Indholdsfortegnelse
124 relationer: Adolf Noreen, Aflyd, AIDS, Aktiv (grammatik), Alfons, Alveolær konsonant, Approksimant, Arveord, Astronomi, Baltiske sprog, Bilabial konsonant, Bindeord (konjunktion), Björk, Brydning (lyd), Canada, Computer, Danmark, Datid, De Røde Khmerer, Deklination (grammatik), Det internationale fonetiske alfabet, Det latinske alfabet, Diakritiske tegn, Dialekt, Diatese, Diftong, Egils saga, Elektricitet, Elektron, Europa, Færøsk (sprog), Fonetik, Frikativ konsonant, Germanske sprog, Geysir, Gletsjer, Grammatik, Grammatisk køn, Grammatisk tal, Gyger, Helikopter, Imperativ, Indikativ, Indoeuropæiske sprog, Infiks, Intetkøn, Irsk (sprog), Island, Islandske adjektiver, Islandske navneord, ... Expand indeks (74 mere) »
- Islandsk sprog
- Nordiske sprog
- Sprog i Island
Adolf Noreen
Adolf Gotthard Noreen (født 13. marts 1854 i Värmland, død 13. juni 1925 i Uppsala) var en svensk sprogforsker, far til Ärland og Erik Noreen.
Se Islandsk (sprog) og Adolf Noreen
Aflyd
Aflyd (af tysk Ablaut) er et vokalskifte mellem forskellige bøjninger og afledninger af samme rod.
AIDS
Sygdommen aids (forkortelse for Acquired Immunodeficiency Syndrome eller Acquired Immune Deficiency Syndrome, engelsk for erhvervet immundefektsyndrom) er til stede, når visse specifikke infektioner eller cancerformer optræder hos en person smittet med HIV, Human immundefektvirus.
Aktiv (grammatik)
Aktiv form af et udsagnsord foreligger, når grundleddet udfører den handling, som udsagnsordet udtrykker.
Se Islandsk (sprog) og Aktiv (grammatik)
Alfons
Alfons er et drengenavn.
Alveolær konsonant
En alveolær konsonant eller alveolar udtales ved at tungen føres sammen med tandkødet, og fæstnes til fortænderne.
Se Islandsk (sprog) og Alveolær konsonant
Approksimant
Approksimanter er sproglyde, der involverer at taleorganerne nærmer sig hinanden, men ikke nært nok eller med nok artikulær præcision til at skabe turbulent luftstrøm.
Se Islandsk (sprog) og Approksimant
Arveord
Arveord er ord, der ikke er indlånt, ikke er låneord og ikke kommet fra andet sprog.
Se Islandsk (sprog) og Arveord
Astronomi
Astronomi (græsk: αστρονομία.
Se Islandsk (sprog) og Astronomi
Baltiske sprog
De baltiske sprog er en sproggruppe, der tilhører den indoeuropæiske sprogfamilie, og betragtes af lingvister som de mest uforandrede, stadig anvendte indoeuropæiske sprog.
Se Islandsk (sprog) og Baltiske sprog
Bilabial konsonant
Bilabial eller dobbeltlæbelyd (for eksempel b og p) er et begreb inden for fonetikken.
Se Islandsk (sprog) og Bilabial konsonant
Bindeord (konjunktion)
Bindeord eller konjunktioner er ord, som gør det muligt at binde ord, sætningsled, syntagmer og sætninger sammen.
Se Islandsk (sprog) og Bindeord (konjunktion)
Björk
Björk Guðmundsdóttir (født 21. november 1965 i Reykjavik, Island) er sanger og komponist, der optræder med sit fornavn som kunstnernavn.
Brydning (lyd)
Brydning er i sproglig sammenhæng en almindelig betegnelse for det fænomen, at vokaler og konsonanter under påvirkning af omgivende sprogtraditioner, brydes - det vil sige ændres.
Se Islandsk (sprog) og Brydning (lyd)
Canada
Canada er et land i den nordlige del af Nordamerika.
Computer
Bærbar computer Acer Aspire 5600 En computer er en maskine, der kan programmeres til automatisk at udføre nogle talmæssige eller logiske beregninger.
Se Islandsk (sprog) og Computer
Danmark
Danmark er et land i Skandinavien.
Se Islandsk (sprog) og Danmark
Datid
Præteritum eller datid (latin praeteritum tempus 'forgangen tid') er en bøjningsform af verberne.
De Røde Khmerer
Røde Khmerer flag Kampucheas flag under De Røde Khmerer De Røde Khmerer (fransk Khmers Rouges) var et cambodjansk kommunistparti og guerillabevægelse, der med Pol Pot i spidsen styrede Cambodja fra 1975 til 1979.
Se Islandsk (sprog) og De Røde Khmerer
Deklination (grammatik)
Deklinationen er den grammatiske regel, som følges ved bøjning af nominer (navneord, tillægsord og stedord) i et sprog.
Se Islandsk (sprog) og Deklination (grammatik)
Det internationale fonetiske alfabet
Det internationale fonetiske alfabet (eller blot IPA fra det engelske navn International Phonetic Alphabet) er et omfattende og udbredt latinbaseret system til at repræsentere sproglyde.
Se Islandsk (sprog) og Det internationale fonetiske alfabet
Det latinske alfabet
Duenos Inskriptionen, dateret til det 6. århundrede f.v.t. viser en af de ældste former af det latinske alfabet. Det latinske alfabet er det mest brugte alfabetiske skrivesystem i dag.
Se Islandsk (sprog) og Det latinske alfabet
Diakritiske tegn
Diakritiske tegn er tegn, som sammen med et bogstav angiver betoningen af stavelsen eller ændrer udtalen af bogstavet.
Se Islandsk (sprog) og Diakritiske tegn
Dialekt
En dialekt (fra græsk διάλεκτος, af diá.
Se Islandsk (sprog) og Dialekt
Diatese
Diatese (fra græsk diathesis) er en sprogvidenskabelig term for verbal kategori.
Se Islandsk (sprog) og Diatese
Diftong
En diftong (fra δίφθογγος, diphthongos, "tvelyd") eller tvelyd er inden for fonetikken to vokaler, der forekommer sammen i en enkelt stavelse.
Se Islandsk (sprog) og Diftong
Egils saga
Egil Skallagrímsson Egil Skallagrimssons Saga er en saga, der omhandler Egil Skallagrimssons livhistorie (ca. 910 – 994).
Se Islandsk (sprog) og Egils saga
Elektricitet
Ved elektricitet forstås en række fysiske fænomener forbundet ved en tilstedeværelse og en strøm af elektrisk ladede partikler.
Se Islandsk (sprog) og Elektricitet
Elektron
En elektron er en subatomar elementarpartikel.
Se Islandsk (sprog) og Elektron
Europa
Europa strækker sig fra Nordsøen og Atlanterhavet i vest til Uralbjergene i øst; og fra Middelhavet i syd til Nordpolen. Satellitfoto af Europa Europa. Europa er en verdensdel som strækker sig fra Atlanterhavet i vest til Uralbjergene i øst; og fra Middelhavet i syd til Nordpolen.
Færøsk (sprog)
Færøsk (føroyskt (mál)) er et vestnordisk sprog, som har udviklet sig fra det oldnordiske sprog som landnamsmændene talte da de bosatte sig på Færøerne i det 9.
Se Islandsk (sprog) og Færøsk (sprog)
Fonetik
Fonetik er læren om sproglyd, dvs.
Se Islandsk (sprog) og Fonetik
Frikativ konsonant
Frikativer (latin fricō 'gnide') eller spiranter (latin spīrō 'ånde'), på dansk hæmmelyd, er konsonanter, der dannes ved, at taleorganerne lukkes halvt og dermed fremkalder en gnidning (i modsætning til klusiler, hvor taleorganerne lukkes helt).
Se Islandsk (sprog) og Frikativ konsonant
Germanske sprog
De germanske sprog (blå- nordisk, orange - engelsk og frisisk, grøn - tysk og nederlandsk), den røde linje skiller det nord- og vestgermanske sprogområde De germanske sprog er en sprogfamilie under den indoeuropæiske sprogæt og omfatter de.
Se Islandsk (sprog) og Germanske sprog
Geysir
Geysir i august 2015 Geysir, den store Geysir, er en geotermisk kilde i Haukadalur i det sydvestlige Island og er den ældste gejser.
Gletsjer
Gletsjeren ''Schlatenkees'' i de østrigske Alper. I billedets venstre del viser grænsen i vegetationsdække, med grønt foroven og brunt forneden, at gletsjeren i dag er skrumpet en del, for tidligere nåede gletsjeren helt op til det grønne. På dette luftfoto fra 2001 af Jakobshavn Isbræ er indtegnet gletsjerfrontens tilbagetrækning siden 1851.
Se Islandsk (sprog) og Gletsjer
Grammatik
Grammatik er inden for sprogvidenskaben det system af regler og strukturer, der bestemmer sammensætningen af sætninger, fraser og ord i et naturligt sprog.
Se Islandsk (sprog) og Grammatik
Grammatisk køn
Inden for grammatik (og generelt i lingvistik) bruger man begrebet grammatisk køn eller genus om et system af klasser, hvori navneord inddeles i efter deres bøjningsmønstre og kongruens i visse sprog.
Se Islandsk (sprog) og Grammatisk køn
Grammatisk tal
Numerus (latin) eller tal er en bøjningsform af substantiver (navneord), adjektiver (tillægsord), pronominer (stedord) eller verber (udsagnsord), som bruges i nogle sprog.
Se Islandsk (sprog) og Grammatisk tal
Gyger
De to gygre Fenja og Menja ved kværnen ''Grotte''. Gyger (flertal gygre(r), fra norrønt gýgr) er betegnelsen for kvindelige jætter i norrøn litteratur.
Helikopter
Bell 206, benyttet af Los Angeles' politi En dansk Sikorsky S-61. Helikopter 1922 En helikopter (helico, præfixet spiral-, og pteron, en vinge) er et luftfartøj, der under flyvning bæres oppe ved luftens virkning på en eller flere motordrevne rotorer, der drejer sig om i hovedsagen lodrette akser.
Se Islandsk (sprog) og Helikopter
Imperativ
Imperativ er en grammatisk form der oftest udtrykker et påbud eller direktiv handling.
Se Islandsk (sprog) og Imperativ
Indikativ
Indikativ eller fremsættende måde er en modus, der betegner, at en verbalhandling er ligefrem og reel, f.eks.
Se Islandsk (sprog) og Indikativ
Indoeuropæiske sprog
De indoeuropæiske sprog er en af verdens primære sprogætter, der omfatter de fleste europæiske sprog og mange sprog i Central-, Vest- og Sydasien.
Se Islandsk (sprog) og Indoeuropæiske sprog
Infiks
Infiks er i grammatik, lingvistik, et affiks, der indskydes mellem fonemer i et morfem.
Intetkøn
Intetkøn eller neutrum er et grammatisk køn.
Se Islandsk (sprog) og Intetkøn
Irsk (sprog)
Irsk (irsk: Gaeilge) er et keltisk sprog, der især tales på øen Irland.
Se Islandsk (sprog) og Irsk (sprog)
Island
Island (Ísland) er en nordisk europæisk østat, der ligger, hvor Nordatlanten møder Ishavet på den midtatlantiske ryg.
Islandske adjektiver
Islandske adjektiver bøjes for kasus, fire i tallet, køn, (hankøn, hunkøn og intetkøn), tal, ental og flertal samt for komparation.
Se Islandsk (sprog) og Islandske adjektiver
Islandske navneord
Islandske navneord bøjes i fire kasus og to tal.
Se Islandsk (sprog) og Islandske navneord
Islandske verbalformer
Islandsk har tre verbalformer, den sædvanlige aktiv og passiv men dertil en mediopassiv som behøver en egen redegørelse.
Se Islandsk (sprog) og Islandske verbalformer
Isobar
En isobar er en linje (kurve) gennem de steder, hvor der hersker samme lufttryk.
Isoterm
En isoterm er en linje (kurve) gennem de steder, der har den samme temperatur.
Se Islandsk (sprog) og Isoterm
Isotop
Tre naturligt forekommende isotoper af hydrogen. Da alle tre har én proton er de alle hydrogen. Isotoper er forskellige udgaver af det samme grundstof.
Jón Arason
Jón Arason, født i 1484 i Eyjafjördur, Island, er husket både som en nationalhelt og som den sidste romersk-katolske biskop i Island.
Se Islandsk (sprog) og Jón Arason
Jøkelløb
Jøkelløb fra Hubbardgletsjeren i 2002 Jøkelløb (Jökulhlaup, bræ/gletsjerspring) er en pludselig og ofte katastrofal oversvømmelse fra en gletsjer.
Se Islandsk (sprog) og Jøkelløb
Jetfly
Et jetfly er en flyvemaskine, som drives frem af en eller flere jetmotor(er).
Kasus
Kasus (latin cāsus 'fald') eller fald er en bøjningsform af substantiver, artikler, adjektiver og pronominer.
Kemi
Molekylemodel af det kemiske stof Koriandrin, der findes i Korianders æteriske olier Kemi (χημεία) er studiet af de basale atomare byggesten i naturen, og hvordan de kan kombineres til at danne stoffer i fast fase, væskefase og gasfase, som former liv og alt andet, vi kender.
Kenning
Kenning er en flerleddet, poetisk omskrivning, især kendt fra angelsaksisk og norrøn skjaldekunst, hvor et navneord erstattes med et andet, som på en vis minder om det, man har i tankerne.
Se Islandsk (sprog) og Kenning
Klusil konsonant
Klusiler (lat. clūsilis "som lukker") eller lukkelyde er konsonanter, der dannes ved at taleorganerne lukker helt for luftstrømmen.
Se Islandsk (sprog) og Klusil konsonant
Komet
Kometen Hale-Bopp En komet er et mindre himmellegeme, som stammer fra de ydre dele af solsystemet.
Konjunktiv
Konjunktiv er en modus, der optræder i en række indoeuropæiske sprog.
Se Islandsk (sprog) og Konjunktiv
Labiodental konsonant
Labiodentale konsonanter (af latin labium, ’læbe’ og dens, ’tand’) er en gruppe af konsonante sproglyde, som udtales ved at underlæben føres sammen med overkæbens tænder, eller omvendt for overlæben og underkæbens tænder.
Se Islandsk (sprog) og Labiodental konsonant
Landnam
Nordmænd på vej mod Island, som man senere tænkte sig landnammet. Landnam er at bosætte sig på ubeboet land og bruges især om nordboernes bosættelse af Island i tidlig vikingetid.
Se Islandsk (sprog) og Landnam
Latin
Latin (latin: lingua latīna) er et sprog, der blev talt i oldtidens Romerrige.
Låneord
Hirdskjalden Sigvat Tordsson, der indførte låneordet "pryd" i norrønt, får et sværd af kong Olav Haraldsson. Christian Krohg, 1899. arabisk.https://ordnet.dk/ods/ordbog?query.
Se Islandsk (sprog) og Låneord
Ledsætning
En ledsætning er en del af en helsætning inden for sprogvidenskab.
Se Islandsk (sprog) og Ledsætning
Manuskript
Manuskript (latin manu scriptus, "skrevet i hånden") er et dokument; håndskrevet, skrevet på skrivemaskine eller på computer.
Se Islandsk (sprog) og Manuskript
Mediopassiv (islandsk)
På islandsk er mediopassiven en verbalform som er opstået ved, at det refleksive pronomen sik blev tilføjet verbalstammen.
Se Islandsk (sprog) og Mediopassiv (islandsk)
Metronym
Et metronym, også kaldet et metronymikon eller matronym (fra græsk μήτηρ, mḗtēr (moder) og -ονυμα, -onyma (navn)) er et efternavn dannet fra ens mors eller tidligere kvindlige slægtninges fornavn.
Se Islandsk (sprog) og Metronym
Modus
Modus (plur. modi) eller måde er en verbal bøjningskategori, der udtrykker, om en handling er f.eks.
Morfologi (lingvistik)
Morfologi eller formlære er en lingvistisk disciplin, der beskæftiger sig med ords struktur.
Se Islandsk (sprog) og Morfologi (lingvistik)
Munk
Sofonisba Anguissola (1556) Karikatur af munk Ordet munk kommer af det græske ord monachos, der betyder én, der lever alene, altså en eneboer, men allerede i de første århundreder sluttede mænd sig sammen i klostre for at leve et religiøst liv i fattigdom, kyskhed og lydighed under en ordensregel.
Navneord
Navneord (latin: substantiv) er en ordklasse i sprog med de ord, der kan have refererende funktion og betegner entitetstyper som fx genstande, levende væsner, personer eller abstraktioner.
Se Islandsk (sprog) og Navneord
Neologisme
En neologisme (eller Sproglig nydannelse) er et nyt ord, som er skabt ud fra ord eller orddele, der ikke tidligere har været brugt sammen og som ikke er blevet bredt accepteret i sproget.
Se Islandsk (sprog) og Neologisme
Noam Chomsky
Dr.
Se Islandsk (sprog) og Noam Chomsky
Nordiske sprog
Nordiske sprog omfatter dansk, svensk, norsk, færøsk og islandsk.
Se Islandsk (sprog) og Nordiske sprog
Norge
Norge (norsk: Norge (bokmål) eller Noreg (nynorsk); nordsamisk: Norga; lulesamisk: Vuodna; sydsamisk: Nöörje), officielt Kongeriget Norge (fra oldnordisk: Norðvegr ('Nordvejen')), er en skandinavisk enhedsstat i form af et konstitutionelt monarki, der består af den vestlige del af den skandinaviske halvø samt Jan Mayen, Svalbard og Bouvetøen.
Norn
Norn er et uddødt vestnordisk sprog, som indtil 1800-tallet taltes på Orkneyøerne, Shetlandsøerne og i vikingetiden og den tidlige middelalder på Hebriderne (ca. 800-1200) og omkring Caithness på det skotske fastland.
Norrønt
Norrønt eller oldvestnordisk er betegnelsen på det vestnordiske sprog i perioden ca.
Se Islandsk (sprog) og Norrønt
Objekt (grammatik)
Objekt eller genstandsled (markeret med Δ) er et led i sætningen der betegner den som verbalhandlingen "går ud over".
Se Islandsk (sprog) og Objekt (grammatik)
Ogg
Ogg er et frit containerformat til komprimeret lyd, stemme, musik og video.
Omlyd
Omlyd (tysk Umlaut, heraf engelsk umlaut) er en farvning af en vokal efter en, ofte forsvundet eller forandret, vokal eller halvvokal i den følgende stavelse.
Omlyd (islandsk)
Omlyd er en type lyde, der benyttes i islandsk.
Se Islandsk (sprog) og Omlyd (islandsk)
Ordklasse
I grammatik er en ordklasse en lingvistisk kategori af ord der har egenskaber tilfælles.
Se Islandsk (sprog) og Ordklasse
Palatal konsonant
Palatale konsonanter udtales ved at tungen trykkes mod ganen.
Se Islandsk (sprog) og Palatal konsonant
Passiv (grammatik)
Passiv eller lideform er en verbalform, der indebærer, at subjektet er den, som handlingen retter sig imod, og ikke den, der udfører handlingen.
Se Islandsk (sprog) og Passiv (grammatik)
Patronym
Patronymer som de anvendes på Island; det nedarvede navn ses understreget. Et patronym eller patronymikon (af græsk pater (fader) og -onyma (navn)) er et efternavn dannet fra ens fars eller tidligere mandlige slægtninges fornavn.
Se Islandsk (sprog) og Patronym
Person
Ordet "person" bruges normalt i tre betydninger: Det kan betegne.
Plattysk
Plattysk / nedertysk sprogområde Plattysk, nedertysk eller nedersaksisk (ISO 639-3) er et germansk sprog.
Se Islandsk (sprog) og Plattysk
Polymer
Del af molekylmodel af cellulose, en biologisk polymer. Her ser man fire sammenkoblede ringe. En polymer eller polymér er en naturlig eller syntetisk forbindelse med høj molekylvægt, som er dannet ved sammenføjning af op til flere milliarder identiske eller i hvert fald sammenlignelige enheder (monomerer).
Se Islandsk (sprog) og Polymer
Præsens
Præsens (latin praesēns tempus 'tilstedeværende tid') er en bøjningsform af verberne, der betegner en handling, der enten er samtidig med ytringen eller er uden begrænsning i tid;.
Se Islandsk (sprog) og Præsens
Prostitution
En tysk prostitueret. Prostitueret på gaden i Tijuana, Mexico. Prostitution er salg af seksuelle ydelser.
Se Islandsk (sprog) og Prostitution
Pulsar
Slowmotion optagelse af pulsaren i Krabbetågen (800 nm). Pulsaren blev opdaget på grund af sin kraftige radiostråling i 1965 og er dermed den pulsar der blev opdaget først. En pulsar er en neutronstjerne hvorfra vi modtager pulser af kraftig elektromagnetisk stråling.
Rav
Ravkæde i sollys En velbevaret hanedderkop (Araneae) i baltisk rav. Hele edderkoppen har en længde på ca. 2,5 mm. Rav fra stranden på Fanø. Rav (C10H16O) er forstenet harpiks af bl.a. Guldlærk (Pseudolarix amabilis).
Reykjavik
Reykjavík (røgvigen eller den rygende bugt på islandsk) er hovedstaden og den største by i Island.
Se Islandsk (sprog) og Reykjavik
Saga
Sagaerne er overleveret i håndskrifter af papir eller pergament. Nogle af dem er dekoreret. Her ses håndskriftet AM 345 fol Saga er betegnelsen for en gruppe norrøne prosatekster fra middelalderen.
Samvittighed
Samvittighed er en intuitiv fornemmelse eller intellektuel vurdering, som adskiller rigtigt og forkert i egne tanker og handlinger – dvs.
Se Islandsk (sprog) og Samvittighed
Sætning (grammatik)
Sætningen er en type ordgruppe som tilsammen danner en påstand.
Se Islandsk (sprog) og Sætning (grammatik)
Skjald
Odin forsyner sig af skjaldemjøden. Skjaldene kvæder for Olav den Helliges mænd før slaget ved Stiklestad. Tegnet af Halfdan Egedius (1877-1899). Skjalden Berse Skaldtorfuson kom i unåde hos Olav den Hellige og blev lagt i lænker. Han købte sig fri ved at digte et ''flokk'' (digtværk), som kongen syntes om.Tegnet af Christian Krohg.
Skudår
Simpel illustration i en trykt kalender af den ekstra dag i et skudår. I moderne vestlige kalendersystemer er det normalt d. 29. februar en gang hvert 4. år. Et skudår er et år der er forlænget i forhold til andre normalår.
Slaviske sprog
De slaviske sprog er en sproggruppe inden for de indoeuropæiske sprog, der tales i det meste af Østeuropa, en stor del af Balkan, dele af Centraleuropa og den nordlige del af Asien.
Se Islandsk (sprog) og Slaviske sprog
Sociolekt
Sociolekt er inden for lingvistik variationen af sproget karakteriseret på baggrund af sociale grupper og status.
Se Islandsk (sprog) og Sociolekt
Sprogrensning
Sprogrensning eller purisme består i bestræbelserne på at reducere eller eliminere antallet af fremmedord eller låneord i et sprog.
Se Islandsk (sprog) og Sprogrensning
Stedord
Stedord eller pronomen er en ordklasse i adskillige sprog, herunder dansk.
Se Islandsk (sprog) og Stedord
Stof
Stof kan bruges i flere sammenhænge.
Subjekt (grammatik)
Subjekt eller grundled (fra latin subjectum, perfektum participium af verbet subjicere, 'lægge under').
Se Islandsk (sprog) og Subjekt (grammatik)
Symmetri
Tre symmetriske figurer og en asymmetrisk figur. Symmetri kommer af græsk syn (.
Se Islandsk (sprog) og Symmetri
Synkopetiden
Synkopetiden – yngre urnordisk – sproghistorisk betegnelse for perioden 500-700 i slutningen af urnordisk hvor det norrøne sprog undergik en udtaleforvandling: synkopen.
Se Islandsk (sprog) og Synkopetiden
Talord
Numeralier, ental numerale (latin numerus 'tal') eller talord er en ordklasse, der betegner det nøjagtige antal (mængdetal eller kardinaltal) eller den nøjagtige placering i en række (ordinaltal eller ordenstal).
Tavle
Firdobbelt tavle på Helsingfors universitet. Tavle i et afghansk klasseværelse. Tavle (eller den "sorte tavle") er den plade, som man med kridt kan skrive eller tegne på.
Tegnsprog
Tegnsprogsalfabet ''Preservation of the Sign Language'' (1913) Tegnsprog er en gruppe sprog, som udtrykkes visuelt med bevægelser, gestik og mimik m.m., og som især døve benytter sig af til at kommunikere såvel med andre døve som med hørende medborgere.
Se Islandsk (sprog) og Tegnsprog
Telefon
Magnetotelefon omkring 1950. En telefon (af græsk: τῆλε /tḕle/ — „fjern“ og φωνή /pʰōnḗ/— “lyd”) er et elektrisk apparat til overførelse af samtaler over afstande.
Se Islandsk (sprog) og Telefon
Thor
"Tors strid med jättarna" (1872), maleri af Mårten Eskil Winge Thor eller Tor (norrønt: Þórr, angelsaksisk: Þunor, oldhøjtysk: Donar) er i nordisk mytologi Sifs ægtemand, og er tordenguden i den germanske og nordiske mytologi.
Tillægsord
Tillægsord eller adjektiv er en ordklasse i mange sprog, der bruges til at beskrive navneord (substantiver), stedord (pronomener) eller egennavn (proprier).
Se Islandsk (sprog) og Tillægsord
Tintins oplevelser
Det berømte franske Tintin-logo. Tintins oplevelser (fransk: Les Aventures de Tintin) er en serie af tegneseriealbummer skabt af den belgiske tegner Georges Remi (1907–1983), der skrev under pseudonymet Hergé.
Se Islandsk (sprog) og Tintins oplevelser
Træl
trællen Kark dræbte Håkon jarl i 995, da de sammen gemte sig for jarlens forfølgere under svinestien hos jarlens frille Tora. Træl er en gammel nordisk betegnelse for slave.
Udsagnsord
De tre norner Urd, Verdandi og Skuld har navne til ære for verbets tidsaspekter fortid, nutid og fremtid. Tegnet af Ludwig Burger. Et udsagnsord eller et verbum (verbet - flere verber) af latin verbum.
Se Islandsk (sprog) og Udsagnsord
USA
USA, officielt Amerikas Forenede Stater (United States of America), er en demokratisk forbundsrepublik, der består af 50 delstater, et føderalt distrikt (hovedstaden Washington D.C.) og 14 territorier. De 48 af delstaterne og Washington DC ligger som et samlet landområde i det centrale Nordamerika, afgrænset på hver side af henholdsvis Atlanterhavet og Stillehavet og grænsende til Canada mod nord og Mexico mod syd.
Vølve
Seersken fremsiger sin profeti i denne svenske illustration fra 19. århundrede til en oversættelse af Ældre Edda. færøsk frimærke. "Odin og vølven" af Lorenz Frølich (1895). En vølve (alternativt vala, spákona) (norrønt: vǫlva.
Velær konsonant
Velære konsonanter eller velarer udtales ved at tungeryggen trykkes mod den bløde gane.
Se Islandsk (sprog) og Velær konsonant
13. århundrede
Århundreder: 12. århundrede – 13.
Se Islandsk (sprog) og 13. århundrede
20. århundrede
19. århundrede – 20.
Se Islandsk (sprog) og 20. århundrede
Se også
Islandsk sprog
- Æ
- Árni Magnússon-instituttet
- Ð
- Þ
- Daniel Tammet
- Islandsk (sprog)
- Rasmus Rask
Nordiske sprog
- Bokmål
- Dansk (sprog)
- Elvdalsk
- Fårömål
- Gøtudanskt
- Gammelsvensk
- Guldhornene
- Gutnisk
- Islandsk (sprog)
- Nordiske sprog
- Norsk (sprog)
- Nynorsk
- Oldnordisk (sprog)
- Saga
- Svensk (sprog)
- Urnordisk (sprog)
Sprog i Island
- Dansk (sprog)
- Islandsk (sprog)
- Islandsk tegnsprog
Også kendt som Islandsk sprog.