Nordisk religion og Olav Tryggvason
Oldgræsk
Stentavle med inskription på oldgræsk Oldgræsk er det græske sprog, som det blev talt og skrevet i oldtiden (ca. 800 f. Kr. – ca. 600 e. Kr.), i modsætning til nygræsk, som er betegnelsen for det græske sprog efter oldtiden.
Se Nordisk religion og Oldgræsk
Oluf Skotkonung
Oluf Skotkonung (oldislandsk: Óláfr sænski, oldsvensk: Olawær skotkonongær (født omkring 980, sandsynligvis død i vinteren 1021-1022) var konge af Sverige ca. 995-1022. Han var søn af Erik Sejrsæl og Sigrid Storråde. Ifølge de islandske sagaer havde Olufs far regeret sammen med sin bror, Oluf Bjørnson.
Se Nordisk religion og Oluf Skotkonung
Overtro
Hestesko siges at bringe held - der er forskellige ideer om ophængningen. Det er gammel overtro, at et firkløver kan bringe held. Overtro er tro på magter og årsagssammenhænge, der falder udenfor videnskabens love, og mangler en fornuftig, "rationel" begrundelse.
Se Nordisk religion og Overtro
Panteon
Panteon er betegnelsen for alle guder og gudinder i en bestemt mytologi.
Se Nordisk religion og Panteon
Pater familias
Pater familias (hvor genitiv af "familie" ikke er familiae som man ville forvente, men familias, en arkaisk kasusendelse) er den latinske betegnelse for en families overhoved, og oversættes til dansk med "husherre".
Se Nordisk religion og Pater familias
Patriarkat
Et patriarkat er et begreb som bruges for at beskrive den kulturelle forventning om at mænd er at foretrække som overhoved og magthavere.
Se Nordisk religion og Patriarkat
Polyteisme
''Gudernes forsamling'', Jacopo Zucchi, (1575-76). Polyteisme betyder flerguderi og betegner religioner med kosmologiske systemer, der omfatter mere end én gud.
Se Nordisk religion og Polyteisme
Præst
Engelsk præst. Dansk præst (Tage Schack). Kinesisk taoistpræst. En katolsk præst under en dåb. Præst af græsk: presbytos, der betyder 'ældre', var betegnelsen for en menighedsforstander i oldkirken.
Preben Meulengracht Sørensen
Preben Meulengracht Sørensen (1. marts 1940 – 21. december 2001) var en dansk litteraturforsker, forfatter og lektor ved Aarhus Universitet.
Se Nordisk religion og Preben Meulengracht Sørensen
Ragnarok
. Relief fra Urnes stavkirke, slangerne og dragerne er blevet tolket som symboler på Ragnarok.Fazio, Moffet, Wodehouse (2003:201). Ragnarok (oldnordisk: Ragnarökr) er i germansk og nordisk religion betegnelsen for en række begivenheder, som fører til verdens undergang.
Se Nordisk religion og Ragnarok
Ran (nordisk mytologi)
Rán på en færøsk frimærke Ran er Ægirs kone i nordisk mytologi.
Se Nordisk religion og Ran (nordisk mytologi)
Religiøs forandring
Religiøs forandring fører til nye religioner, og bruges til at beskrive de processer som finder sted, når religioner fjerner sig fra deres traditionelle udformning.
Se Nordisk religion og Religiøs forandring
Religion
Baha'i, Jainisme Ordet religion kommer af det latinske religare, der betyder "at binde", "fortøje", "forpligte".
Se Nordisk religion og Religion
Religionsvidenskab
Forskellige religiøse symboler Religionsvidenskab er læren om og det videnskabelige studium af fænomenet religion og verdens forskellige religioner set udefra, ikke at forveksle med teologi, der er læren om (og studiet af) en bestemt religions, som regel kristendommens, dogmatik, ritualistik og historie fra en position inden for samme religion.
Se Nordisk religion og Religionsvidenskab
Revitaliseringsbevægelse
Revitaliseringsbevægelse er et begreb som antropologen Anthony F. C. Wallace lancerede i 1956.
Se Nordisk religion og Revitaliseringsbevægelse
Richard Wagner
Wilhelmine „Minna“ Planer; Portræt af Alexander von Otterstedt, 1835 Mathilde Wesendonck (1850), af Karl Ferdinand Sohn, i StadtMuseum Bonn. Wilhelm Richard Wagner (født 22. maj 1813 i Leipzig, død 13. februar 1883 i Venedig) var en tysk komponist, dirigent, sceneinstruktør og skribent.
Se Nordisk religion og Richard Wagner
Rigs vandring
''Rig i oldefarens hytte'', illustration fra 1908 Rigs vandring (norrønt Rígsþula) er en fortælling fra den nordiske mytologi.
Se Nordisk religion og Rigs vandring
Ritual
Et ritual (eller en rituel handling) er en symbolsk handling, der har til formål at påvirke f.eks.
Ritualer i nordisk religion
Ritualer i nordisk religion er de religiøse handlinger, der blev udført af nordboerne i før-kristen tid.
Se Nordisk religion og Ritualer i nordisk religion
Romantikken
Caspar David Friedrich: ''Der Wanderer über dem Nebelmeer'' ("Vandreren over tågehavet"). Cirka 1818. Romantikken var en kulturstrømning i Europa i perioden ca.
Se Nordisk religion og Romantikken
Romerriget
Romerriget (Imperium Rōmānum) var et af de største imperier i historien med magt over både Middelhavsomådet, Sortehavsområdet, Sydeuropa, foruden store dele af Vesteuropa, Nordafrika og Mellemøsten.
Se Nordisk religion og Romerriget
Romersk kultur
Romersk kultur udviklede sig over hele Romerrigets (Imperium Romanum) næsten 1.200-årige historie.
Se Nordisk religion og Romersk kultur
Romersk religion
Det romerske tempel Maison Carrée i Nîmes, Frankrig, ca 1. årh. f.Kr. Romersk religion tog sin begyndelse i den traditionelle religion, der blev praktiseret af befolkningen i byen Rom og Tiberdalen i det centrale Italien.
Se Nordisk religion og Romersk religion
Runealfabet
Fuþark fra Kylverstenen, Sverige. (ca. 400 e.Kr.) Themsensværdet fundet i Themsen med angelsaksiske runer (ca. 9. årh.) lanseskaft fra Kragehul med runeinskriptioner. (ca. 5. årh. e.Kr.) Runealfabeterne er en række af skriftsystemer, der først opstod i 2.
Se Nordisk religion og Runealfabet
Runemagi
Futharken på Kylverstenen fra Gotland. Ca. 400 e.v.t. Runemagi betegner forestillinger om en religiøs eller magisk betydning af runetegnene.
Se Nordisk religion og Runemagi
Runesten
Runesten i Lund En runesten er en gravsten eller en anden mindesten med runeindskrift.
Se Nordisk religion og Runesten
Rusland
Rusland (Россия, fra græsk: Ρωσία, Rōsía) eller Den Russiske Føderation (Российская Федерация,; IPA) er et land i Eurasien.
Se Nordisk religion og Rusland
Saga
Sagaerne er overleveret i håndskrifter af papir eller pergament. Nogle af dem er dekoreret. Her ses håndskriftet AM 345 fol Saga er betegnelsen for en gruppe norrøne prosatekster fra middelalderen.
Samfundsklasse
Inden for samfundsvidenskaben betegner en samfundsklasse, socialklasse eller blot klasse social kategori i et samfund, der er hierarkisk placeret over eller under andre klasser.
Se Nordisk religion og Samfundsklasse
Samiske sprog
Traditionelle grænser for de samiske sprogområder. Kilde: Mikko Korhonen: ''Johdatus lapin kielen historiaan'' (1981), her hentet fra ODIN De samiske sprog er en gruppe uralske sprog, der tales af samerne i de nordlige dele af Norge, Sverige, Finland og Kolahalvøen (Rusland).
Se Nordisk religion og Samiske sprog
Saxo Grammaticus
Saxo Grammaticus (ca. 1160 – efter 1208) - hans døbenavn, Sakse (latiniseret til "Saxo") var et almindeligt navn i middelalderens Danmark - var en dansk lærd, skriver og historiker.
Se Nordisk religion og Saxo Grammaticus
Sejd
danmarkskrønike. Genstande fra en vølves grav i Köpingsvik, Öland. Der er en 82 cm lang jernstav med bronzeornamenter og en model af et hus på toppen, en kande fra Persien eller Centralasien, og en bronzekeddel fra Vesteuropa. Liget var iklædt bjørnepels og var begravet i en skibssætning, der indeholdt ofrede dyr og mennesker.
Sekularisme
Sekularisme er primært den opfattelse at politiske forhold bør diskuteres uafhængigt af religion.
Se Nordisk religion og Sekularisme
Semantik
Semantik er den gren af lingvistik, der beskæftiger sig med betydning.
Se Nordisk religion og Semantik
Semitiske sprog
Lertavle med ''Digtet om Gilgamesh'' skrevet på det østsemitiske sprog akkadisk. De semitiske sprog er en gruppe beslægtede sprog, der fortrinsvis tales i Mellemøsten samt i Eritrea og Etiopien.
Se Nordisk religion og Semitiske sprog
Shamanisme
Kvindelig shaman, sandsynligvis fra khakas-folket i Rusland, fotograferet i 1908 af S. I. Borisov. Shamanisme er en verdensomspændende spirituel praksis, som har eksisteret over hele verden siden oldtiden.
Se Nordisk religion og Shamanisme
Sigtuna
Sigtuna ligger i Mellemsverige nær Stockholm, og havde i 2005 7.204 indbyggere.
Se Nordisk religion og Sigtuna
Sjælland
Sjælland (oldnordisk: Selund, latin: Selandia) er med sine 7.031 km² den største ø i det egentlige Danmark, altså bortset fra Grønland (i Rigsfællesskabet), og den 95.
Se Nordisk religion og Sjælland
Skalk
Skalk er et dansk populærvidenskabeligt tidsskrift om arkæologi, historie og kulturhistorie, udgivet af den selvejende institution Wormianum.
Skib
Havundersøgelsesskibet Dana IV. Et skib er en fartøj med to eller flere dæk, der kan sejle på vand og er i søfarten større fartøjer til søgående sejlads.
Skjald
Odin forsyner sig af skjaldemjøden. Skjaldene kvæder for Olav den Helliges mænd før slaget ved Stiklestad. Tegnet af Halfdan Egedius (1877-1899). Skjalden Berse Skaldtorfuson kom i unåde hos Olav den Hellige og blev lagt i lænker. Han købte sig fri ved at digte et ''flokk'' (digtværk), som kongen syntes om.Tegnet af Christian Krohg.
Snorri Sturluson
SnorreLitteratursiden - bibliotekernes side om litteratur: Vejle Amts Folkeblad, 21.
Se Nordisk religion og Snorri Sturluson
Social ulighed
Social ulighed eller social forskel handler om forskelle i menneskers adgang til samfundets resurser og om hvorvidt mennesker har lige levevilkår.
Se Nordisk religion og Social ulighed
Socialgruppemodellen
Socialgruppemodellen er et dansk forsøg på at beskrive et samfunds stratifikation.
Se Nordisk religion og Socialgruppemodellen
Solhverv
Årstider.'''N''' er nord for ækvator (fx Danmark).'''S''' er syd for ækvator. Solhverv (af oldnordisk hverfa: vende) er de to tidspunkter på året, hvor solen når sin hhv.
Se Nordisk religion og Solhverv
Solvognen
Solvognen. Solvognen er et dansk nationalklenodie – et enestående bronzealderfund i bronze og guld.
Se Nordisk religion og Solvognen
Spåmand
Spåmænd påstår at kunne forudsige fremtiden.
Se Nordisk religion og Spåmand
Sprog
Et sprog er et struktureret kommunikationssystem.
Sprogfamilie
Kort over de største sprogfamilier i verden En sprogfamilie er en gruppe sprog, som anses at være i slægt med hinanden derved, at alle disse stammer fra samme sprog, kaldet et grundsprog - evt.
Se Nordisk religion og Sprogfamilie
Stednavn
Skilt med stednavnet Toftum på Rømø Stednavneforskning eller toponymi er det filologiske studium af den del af sprogenes ordforråd, som omfatter proprier (egennavne), som betegner lokaliteter.
Se Nordisk religion og Stednavn
Stratifikation (social)
Stratifikation betyder at dele i lag.
Se Nordisk religion og Stratifikation (social)
Sverige
Sverige (svensk: Sverige), officielt Kongeriget Sverige (svensk: Konungariket Sverige), er et land i Nordeuropa.
Se Nordisk religion og Sverige
Tabu
Tabu er et ord, der dækker over forholdsregler og forbud (eks. ikke ryge, ikke tale højt, ikke bære våben).
Tacitus
Publius (eller Gaius) Cornelius Tacitus (ca. 56-120 e.Kr) var romersk historiker.
Se Nordisk religion og Tacitus
Tekst
Tekst Tekst bliver i daglig tale tit identificeret med det medie, de fremstår i, og som sådan er begrebet en meget flertydig størrelse.
Teologi
Kirkefaderen Augustin (354-430). Sandro Botticelli: St. Augustin i sit kammer. 1480. Maleri i Ognissantikirken i Firenze. Teologi (gr. θεολογία af θεός theós Gud, og λόγος lógos ord eller lære) er studiet af kristendommen og dens tolkning af det guddommelige, verden og menneskelivet.
Se Nordisk religion og Teologi
Thietmar af Merseburg
Thietmar (25. juli 975 – 1. december 1018) (alternativt Dietmar), var en tysk historiker og biskop af Merseburg.
Se Nordisk religion og Thietmar af Merseburg
Thors brudefærd
Thor klædt ud som brud og Loke som brudepige. Thors brudefærd er en af de gamle fortællinger om de nordiske guder med tordenguden Thor som hovedperson.
Se Nordisk religion og Thors brudefærd
Thuleselskabet
Thuleselskabet (Tysk: Thule-Gesellschaft) opstod som "Studiengruppe für germanisches Altertum" (Gruppe for studiet af germansk oldtid) var en tysk okkult og populistisk gruppe i München, bedst kendt som den organisation, der sponsorerede Det tyske arbejderparti, der blev omformet af Adolf Hitler til Det Nationalsocialistiske Tyske Arbejderparti.
Se Nordisk religion og Thuleselskabet
Ting (folkeforsamling)
Tingsted i Gulde i Angel Ting (oldnordisk: þing) var i vikingetid og middelalder en folkeforsamling, hvor folket udøvede dømmende og lovgivende magt - det er bl.a. beskrevet hos Meyer, 1949 Danske bylag, men empirien er selvfølgelig så om så.
Se Nordisk religion og Ting (folkeforsamling)
Tiveden
Tivedens placering mellem søerne Vänern og Vättern Tiveden er et skovrigt bjergområde mellem de historiske svenske landskaber Västergötland og Närke.
Se Nordisk religion og Tiveden
Træl
trællen Kark dræbte Håkon jarl i 995, da de sammen gemte sig for jarlens forfølgere under svinestien hos jarlens frille Tora. Træl er en gammel nordisk betegnelse for slave.
Troja
Troja (også kaldet Ilion, Solbyen) er i græsk mytologi centrum for den trojanske krig, som det beskrives i Iliaden. Byen lå i Anatolien i det nuværende Tyrkiet, men lå under den Trojanske krig under det daværende Grækenland.
Trold
Trolde som kigger på en bortført prinsesse. En huntrold møder en mand, der hugger brænde i skoven. Bemærk halen, der stikker ud under kjolen. En trold er en naturånd, beslægtet med fauner, dværge, nisser etc.
Tyende
Tyende eller folkehold blev brugt som en fællesbetegnelse for de personer, der stod i et særligt ansættelsesforhold, typisk som underordnet i et landbrug eller en anden type husholdning.
Tyr (gud)
Mars. Islandsk fremstilling fra 1700-tallet. Fenrisulven og Tyr, der ofrer sin højre hånd. Tyr (norrønt: Týr) er i nordisk mytologi en af aserne.
Se Nordisk religion og Tyr (gud)
Urkristendommen
Urkristendommen er den tidligste periode i kristendommens historie.
Se Nordisk religion og Urkristendommen
Valhal
Valhal (af oldnordisk Valhöll, "de faldnes hal"Orchard (1997:171–172).) er i nordisk mytologi Odins bolig i Asgård.
Vaner
Vanerne (norrønt: vanr, vanir) var navnet på den ene gudeslægt i nordisk mytologi.
Västergötland
Västergötland er en historisk provins (landskap) i det sydvestlige Sverige og er en del af Västra Götalands län.
Se Nordisk religion og Västergötland
Vætte
Vætter i Brødrene Grimms eventyr (1915). En vætte (tysk: ''Wichtel'') kigger ned fra husvæggen i Sophienstraße i Berlin. En vætte (af norrønt vættr, véttr, gotisk waihts.
Vølve
Seersken fremsiger sin profeti i denne svenske illustration fra 19. århundrede til en oversættelse af Ældre Edda. færøsk frimærke. "Odin og vølven" af Lorenz Frølich (1895). En vølve (alternativt vala, spákona) (norrønt: vǫlva.
Vølvens spådom
Vølve på en færøsk frimærke "Odin og Vølven" af Lorenz Frølich (1895). "Vølvens spådom" (norrønt Vǫluspá eller Vǫluspǫ́) er det første digt i tekstsamlingen Ældre Edda.
Se Nordisk religion og Vølvens spådom
Vi (helligsted)
Vi (norrønt: vé, n.) var i den nordiske før-kristne religion en betegnelse for en indhegnet helligdom.
Se Nordisk religion og Vi (helligsted)
Vikingetid
Vikingetiden er en periode i Europas historie og særligt i Skandinaviens historie fra slutningen af 700-tallet e.Kr.
Se Nordisk religion og Vikingetid
Vile og Ve
Odin og hans to brødre skaber verden ud af Ymers krop. Af Lorenz Frølich Vile og Ve er i den nordiske mytologi Odins brødre, og de tilhører sammen med ham den første generation af asernes gudeæt.
Se Nordisk religion og Vile og Ve
Wicca
Wicca (oldengelsk ord for "heks") er en moderne naturbaseret religion præget af de præ-kristne forestillinger og skikke specielt i Europa.
Yggdrasil
Snorris verdensbillede fra den Yngre Edda. Yggdrasil (1895) af Lorenz Frølich. I nordisk mytologi er verdenstræet Yggdrasil (også kendt som livets træ, skæbnetræet og verdenstræet) et vældigt asketræ eller måske snarere den evigtgrønne Yr / Almindelig taks.
Se Nordisk religion og Yggdrasil
Ymer (nordisk mytologi)
Ymer (norrønt Ymir eller Aurgelmir) findes ved skabelsen (nordisk mytologi).
Se Nordisk religion og Ymer (nordisk mytologi)
Yngre Edda
Snorres Edda gengivet i et islandsk manuskript fra 1666. Titelsiden viser Odin, Hugin og Munin, Heimdall, Sleipner og andet fra norrøn mytologi. Den yngre Edda, også kendt som "Snorres Edda" den "anden Edda" eller "Prosa-Eddaen", er en islandsk håndbog i skjaldekunst, som også indeholder mange mytologiske historier.
Se Nordisk religion og Yngre Edda
1. årtusinde
Årtusinder: 1. årtusinde f.Kr. – 1.
Se Nordisk religion og 1. årtusinde
12. århundrede
Århundreder: 11. århundrede – 12.
Se Nordisk religion og 12. århundrede
13. århundrede
Århundreder: 12. århundrede – 13.
Se Nordisk religion og 13. århundrede
2. verdenskrig
2.
Se Nordisk religion og 2. verdenskrig
3. årtusinde f.Kr.
Årtusinder: 4. årtusinde f.Kr. – 3.
Se Nordisk religion og 3. årtusinde f.Kr.
4. årtusinde f.Kr.
Årtusinder: 5. årtusinde f.Kr. – 4.
Se Nordisk religion og 4. årtusinde f.Kr.
9 (tal)
9 (ni) er.
Se Nordisk religion og 9 (tal)
, Fylgje, Gejstlighed, Germania (Tacitus), Germansk religion, Germanske folkeslag, Germanske mytologiske væsner, Germanske sprog, Gesta Danorum, Glavendrupstenen, Gode (præst), Gods (større gård), Gravgave, Gravhøj, Græsk-ortodoks ikonografi, Gro Steinsland, Gud (højere væsen), Gylfaginning, Hagbard og Signe, Harald Blåtand, Hávamál, Håkon den Gode, Højmiddelalder, Højtid, Hørg, Høvding, Hedenskab, Heimskringla, Hejmdal, Heks, Hel (Lokes datter), Helheim, Helleristning, Henning Kure, Hilda Ellis Davidson, Hjulkors, Holmgang, Hov (helligsted), Ikonografi i nordisk religion, Indoeuropæiske sprog, Istid, Jætte, Jævndøgn, Jens Peter Schjødt, Jernalder, Johannes Brøndsted, Jotunheim, Jul, Julius Cæsar, Jupiter (gud), Keltere, Kenning, Kilde (vand), Kirkeministeriet, Klan, Kognitionspsykologi, Konge, Kongsgård, Kosmologi (religion), Kristendom, Kristendommens indførelse i Norden, Kunst i vikingetiden, Kurgan-hypotesen, Latin, Lejre, Libation, Loke, Lotte Hedeager, Margaret Clunies Ross, Marija Gimbutas, Mars (gud), Matrilineær, Melanesien, Mennesket i nordisk religion, Midgård (nordisk mytologi), Midgårdsormen, Morten Warmind, Mystik, Myte, Mytologi, N.F.S. Grundtvig, Nat, Nationalromantikken, Nerthus, Nibelungens Ring, Nisse, Njord, Noaide, Nomade, Nordboere, Nordisk kosmologi, Nordisk mytologi, Nordiske sprog, Norge, Norne, Norrønt, NSDAP, Ny Guinea, Nyhedenskab, Odin, Ofring, Okkultisme, Olaus Magnus, Olav Tryggvason, Oldgræsk, Oluf Skotkonung, Overtro, Panteon, Pater familias, Patriarkat, Polyteisme, Præst, Preben Meulengracht Sørensen, Ragnarok, Ran (nordisk mytologi), Religiøs forandring, Religion, Religionsvidenskab, Revitaliseringsbevægelse, Richard Wagner, Rigs vandring, Ritual, Ritualer i nordisk religion, Romantikken, Romerriget, Romersk kultur, Romersk religion, Runealfabet, Runemagi, Runesten, Rusland, Saga, Samfundsklasse, Samiske sprog, Saxo Grammaticus, Sejd, Sekularisme, Semantik, Semitiske sprog, Shamanisme, Sigtuna, Sjælland, Skalk, Skib, Skjald, Snorri Sturluson, Social ulighed, Socialgruppemodellen, Solhverv, Solvognen, Spåmand, Sprog, Sprogfamilie, Stednavn, Stratifikation (social), Sverige, Tabu, Tacitus, Tekst, Teologi, Thietmar af Merseburg, Thors brudefærd, Thuleselskabet, Ting (folkeforsamling), Tiveden, Træl, Troja, Trold, Tyende, Tyr (gud), Urkristendommen, Valhal, Vaner, Västergötland, Vætte, Vølve, Vølvens spådom, Vi (helligsted), Vikingetid, Vile og Ve, Wicca, Yggdrasil, Ymer (nordisk mytologi), Yngre Edda, 1. årtusinde, 12. århundrede, 13. århundrede, 2. verdenskrig, 3. årtusinde f.Kr., 4. årtusinde f.Kr., 9 (tal).